Spm. nr. S 1625

24) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvorfor lider det danske samfund stadig under en så massiv regelbyrde, at landets kommuner ifølge regeringen selv kan spare milliarder ved at regelforenkle, når det tages i betragtning, at ministeren har siddet i regering i 20 ud af de sidste 30 år, at ministeren endvidere har stået i spidsen for Schlüterregeringens »Operation regelstorm« fra 1991, og at den nuværende VK-regering har haft ansvaret i snart 9 år?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 1625

24) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvorfor lider det danske samfund stadig under en så massiv regelbyrde, at landets kommuner ifølge regeringen selv kan spare milliarder ved at regelforenkle, når det tages i betragtning, at ministeren har siddet i regering i 20 ud af de sidste 30 år, at ministeren endvidere har stået i spidsen for Schlüterregeringens »Operation regelstorm« fra 1991, og at den nuværende VK-regering har haft ansvaret i snart 9 år?

Hr. Rasmus Prehn.

Tak. Og jeg skal læse op: Hvorfor lider det danske samfund stadig under en så massiv regelbyrde, at landets kommuner ifølge regeringen selv kan spare milliarder ved at regelforenkle, når det tages i betragtning, at ministeren har siddet i regering i 20 ud af de sidste 30 år, at ministeren endvidere har stået i spidsen for Schlüterregeringens »Operation regelstorm« fra 1991, og at den nuværende VK-regering har haft ansvaret i snart 9 år?

Ministeren.

Jeg har været med til både at forenkle og at indføre nye regler. Folkeskoleområdet er et godt eksempel. I 2005 var jeg med til at indføre regler om kvalitetsrapporter og elevplaner og nationale obligatoriske test og forskelligt andet. Så har jeg samtidig sidste år været med til at fremsætte et meget stort antal forenklingsforslag. I alt fremsatte vi 105 konkrete forslag til forenkling af de statslige regler, og en fjerdedel af dem vedrørte folkeskoleområdet. I den forbindelse kan jeg i øvrigt fortælle hr. Rasmus Prehn, at hans parti ikke var særlig hjælpsomt, da vi skulle drøfte disse 24-25 forslag til forenkling på folkeskoleområdet.

Så det er nok os alle, der har brug for at se i øjnene, at indimellem er der nogle ting, vi vil, og så indfører vi regler, og når vi så synes, der er for mange regler, gennemfører vi en regelsanering.

Hvis jeg nu skal være helt ærlig, tror jeg, at sådan vil det køre til evig tid, uanset hvem der sidder i regering. Jeg vil bare hævde, at de regeringer, jeg har været medlem af, har været mere ivrige efter at forenkle, end det parti, som hr. Rasmus Prehn repræsenterer.

Hr. Rasmus Prehn.

Nu er det ikke sådan, at det, jeg havde forestillet mig med den her debat i dag, skulle være sådan: Hvem er bedst til at regelforenkle? Det bliver en meget lang kamp, hvor jeg tror at det bare bliver påstand mod påstand.

Sagen er jo her, at vi har at gøre med en regering, som går ud og siger, at der er en hel masse penge at spare på det her område. Hvis bare vi regelforenkler lidt, så bliver der en hel masse penge frigjort, så vi ikke behøver at spare. Vi fra socialdemokratisk side har sagt, at vi også gerne vil være med til at regelforenkle. Vi har også lagt forslag frem i Folketingssalen, nogle, som regeringen ikke har stemt for, og også nogle, som de har stemt for. Vi vil også gerne være med til regelforenkling, men vi har ikke sagt, at der er et kæmpe uforløst potentiale.

Det forekommer jo noget spøjst, at man går ud her senest i torsdags op til Kommunernes Landsforenings møde, og der siger indenrigsministeren, at man vil af med bøvlet. Det bliver sagt her i talen: Vi skal bare af med bøvlet. Ja, det kan vi alle sammen blive enige om. Dagen efter om fredagen kommer så landets finansminister ud med, at her kan spares 10 mia. kr. Så er der ellers digitalisering af dokumenter, koordinering af indkøb, nedbringelse af sygefravær, administrativ effektivisering osv. og en hel masse med regelforenklinger. Det har vi jo bare hørt tidligere.

Det er jo sådan – det kan vi så høre her fra kommunalforsker Roger Buch, som har udtalt til Ritzau:

»Kommunerne kan ikke spare godt 10 milliarder kroner, som regeringen foreslår. Det er prøvet før uden større virkning, siger kommunalforsker Roger Buch. Regeringen har tidligere forgæves forsøgt at forenkle kommunernes regler. I 1991 iværksatte daværende statsminister Poul Schlüter (K) regeringens »Operation Regelstorm« …«.

Det var jo så med den nuværende indenrigsminister, men den daværende undervisningsminister i spidsen. Det er 19 år siden, hvor den nuværende indenrigsminister sad og var »Operation regelstorm«. Da lovede man, at nu skulle der være færre regler, og det til trods for, at Berlingske Tidende den 5. marts 1991 kunne nævne, at Bertel Haarder var i top med nye regler. Han var simpelt hen topscoreren, når det handlede om regler. Ekstra Bladet kunne så også endvidere konstatere, at det, der på overfladen måske lignede en regelsanering, i virkeligheden var et stort svindelnummer.

Nu har man altså siddet i 30 år i politik, hvor man har været minister i 20 år, og man har stået i spidsen for »Operation regelstorm«. Nu bliver man ved med at påstå, at det kan regne ned med manna fra himlen, hvis bare man udnytter det her potentiale. Lyder det ikke lidt hult? Vi er jo begge to enige om det med regelforenkling, men er der virkelig så mange penge at spare, som finansministeren giver udtryk for, og som også indenrigsministeren bakkede op om at der kunne spares, da ministeren holdt tale i KL?

