L 110 (som fremsat): Forslag til lov om anlæg
af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15).
Fremsat den 28. januar 2009 af
transportministeren (Lars Barfoed)
Forslag
til
Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og
Låsby (rute 15)
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til
1) at anlægge
en hovedlandevej som motorvej mellem Funder og Låsby med de
fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet,
2) at
nedklassificere den nuværende hovedlandevej 403,
Århus-Silkeborg, til kommunevej mellem Låsby og
Silkeborg,
3) at
nedklassificere den nuværende hovedlandevej 404,
Ringkøbing-Silkeborg, til kommunevej mellem Funder og
Silkeborg, og
4) at
nedklassificere de to forbindelsesveje ved Pårup mellem
hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, og hovedlandevej 404 til
kommuneveje.
§ 2.
Efter anmodning fra Silkeborg Kommune kan transportministeren efter
den 1. januar 2021 yde Silkeborg Kommune et tilskud på 130
mio. kr. (2007-priser) til opførelse af en ny bro over
Gudenåen for lokal trafik på Østre Ringvej som
erstatning for den nuværende ringvejsbro.
Stk. 2. Tilskuddet
efter stk. 1 prisreguleres i givet fald, så det svarer
til det vejindeks, som vil være gældende på
udbetalingstidspunktet.
§ 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde ekspropriere
en ejendom, der berøres særligt indgribende af
motorvejsprojektet, før tidspunktet for de ordinære
ekspropriationer. Stk. 2. Erstatningen fastsættes af
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
§ 4.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets hovedindhold og
baggrund
1.1 Hovedindhold
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til
transportministeren til at anlægge motorvej mellem Funder og
Låsby i Kombilinien ved Silkeborg. Strækningen ved
Silkeborg udgør den sidste del af motorvejen
Herning-Århus.
Forslaget er et led i udmøntningen af aftale af 26.
juni 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om, at motorvejen ved Silkeborg skal følge
Kombilinien, og aftale af 3. december 2008 mellem de samme partier
om, hvordan projektet for motorvejen nærmere skal
gennemføres.
Forslaget indgår i regeringsgrundlaget
»Mulighedernes samfund« fra november 2007.
1.2 Baggrund
Med henblik på at forbedre de overordnede
vejforbindelser mellem Midt- og Vestjylland og
Århus-området vedtog Folketinget i 1990
projekteringslov for en motorvej mellem Herning og Århus
(rute 15) (lov nr. 280 af 2. maj 1990). Der er
efterfølgende vedtaget anlægslov og anlagt motorvej
på strækningerne Herning-Bording og
Århus-Låsby (lov nr. 353 af 9. juni 1993). Endvidere er
der vedtaget anlægslov for en forlængelse af motorvejen
Herning-Bording til Funder, som forventes åbnet for trafik i
2012 (lov nr. 324 af 5. maj 2004). Der vil herefter være
motorvej på strækningerne mellem Herning og Funder vest
for Silkeborg og mellem Låsby og Århus øst for
Silkeborg.
For strækningen fra Funder til Låsby har der som
følge af de særlige landskabs- og naturforhold ved
Silkeborg været undersøgt en lang række
forskellige linjeføringsmuligheder.
I 2002 offentliggjorde Vejdirektoratet en
VVM-redegørelse for to hovedalternativer: Ringvejslinien
gennem Silkeborg og Resendallinien nord om Silkeborg.
I forbindelse med den offentlige høring af
VVM-redegørelsen foreslog en borger at kombinere
Resendallinien vest for Silkeborg med Ringvejslinien øst for
Silkeborg ved at forbinde de to linjer gennem den
nordøstlige del af Silkeborg by. Formålet med denne
såkaldte Kombilinie var at undgå den del af
Resendallinien, der forløber gennem den fredede del af
Gudenådalen, og den del af Ringvejslinien, der
forløber tæt langs Silkeborg Langsø.
Forslaget blev præsenteret for Folketingets
Trafikudvalg, og i november 2003 blev det som en del af
trafikaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre aftalt at gennemføre en VVM-undersøgelse af
Kombilinien som supplement til VVM-undersøgelsen af
Ringvejslinien og Resendallinien. Samtidig blev aftalt at
anlægge motorvej på strækningen
Bording-Funder.
I foråret 2006 fremlagde Vejdirektoratet en
VVM-redegørelse for Kombilinien til offentlig høring.
VVM-redegørelsen omfattede følgende rapporter:
»Motorvej Herning-Århus. VVM-redegørelse for
Kombilinien. Sammenfattende rapport« (rapport 303),
»Æstetisk vurdering og visualisering« (rapport
304), »Miljøvurdering« (rapport 305) og
»Arealanvendelsesanalyse« (rapport 306). Rapporterne
blev med brev af 1. marts 2006 sendt til Trafikudvalget
(Trafikudvalget, 2005-2006, alm. del - bilag 276).
