Spm. nr. S 1710

9) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Er ministeren tilfreds med, at Danmark har sat sin førerposition som it-nation over styr og falder tilbage på internationale ranglister over it-nationer?

Skriftlig begrundelse

Computerworld.dk's artikel »Slut med Danmark som verdens bedste it-land« fra d. 25. marts 2010.

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 1710

9) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Er ministeren tilfreds med, at Danmark har sat sin førerposition som it-nation over styr og falder tilbage på internationale ranglister over it-nationer?

Skriftlig begrundelse

Computerworld.dk's artikel »Slut med Danmark som verdens bedste it-land« fra d. 25. marts 2010.

Spm. nr. S 1710

9) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Er ministeren tilfreds med, at Danmark har sat sin førerposition som it-nation over styr og falder tilbage på internationale ranglister over it-nationer?

Skriftlig begrundelse

Computerworld.dk's artikel »Slut med Danmark som verdens bedste it-land« fra d. 25. marts 2010.

Fru Yildiz Akdogan for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det hr. formand. Spørgsmålet lyder: Er ministeren tilfreds med, at Danmark har sat sin førerposition som it-nation over styr og falder tilbage på internationale ranglister over it-nationer?

Videnskabsministeren.

Lad mig starte med at sige, at jeg slet ikke ser det samme negative, sorte billedet af Danmark, der her bliver tegnet. Jeg synes, det er en forvrængning. Jeg ser Danmark som et samfund, hvor danskerne i den grad har taget internettet til sig, og hvor de digitale muligheder bestemt også er blevet optaget.

86 pct. af befolkningen har i dag adgang til internettet hjemmefra – 86 pct. – fire ud af fem danskere er dagligt på internettet, 79 pct. af danskerne har netbank, to ud af tre danskere har handlet på internettet inden for det sidste år, og der blev sendt 6,5 milliarder sms-beskeder i første halvår af 2009, og det svarer faktisk til, at alle danskere, nyfødte som gamle, i gennemsnit sender seks sms'er dagligt.

I de undersøgelser, der refereres til, er der er tale om meget beskedne fald i Danmarks placeringer, og forskellen mellem landene i toppen er altså meget lille, så jeg mener, at Danmark fortsat er med helt fremme blandt verdens bedste it-nationer, og jeg synes, at vi skal være meget stolte af vores placeringer. Jeg synes også, at vi skal læse undersøgelserne som en indikation af, at regeringen fører den rigtige politik på IKT-området.

Vi skal selvfølgelig forholde os til den internationale konkurrence, og den bliver hårdere, efterhånden som flere lande tager digitaliseringens muligheder til sig, så derfor arbejder regeringen naturligvis også målrettet på at fastholde Danmarks placering i toppen. I den forbindelse er det selvfølgelig meget nyttigt som her at følge med i de internationale undersøgelser af den her karakter.

Fru Yildiz Akdogan.

Tak for ministerens svar. Jeg vil sige, at det her ikke er for at tegne et eller andet sort billede, og det er heller ikke for at være negativ. Det er bare for at indikere, at det her er et signal, vi skal tage alvorligt.

Jeg savner lidt, at regeringen reagerer lidt mere på det her end det, ministeren giver udtryk for her. Den daværende it-branchedirektør var faktisk helt tilbage i 2008 ude at sige, at vi er meget gode til at snakke, men mindre skarpe til at gennemføre nogle konkrete projekter. Det er ikke nok, at vi en gang har haft førerposition. Udfordringen ligger ikke i at være nummer et; udfordringen ligger i at bevare den her position og blive ved med at være nummer et.

Jeg tror, det er meget vigtigt, at ministeren også har det med i sine kalkulationer, for det her er i bund og grund ikke et spørgsmål om, hvor mange sms'er vi sender til hinanden. Det her handler faktisk om vores konkurrenceevne som land. Det her er et spørgsmål om arbejdspladser. Det er et spørgsmål om Danmark som et innovativt land. Vi skal leve af vores viden, og hvis vi også om 5 og 10 år skal leve af vores viden, er vi nødt til at forholde os til de signaler, der bliver sendt. Det er måske ikke det kæmpestore fald, der er sket, ved at vi ryger fra at ligge på en førsteplads til at ligge på en fjerde plads, men det er et signal om, at det er alvorligt, og om, at vi måske heller ikke har været særlig vakse og måske har sovet i timen. Det synes jeg også at ministeren skal forholde sig til.

Det er rigtigt, at regeringen kommer med nogle ting, men vi har stadig væk ikke set en målrettet handlingsplan fra regeringens side. I regeringens 2020-strategi står der ikke rigtig noget om hele innovationsfokusset. Der står lidt om offentlig digitalisering, men der er ikke en konkret strategi. Regeringen har ligeledes heller ikke været ude at melde klart ud om, hvordan og hvorledes de vil bruge Højhastighedskomiteens anbefalinger på det her område.

Jeg vil egentlig høre, om ministeren ikke synes, at det er et vigtigt signal, som vi skal forholde os til, i stedet for at tælle, hvor mange sms’er vi sender til hinanden?

Ministeren.

Jeg er meget enig i, at det her er en sag, der er store fordele i. Det er der for erhvervslivet. Der er rigtig gode muligheder for at fremme vores konkurrenceevne ved at give nogle fornuftige rammebetingelser. Der er også rigtig gode perspektiver i det for borgerne. Der er rigtig mange positive elementer i det, bl.a. det, at vi kan arbejde med digitaliseringen af den offentlige service, og det, at vi kan dele viden.

