Spm. nr. S 1627

25) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvis regeringens regelforenklingsplan slår fejl, ligesom det skete for Schlüter-regeringens »Operation regelstorm«, hvor ministeren selv var ansvarlig, vil ministeren så indrømme, at regeringens politik får den konsekvens, at der skal spares voldsomt på kernevelfærden, såsom skoler, børnehaver og ældrepleje?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 1627

25) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvis regeringens regelforenklingsplan slår fejl, ligesom det skete for Schlüter-regeringens »Operation regelstorm«, hvor ministeren selv var ansvarlig, vil ministeren så indrømme, at regeringens politik får den konsekvens, at der skal spares voldsomt på kernevelfærden, såsom skoler, børnehaver og ældrepleje?

Hr. Rasmus Prehn for at oplæse spørgsmålet.

Jeg skal igen læse op her:

Hvis regeringens regelforenklingsplan slår fejl, ligesom det skete for Schlüterregeringens »Operation regelstorm«, hvor ministeren selv var ansvarlig, vil ministeren så indrømme, at regeringens politik får den konsekvens, at der skal spares voldsomt på kernevelfærden, såsom skoler, børnehaver og ældrepleje?

Ministeren.

På en vis måde kan jeg godt lide den vinkel, der er anlagt i det spørgsmål, for sagen er jo, at hvis vi ikke forenkler, koster det penge, som vi ellers kunne have brugt til velfærd, til uddannelse, til børnepasning osv. Det er en helt rigtig måde at stille det op på, og det vil jeg da virkelig opfordre hr. Prehn til at føre frem, ikke mindst over for uddannelsesordføreren hos Socialdemokraterne, sådan at uddannelsesordføreren kan forstå, at hun skal sige ja til afbureaukratiseringsforslagene på skoleområdet, for at der bliver mere plads til kerneydelserne i velfærdsstaten.

Hr. Rasmus Prehn.

Hvis bare det var så simpelt, så er jeg sikker på, at vi havde fundet en løsning for længst, men det er jo ikke så simpelt, og det handler ikke om Socialdemokratiets vilje, det handler om, at det, som regeringen her foregøgler, nemlig at man bare kan fjerne nogle enkelte regler og vupti, så behøver vi ikke at spare i den offentlige sektor med den opstramningsplan, regeringen har lavet, er udenomssnak. Det er jo, fordi regeringen ikke tør indrømme, at man har soldet alle pengene væk på skattelettelser til de allerrigeste. Der er bankdirektører i det her land, der får op til næsten 0,5 mio. kr. om året bare i skattelettelser. Det har man brugt pengene til. Nu skal vi så til at afskedige skolelærere og SOSU-assistenter og sende varme hænder hjem med en fyreseddel i hånden. Og så siger regeringen: Nej, nej, det behøver man slet ikke, man kan bare regelforenkle. Og her er det så, at man altså har brugt 20 ud af de sidste 30 år på at have ansvaret, på at have flertallet, hvor det ikke er lykkedes at indhøste det potentiale.

Så kommer man her og prøver at bilde danskerne ind, at det sagtens kan lade sig gøre, at der er et kæmpe potentiale derude. Men ministeren sad selv med Schlüterregeringens »Operation regelstorm« – man skal lige tænke på, at det jo var samtidig med, at der var ørkenkrig og man havde general Schwarzkopf, så man forestiller sig, hvordan den daværende undervisningsminister er kommet ind og har set lyset og tænkt: Nu skal vi også have »Operation regelstorm« ligesom Operation Ørkenstorm. Og så skulle man rydde op i det hele. Selv med den medvind og med den »Operation regelstorm« lykkedes det ikke at få ryddet op i det her.

Nu er der så gået næsten 20 år, og så kommer man og tror, at man kan bilde danskerne ind, at der stadig væk er et potentiale: I skal spare 10 mia. kr., men I kan bare nøjes med at fjerne nogle regler. Tror ministeren virkelig, at danskerne bliver ved med at hoppe på den?

Ministeren.

Det var en lang tale, som jeg kunne sige meget til. Jeg er faktisk den, der opfandt begrebet »Operation regelstorm«. Det er fuldstændig rigtigt, at den blev opkaldt efter Operation Ørkenstorm og general Schwarzkopf under den første Irakkrig, det er fuldstændig rigtigt. Ophavsmanden står her. Det var i øvrigt i den samme tid, hvor Gorbatjov i Sovjet havde lanceret sit perestrojkaprogram, og der blev udgivet et særnummer af tidsskriftet Uddannelse om perestrojka i undervisningssektoren.

Det var en regelstorm, og den har jo ført til det resultat, at vi netop i år pr. 1. januar nu har fået samtlige uddannelsesinstitutioner under staten gjort til selvejende og selvstyrende institutioner med langt enklere styringsprincipper, med bygningstaxameter, så de ikke skal stå i kø hos bureaukraterne i Undervisningsministeriet, hvis de vil bygge noget nyt, de skal i stedet for stå i kø nede i kreditforeningen eller i banken. Det er en revolution, som er gennemført, og den startede netop omkring 1990. Så der kom sandelig noget ud af den regelstorm, og jeg vil da godt takke hr. Rasmus Prehn for, at hans parti, når det gælder selvejende institutioner, i det store og hele har fulgt skiftende regeringers forslag til forenklinger.

Helt undtagelsesvis skal jeg bare lige minde om, at taletiden er 1 minut. Efter 1 minut lyser der en rød lampe, og så er taletiden slut.

Så er det hr. Rasmus Prehn.