Vejdirektoratet modtog ca. 90 høringssvar. Et
resumé af disse findes i Vejdirektoratets notat nr. 115,
2006: »Redegørelse vedr. den offentlige høring
af VVM-redegørelsen for Kombilinien, 2. marts-2. maj
2006.« VVM-rapporterne og høringsnotatet kan ses
på Vejdirektoratet.dk.
I efteråret 2006 traf regeringen principiel beslutning
om, at motorvejen mellem Funder og Låsby skal følge
Kombilinien. Regeringen besluttede samtidig, at Vejdirektoratet i
dialog med Silkeborg Kommune og lokale interessenter skulle
undersøge mulighederne for at forbedre projektet i forhold
til det projekt, som er beskrevet i VVM-redegørelsen fra
2006, så det i højere grad tager hensyn til mennesker
og miljø i Silkeborg.
2. Forbedret Kombilinieprojekt
2.1 Projektet og den supplerende
VVM-undersøgelse
På baggrund af dialogen med Silkeborg Kommune og
møder med repræsentanter for berørte
grundejerforeninger, lokalråd, erhvervsråd,
institutioner, sportsklubber og interesseorganisationer samt
drøftelser med By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og
Naturstyrelsen har Vejdirektoratet undersøgt forskellige
muligheder for at forbedre Kombilinieprojektet.
I undersøgelserne er fokuseret på, hvordan
motorvejens påvirkning af de natur-, miljø- og
landskabsfølsomme områder ved passagen af
Gudenåen og i Nordskoven samt på bystrækningen
gennem Silkeborg kan reduceres i forhold til det oprindelige
projekt. Endvidere er fokuseret på, hvordan projektet bedst
muligt tilgodeser erhvervsudviklingen i Silkeborg og den lokale
trafikafvikling.
Som resultat heraf har Vejdirektoratet udarbejdet et nyt
forslag til et forbedret Kombilinieprojekt og foretaget nye
undersøgelser og vurderinger af anlægsfasen og af de
trafikale, miljømæssige, byplanmæssige,
ejendomsmæssige og økonomiske konsekvenser.
I det forbedrede Kombilinieprojekt er motorvejens
linjeføring gennem Nordskoven justeret mod nord og
landskabsbroen i skoven forlænget og opdelt i to broer for at
reducere barrierevirkningen, dvs. den indskrænkning som
motorvejen indebærer i bevægelsesfriheden for dyr og
mennesker.
På bystrækningen er linjeføringen justeret
mod syd for at reducere indgrebet i boligområderne. Endvidere
er motorvejen på bystrækningen sænket i
terræn for at minimere støjgenerne, og der er i
projektet indarbejdet yderligere ca. 1 km støjskærme
ud for bebyggede områder.
Desuden er placering og udformning af tilslutningsanlæg,
lokalveje og stier ændret for at undgå indgreb i
boligområder og for at tilgodese den fremtidige byudvikling
og forbedre trafikafviklingen.
Endelig er der i projektet indarbejdet en række
yderligere fauna- og stipassager samt smådyrshegn. Det er
forudsat, at den nuværende ringvejsbro over Gudenåen
bevares for lokal trafik og overdrages til Silkeborg Kommune.
VVM-redegørelsen for det forbedrede Kombilinieprojekt
og dets konsekvenser er beskrevet i to rapporter, der kan
læses på Vejdirektoratet.dk:
- Rapport 333:
»Supplerende VVM-redegørelse«
- Rapport 334:
»Æstetisk vurdering og visualisering«
Rapporterne blev med brev af 21. oktober 2008 sendt til
Trafikudvalget (Trafikudvalget, 2008-2009, alm. del - bilag
34).
Rapporterne har været fremlagt for offentligheden
på Silkeborg Rådhus og Silkeborg Bibliotek samt hos
Skanderborg Kommune, Teknik og Miljø i Ry og har været
i høring hos Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune.
Vejdirektoratet har desuden sendt rapporterne til
høring hos de borgere og virksomheder, som berøres af
ændringerne af projektet, og de foreninger m.v., som har
deltaget i dialogmøder med Vejdirektoratet om
projektet.
Vejdirektoratet har endvidere deltaget i et offentligt
møde i Silkeborg den 4. november 2008.
