Spm. nr. S 2143

16) Til videnskabsministeren af:

Kirsten Brosbøl (S):

Vil ministeren tage yderligere initiativer for at opnå 50-procents-målsætningen for videregående uddannelse, f.eks. ved at udarbejde en samlet strategi og handlingsplan i samarbejde med undervisningsministeren?

Fru Kirsten Brosbøl for at læse spørgsmålet op.

Vil ministeren tage yderligere initiativer for at opnå 50-procents-målsætningen for videregående uddannelse, f.eks. ved at udarbejde en samlet strategi og handlingsplan i samarbejde med undervisningsministeren?

Videnskabsministeren.

Da de to spørgsmål minder meget om hinanden, vil jeg gentage, at vi jo bl.a. i forbindelse med regeringens globaliseringsstrategi har iværksat en hel del initiativer, der har til formål at opnå, at vi imødekommer 50-procents-målsætningen. Jeg synes også, det kan nævnes her, at vi jo i fællesskab med Socialdemokratiet som nævnt tidligere har forhøjet uddannelsestaxameteret til humaniora og samfundsvidenskab, og det er sammen med andre initiativer klart med det formål at fremme kvaliteten i universitetsuddannelserne og dermed reducere frafaldet og altså sigte mod en højere gennemførelsesprocent.

Jeg vil blot gentage, at jeg synes, at det er meget positivt, og jeg vil gerne fremhæve tidsbegrænsningen på de studerendes specialeskrivning som et initiativ, der går i den rigtige retning ved simpelt hen at fremme lysten til at blive hurtigere færdig og komme igennem det.

Så er det fru Kirsten Brosbøl.

Jeg vil godt vende lidt tilbage til det der med, om der findes en samlet strategi, for det lyder jo ikke sådan. Ministeren henviser til globaliseringsstrategien, men de initiativer, der ligger der, er jo allerede blevet gennemført, så det, jeg efterlyser, er egentlig et bud på en samlet strategi fra videnskabsministeren og undervisningsministeren for, hvordan man fra det punkt, hvor vi står nu, har tænkt sig at imødegå den negative udvikling, der altså er i andelen af unge, der får en videregående uddannelse. Det er jo det konkrete problem, vi står over for. Der har altså været et fald og ikke en fremgang, så det er gået den modsatte vej, end regeringen har sat sig for at det skal gå.

Det kunne måske give anledning til, at man som ansvarlig regering satte sig ned og kiggede på tallene og så sagde: Nå, måske skal vi prøve at kigge på det her en gang til, sætte os sammen på tværs af de ministerier, der har ansvaret for det her, og fremlægge en samlet strategi for området.

Nu svarede ministeren på mit foregående spørgsmål, at det her selvfølgelig er en sammenhængende målsætning, der er ikke nogen sådan undermålsætninger. Men når vi nu ved, at ungdomsårgangene stiger, at der skal flere og flere igennem, hvis vi skal nå 50-procents-målsætningen, var det så ikke en idé, at man prøvede at gøre sig klart, hvor den kapacitetsforøgelse skal foregå? Sidste sommer var situationen jo den, at godt nok steg optaget på universiteterne, men der var også rigtig mange, der blev afvist. Selv kvalificerede studerende måtte jo gå forgæves med deres ansøgning til universiteterne, fordi disse simpelt hen ikke havde pladser nok.

Det er jo et stort problem, hvis det er sådan, at vi altså kan konstatere, at vi, selv om der er et fald i andelen af unge, der får en uddannelse – vi ville gerne have, at der skulle være en stigning – alligevel står og afviser kvalificerede studerende eller ansøgere til universiteterne, fordi der ikke er pladser nok.

Så spørgsmålet er, hvad ministeren egentlig vil gøre for at sikre, at der er pladser nok, og at man i fremtiden kan optage de studerende, der rent faktisk er kvalificerede. For nu ser vi også en stigende søgning i år, og det ville jo være dybt uheldigt, hvis vi stod i samme situation til sommer og måtte afvise dygtige og kvalificerede studerende, som vi faktisk får rigtig meget brug for i fremtiden.

Videnskabsministeren.

Som jeg nævnte, følger vi udviklingen vedrørende de 50 pct. meget nøje, og jeg synes, det er seriøst, at man, når man har et overordnet mål, forstår de underliggende tal og forstår, hvad der ligger bag tallene. Derfor har vi også valgt at dele vores viden om de underliggende tal med bl.a. Socialdemokraterne.

Så vil jeg sige, at i efteråret 2009 og her i foråret 2010 har vi afholdt dialogmøder med universiteterne, og her har der især været fokus på, hvordan det enkelte universitet i højere grad kan bidrage til, at vi når 50-procents-målsætningen. Når møderækken er færdig her til sommer, vil jeg følge op på konklusionerne fra de her møder. For mig er det altså vigtigt, at der bliver flere studiepladser på universiteterne i en tid, hvor ungdomsårgangene vokser, så vi kan reducere antallet af de ansøgere, der bliver afvist.