Jeg er jo fantastisk glad for at høre indenrigsministeren her give udtryk for, at Socialdemokratiet netop har stemt for nogle af de her regelforenklingsforslag. Så det, der var linjen i hele talen før, om at Socialdemokratiet altid var imod, gælder så ikke her.

Jeg er også glad for, at ministeren tager det fulde ansvar for »Operation regelstorm«, for sagen er den, at når man kigger på det historisk, er det jo helt tydeligt, at der er en virkelig stolt minister, der kaster sig ind i kampen – nu skal vi have »Operation regelstorm«!

Der er jo mange gode ord om, hvor godt det kunne blive, men det, der ligesom var konklusionen på det hele, var, at der ikke skete ret meget. Jeg står her med en leder fra Ekstra Bladet fra den 26. januar 1992, altså et år efter regelstormen var startet, og der står så her:

»En række ministre, ikke mindst fra Venstre, har udvist en enorm kreativitet for at skjule, at de er forklædte bureaukrater, som hver dag gør det sværere at være dansker. Undervisningsminister Bertel Haarder er et glimrende eksempel.«

Konklusionen på det var altså, at den, der har taget ansvar for »Operation regelstorm«, nemlig den nuværende indenrigsminister, er blandt dem, som Ekstra Bladet dengang, i forbindelse med at avisen havde opgjort, hvem der egentlig var bedst til at lave nye love og cirkulærer, kunne døbe en gang skjulte bureaukrater, der talte en masse om det, men ingenting gjorde.

Derfor er det også, at ministeren skulle til at være sit ansvar voksen og sige: Ja, vi kan nok ikke spare, så vi er nødt til at indrømme over for danskerne, at vi har brugt alle pengene på skattelettelser, nu går det ud over den offentlige sektor, hvor der skal ske besparelser.

Ordføreren kan også kigge ned på lampen dér en gang imellem. (Rasmus Prehn (S): Der er papir, der skygger).

Der er så 1 minut til ministeren.

Det er heldigvis det rene vrøvl. Jeg håber, at hr. Rasmus Prehn ved, hvordan ledende artikler bliver skrevet; der behøver ikke at være særlig stor forbindelse til virkeligheden – for nu at sige det mildt.

Man kan jo se, at jeg har ret ved at måle, hvor stort personaleforbruget var i Anker Jørgensens ministertid med Ritt Bjerregaard og Dorte Bennedsen som undervisningsministre sammenlignet med, hvor stort det blev, efterhånden som jeg havde siddet der en halv snes år. Hvis ikke jeg tager fejl, blev det reduceret med 30 pct. Det kunne jo tyde på, at der var en hel del regler, der var forsvundet, der var i hvert fald færre mennesker til at administrere dem.

Hr. Rasmus Prehn.

Sagen er den, at man nu har brugt de sidste 30 år på at tale om det her med regelforenkling. Ministeren indrømmede jo også selv til at starte med, at man kan tale meget om det, men det bliver vi nok ved med at gøre, for det er nok svært at løse alle problemerne her.

Derfor synes jeg også, ministeren skulle være åben og ærlig og sige: Vi vil gerne regelforenkle. Det er der sådan set bred opbakning til i Folketinget. Vi gør det hver eneste dag så godt, vi kan. Men når det er sagt, så er det nok så som så med, hvor mange penge der er til det her. Derfor må vi bare som regering indrømme over for kommunerne og over for danskerne: Vi kom til som regering at solde pengene op på skattelettelser til de rigeste. Det er det, som danskerne nu skal betale for, når det er, at der skal ske afskedigelser ude i kommunerne.

Vi har lavet en beregning. Hvis vi forestiller os, at alt det, regeringen forventer og har lagt op til at man kan spare ved regelforenkling, falder til jorden, så man skal til at spare på stillinger i stedet for, vil det i en kommune som f.eks. Aalborg, hvor jeg selv bor, betyde 908 medarbejdere, der skal have en fyreseddel med hjem til familien.

Er det ikke et svigt af den tillid, som danskerne viste den nuværende regering i 2007, hvor man sagde, at der både var råd til skattelettelser og til velfærd? Så stemte danskerne på den nuværende regering i håbet om, at der var råd til begge dele. Så giver man skattelettelserne til de rigeste, navnlig til bankdirektørerne, som får næsten 0,5 mio. kr., og så skal der så til at spares i form af afskedigelser ude i kommunerne. Er det ikke et svigt af den tillid, som danskerne har vist regeringen?

Ministeren.

Der var råd til både velfærd og skattelettelser, for der blev gennemført både skattelettelser og en meget kraftig forbedring af velfærden. I faste priser og lønninger voksede hospitalsbudgetterne fra 80 mia. kr. til 100 mia. kr. med flere tusinde ekstra personer om året, så der var plads til både det ene og det andet.

Det er der ikke nu, og derfor er det en god idé at drøfte forenkling nu som altid, for når vi ikke kan bruge flere penge, må vi bruge de penge, der er i budgetterne, bedre. Det er i den sammenhæng, ønsket om regelforenkling skal ses. Det er derfor, vi beder kommunerne om at benytte sig af udfordringsretten. Det er derfor, vi stillede 105 forslag til, hvordan man kan forenkle den offentlige sektor.

Så vil jeg da lige minde om, at Danmark altså er verdens højest beskattede samfund, og vi er også det mest lige samfund. Det synes jeg lige man skal huske, før man kommer med hele den sang om de rige, og jeg ved ikke, hvad det er, hr. Rasmus Prehn taler om.

Dermed er det spørgsmål afsluttet.

Som tidligere meddelt er spørgsmål nr. 26 og 27 udgået af dagsordenen, og vi går derfor videre til spørgsmål nr. 28, som er til fødevareministeren af hr. Benny Engelbrecht.