Fremsat den 29. oktober 2009 af
Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen
Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Lone Dybkjær (RV) og
Marianne Jelved (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af organiseret kriminalitet
og væbnede opgør
Folketinget pålægger regeringen at
iværksætte arbejdet med en national handlingsplan mod
organiseret kriminalitet og væbnede opgør og indkalde
bidrag fra politi, sociale myndigheder, Det
Kriminalpræventive Råd, KL, sociale organisationer,
arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer som
handelsstandsforeninger, idrætsforeninger og andre
interessenter og fremlægge forslag til en handlingsplan for
bekæmpelse af kriminalitet og væbnede opgør for
Folketinget senest den 1. april 2010.
Forslaget til handlingsplan skal indeholde en bred vifte af
tiltag med henblik på at sikre de nødvendige
politiressourcer, forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet,
mindske markederne for organiseret kriminalitet, mindske
mængden af våben og støtte vidner samt andre
tiltag, der kan styrke trygheden i berørte områder,
herunder betydningen af at inddrage forældrene i
forebyggelsesinitiativer.
Som led i handlingsplanen bør der afsættes midler
til forskning i, hvordan rekruttering af unge til organiseret
kriminalitet kan bremses.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B
141, forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af
organiseret kriminalitet og væbnede opgør, se
Folketingstidende 2008-09 tillæg A side 5235 og 5232.
I den seneste tid har vi oplevet en uhyggelig udvikling med et
fortsat stort antal skudepisoder på åben gade med
dræbte og tilskadekomne. Bag konflikten ligger en kamp mellem
kriminelle, en kamp, der i høj grad drejer sig om
fordelingen af fortjenesten fra organiseret kriminalitet: handel
med hash og narko, prostitution, menneskehandel, våben,
smugleri, spil etc. Det er en konflikt, der fortsætter, selv
om politiet bl.a. har haft frit lejdekampagne m.v.
Det er dybt bekymrende og ikke noget, vi bare skal vænne
os til. Mange bekymrede borgere er virkelig utrygge og føler
sig afmægtige. Og det er nedbrydende for samfundet.
Hvis vi ikke tager problemerne meget alvorligt og sætter
ind imod dem, risikerer vi at få en udvikling, hvor de
ressourcestærke forskanser sig med flere og flere alarmer og
sikkerhedsvagter, hvor grupper og områder i samfundet bliver
opgivet og betegnet som farlige steder at komme, hvor en del af
vore børn og unge kommer ud i alvorlig kriminalitet, og hvor
en række ordentlige virksomheder går nedenom og hjem,
fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med det kriminelle
miljø.
Problemerne er så alvorlige, at vi ikke kan nøjes
med bare at råbe på hårdere straffe eller flere
socialpædagoger. Der skal en bred vifte af tiltag til, og det
er nødvendigt at inddrage både professionelle og
civilsamfundet.
Vi skal melde klart ud, at vi ikke vil acceptere, at de
kriminelle sætter dagsordenen. Det er den første og
afgørende beslutning. Den næste afgørende
beslutning er, at vi kun kan løse problemerne i
fællesskab. Og alle må hjælpe til. Dernæst
skal vi se på, hvordan vi kan løse problemerne,
både hvert enkelt og tilsammen.
Forslagsstillerne mener derfor, at det er nødvendigt
med en national handlingsplan. Planen skal endvidere afsætte
de nødvendige ressourcer og investeringer. Som et led i
planen bør der afholdes møder i de kommuner og
lokalsamfund, som er berørt af problemerne, hvor beboere og
myndigheder og organisationer sammen drøfter, hvad der kan
gøres, og på baggrund af drøftelserne
udarbejder lokale tryghedsplaner og især gør noget
for, at planerne så også bliver til virkelighed, og at
de kører over en længere årrække og ikke
bare som korte projekter i et år eller to.
