Spm. nr. S 1357

31) Til videnskabsministeren af:

Per Husted (S):

Hvordan vil ministeren sikre, at Barcelonamålet om, at det private skal bidrage med 2 pct. af BNP til forskning i 2010, bliver nået, set i lyset af at bidraget de seneste år er faldet fra 1,91 pct. i 2007 til forventet i år at være mellem 1,81 og 1,88 pct. af BNP?

Spm. nr. S 1357

31) Til videnskabsministeren af:

Per Husted (S):

Hvordan vil ministeren sikre, at Barcelonamålet om, at det private skal bidrage med 2 pct. af BNP til forskning i 2010, bliver nået, set i lyset af at bidraget de seneste år er faldet fra 1,91 pct. i 2007 til forventet i år at være mellem 1,81 og 1,88 pct. af BNP?

Værsgo til spørgeren for oplæsning.

Mange tak. Hvordan vil ministeren sikre, at Barcelonamålet om, at det private skal bidrage med 2 pct. af BNP til forskning i 2010, bliver nået, set i lyset af at bidraget de seneste år er faldet fra 1,91 pct. i 2007 til forventet i år at være mellem 1,81 og 1,88 pct. af BNP?

Værsgo til ministeren.

Jeg må komplimentere spørgeren for timingen, for også det her havde vi oppe i Bruxelles i går og er i øvrigt noget, vi drøfter meget i ministeriet.

Danmarks Statistik offentliggjorde i december 2009 de seneste tal for den private forskning, og de viser, at de private investeringer i forskning og udvikling i 2008 udgjorde 2,05 pct. af bruttonationalproduktet mod 1,91 i 2007. En tidligere prognose fra Videnskabsministeriet estimerede, at de private investeringer i forskning og udvikling faktisk ville falde til mellem 1,81 pct. og 1,88 pct. af bruttonationalproduktet i 2009. Vi har jo i sagens natur ikke de præcise tal for 2009 endnu, men meget tyder på, at der vil være et fald i de private investeringer på grund af den økonomiske krise.

Der skal ikke være tvivl om, at regeringen selvfølgelig gerne ser, at den private sektor øger investeringerne i forskning og udvikling, men i sidste ende er det jo lige så selvfølgeligt, at det altså er beslutninger, som den private sektor selv træffer. Det, vi kan gøre, er at skabe rammebetingelserne og igangsætte initiativer, som gør det interessant at drive forskning i Danmark, herunder virkelig at arbejde på at få inspireret erhvervslivet og få delt viden om de gunstige økonomiske effekter, der er ved forskning. Derfor vil Videnskabsministeriet snarest offentliggøre en analyse, der dokumenterer, at den private forskning har klare produktivitetseffekter for erhvervslivet og for samfundet.

Analysen viser samtidig, at det i højere grad er vigtigt at fremme samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningen. De virksomheder, der ikke alene forsker og udvikler, men også gør det i samarbejde med universiteterne, har en endnu højere produktivitet end andre forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, og derfor er det virkelig vigtigt at fremme samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningen.

Der er på finansloven for 2010 afsat flere penge end nogen sinde tidligere til at øge samspillet mellem virksomheder og universiteter og andre forskningsmiljøer. Som jeg var lidt inde på i besvarelsen af spørgsmål nr. S 1356, vil regeringen med baggrund i det nye arbejdsprogram snarest tage nye initiativer, og det gælder den virksomhedsrettede innovationsstrategi, men det gælder som sagt også matchfonden.

Så vil jeg da lige nævne, at Danmark i europæisk sammenhæng ligger rigtig pænt, både hvad angår den private og den offentligt finansierede forskning.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det gode svar. Det vil jeg gerne rose. Men baggrunden for det her spørgsmål er en bekymring, som jeg selv har, og som jeg synes jeg ofte får bekræftet også andre steder. Globaliseringen, som vi har set de senere år, startede med, at vi så, at danske virksomheder købte varer i udlandet hos udenlandske virksomheder, hvorend det nu kunne være i verden. Næste trin var så, at man flyttede produktionsarbejdspladserne ud i den evige jagt på besparelser, og det er selvfølgelig primært til lande som Kina og Indien, vi har set det. Nu er det, som om der er ved at komme en tendens til en ny bølge. Der vil jeg lige tillade mig at citere fra Børsen:

Udflytning af forskning og udvikling bliver det næste store tema, siger Niels B. Christiansen, der er administrerende direktør for Danfoss, til Dagbladet Børsen.