Når det gælder afviste ansøgere, vil jeg sige, at nogle af afvisningerne jo opstår, ved at de universitetssøgende søger en uddannelse på et bestemt universitet. Der gælder det om at få dem henvist til den samme uddannelse på et andet universitet, hvis der ikke er plads på det først ansøgte universitet.

Fru Kirsten Brosbøl.

Jamen det er jo interessant. Så vil jeg da gerne bede ministeren om at uddybe, hvad der er kommet frem på de møder med de danske universiteter, for hvis ministeren – og det hører jeg i svaret her – sådan set anerkender, at det er et problem, at man afviser kvalificerede ansøgere til universiteterne, hvad er det så for nogle konkrete bud, ministeren har på, måske på baggrund af de her møder, hvordan vi kan sikre, at vi ikke til sommer står i den samme situation som sidste år, hvor altså op mod 8.000 ansøgere, som havde søgt universiteterne og var motiverede og gerne ville i gang med en videregående uddannelse, blev afvist?

Kan ministeren konkretisere lidt, hvad det er for nogle bud, hun har på, hvordan vi kan øge optaget tilsvarende, i takt med at antallet af ansøgere til universiteterne altså stiger, så vi kan sikre, at vi får udvidet kapaciteten tilsvarende, som det altså kræves, hvis vi skal nå den her 50-procents-målsætning?

Videnskabsministeren.

Jeg tror, jeg nævnte, at vi har en igangværende møderække med universiteterne, og når den er færdig til sommer, vil jeg følge op på konklusionerne fra de møder med universiteterne.

Fru Kirsten Brosbøl.

Det haster jo sådan set lidt. Altså, den første ansøgningsrunde er overstået, og vi kan se en stigning. Så hvis der skal være nogle initiativer, som kan træde i kraft til sommer, så vi sikrer, at vi ikke står med så mange afviste, som vi gjorde sidste år, ville det måske være smart, at man speedede den der proces lidt op.

Socialdemokraterne har jo konkret her for nylig foreslået – og det var så med undervisningsministeren i salen – at der oprettes et uddannelsesråd, som kan hjælpe regeringen lidt med at komme med et bud på en samlet strategi. Når nu regeringen ikke selv tager initiativet til det, synes vi, det kunne være fint, hvis der kunne komme sådan et rådgivende organ, som også f.eks. kunne rådgive Folketinget i forhold til de her spørgsmål.

En af de opgaver, som vi gerne så et uddannelsesråd tage fat på, var en samlet strategi for 95-procents- og 50-procents-målsætningerne. Det ønskede regeringen ikke. Undervisningsministerens begrundelse for det var, at der allerede eksisterer så mange råd. Og det, hun så fremhævede, var, at man på Videnskabsministeriets område har det her årlige dialogforum, som varer, jeg tror, det er 2 dage. Vi fra udvalget, vi ordførere, bliver jo desværre ikke inviteret til dialogforum, men det er ministeren, der sidder med nogle interessenter på området i et par dage og snakker sådan lidt om forskellige ting, der rører sig på området.

Synes ministeren ikke, det er lidt tyndt, at det sådan er den eneste form for rådgivning, man kan fremhæve på Videnskabsministeriets område i forhold til så vigtige problemstillinger som de her store uddannelsesmålsætninger, som altså er helt afgørende for, at vi kan løse fremtidens opgave med at skabe vækst i det her samfund? Er det ikke rigtigt, at ministeren godt kunne bruge lidt mere rådgivning på det her område, og at f.eks. et uddannelsesråd eller en uddannelseskommission kunne være et af buddene?

Videnskabsministeren.

Jeg synes, det er meget positivt, at oppositionen bakker op om uddannelsesmålsætningerne om, at henholdsvis 95 pct. og 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Men jeg mener altså ikke, at vejen frem er oprettelse af et nyt råd. Som just omtalt har vi altså allerede i dag en lang række rådgivende organer på uddannelsesområdet, og jeg er sikker på, at undervisningsministeren på sit område bl.a. har nævnt Gymnasierådet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Det nationale dialogforum for uddannelse og erhvervsvejledning og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

Det er korrekt, at vi på videnskabsministerens område har et årligt dialogforum. Jeg vil nu sige, at det er en ualmindelig faglig dialog, vi har med de vigtigste aktører på universiteterne. Derudover har vi selvfølgelig løbende dialoger. Jeg har det med bestyrelsesformændene – det havde jeg så sent som i går eftermiddag – og i ministeriet har vi løbende dialog med rektorerne, så jeg synes, vi har tætte og meget udbytterige dialoger.

Dermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Lennart Damsbo-Andersen.