Spm. nr. S 1918

17) Til videnskabsministeren af:

Magnus Heunicke (S):

Hvordan hænger beslutningen om at arbejde for at lukke veterinærforskningen på Lindholm sammen med regeringens politik for Udkantsdanmark, og hvilke initiativer vil man tage for at sikre, at en lukning ikke vil betyde en erhvervsmæssig katastrofe for Sydsjælland, Lolland og Falster i en region, der i forvejen har det laveste antal vidensarbejdspladser på landsplan?

Spm. nr. S 1918

17) Til videnskabsministeren af:

Magnus Heunicke (S):

Hvordan hænger beslutningen om at arbejde for at lukke veterinærforskningen på Lindholm sammen med regeringens politik for Udkantsdanmark, og hvilke initiativer vil man tage for at sikre, at en lukning ikke vil betyde en erhvervsmæssig katastrofe for Sydsjælland, Lolland og Falster i en region, der i forvejen har det laveste antal vidensarbejdspladser på landsplan?

Spm. nr. S 1918

17) Til videnskabsministeren af:

Magnus Heunicke (S):

Hvordan hænger beslutningen om at arbejde for at lukke veterinærforskningen på Lindholm sammen med regeringens politik for Udkantsdanmark, og hvilke initiativer vil man tage for at sikre, at en lukning ikke vil betyde en erhvervsmæssig katastrofe for Sydsjælland, Lolland og Falster i en region, der i forvejen har det laveste antal vidensarbejdspladser på landsplan?

Hr. Magnus Heunicke bedes oplæse spørgsmålet.

Det er samme tema.

Hvordan hænger beslutningen om at arbejde for at lukke veterinærforskningen på Lindholm sammen med regeringens politik for Udkantsdanmark, og hvilke initiativer vil man tage for at sikre, at en lukning ikke vil betyde en erhvervsmæssig katastrofe for Sydsjælland, Lolland og Falster i en region, der i forvejen har det laveste antal vidensarbejdspladser på landsplan?

Videnskabsministeren.

Det er fuldstændig korrekt, at det meget er samme emne. Derfor kan jeg gentage, at hvad angår DTU's aktiviteter på Lindholm, vil jeg altså virkelig igen understrege, at universiteterne har selvstyre, og at det er ledelsens opgave at skabe de bedst mulige rammer for forskningen og for den forskningsbaserede uddannelse.

Det er en opgave, vi har givet universiteterne, og der er ingen grund til at betvivle, at den opgave er rigtig, og at tilliden skal understreges endnu en gang. Det forstår jeg også at Socialdemokratiet stadig væk står ved.

Samtidig vil jeg gerne fremhæve, at regeringen jo som nævnt er meget optaget af de muligheder, vi skal give for vækst og erhvervsudvikling, og det skal være til gavn for hele landet. Så jeg vil sige, at aktiviteterne omkring »Grøn Vækst«, der skal være med til at forbedre både landbrugets og fødevaresektorens vilkår, og Fornyelsesfonden er meget konkrete initiativer, der er taget, altså gode rammer for vækst. Når vi så netop har færdiggjort regeringsprogrammet »Et Danmark i balance«, kommer der yderligere udspil til den regionalpolitiske udvikling.

Der er ingen tvivl om, at udspillet skal bidrage til, at man lokalt og regionalt kan udnytte de muligheder, der ligger i en ny grøn vækstøkonomi. Her er turisme jo også et vigtigt område at overveje.

Hr. Magnus Heunicke.

Så er jeg nødt til at spørge direkte: Mener Venstre det, Venstre siger i dag i medierne? Venstres gruppeformand, hr. Kristian Jensen, er ude i samtlige medier i dag og sige, at nu vil Venstre kæmpe – pludselig – for Udkantsdanmark. Venstre har konkrete forslag, som lyder – og jeg citerer nu Venstres gruppeformand, hr. Kristian Jensen:

»Derfor skal det fremover være et princip, at alle nye statslige arbejdspladser placeres i provinsen, medmindre der er entydige faglige grunde til ikke at gøre det.«

Det siger Venstres gruppeformand, mens regeringens videnskabsordfører er i gang med at lukke den her slags arbejdspladser, som regeringspartiet Venstre siger at de vil gøre alt for at redde. Hvordan hænger det sammen?

Ministeren.

Hvis vi lige skal holde tingene adskilt, så er det DTU, der beslutter, hvad der skal flyttes, det er ikke politikerne.