Hvordan vil det her med, at vi begynder at se, at forskning flytter ud, påvirke vores muligheder for at opfylde Barcelonamålene? Det var spørgsmålet.

Værsgo til ministeren.

Der er ingen tvivl om, at de ambitioner om øget internationalisering, regeringen har i sit regeringsprogram, er vigtigere end nogen sinde. Det, at vi kan fremme samarbejdet mellem danske og internationale forskere, og det, at vi i øvrigt også kan fremme, at danske studerende kan blive udvekslet og videreuddanne sig yderligere, er vigtige indsatsområder.

Jeg tror, det for vores forskningsmiljøer gælder om – hvad de jo allerede er fint i gang med – at øge de internationale samarbejdsrelationer. Der er jo rigtig mange forskningsprojekter, som danske og internationale forskere er sammen om. Jeg tror, at det, når vores forskning skal inspirere erhvervslivet, er vigtigt, at vi hele tiden har det globale perspektiv. Men det ligger også meget naturligt i forskningsprojekterne.

Værsgo til spørgeren.

Det er selvfølgelig meget vigtigt, at danske forskere og danske virksomheder med forskning samarbejder internationalt. Det er meget, meget vigtigt. Men mit spørgsmål gik mere på, at vi begynder at se en tendens til, at danske virksomheder flytter deres udviklingsafdelinger til de lande, hvor de producerer. En stor bekymring for folk, der arbejder med produktion, er netop, at når produktionen er flyttet ud, vil man også flytte udviklingen ud, for det fungerer somme tider bedst, når de ting ligger ved siden af hinanden.

Det var mere den vinkel, jeg ville have på det, at vi faktisk ser store virksomheder, der flytter forskningsarbejdspladser ud. Nu nævnte jeg Danfoss, og det er selvfølgelig, fordi ministeren har en baggrund derfra, men det er jo bare et eksempel på en sådan virksomhed. Det er en tendens, vi ser, og det, jeg godt kunne tænke mig, var, at vi fik en debat om, hvordan vi så også får nogle tilbage.

Værsgo til ministeren.

Jamen der er ikke noget så overbevisende som tørre facts, og derfor glæder jeg mig også meget til at se den analyse, som kommer fra Videnskabsministeriet, og som vi sidder og færdiggør nu, hvor vi dokumenterer effekten på erhvervslivet af at investere i forskning og udvikling. Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig, rigtig god investering, og det, at vi bliver i stand til helt præcist at dokumentere og bevise effekten af investeringer, tror jeg bliver et vigtigt argument for også at inspirere erhvervslivet til yderligere investeringer.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Jeg er generelt et meget positivt menneske. Men jeg synes ikke helt, at jeg får svar på den bekymring, jeg udtrykker. Jeg vil lige citere en gang mere, og det er uddannelseschef Bjarne Lundager Jensen fra Dansk Industri, der siger:

Når danske virksomheder foretager investeringer i forskning og udvikling, så lægges en stigende del af disse investeringer i udlandet.

Det er den bekymring/mulighed, jeg godt kunne tænke mig at ministeren forholdt sig til, for vi ser altså den her tendens til, at de forskningsarbejdspladser, som tidligere blev lagt her, pludselig bliver flyttet ud. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren forholdt sig til det og måske kom med et bud på, hvordan vi også kunne få noget tilbage.

Værsgo til ministeren.

Jeg glæder mig til den tætte dialog, også med erhvervslivet, om de udfordringer her. Og så vil jeg sige, at vi jo sætter ret stort ind på området fra regeringens side. I 2010 vil der være knap 1,1 mia. kr. til innovation og videnspredning, og det er altså en stigning på 200 mio. kr. i forhold til 2009. Det at blive ved med at inspirere og sikre, at der sker stor videndeling, tror jeg altså er en af løsningerne på, at vi generelt får opkvalificeret forskningsmiljøet og dermed relationerne til erhvervslivet herhjemme.

Tak til spørgeren og til ministeren.

Vi fortsætter med samme minister i næste spørgsmål, som er spørgsmål 32. Det er som sagt til videnskabsministeren stillet af fru Yildiz Akdogan.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)