Spm. nr. S 1409

33) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Hvordan finder ministeren, at perspektiverne er for at udvide brugen af digitale selvbetjeningsløsninger i det offentlige, når regeringen ikke samtidig har vist sig villig til at gøre noget ved den situation, at 40 pct. af danskerne har ingen eller dårlige it-kompetencer?

Spm. nr. S 1409

33) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Hvordan finder ministeren, at perspektiverne er for at udvide brugen af digitale selvbetjeningsløsninger i det offentlige, når regeringen ikke samtidig har vist sig villig til at gøre noget ved den situation, at 40 pct. af danskerne har ingen eller dårlige it-kompetencer?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder:

Hvordan finder ministeren at perspektiverne er for at udvide brugen af digitale selvbetjeningsløsninger i det offentlige, når regeringen ikke samtidig har vist sig villig til at gøre noget ved den situation, at 40 pct. af danskerne har ingen eller dårlige it-kompetencer?

Værsgo til ministeren.

Jeg er nok ikke helt så pessimistisk som spørgeren, når det kommer til danskernes brug af selvbetjeningsløsninger. Min oplevelse er faktisk, at danskerne er gode og flittige brugere af netbank, mobiltelefoner, digitalkameraer osv. Og det er teknologier, som ikke ligger så langt fra de digitale selvbetjeningsløsninger. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi får den gruppe af borgere med, som endnu ikke har taget den nye teknologi til sig, og derfor ser jeg gerne, at de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger bliver sådan et naturligt førstevalg for alle borgere.

Derfor gør regeringen det også nemt at bruge dem via f.eks. internetportalen borger.dk. På borger.dk er der direkte adgang til over 600 digitale selvbetjeningsløsninger fra både stat, regioner og kommuner. Naturligvis forudsættes det samtidig, at borgerne har de fornødne it-færdigheder til at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, men jeg kan ikke genkende det negative billede af regeringens indsats til styrkelse af befolkningens it-færdigheder, som egentlig tegnes i spørgsmålet. Regeringen gør en ret stor indsats for at fremme befolkningens it-færdigheder.

Danskernes it-færdigheder grundlægges jo allerede i folkeskolen, og de videreudvikles gennem hele livet. Og her spiller efteruddannelse og f.eks. biblioteker og meget andet en stor rolle. Så fremme af it-færdigheder er således ikke kun en opgave for Videnskabsministeriet, men, som jeg lige nævnte, for mange dele af samfundet.

Specifikt på Videnskabsministeriets område har vi dog, siden det første it-barometer blev offentliggjort i 2007, iværksat en række initiativer og haft et betydeligt fokus på at styrke befolkningens it-færdigheder. Indsatsen er netop i november 2009 blevet fremtidssikret med afsæt i aftalen blandt partierne bag teleforliget om fordeling af UMTS-midlerne til forskning, IKT og innovation. I aftalen blev der afsat 12 mio. kr. årligt til it-færdigheder i de næste 3 år. Med afsæt i den hidtidige indsats og et fortsat fremadrettet fokus på danskernes grundlæggende it-færdigheder ser perspektiverne for at udvide brugen af de digitale selvbetjeningsløsninger i det offentlige ret gode ud.

Værsgo til spørgeren.

Det glæder mig, at den nye minister er meget optimistisk, for tallene viser faktisk noget andet. Det er stadig væk en overraskende nyhed at se, at it-politik fra regeringens side er reduceret til kun to punkter i regeringens udspil »Danmark 2020« om vækst, velfærd osv. Anvendt borgernær teknologi er det ene punkt, og det andet punkt er offentlig digitalisering. Det er to nødvendige og vigtige ting, men der står intet om visionen på andre områder.

Regeringen ønsker at effektivisere den offentlige sektor ved at bruge it og udvide den borgernære teknologi. Det er rigtig, rigtig fint, men det kræver altså, at borgerne har de nødvendige it-færdigheder. Der må jeg så oplyse den nye minister om, at Videnskabsministeriets eget it-barometer altså viser nogle tal, som bestemt ikke er nogen, som man kan blive specielt optimistisk af. For inden for de sidste 5 år er der faktisk ikke sket noget som helst. Der er tværtimod sket en stigning i forhold til mangel på indsigt i brugen af basale it-færdigheder.

Jeg vil bare nævne nogle tal: 22 pct. bruger kun computeren meget sjældent. 19 pct. af danskerne mangler helt basale it-redskaber og it-færdigheder. Hvis man lægger de tal sammen, er det faktisk 40 pct. af borgerne, der ikke har de nødvendige færdigheder, der kræves. 40 pct. af borgerne kan ikke vedhæfte et dokument til en mail og sende den af sted. 40 pct. af danskerne kan ikke lave en simpel søgning på f.eks. Google, og så vil det nok være svært at gå ind på SKAT's hjemmeside og udfylde nogle ting, når man ikke engang kan finde ud af at lave en simpel søgning.

