Fremsat den 25. november 2009 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
(Ændring af tillægstakster til
særligt prioriterede elevgrupper)
§ 1
I lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 11. september 2009,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 23 a, stk.1, ændres:
»folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »efterskoler« og
»Til en efterskole kan der« til: »Der
kan«.
2.
§ 23 a, stk. 2, ophæves og i stedet
indsættes:
»Stk. 2. Staten
yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler et særligt tilskud
(tillægstakst) ud fra antallet af årselever, som er
opgjort efter henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3, og § 22,
stk. 1, nr. 3, idet dog alene elever, der ved kursets begyndelse er
17½ år og endnu ikke fyldt 25 år, og som er uden
kompetencegivende uddannelse, indgår i opgørelsen.
Stk. 3.
Tillægstakst efter stk. 2 ydes for følgende
elevgrupper:
1) Elever, der ikke
går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om
uddannelse for unge med særlige behov eller lov om en
erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan er indskrevet
et ophold på en folkehøjskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens
etablerede mentorordning.
2) Elever, i hvis
uddannelsesplan der ikke er indskrevet et ophold på en
folkehøjskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole.
Stk. 4. Kravet til
egenbetalingens omfang i § 11, stk. 4, finder ikke anvendelse
for elevgruppen efter stk. 3, nr. 1.«
Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 5 - 7.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2010 og finder anvendelse for
elever, der påbegynder et kursus den 1. januar 2010 eller
senere.
Stk. 2. Elever, som er
nævnt i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., i sin hidtidige
affattelse i lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og
som inden lovens ikrafttræden har påbegyndt et kursus
og gennemført mindst 12 uger af dette, udløser den
på finansloven for 2009 fastsatte tillægstakst pr.
årselev for hele kursusperioden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget understøtter regeringens
målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang
skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.
Med lovforslaget videreføres den såkaldte
mentorordning på folkehøjskoler, der i 2007-08 blev
finansieret via satspuljemidler og i 2009 af særlige
forsøgs- og udviklingsmidler i Undervisningsministeriet, som
en permanent ordning. Samtidig udvides ordningen til også at
gælde husholdnings- og håndarbejdsskolerne. Det sker
ved en omlægning af tillægstaksterne for særligt
prioriterede elevgrupper og tilførsel af ekstra
midler.
Forsøgene med mentorordning på
folkehøjskoler i 2007-09 omfattede unge uden
kompetencegivende uddannelse. Formålet med forsøgene
var, at folkehøjskolen i særlig grad skulle tage
hånd om disse unge, der er i risikogruppen for aldrig at
gennemføre en ungdomsuddannelse, og hjælpe dem med at
finde den rette vej til en kompetencegivende uddannelse.
Den foreslåede permanentgørelse af
mentorordningen tager udgangspunkt i en positiv evaluering af
forsøgene, jf. evalueringsrapporten "Evaluering og
dokumentation af højskoleophold med mentorordning" af lektor
Ulla Højmark Jensen, Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole, januar 2009. Det fremgår blandt andet af
evalueringsrapporten, at mentorordningen er effektiv i forhold til
at få de unge til at reflektere over sig selv og deres
muligheder. Forsøget har således vist, at de unge er
blevet motiverede og kvalificerede i forhold til at tage et valg
om, hvilken uddannelse eller hvilket erhverv de
ønsker.
2. Gældende ret
Som opfølgning på regeringens handlingsplan for
Bedre Uddannelser fra juni 2002 og finanslovsaftalen for 2003 blev
der med lov nr. 1083 af 17. december 2002 om ændring af
forskellige love på Undervisningsministeriets område
indført tillægstakster for særligt prioriterede
elevgrupper på de frie kostskoler, jf. herved § 23 a, i
lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), herefter benævnt
lov om frie kostskoler.