Når det gælder de dagsaktuelle udmeldinger, har jeg simpelt hen ikke haft mulighed for at læse det forslag, Venstre har fremsat, så det har jeg meget svært ved at kommentere. Jeg vil blot sige, at vækstpotentialet og vækstmulighederne for Udkantsdanmark er af stor betydning for regeringen.

Hr. Magnus Heunicke.

O.k., så har ministeren forhåbentlig læst regeringsgrundlaget. Der står nemlig, og nu citerer jeg fra det:

»Regeringen ønsker et Danmark i balance. Mulighederne for at bo samt for at skabe vækst og erhvervsudvikling skal være gode i hele landet.«

Det står der, og vi har hørt ministeren sige, at det er meget vigtigt for regeringen, og at det vil man arbejde for. Men hvad kan man bruge det til i et område som det sydsjællandske område, Lolland og Falster? Vi så det i går i fjernsynet. Nogle mennesker boede på Lolland, og andre boede i det sydsjællandske område, højtuddannede mennesker, og der er jo overhovedet ingen – ingen – andre job i den sektor med de uddannelseskrav, som der stilles der, i det område. Det her er da kun centralisme, når det er allerværst. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Nej, jeg kan faktisk ikke følge den argumentation, at der ikke er andre muligheder, og at der ikke er alternativer. Jeg synes, det er vigtigt at overveje.

Nogle gange skal man simpelt hen udvikle nye ting for at bevare. Jeg tror, at det måske er vigtigt lige her så at nævne den historiske baggrund for lige at kunne forstå, hvorfor det egentlig er, at vi har diskussionen omkring Lindholm. Afdelingen på Lindholm, der arbejder med de her alvorlige virussygdomme hos huspattedyr, har det nationale diagnostiske redskab for alvorlige virussygdomme.

Baggrunden for, at afdelingen, der i øvrigt tidligere hed Statens Veterinære Institut for Virusforskning, i sin tid blev placeret på Lindholm, var faktisk, at man på daværende tidspunkt – og vi er 80 år tilbage – havde en lidt begrænset viden om smitterisiko, da forsøgsstationen blev etableret.

Der er ingen tvivl om, at man dengang syntes, at det var visionært, det, man lavede. Nu synes jeg, det er rigtig vigtigt at kigge fremad. Der er ny viden. Jeg synes, det er vigtigt ikke at udelukke, som spørgeren ligesom gør, at de her bygninger kan bruges til andre opgaver end til en løsning af Lindholm. Det er der jo historisk set mange spændende alternativer til rundtomkring i landet.

Så har hr. Helge Adam Møller bedt om ordet som medspørger.

Hr. Helge Adam Møller.

Nu har jeg hørt to eller tre gange, tror jeg, at ministeren har sagt – og det har spørgeren ikke bestridt – at universiteterne har selvstyre, og at det er et bredt flertal inklusive Socialdemokratiet, der har givet dem dette selvstyre. Alligevel ønsker spørgeren at tvinge ministeren til at gribe ind over for selvstyret og sige, hvis de eksempelvis vil lukke Lindholm: Det må I ikke.

Er det ikke korrekt opfattet, at det ville være et klokkeklart lovbrud, hvor man ville tvinge ministeren til at gøre noget, som ministeren ikke må ifølge den lov, som Socialdemokratiet selv har været med til at vedtage?

Ministeren.

Jo, det ville jo ikke bare være lovbrud, det ville også være et ret stort forligsbrud, så derfor står jeg fast ved mit ansvar og fastholder, at den tillid, vi, også med Socialdemokratiet, har vist universitetsledelser og -bestyrelser, fastholder vi naturligvis. Jeg er helt overbevist om, at DTU’s ledelse er de bedste til at afgøre den her sag.

Hr. Helge Adam Møller.

Jeg er glad for det svar, selv om jeg har nøjagtig den samme holdning som spørgeren, at jeg ønsker Lindholm bevaret, og at der skal gøres alt. Men det skal da være inden for lovgivningens rammer.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det ville være en tilsvarende situation, hvis borgmesteren og byrådet i Næstved, som både Magnus Heunicke og jeg kommer fra, besluttede at lukke en lille landsbyskole og flytte den ind til Næstved – og det har de faktisk kompetencen til at gøre, det sker indimellem i byer – og man så tænkte sig, at indenrigsministeren kom og sagde: Det må I ikke. Det ville jo være lige så grotesk. Man kan synes, det er forkert, at de gør det, men kompetencen ligger suverænt hos Næstveds byråd med borgmesteren i spidsen.

