Spm. nr. S 1108

44) Til videnskabsministeren af:

Kirsten Brosbøl (S):

Hvad vil ministeren konkret gøre, for at flere drenge får en videregående uddannelse, ud over at sende et brev til 60.000 unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse?

Spm. nr. S 1108

44) Til videnskabsministeren af:

Kirsten Brosbøl (S):

Hvad vil ministeren konkret gøre, for at flere drenge får en videregående uddannelse, ud over at sende et brev til 60.000 unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Hvad vil ministeren konkret gøre, for at flere drenge får en videregående uddannelse, ud over at sende et brev til 60.000 unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse?

Værsgo til ministeren.

Kampagnen har jo som formål at sætte fokus netop på problemstillingen omkring drengenes lavere uddannelsesniveau. Jeg tror, at det er et rigtig godt tiltag, og det handler jo ikke om, at vi skal gøre en hel gruppe til klienter, som skal holdes i hånden. Det handler om at få sat fokus på problemet og gøre drengene opmærksomme på, at uden uddannelse er det altså sværere at få et job og sågar også at få en god løn.

Som jeg nævnte i mit foregående svar, opstår forskellene mellem pigers og drenges uddannelsesniveau flere steder i uddannelsessystemet. Jeg mener derfor, at der er behov for en bred indsats, der er behov for, at alle tænker med, og her gælder det både folkeskolen, det gælder ungeuddannelserne, de videregående uddannelser, hjemme i familierne og naturligvis ikke mindst de unge selv. Det er jo f.eks. interessant, at en række uddannelsesinstitutioner i de senere år har gjort meget, og med succes, for at tiltrække piger på it- og ingeniøruddannelserne; det har jo rent faktisk vist sig, at det virker. Måske er der nogle erfaringer her, som vi kan lære af, når vi nu modsat skal forsøge at tiltrække flere drenge.

Værsgo til spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger så direkte til det her med de breve, der er sendt ud, er jo, at ministeren identificerer et problem og siger, at vi altså har en gruppe af drenge, hvor vi ser en særlig udfordring med at få dem i gang med en uddannelse, og så sender man et brev ud til 60.000 unge, som – sådan som jeg opfatter det, nu må ministeren rette mig, hvis jeg tager fejl – jo ikke er et målrettet initiativ mod drengene, men som er et bredt initiativ. Det kan også være fint nok at sende brev ud til alle dem, der ikke er kommet i gang. Det skal jeg ikke kunne sige. Men spørgsmålet er jo, hvad regeringen konkret vil gøre i forhold til gruppen af drenge, hvor vi altså kan se en helt særlig problematik gøre sig gældende, altså en udvikling, der viser, at det især er drengene, der sakker bagud. Det er derfor, jeg spørger: Hvad er regeringens planer specifikt i forhold til gruppen af drenge? For brevet, som jeg opfatter det, er altså et bredt initiativ.

Sagen er jo, at ministeren også i sin besvarelse af det her spørgsmål mangler den grundlæggende analyse af, hvad årsagen til problemet er, for hvis man ikke har identificeret, hvad de dybereliggende årsager er, så er det jo også vanskeligt at gå til roden af problemet og få problemet hevet op med rod, så at sige. Hvad er det, ministeren har af planer, som specifikt skal adressere problemet med hensyn til drengene?

Værsgo til ministeren.

Jeg så meget gerne, at der var endnu flere drenge, men med det her seneste, som nærmere var et indlæg, end det var et spørgsmål, har jeg næsten fået det indtryk, at vi er tilbage i den her socialdemokratiske grundmodel med, at vi skal klientgøre en gruppe. Det får fru Kirsten Brosbøl mig ikke med på. Det synes jeg ville være en helt fuldstændig forkert drejning, og derfor vil jeg heller ikke acceptere en idé om, at vi bare skulle have sendt ud til drengene i den gruppe af de 60.000. Derfor har vi sendt ud til alle, men – og det kan måske glæde fru Kirsten Brosbøl – i de mange debatter, som jeg jo heldigvis har haft mulighed for at deltage i den sidste uges tid, har jeg fokuseret meget på drengene, lige så vel som vi også gør her i aften. Det synes jeg er helt fint, og det er det, der må være det centrale, nemlig, at vi gør opmærksom på, at der er nogle fantastisk gode uddannelsesmuligheder i Danmark, og at vi har nogle fantastisk gode rammer, ikke blot gode uddannelser, men også nogle økonomiske forudsætninger, der er helt exceptionelle.

Værsgo til spørgeren.

Jeg ved ikke, hvordan ministeren kunne slutte ud fra det, jeg sagde, at jeg vil klientgøre nogen som helst. Jeg sagde endda – tror jeg – meget klart i mit spørgsmål, at jeg synes, at det er fint at sende brev ud til alle 60.000 unge. Det besvarer bare ikke det spørgsmål, som ministeren jo selv rejser ved at adressere problematikken omkring drengene. Det er det, jeg bare siger i al stilfærdighed. Ministeren begrunder nærmest det her brev med, at der er et problem særlig med drengene, og så sender man et generelt brev ud. Det er fint at sende det brev ud, vil jeg gerne sige for tredje gang.