Den nationale og de lokale tryghedsplaner bør indeholde
en række elementer, som f.eks. kan være nogle af de
følgende:
- Styrket social
forebyggelse: Der skal være en grundlæggende social
forebyggelse, dvs. sundhedsplejersker, daginstitutioner, skoler,
fritidstilbud og uddannelser med tilstrækkelige ressourcer.
Det betyder også flere ressourcer til opsøgende og
forebyggende socialt arbejde, hvor udsatte familier får
hjælp til at håndtere problemerne. Både private
og offentlige arbejdsgivere har en vigtig rolle med at sikre
arbejdspladser, ikke mindst til unge, der har fået en plet
på straffeattesten.
- Styrket
politiindsats: Politiets indsats på området skal
styrkes vedvarende og ikke kun for den periode, hvor skyderierne er
værst. Beredskabet skal være tilstrækkelig
højt til, at politiet også kan rykke ud om aftenen og
om natten. Politiet bør have mobilhomes som i Stockholm,
så politiet kan være til stede torsdag, fredag og
lørdag aften på de steder, hvor problemerne
opstår.
- Tryghed i det
offentlige rum: Det offentlige rum skal indrettes således, at
det bliver så trygt og sikkert som muligt. Det betyder f.eks.
sikring af gadebelysning, cafeer, aftenåbne biblioteker m.m.
og andet, som tiltrækker mennesker til steder, hvor der i dag
kun er overvågningskameraer, og en øjeblikkelig
udbedring af skader efter hærværk. Der skal fortsat
være frit lejde-initiativer.
- Konsekvens med
virkning: Børn og unge, der for første gang
begår kriminalitet, skal mærke en konsekvens allerede
inden for en uge. F.eks. skal de rydde op efter det
hærværk, de har begået, og de skal møde de
mennesker, som deres kriminalitet er gået ud over.
Konsekvensen skal omhandle en lang række tiltag.
Fængsel skal forbeholdes grov kriminalitet som drab og
voldtægt, da fængsel ofte fastholder unge i
kriminalitet og derfor skal være sidste udvej.
- Beskyttelse af
civilsamfundet: Det er rigtig svært for naboer at tage kampen
op med kriminaliteten i deres lokalområde, hvis de står
alene og får utilstrækkelig hjælp. Derfor skal
der være tilbud om en hurtig og effektiv beskyttelse fra
både politi, sociale myndigheder og lokalsamfund. Det
gælder både, når en ejerforening vil smide et
bordel ud, en kioskejer siger nej til at sælge hash og
ulovlige sodavand og et offer for menneskehandel søger
hjælp. Der bør udarbejdes en bred vifte af tiltag,
herunder overfaldsalarmer, beskyttelsescentre og lokale
ressourcepersoner, der bakker den pågældende op.
- Farvel til
våbnene: Der bør gennemføres årlige
kampagner mod våben. Det er vigtigt at drøfte
nøje, hvordan kampagnerne udformes, så de ikke
fører til, at flere føler sig utrygge og derfor
anskaffer sig våben, men tværtimod udbreder opfattelsen
af, at det er fejt og ødelæggende for
fællesskabet at gå med våben. Kampagnen
bør følges op af en årlig »frit
lejde-aktion«, så så mange våben som muligt
kommer væk fra gaden. Der skal indføres et effektivt
nationalt våbenregister, og antallet af mennesker, der
må have våben lovligt i deres hjem, skal
indskrænkes kraftigt. Endelig skal grænsekontrollen
opprioriteres, så færre våben fra udlandet
når ind over den danske grænse.
Sæt ind mod efterspørgslen
Hvis den organiserede kriminalitet skal bekæmpes, er det
allervigtigste at begrænse incitamentet til kriminalitet - og
dermed effektivt begrænse, hvor store summer kriminelle kan
tjene på det danske marked. Dette gør det
nødvendigt at overveje, hvorledes vi bedst kan
begrænse efterspørgslen efter de kriminelles
udbud.
En stor del af befolkningen bruger hash, og der er så
mange penge i det, at det i høj grad har været
medvirkende til, at der er kommet organiseret kriminalitet i store
dele af Danmark. Endvidere har der ikke været succes med at
dæmpe efterspørgslen efter hårdere
stoffer.
