Jeg synes faktisk ikke, at man kan udlægge det som uenighed.
Jeg synes, det er rigtig rart, at vi har mulighed for at diskutere, hvilke muligheder der kan komme, hvad der kan være af fordele og ulemper ved det.
Jeg hylder meget dialogen, jeg synes, det er rart at drøfte også med ungdomsorganisationerne, med de forskellige studenterorganisationer, hvad jeg også har haft mulighed for på det seneste.
Jeg synes, at det er vigtigt at være åben for, hvad der måtte komme af muligheder.
Det er derfor, jeg både har sagt, og skrevet og svaret flere gange, at skulle situationen opstå, at der pludselig bliver mulighed for det med en stor donation, vil jeg meget gerne forholde mig til det og overveje og finde ud af, hvordan sådan noget kunne lade sig gøre.
Men der er ingen tvivl om, at for nuværende arbejder vi inden for den eksisterende lovgivning, øger samarbejdet mellem private og offentlige universiteter og kigger på, om der er nogle barrierer inden for det samarbejde, vi skal have fjernet.
Altså, hvordan kan vi optimere det inden for de eksisterende rammer?