Så set i lyset af de her tal vil jeg høre, hvordan ministeren egentlig selv synes det går? Har ministeren et forslag til, hvordan man kan forbedre danskernes it-færdigheder, så de netop kan leve op til regeringens egen målsætning i »Danmark 2020«?

Værsgo til ministeren.

Der er ingen tvivl om vigtigheden af at få fremmet borgernes it-færdigheder, og som nævnt er der behov for en mere nuanceret opfattelse af it-færdigheder. Jeg nævnte netop det, at mange sagtens kan finde ud af at bruge en fjernbetjening eller en mobiltelefon. Det betyder ikke, at der ikke skal satses massivt på det fremadrettet, og derfor er det heller ikke helt korrekt, når spørgeren siger, at der i regeringsgrundlaget kun er to pinde direkte omhandlende det.

Det er et meget stort område inden for Videnskabsministeriets virkefelt. Når vi siger, at vi gerne vil øge midlerne til forskning, og at vi også på det her område gerne vil arbejde med at videndele flere resultater, så ligger der selvfølgelig også i det, at vi gør det inden for it-området. Deri tror jeg faktisk løsningen ligger på det spørgsmål, spørgeren stiller, netop at der skal være den nyeste viden om forskning inden for it, og at vi skal have spredt tilgængeligheden af den ud.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Ministeren henviser hele tiden til, at it-færdigheder er det samme som at kunne betjene et digitalkamera. Jeg vil så ikke ligefrem sige, at det er en it-færdighed. Jeg vil heller ikke sige, at det at kunne tænde og slukke en mobiltelefon eller ringe til nogen via en mobiltelefon ligefrem er en it-færdighed. Det er sådan lidt en underlig måde at prøve at tilnærme dem på. Det er et faktum, at 40 pct. af danskerne ikke kan nogle konkrete ting, som er nødvendige, for at vi netop kan gå ud og kalde os for et vidensamfund, en it-nation, sådan som den her regering har været ude at sige.

Der ligger nogle nødvendigheder i forhold til at kunne formidle, og forskning er selvfølgelig vigtigt, men det er lige så vigtigt at uddanne og også prøve at gå helt tilbage i fødekæden til f.eks. vores unge. Vi har altså i dag nogle skoler i dagens Danmark, hvor der ikke er netadgang, og vi har også nogle skoler i Danmark, hvor det stadig væk hedder pc og står nede på biblioteket. Børnene har ikke den samme adgang til it som andre. Vi vil gerne ligesom opgradere vores unge generation til at kunne håndtere it og gebærde sig i forhold til it-færdigheder.

Jeg vil egentlig høre: Vil ministeren være åben over for måske at prøve at se på at integrere it-undervisningen meget mere effektivt på seminarerne og i folkeskolen, og vil ministeren måske være interesseret i at prøve at lave et samarbejde med sin kollega i Undervisningsministeriet?

Værsgo til ministeren.

Først vil jeg gerne lige sige, at min definition af it-færdigheder mere gik på at sige, at det er mere nuanceret, end sådan som man ofte lige ser det betegnet i statistikkerne. Når det gælder om at lave et samarbejde på Undervisningsministeriets område, er det helt sikkert, at det også vil komme til at ske. Dialogen om det er allerede godt i gang. Det er nødvendigt, at vi får fremmet it-færdighederne tidligt.

Jeg synes også, at det i samme åndedrag er vigtigt at sige, at it-færdigheder ikke udelukkende er noget, man tilegner sig i skolen eller for den sags skyld på en uddannelsesinstitution. It er jo noget, der er der hele tiden, og som vi dermed bliver mere og mere bekendte med og trygge ved at bruge. Så der er den formaliserede undervisning og instruktion til it, og så er der alt det uformelle, som vi heller ikke skal undervurdere værdien af.

Der har meldt sig en medspørger, så jeg tager medspørgeren ind, inden spørgeren får sit sidste spørgsmål. Værsgo til fru Sophie Hæstorp Andersen.

Grunden til, at jeg vælger at være medspørger, er, at det her jo er et superaktuelt spørgsmål. I dag har der været en konference i Sundhedsudvalget, som Teknologirådet har stået for, hvor vi har diskuteret et sammenhængende sundhedsvæsen: Kan it gøre en forskel? Og her kom det jo frem fra flere af oplægsholderne, at alene det faktum, at it-færdighederne hos nogle af de mennesker, som vi uddanner inden for sundhedsområdet, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og andre, i nogle tilfælde er så dårlige, at udviklingen jo i virkeligheden bremses med hensyn til at indføre mere velfærdsteknologi og bedre systemer til at understøtte det sammenhængende patientforløb.

