L 68 Forslag til lov om ændring af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald.

(Anmeldelsespligt ved fødsler og dødsfald).

Af: Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Udvalg: Kirkeudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 04-03-2010

Optrykt: 04-03-2010

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 4. marts 2010

20091_l68_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 4. marts 2010

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald

(Anmeldelsespligt ved fødsler og dødsfald)

§ 1

I lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, som ændret ved § 12 i lov nr. 279 af 26. maj 1976 og lov nr. 235 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »folkekirkens ministerialbøger« til: »Den Elektroniske Kirkebog og CPR«.

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af en jordemoder, der har medvirket ved fødslen. Såfremt en jordemoder ikke har medvirket, påhviler anmeldelsespligten den eller dem, der har forældremyndigheden.

Stk. 2. Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1, der er i stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af tilstedeværende personer over 18 år, der hører til den fødendes husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold.

Stk. 3. Har fødslen fundet sted om bord på et skib eller i et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller luftfartøjets fører eller dennes stedfortræder, såfremt ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1 og 2 er til stede eller er i stand til at foretage anmeldelsen.

Stk. 4. Den læge, der udfærdiger dødsattesten, skal anmelde dødsfaldet gennem sundhedsvæsenets it-systemer.«

3. I § 3 ændres »ministerialbogsføreren« til: »folkekirkens personregisterfører«.

4. I § 5, stk. 1, ændres »§§ 1 og 2« til: »§ 1, § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 2 og 3,«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2010.

§ 3

Loven gælder ikke for de sønderjyske landsdele, Færøerne og Grønland.