Tillægstakster er takster, der ikke falder ind under de
ordinære driftstakster, men typisk gives til særlige
formål, hvor der er et ønske om at prioritere en
synlig og målrettet indsats. Tillægstaksterne ydes
typisk pr. årselev.
Tillægstaksterne er videreført med
finanslovsaftalen for 2004, jf. lov nr. 1226 af 27. december 2003
om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
lov om produktionsskoler og lov om friskoler og private grundskoler
m.v.
Tillægstaksten i § 23 a, stk. 1, i lov om frie
kostskoler ydes med henblik på at fremme integrationen af
indvandrere og efterkommere heraf gennem ophold og kurser af mindst
12 ugers varighed på frie kostskoler.
Tillægstaksten i § 23 a, stk. 2, i lov om frie
kostskoler ydes til elever uden kompetencegivende uddannelse ud
over 10. klasse på folkehøjskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler med henblik på at fastholde unge
uden kompetencegivende ungdomsuddannelse i uddannelsessystemet ved
at give skolerne øget incitament til at vejlede de unge
17½ - 25-årige på kurser af mindst 12 ugers
varighed.
I 2007 blev der igangsat et projekt om
højskoleforløb med mentorordning. Projektet, der blev
finansieret via satspuljemidler i perioden 2007-08, havde som
formål at give unge uden uddannelse eller arbejde tilbud om
et studieafklarende og uddannelsesforberedende
højskoleophold, bestående af både almindelig
højskoleundervisning, evt. dele af formelle uddannelser og
afklaring af elevernes realkompetencer. Det sidste gennem
vejledning og en mentorordning.
Projektet blev videreført i 2009 af
Undervisningsministeriets forsøgs- og
udviklingsmidler.
3. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Forsøgene med mentorordninger på
folkehøjskoler for unge uden kompetencegivende uddannelse
har vist, at folkehøjskolerne gennem et alternativt tilbud
kan hjælpe frafaldne og frafaldstruede elever tilbage
på rette spor i det ordinære uddannelsessystem.
Mentorer har vist sig at kunne gøre en stor forskel i
forhold til at fastholde en ung i uddannelse og hjælpe med at
forberede vedkommende til kommende studier eller arbejde.
På baggrund af de positive erfaringer fra
forsøgene med mentorordning på folkehøjskolerne
foreslås det i overensstemmelse med ønske herom fra
Folkehøjskolernes Forening i Danmark og Foreningen af
Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, at mentorordningen
videreføres som en permanent ordning, samtidig med at
ordningen udvides til også at gælde husholdnings- og
håndarbejdsskolerne.
Dette foreslås at ske ved en omlægning af
tillægstaksterne for særligt prioriterede elevgrupper
på folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.
For folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler foreslås tillægstaksten i
§ 23 a, stk. 1, i lov om frie kostskoler til fremme af
integration af personer med baggrund i mindre udviklede
tredjelande, således som dette begreb afgrænses af
Danmarks statistik, erstattet af en omlægning af
tillægstaksten for unge uden kompetencegivende
uddannelse.
Takstomlægningen indebærer indførelse af en
tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse, der
gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er blevet vejledt med
sigte på et ophold på en folkehøjskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole, og som af UU har
fået dette indskrevet i en uddannelsesplan.
Omlægningen indebærer samtidig en afskaffelse af
den eksisterende tillægstakst for personer, som er
indvandrere fra mindre udviklede tredjelande og Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien
samt efterkommere af indvandrere fra disse lande på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler. Omlægningen vil hermed ligestille
elever uden kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse uanset
deres etniske baggrund. Tillægstaksten for denne gruppe
bibeholdes for efterskolerne.
Formålet med den nye tillægstakst for unge uden
kompetencegivende uddannelse med et højskoleophold
indskrevet i en uddannelsesplan er, at skolerne gennem
tillægstaksten får mulighed for at etablere et
mentorforløb for de unge og dermed at støtte
indsatsen for at hjælpe disse unge tilbage i det
ordinære uddannelsessystem. Endvidere kan skolen efter en
individuel vurdering sænke deltagerbetalingen for
eleven.