Derfor må jeg også bede ministeren om at komme på banen og sige: Ja, vi skal have det ind, og vi skal have et samarbejde med Undervisningsministeriet. Ja, det skal vi, for vi har hårdt brug for det. Det er ikke i dag noget, der bare tages med i studierne, hverken når vi uddanner læger, sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter.

Så det vil jeg egentlig godt have ministerens bud på: Er vi egentlig langt nok fremme nu, når vi endnu ikke på et af de områder, hvor vi satser allermest på it, nemlig sundheds-it og sammenhængende patientforløb, er ude at uddanne vores unge godt nok?

Ministeren.

Jeg er meget enig i spørgerens ambitioner på området. Det er virkelig vigtigt at få tænkt i sammenhænge og få gjort it så udbredt som muligt. Der er rigtig mange andre sektorer end lige de her nævnte, hvor det også er nødvendigt, og det arbejdes der jo meget på i de forskellige uddannelsesinstitutioner allerede.

Der forskes i it; der er store programmer, der er med til at fremme forskningsprojekter i it og heri også i at få it bredt mere ud. Inden for flere af de medicinske fag er der jo store programmer, der også er med til at udfordre helt nye og gængse måder at interagere med f.eks. patienter på. Så jeg synes, vi satser på området, og jeg kan kun være enig i, at der skal vi være ambitiøse.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Det vil jeg meget gerne takke for og for, at vi nu fra ministerens side hører, at man vil være ambitiøs på det her område. Det glæder vi os til at se blive til konkrete målsætninger og konkrete indsatser, også på undervisningsområdet, for det er altså ikke godt nok, at vi i dag på områder, hvor it er så stor en forudsætning for at kunne understøtte forløb til gode for patienterne og for at sikre patientsikkerhed og for, at vi kan levere ordentlig kvalitet i behandlingen, simpelt hen sender folk ud af uddannelsesinstitutionerne, som ikke har de fornødne it-færdigheder.

Der er det jo ikke nok, at man kommer ud og er nyuddannet social- og sundhedsassistent og hammergod til at udskifte sit abonnement hvert halve år og tage billeder af sine venner og lægge dem ud på Facebook eller downloade film og musik; det er altså bare ikke det, der rykker, når man skal stå og dokumentere, at man leverer en ordentlig behandling til fru Jensen.

Ministeren.

Jeg kan igen kun gentage, at jeg er enig i, at det er vigtigt at have store ambitioner på området. For nylig har der jo sammen med Danmarks Radio været kampagnen »Til tasterne«, hvor man i samarbejde med ministeriet virkelig har lavet en grundskole i, hvordan vi opbygger it-færdigheder. Der er hele Lær mere-netværket. Der er virkelig mange initiativer i gang, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi lige ser resultaterne af alle de tiltag, der er iværksat.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg vil egentlig gerne understrege en gang til, at jeg ikke mener, at det at kunne håndtere et digitalkamera kan betegnes som en it-færdighed. Det håber jeg at ministeren er enig i.

Ministerens svar til fru Sophie Hæstorp Andersen var, at der arbejdes, der gøres, der forskes. Det er fint nok. Jeg skal bare sige: Siden ministeren trådte til, er der rigtig mange fra it-branchen, der har budt ministeren velkommen, men også håbet på en konkret handling, en ambition, en vision på it-politikkens vegne. En af de ting, som anbefalingerne bl.a. går ud på, hvad enten det er fra it-branchen, SAM-DATA eller Dansk IT, er, at ministeren måske skulle kigge nærmere på Højhastighedskomiteens rapport og dens anbefalinger. Netop rapporten slår meget specifikt på basale it-færdigheder, fordi de er nødvendige. De er nødvendige inden for alle sektorer.

Jeg vil egentlig gerne høre: Hvad er ministerens vision med hensyn til komiteens anbefalinger? Har ministeren en tidsplan, har ministeren en handlingsplan for netop at imødekomme anbefalingerne omkring it-færdigheder? Har ministeren en ambition om, at i 2020 er den andel af befolkningen, de 40 pct., der i dag har manglende it-færdigheder, halveret? Har ministeren sådan en ambition?

Videnskabsministeren.

Først vil jeg lige sige om de kærkomne og herligt mange henvendelser, jeg også har fået fra it-branchen, at dem glæder jeg mig rigtig meget til at drøfte yderligere. Jeg synes ikke, det vil være seriøst, hvis jeg efter en uge kommer ud med de helt store programerklæringer uden at have været i tæt dialog med it-branchen, så det glæder mig til at komme de kommende uger.

Så vil jeg sige om Højhastighedskomiteen, at vi jo der stadig har rapporten i høring, og jeg vil meget vægte en dialog med de involverede områder. Derfor vil jeg altså afvente, at vi får de sidste høringssvar ind, inden jeg udtaler mig.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til socialministeren af fru Mette Frederiksen.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)