Er det her ikke en tilsvarende situation, nemlig at hvis ministeren gør noget, vil det være i klar modstrid med lovgivningen?

Ministeren.

Jo, det er korrekt. Jeg kan ikke gribe ind i den beslutning, DTU træffer. Det, jeg i stedet kan gøre, er at prøve at befordre mere udvikling og mere innovativ tænkning. Samtidig med at jeg gerne vil udtrykke meget stor forståelse for den situation, som lokalområdet kan komme i, vil jeg sige, at der faktisk er nogle muligheder. Der er forskellige, ikke mindst igennem Fornyelsesfonden, og jeg synes også, det er vigtigt at inspirere. Der er jo andre, der har fået nogle gode muligheder og gode resultater ud af at prøve at udvikle på en lidt tragisk baggrund, som man måske kan sige at det her kan blive til.

Lad mig som eksempel nævne filmselskabet Zentropa. De overtog i 1999 en nedlagt kaserne i Hvidovre, Avedøre Kaserne, og sammen med andre filmselskaber fik de virkelig udviklet et meget spændende miljø og en hel del arbejdspladser.

På Fyn havde man Brandts Klædefabrik, der lukkede i 1977 og nu er blevet en fantastisk visionær, spændende og internationalt anerkendt kulturinstitution.

I Herning-Ikast-området blev tekstilindustrien kraftigt udfordret. Det har man formået at vende til nye muligheder.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at inspirere til, at man udnytter de muligheder og virkelig kommer til at tænke nyt i området.

Tak. Jeg skal bede videnskabsministeren om at overholde taletiden.

Så er det hr. Magnus Heunicke.

Tak. Jeg kan forstå, at ministeren jubler over centraliseringer. Det er alle tiders og en stor gave til Udkantsdanmark, kan jeg forstå, at man centraliserer, for så får man nye muligheder og tomme bygninger, og det er jo skønt at få det.

Jeg vil sige bare for at være fuldstændig sikker: I og med at sagen skal i Finansudvalget, hvis man fra DTU’s side vælger at bygge nye bygninger til over 100 mio. kr., har partierne inden for lovens rammer naturligvis ret til at sige nej, bare lige for at rydde den misforståelse af vejen. Det har man jo ret til at gøre inden for lovens rammer. Det er ikke sådan, at man er bundet af en lov til at sige ja, for så ville enhver logik jo høre op her i Folketinget.

Nu vil jeg spørge konkret, om ministeren nu i dag vil garantere to ting. Vil ministeren for det første tage et møde med borgmesteren i Vordingborg? Jeg ved, der er blevet skrevet og ringet, for ministeren ville ikke mødes med borgmesteren. Og vil ministeren for det andet garantere fra regeringens side, at der kommer penge fra den her fond, som hedder Fornyelsesfonden, til at udvikle det, man nu er i gang med at afvikle?

Det var to konkrete ting. Det eneste, vi kan bruge til noget, er jo konkrete ting efter al den her snak.

Ministeren.

Hvis jeg skal tage det sidste først, kan jeg sige, at vi har en selvstændig bestyrelse, der behandler ansøgninger i Fornyelsesfonden, men der er ingen tvivl om, at det mandat, Fornyelsesfonden har, også omfatter at kigge på, hvordan man kan skabe mere vækst i områder, der kan være hårdt ramt af økonomisk krise bl.a.

Når det gælder om at tage møder med forskellige parter i sagen, er jeg yderst lydhør, men jeg vil afvente, hvad DTU’s endelige beslutning i sagen bliver, inden jeg vil mene noget om, hvilke møder det giver mening at have efterfølgende.

Lad mig så lige korrigere den udlægning, der var af mine standpunkter. Jeg kan sige det kort: Jeg respekterer uden tvivl universiteternes selvstyre, og jeg har stor forståelse for den udfordring, lokalområderne måtte have fået i den her forbindelse, og derfor synes jeg også, det er vigtigt at påpege de initiativer, regeringen har, og som kan afhjælpe situationen.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Magnus Heunicke, og tak til videnskabsministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 18, er stilet til justitsministeren af fru Karina Lorentzen Dehnhardt.