Jeg efterspørger bare nogle konkrete, målrettede initiativer, som adresserer kønsproblematikken i det her problem, for det gør brevet sådan set ikke. Så siger ministeren, at jeg vil klientgøre, og det kan jeg overhovedet ikke se hvordan man kan udlede af mit spørgsmål. Jeg er sådan set meget optaget af, at vi altså her har at gøre med en gruppe, som har risiko for at sakke gevaldigt bagud i samfundet, hvis ikke vi får rettet op på den skævhed. Jeg er meget optaget af, at vi ikke får den uddannelseskløft, der jo bliver skabt, hvis vi ikke får rettet op på det her problem. Der synes jeg at regeringen svigter fuldstændigt, når man ikke kan levere nogle konkrete bud på, hvad man vil gøre for at adressere den specifikke målgruppe.

Værsgo til ministeren.

Som jeg har sagt, vil jeg ikke klientgøre drengene. Jeg vil kigge på det samlet, og så vil jeg gerne være med til at fokusere på, hvor opgaven er størst. Det er så vigtigt for mig at sige, at det, vi gør her, er noget ekstraordinært. Vi sender 60.000 breve ud til en gruppe, som vi mener er den mest potentielle, nemlig dem, der inden for en 4-årig periode har fået en adgangsgivende eksamen. Det er klart, at der selvfølgelig inden for de første 2 år er flest, og så er der færre det tredje og fjerde år, men det er væsentligt, at vi forsøger at få fat på den gruppe, som er kommet længst væk fra uddannelsessystemet og også længst væk fra den vejledning, som jo foregår på mange forskellige måder. Nu taler vi selvfølgelig i min ressort især om universiteternes vejledning, men udover det, der også foregår på de gymnasiale uddannelser, mener jeg faktisk, at studievalg spiller en ganske central rolle i dag, også med de nye muligheder, man har, med adgangsnøglen, og nu kommer der så en ny, der hedder studievælgeren, hvor de unge har mulighed for at gå ind ad elektronisk vej og finde den uddannelse, der passer dem bedst. Så det er både for drengene og pigerne, men jeg synes, at det er fint, at vi fokuserer på drengene, for det er der, opgaven er størst.

Værsgo til spørgeren til sidste spørgsmål.

Sagen er jo, at ministeren ikke fokuserer på drengene i sin løsningsmodel. Det eneste, som ministeren har læst op her i dag, er noget, der er bredt. Jeg siger ikke, at det ikke er godt. Det er fint og godt og glimrende. Det synes jeg man skal blive ved med at gøre. Jeg efterlyser bare, at regeringen, når man nu anerkender, at der er en – hvad skal jeg sige? – kønsmæssige underlægningsmusik til det her problem, som vi står med, nemlig at vi i stigende grad oplever en uddannelseskløft mellem piger og drenge, så kommer med nogle initiativer, der specifikt er rettet mod at løse de problemer. Det har intet som helst at gøre med at klientgøre nogle. Hvorfor i alverden skulle man gøre det? Man kan jo starte med fra regeringens side at sige, at vi egentlig er interesseret i at finde ud af, hvad der ligger til grund for den uddannelseskløft mellem piger og drenge; vi er interesseret i at blive klogere på, hvorfor der er den udvikling, der er, mellem piger og drenge; vi er interesseret i at finde nogle løsninger, som retter sig mod at lukke den kløft. Det er det, jeg efterlyser fra regeringens side, og vi har intet fået at vide i dag med hensyn til, hvad regeringen vil gøre ved det, så det vil vi forfølge yderligere.

Værsgo til ministeren.

Alle gode ideer er velkomne. Jeg ved, at der også er mange andre, der forsøger at fokusere på det, men jeg mener, at når vi nu gør en indsats over for den her gruppe, som ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse, og der er flest drenge, så er det klart, at det primært er dem, der bliver ramt. Men altså at gå ud og specifikt prikke dem på skulderen og sige, at så er det om at komme i gang, får man altså ikke mig til. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at gøre opmærksom på mulighederne og for at understrege de fantastiske tilbud, der er, men at komme og tage dem i hånden og føre dem hen til uddannelsesstedet er langt over, hvad jeg mener vi skal. Vi har fået mange gode reaktioner på, at vi har gjort det her tiltag, men som jeg også går ud fra at fru Kirsten Brosbøl har hørt, er der også nogle, der synes, at vi måske er, kan man sige, lige kontante nok, når det er folk, der kun har været uden for uddannelsessystemet i 1 eller 2 år. Men vi har taget dem med, fordi vi mener, at det er væsentligt, og det gælder både drengene og pigerne, men det er flest drenge, der bliver ramt, og vi håber også, at det vil være med til at mindske den kløft, som vi er bekendt med der er.

Tak til ministeren og tak til spørgeren.

Hermed er spørgetiden afsluttet.