En indsats imod efterspørgslen efter hash og narko
bør derfor være et omdrejningspunkt i en national
handlingsplan. Forslagsstillerne har forskellige holdninger til
løsninger, men det foreslås, at der nedsættes et
udvalg, som kan se på erfaringerne både fra Danmark og
fra andre lande og komme med forslag til, hvad der kan
gøres.
Med hensyn til narko og hash handler det dog bl.a. om
oplysningskampagner. Forskning viser, at så simpel en indsats
som at fortælle unge, hvor lidt andre unge ryger, drikker og
tager stoffer, faktisk fører til et lavere forbrug. Men det
handler også om at skabe miljøer, herunder
arbejdsmiljøer, hvor der bliver sagt nej til narko og
hash.
Samtidig er der behov for at få fokus på narko- og
hashmisbrug på arbejdspladserne, så det bliver taget
mindst lige så alvorligt som alkohol. Og så skal der
selvfølgelig være en bred vifte af forskellige
behandlingstilbud.
Med hensyn til prostitution og menneskehandel kan der
både sættes ind med kampagner, med
selvhjælpskurser til de mænd, der efterspørger
prostituerede, med bedre seksualvejledning både i
ungdomsuddannelserne og generelt i samfundet, med oplysning om de
negative skadevirkninger af prostitution og med en social indsats
for at hjælpe dem, der er i prostitution. Samtidig skal en
langt stærkere politiindsats gøre det sværere
for bagmændene. Forskellige modeller for kriminalisering af
sexkøbere kan også med fordel diskuteres.
Derudover er der brug for at få afklaret, hvordan vi
håndterer det organiserede tiggeri og lommetyveri
udøvet af børn og voksne fra andre EU-lande, der
nogle gange er handlet hertil.
Salget af indsmuglet slik og sodavand bekæmpes ved, at
lokalbefolkningen inddrages i kampen mod den organiserede
kriminalitet, så man bliver klar over, hvad man
støtter ved at købe de billige sodavand.
Vi har i Danmark et ret stærkt samfund med et
stærkt demokrati, lav kriminalitet og meget lidt korruption,
men billedet kan ret hurtigt ændre sig, hvis vi ikke
gør noget. Derfor er der brug for, at vi i fællesskab
beslutter: Vi vil ikke lade de kriminelle sætte
dagsordenen.
Den nationale handlingsplan bør løbe i 4
år ad gangen med mulighed for justeringer undervejs. Men en
række af de indsatser, der sættes i værk,
bør være permanente. Et af de store problemer med
indsatsen i de senere år har været de mange korte
projekter, der kun lige nåede at komme i gang og vise, at der
var muligheder for at få god effekt af indsatsen, og så
blev de lukket ned igen. Hvis der en dag ikke længere er
behov for en indsats, må man tage debatten og afslutte
indsatsen, men der er desværre ikke noget, der tyder
på, at de problemer, vi ser nu, forsvinder inden for en
overskuelig fremtid. Så længe der er så stor
ulighed i Danmark og i verden, vil der være en omfattende
organiseret kriminalitet. Derfor gælder det om at fastholde
en bred vifte af indsatser imod den kriminalitet. Hvis vi nogle
få år slækker på indsatsen, vil problemerne
hurtigt vokse igen.
Handlingsplanen skal selvfølgelig koordineres med de
initiativer, der allerede findes, f.eks. handlingsplanen mod
menneskehandel.
Handlingsplanen skal ligesom de handlingsplaner, der findes
på en række andre områder, ikke vedtages som et
lovforslag eller beslutningsforslag i Folketinget. Men da den i
høj grad vil være styrende for indsatsen på
området, bør et udkast fremsendes til Folketingets
Retsudvalg og Socialudvalg, der så kan diskutere udkastet i
åbenhed, frem for at det bliver afhandlet bag lukkede
døre.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede
opgør.
(Beslutningsforslag nr. B 29).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.