Forslagets omlægning af taksterne og indførelse
af en særlig ny takst for unge uden ungdomsuddannelse ud over
10. klasse med et ophold på en folkehøjskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole indskrevet i en
uddannelsesplan lægger således op til, at
folkehøjskolerne og husholdnings- og
håndarbejdsskolerne i større omfang end i dag skal
give tilbud om særlig støtte til unge uden
ungdomsuddannelse.
Det er en forudsætning for udløsning af den nye
tillægstakst, at et kursusophold på en
folkehøjskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole er indskrevet i en elevs uddannelsesplan
udarbejdet i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU),
og at eleven dermed er vurderet som tilhørende
målgruppen af unge uden kompetencegivende uddannelse, der med
fordel kan tage et højskolekursus.
Det vil endvidere være en betingelse for
udløsning af den nye tillægstakst til unge uden
kompetencegivende uddannelse, der har et ophold på en fri
kostskole indskrevet i en uddannelsesplan, at den
pågældende elev får tilknyttet en mentor, som
under forløbet støtter og vejleder den unge på
det personlige, sociale og faglige plan med henblik på, at
det mål, der er sat i uddannelsesplanen, opnås.
Undervisningsministeriet vil løbende følge
aktivitetsniveauet for og anvendelsen af tillægstaksterne i
§ 23 a, stk. 3, nr. 1, i lov om frie kostskoler med henblik
på at vurdere, om disse anvendes efter hensigten.
Undervisningsministeriet evaluerer ordningens forløb og
resultater i 2013.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Der forventes en aktivitetsstigning som følge af
lovforslaget svarende til 5,0 mio. kr. i 2010, 6,6 mio. kr. i 2011
og 8,2 mio. kr. i 2012 og frem, som finansieres inden for
Undervisningsministeriets ramme. Dertil kommer kommunale
merudgifter på ca. 0,5 mio. kr. til kommunerne for den
arbejdsopgave, som Ungdommens Uddannelsesvejledning får som
følge af lovforslaget. Udgiften kompenseres over
bloktilskuddet og finansieres inden for Undervisningsministeriets
ramme.
5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Ungdommens Uddannelsesvejledning får tilført nye
arbejdsopgaver med at målgruppevurdere de unge uden
kompetencegivende uddannelse og indskrive ophold på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler i de unges uddannelsesplaner.
Lovforslaget har således marginale administrative
konsekvenser for Ungdommens Uddannelsesvejledning, der vil skulle
udarbejde en uddannelsesplan sammen med de unge, som forslaget
vedrører. Lovforslaget har ingen administrative
konsekvensers for stat og regioner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
I forbindelse med fremsættelsen er lovforslaget sendt
til følgende: Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Efterskoleforeningen, Foreningen af Husholdnings- og
Håndarbejdsskoler, Frie Kostskolers Fællesråd,
Finansministeriet, Rigsrevisionen og Kommunernes Landsforening
(KL).
| |
11. Sammenfattende skema |
| | Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Statslige merudgifter på 5,0 mio.
kr. i 2010, 6,6 mio. kr. i 2011, 8,2 mio. kr. i 2012 og frem
(meraktivitet) og kommunale merudgifter på 0,5 mio. kr. (til
Ungdommens Uddannelsesvejledning.) |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget kan medføre marginale
administrative konsekvenser for kommuner |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 23 a, stk. 1.)
Med den foreslåede ændring af § 23 a, stk. 1, afskaffes den
eksisterende tillægstakst til folkehøjskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler for elever, der er
indvandrere fra mindre udviklede tredjelande og Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien,
og efterkommere af disse indvandrere, således som dette
begreb afgrænses af Danmarks statistik.
For folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler erstattes denne tillægstakst af den
foreslåede omlagte tillægstakst til unge uden
kompetencegivende uddannelse med et ophold på en
folkehøjskole, husholdningsskole eller en
håndarbejdsskole indskrevet i deres uddannelsesplan, jf.
§ 23 a, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2.
Tillægstaksten for elever på efterskoler, der er
indvandrere fra mindre udviklede tredjelande og Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien og
efterkommere af disse indvandrere, videreføres
uændret.
Der henvises til afsnit 3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 23 a, stk. 2 - 4)
Med lovforslaget opdeles den eksisterende tillægstakst
for unge uden kompetencegivende uddannelse i to takster: En
tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse med
et ophold på en folkehøjskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole indskrevet i deres uddannelsesplan, og en
tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse ud
over 10. klasse og uden et ophold på en folkehøjskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole indskrevet i en
uddannelsesplan. Kravene til uddannelsesplaner er fastsat i §
2 c, stk. 2, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv.
Det er en betingelse for at opnå den omlagte
tillægstakst for de nævnte unge, at skolen har
etableret en mentorordning. Taksten udløses ikke for elever
på de omfattede frie kostskoler, der går i 10. klasse,
elever under erhvervsgrunduddannelse eller elever under uddannelse
for unge med særlige behov, da disse unge allerede er i gang
med en ungdomsuddannelse.
Den eksisterende tillægstakst for unge uden
kompetencegivende uddannelse videreføres for gruppen af
elever mellem 17½ og 25 år på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler uden kompetencegivende uddannelse ud over
10. klasse, som deltager i kurser uden at have et ophold på
en fri kostskole indskrevet i deres uddannelsesplan.
Ved beregning af årselevtal for begge
tillægstakster medregnes kun elever, der har
gennemført mindst 12 af kursets kursusuger.
Det forudsættes endvidere, at kurserne ligger inden for
lovens rammer for tilskudsberettigede kurser.
Når eleven er optaget på skolen, udarbejdes der
med afsæt i uddannelsesplanen en skriftlig aftale for
deltagerens forløb på skolen. Aftalen skal
primært beskrive omfang og karakter af den løbende
kontakt, ligesom den skal sikre, at der sker en løbende
opfølgning. Mentoren har en overordnet initiativpligt til
denne opfølgning. Såfremt der er behov herfor, tages
der kontakt til UU med henblik på revision af elevens
uddannelsesplan.
Det forventes, at den enkelte højskole,
husholdningsskole og håndarbejdsskole har mindst én
mentor, som har gennemført særligt kursus med fokus
på personlig vejledning og mentorstøtte. Da der er
tale om en ordning med fokus på elever, som kræver
særlig støtte, forventes det endvidere, at en mentor
som hovedregel ikke har flere end fire mentorelever
tilknyttet.
Det vil være en forudsætning for udløsning
af den nye tillægstakst, at den enkelte højskole,
husholdningsskole og håndarbejdsskole har udarbejdet en
beskrivelse af, hvordan skolen vil varetage den særlige
støtte til disse elever, herunder hvorledes den
fornødne kompetence er til stede på skolen.
Beskrivelsen forudsættes endvidere at indeholde en angivelse
af det omtrentlige omfang af den særlige støtte til
den enkelte. Skolens beskrivelse af mentorindsatsen indskrives i
indholdsplanen for det pågældende kursus. Beskrivelsen
offentliggøres på skolens hjemmeside.
De ovenfor beskrevne kriterier for den omlagte
tillægstakst vil blive fastsat i bekendtgørelse om
tilskud m.v. til folkehøjskole, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler)
De ovenfor beskrevne kriterier for den omlagte
tillægstakst vil blive fastsat i bekendtgørelse om
tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler).