Ministeren.

Hvis Socialdemokraterne da bare ville støtte alle vores forenklingsforslag, hvis de bare ville støtte kommunernes ønsker om at få friere adgang til fælles ledelse, hvis de bare ville støtte os i, at udfordringsretten også skal kunne bruges over for hellige køer, som Socialdemokraterne værner om, så kunne vi komme et langt stykke.

Når jeg nu skal høre for min lange erfaring, vil jeg sige, at det jo altså også er en lang erfaring med socialdemokrater, og min erfaring med socialdemokratiske ordførere er, at det er usandsynlig svært at få dem med til forenklinger – og hvorfor er det det? Jamen det har jeg opdaget. Det er, fordi hvis man kan lave nogle forenklinger, som frigør nogle lederstillinger, vil Socialdemokraterne straks blive kontaktet af den pågældende lederforening, som vil få Socialdemokraterne til at lade være med at støtte den forenkling. Derfor har vi ikke fået fælles ledelse på folkeskoleområdet: Socialdemokraterne synes, det er vigtigere at støtte nogle lederforeninger end at støtte samfundets interesser.

Det er det, jeg har oplevet, og det kunne jeg fortælle meget mere om, hvis hr. Rasmus Prehn ønsker det.

Hr. Rasmus Prehn har ordet nu i 1 minut.

Med det her svar kan man jo konstatere, at ministeren ikke alene er i top, hvad angår nye regler – og han fik den her topplacering tilbage i 1991 som den absolutte regel- og cirkulæreminister – ministeren er også i top, når det handler om udenomssnak og om at skyde skylden på andre.

Når man så længe har talt om at afskaffe de her regler og man tilmed har haft flertal også uden om os socialdemokrater, er ministeren da nødt til her at redegøre for, hvorfor man så ikke for længst har udnyttet det potentiale. Hvis der er så mange penge, hvis der er 10 mia. kr. at spare ved bl.a. regelforenkling, hvorfor har man så ikke gjort det for længst? Hvorfor har man siddet 9 år i regering uden at udnytte det potentiale? Hvorfor har man brugt de sidste 20 ud af 30 år på ikke at gennemføre det her? Man har jo haft flertal i den periode, og ministeren har selv siddet i regering i 20 ud af 30 år.

Ministeren.

Hvis hr. Rasmus Prehn og Socialdemokraterne ville være så venlige at starte med det konkrete, at starte med at tage stilling til regeringens 105 konkrete forslag til forenkling af statslige regler, så kunne vi tage diskussionen derfra. Problemet er, at Socialdemokraterne har sagt nej til stribevis af dem, bl.a. på undervisningsområdet, hvor jeg er meget ked af at der er blevet sagt nej.

Så sent som her til morgen vågnede jeg op til lyden af den socialdemokratiske gruppeformand, der nu minsandten vil lave en ny regel, hvor han blander sig i, hvordan arbejdsgiverne kommunikerer med deres medarbejdere – som om de ikke selv kan finde ud af det. Selv talsmanden for HK var uenig i, at Folketinget og Socialdemokraterne skulle blande sig i, hvordan man håndterer medarbejdersager. Så det var da sådan et helt morgendugfrisk eksempel på socialdemokratisk regeltænkning, som jeg er meget imod.

Hr. Rasmus Prehn.

Det har næppe noget med sagen at gøre. Altså, det, at der kommer en regel, hvor man siger til arbejdsgiverne, at de ikke må afskedige deres medarbejdere via sms, hvilket jo er en helt rimelig og fornuftig regel, er jo næppe noget, der pålægger kommunen en regelbyrde, der koster penge.

Så ministeren er da nødt til at svare på mit spørgsmål: Hvor er det man tror at man via regelforenkling kan udnytte et potentiale, man ikke har kunnet udnytte de foregående 30 år – inden for hvilke man i de 20 år har haft flertallet, og hvor ministeren har haft kæmpestor indflydelse? Hvorfor har man ikke bare gennemført de her ting sammen med bl.a. Dansk Folkeparti de sidste 9 år? Hvis vi har været sure, tvære og til besvær fra socialdemokratisk side, havde man vel bare kunnet gennemføre det uden om os; det har man jo gjort på en masse andre områder.

Hvis det var så nemt og man bare kunne udnytte et potentiale, som ville betyde, at det ville regne med manna fra himlen, og at der ville være masser af penge i kommunen, hvorfor har man så ikke gjort det for længst? Hvis der ligger 10 mia. kr. derude, hvorfor har man så ikke høstet den gevinst? Det må manden, der har stået bag »Operation regelstorm« da kunne forklare.

Ministeren.

Svaret er, at regeringen jo, i modsætning til hvad man skulle tro, har brede forlig på næsten alle områder. Jeg har været undervisningsminister temmelig længe, og der har stort set hele vejen igennem været brede forlig.

Derfor er regeringen desværre nødt til at have Socialdemokratiets accept, før vi kan forenkle. Og det er derfor, at en stribe skoleforenklingsforslag, som skolelederne gerne ville have haft, er strandet på socialdemokratisk modstand. Så jeg synes da, man skal begynde med at feje for sin egen dør.

Vi vil gerne forenkle. De 105 konkrete forslag er udgivet i form af et hæfte, og der er det gjort op, hvor stort et ekstra råderum de forslag vil give kommunerne. Men en meget stor del af dem kan vi ikke komme igennem med, fordi hr. Rasmus Prehns parti siger nej. Og hans parti har desværre vetoret, fordi vi har brede forlig, og dem skal vi selvfølgelig holde.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Vi går videre til det næste, som også er til indenrigs- og sundhedsministeren og også fra hr. Rasmus Prehn.