Regeringens politik er jo lige netop kendetegnet ved, at der er rigtig mange konkrete tiltag, hvor vi bl.a. arbejder med digitale infrastrukturer. Det er en ambition, at vi har dem på højeste niveau. Det har noget at gøre med at sikre rammebetingelser. Det har noget at gøre med at arbejde med udbuddet af de frekvenser, som vi f.eks. har på vores mobile tjenester.

Vi arbejder også meget på at højne IKT-færdighederne, og der er det klart også noget med at arbejde med tilgængelighed af de digitale løsninger. Det er også meget vigtigt for regeringen, at vi arbejder med sikkerhed og tryghed på internettet. Der er taget rigtig mange konkrete tiltag, i øvrigt også i forbindelse med højhastighedsrapporten.

Fru Yildiz Akdogan.

Tak for det.

Jeg er bevidst om, at den digitale infrastruktur og fokus på udbud af frekvens er relevant, men jeg vil også sige, at netop i forhold til undersøgelsen her er det altså også vigtigt, at vi sætter fokus på både uddannelse og kompetenceudvikling. Og her vil jeg så vende tilbage til min kæphest, netop hele området og det, at vi stadig væk mangler at få nogle borgere til at kunne følge med, for når vi snakker om uddannelse og kompetenceudvikling i forhold til it-områder, må vi sige, at næsten halvdelen af den danske befolkning ikke er med. Der er stadig væk 40 pct. af vores befolkning, der kan kategoriseres som it-analfabeter, og så er spørgsmålet, om det her er nok. Gøres der noget? Ministeren var selv inde på, at hun gik ind for at højne de såkaldte i IKT-færdigheder, men på trods af at Højhastighedskomitéen har været ude med nogle konkrete bud, og at der også har været høringssvar, så har vi stadig væk ikke hørt noget fra ministeren selv. Hvad er ministerens egen vision for, hvad vi kan gøre for at løfte det her område, ikke kun i forhold til infrastrukturområdet, men også i forhold til kompetence- og uddannelsesområdet? Hvad er ministerens egen vision på det her punkt?

Ministeren.

Nu skal jeg lige retfærdigvis sige, at vores høringsfrist jo ikke er mere end lige overstået, efter at vi har haft højhastighedsrapporten ude, og jeg synes, det er utrolig vigtigt at respektere høringssvar og lytte til de tilbagemeldinger, der er fra miljøet. Jeg har dialoger med en del af aktørerne. Så sent som i går havde jeg en stribe møder i den her anledning, og jeg respekterer virkelig fagmiljøets overvejelser og kommentarer til rapporten, så jeg vil lige præcisere, at det afsætter jeg tid til.

Når det gælder mine egne visioner, så kan jeg kun gentage, at jeg synes, der er nogle betydelige muligheder i hele i IKT-området, for at vi kan give borgerne endnu bedre og også hurtigere service. Det er klart, at det fordrer, at borgerne også kan arbejde med it, og der må jeg bare sige, at det billede, der bliver gengivet af, at vi er en nation, hvor halvdelen er it-analfabeter, simpelt hen ikke er tilstrækkelig nuanceret. Der er rigtig mange borgere, der benytter sig dagligt af it's muligheder. Det ville jeg gerne at der var endnu flere der gjorde, men jeg maner altså lige til omtanke med hensyn til, hvordan det er, vi maler billedet af det danske samfund it-mæssigt. Det er ikke så sort, som spørgeren tegner det her.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg kan kun sige til ministeren, at de her 40 pct. ikke er noget, jeg har fundet på, det er ikke noget, jeg siger, det er noget, som ministeriets egen hjemmeside faktisk også fremhæver. Det er tal, der er lavet af eksperter og fagfolk, der har været ude at se på, hvor store den danske befolknings kundskaber er med hensyn til at kunne søge på en søgemaskine, vedhæfte et dokument til en mail og sende den af sted. Det virker måske som meget, meget basale it-færdigheder, men det er ikke desto mindre nogle meget svære færdigheder, når man har en gruppe af borgere, hele 40 pct., som ikke kan benytte sig af de her muligheder. Og igen, når man så ser det i et større perspektiv i forhold til, at Danmark skal være en førende videns- og it-nation, og at vi skal konkurrere på vores viden, så synes jeg, at der i hvert fald bør være en alarmklokke, der ringer hos ministeren med hensyn til, hvor vi vil hen med det her. Skal vi ikke tage det her signal alvorligere end det, ministeren giver udtryk for, i stedet for bare at referere til, hvor mange sms'er vi kan sende? Bør ministeren ikke sætte sig ned og prøve at tænke noget erhvervspolitisk ind i det her i it-område?

Ministeren.

Det ikke bare bør, det gør ministeren, og det gør ministeren også i tæt dialog med erhvervet. Jeg vil bare gentage, at jeg synes, det er et for unuanceret billede, vi giver af danskernes it-færdigheder. Samtidig vil jeg selvfølgelig være enig i, at vi skal gøre det bedre.

Lad mig lige sige omkring Højhastighedskomiteen, at i den rapport, der blev afleveret tidligere på året, kom der 40 anbefalinger til, hvordan vi kommer videre med at udvikle Danmark som it-nation, og de anbefalinger er meget positivt modtaget. Det er sådan det generelle indtryk, når man ser høringssvarene igennem. Så jeg synes, vi har et rigtig godt fundament at arbejde videre ud fra. I øvrigt kan jeg love, at jeg snarest vil oversende de her høringssvar og et notat om, hvordan det er, vi konkret vil gribe det an, til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Men vær ikke i tvivl om, at der er meget konkrete tiltag, der kan tages på området, og de er særdeles vigtige.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til videnskabsministeren af fru Yildiz Akdogan.