Det foreslås endvidere, at folkehøjskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler for elever, der
udløser tillægstakst efter den nye bestemmelse i
§ 23 a, stk. 3, nr. 1, i lov om frie kostskoler efter en
konkret vurdering kan nedsætte elevens egenbetaling til under
halvdelen af den af Undervisningsministeriet fastsatte mindste
egenbetaling, jf. § 11, stk. 4, i lov om frie
kostskoler.
Baggrunden herfor er, at elevbetalingens størrelse
anses for at være en barriere for denne elevgruppes mulighed
for at finansiere et ophold på en folkehøjskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole, samt at denne
elevgruppe kræver en særlig indsats.
Der henvises til afsnit 3 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2010 og gælder for elever på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, der påbegynder et kursus den 1.
januar 2010 eller senere.
Endvidere foreslås det, at der etableres en
overgangsordning for elever, der i finansåret 2009
påbegynder et kursus, der slutter i finansåret 2010, og
som ville have udløst tillægstaksten for elever, der
er indvandrere fra mindre udviklede tredjelande og Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien
samt efterkommere af indvandrere fra disse lande.
For disse elever ydes den på finansloven for 2009
fastsatte tillægstakst pr. årselev for hele
forløbet. Tillægstaksten ydes kun som hidtil ud fra
antallet af årselever, der har gennemført mindst 12
uger af et kursus.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 I lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 11. september
2009, foretages følgende ændringer |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
§ 23 a.
Staten yder til l folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et særligt
tilskud ud fra antallet af årselever, hvor der i
årselevberegningen kun medgår elever, som har
gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er
indvandrere fra mindre udviklede tredjelande og Albanien,
Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien
samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder
flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i
Danmark og disse flygtninges børn. Til en efterskole kan der
højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af
skolens årselevtal. | | 1. I § 23 a, stk.1, ændres:
»folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »efterskoler« og
»Til en efterskole kan der« til: »Der
kan«. |
| | | |
| | | |
| | | |
§ 23 a.
(…) Stk. 2. Staten
yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler et særligt tilskud ud fra antallet af
årselever, som er opgjort efter henholdsvis § 21, stk.
1, nr. 3, og § 22, stk. 1, nr. 3, gange en tillægstakst,
hvori alene indgår elever, der er mindst 17½ år
og endnu ikke er fyldt 25 år ved kursets begyndelse og er
uden kompetencegivende uddannelse. | | 2. § 23 a, stk. 2, ophæves og i stedet
indsættes: »Stk. 2.
Staten yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler et særligt tilskud
(tillægstakst) ud fra antallet af årselever, som er
opgjort efter henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3, og § 22,
stk. 1, nr. 3, idet dog alene elever, der ved kursets begyndelse er
17½ år og endnu ikke fyldt 25 år, og som er uden
kompetencegivende uddannelse, indgår i
opgørelsen. Stk. 3.
Tillægstakst efter stk. 2 ydes for følgende
elevgrupper: 1) Elever, der ikke går i 10. klasse
og ikke er under uddannelse efter lov om uddannelse for unge med
særlige behov eller lov om en erhvervsgrunduddannelse m.v., i
hvis uddannelsesplan er indskrevet et ophold på en
folkehøjskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens
etablerede mentorordning. 2) Elever, i hvis uddannelsesplan der ikke
er indskrevet et ophold på en folkehøjskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole. Stk. 4. Kravet
til egenbetalingens omfang i § 11, stk. 4, finder ikke
anvendelse for elevgruppen efter stk. 3, nr. 1.« Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 5 -
7. |
| | | |
| | | § 2 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2010 og finder anvendelse for
elever, der påbegynder et kursus den 1. januar 2010 eller
senere. Stk. 2.
Elever, som er nævnt i § 23 a, stk. 1, 1. pkt., i sin
hidtidige affattelse i lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og
som inden lovens ikrafttræden har påbegyndt et kursus
og gennemført mindst 12 uger af dette, udløser den
på finansloven for 2009 fastsatte tillægstakst pr.
årselev for hele kursusperioden. |