2.2 Høringssvar til
rapporterne
Silkeborg Kommune har i sit høringssvar af 11. november
2008 tilsluttet sig det forbedrede Kombilinieprojekt. Kommunen
peger på, at det nye Kombilinieprojekt er bedre end det
oprindelige projekt, men at motorvejen vil medføre alvorlige
indgreb i byen og naturen. For at begrænse de negative
konsekvenser af projektet finder kommunen derfor, at det i
VVM-redegørelsen præsenterede forbedrede
Kombilinieprojekt bør suppleres med støttevægge
øst for Oslovej i begge sider, støttevæg i
vestsiden langs boligområdet Højmarkstoften,
længere motorvejsbro og længere lokalvejsbro over
Gudenåen, stibro nord for Nordre Højmarksvej og
cykelstier langs nyanlagte kommuneveje.
Silkeborg Kommune har derudover foreslået, at der i
anlægsloven for projektet medtages en bemyndigelse til
fremrykning af ekspropriation af erhvervsvirksomheder i
særlige tilfælde. Endelig peger kommunen på, at
projektet bør gennemføres hurtigst muligt for at
mindske generne i anlægsperioden.
Skanderborg Kommune har ikke fremsendt høringssvar, men
har henvist til referat af møde med Vejdirektoratet 30.
januar 2008 vedrørende lokalvejnettet ved Låsby.
Vejdirektoratet og Skanderborg Kommune har aftalt, at
ændringerne i det lokale vejnet vil blive nærmere
drøftet med de berørte borgere og Skanderborg Kommune
i detailprojekteringsfasen.
En række foreninger, institutioner og borgere har
fremsendt i alt ca. 20 skriftlige høringssvar til
Vejdirektoratet.
Foreningen af Kombilinieramte for Silkeborg og Omegn og
Grundejerlauget Baunehøj har i et fælles
høringssvar af 10. november 2008 erkendt, at der er sket en
række forbedringer med det reviderede Kombilinieprojekt, men
har fremhævet, at det er væsentligt, at projektet
suppleres med støttevægge øst for Oslovej og
langs boligområdet Højmarkstoften samt med
overdækning på strækningen mellem
Kornvænget og Oslovej. Som begrundelse for sidstnævnte
anføres, at en overdækning vil mindske
barriereeffekten mellem boligområdet ved Gødvad Bakke
og Kornvænget nord for motorvejen og sportsanlægget ved
Søholt syd for motorvejen.
Silkeborg Højskole har i høringssvar af 7.
november 2008 gjort indsigelse mod det forbedrede
Kombilinieprojekt. Højskolen finder det uacceptabelt for
højskolen og dens fortsatte drift, at afstanden til skolens
svømmehal er reduceret til 6-7 m mod ca. 17 m i det
oprindelige projekt, og oplyser, at det større arealindgreb
bl.a. vil betyde, at skolens garageanlæg og kano- og
kajakcenter skal fjernes, og at en planlagt udvidelse af skolen
umuliggøres. Silkeborg Højskole anmoder derfor om, at
motorvejen udføres med støttevægge øst
for Oslovej, således at afstanden mellem højskolen og
motorvejen øges og arealindgrebet mindskes, og ser helst, at
motorvejen overdækkes på dette sted.
Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en overdækning
af strækningen i Silkeborg Dyrehave og en længere
motorvejsbro og lokalvejsbro over Gudenåen.
De øvrige høringssvar drejer sig overvejende om
udformning af det lokale vej- og stinet og om forhold
vedrørende enkeltejendomme.
Et resumé af høringssvarene kan ses i
Vejdirektoratets notat nr. 118 »Redegørelse vedr.
høring af den supplerende VVM-redegørelse for
Forbedret Kombilinieprojekt, 23. oktober-12. november 2008.«
Notatet kan ses på Vejdirektoratet.dk.
2.3 Politiske aftaler om
projektet
Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik
den 26. juni 2008 en aftale om, at motorvejen Funder-Låsby
skal anlægges i Kombilinien. Partierne indgik i
forlængelse heraf den 3. december 2008 en aftale om, hvordan
projektet nærmere skal gennemføres.
Efter aftalen skal projektet udformes som beskrevet i den
supplerende VVM-redegørelse, Forbedret Kombilinieprojekt,
oktober 2008, suppleret med følgende:
Støttevægge øst for Oslovej i begge sider,
støttevæg i vestsiden langs boligområdet
Højmarkstoften, stibro nord for Nordre Højmarksvej og
cykelstier langs nyanlagte kommuneveje.
Ud for boligområdet Gødvad Bakke etableres der
300 m overdækning af motorvejen for at reducere
barrierevirkningen og begrænse de visuelle gener af
motorvejsanlægget.
Partierne har endvidere aftalt, at staten skal bidrage med 130
mio. kr. (2007-priser) til finansiering af en eventuel ny
lokalvejsbro over Gudenåen til erstatning for den
eksisterende ringvejsbro, som Silkeborg Kommune måtte
ønske at opføre efter 2020.
Partierne har desuden aftalt, at der i forslag til
anlægslov for projektet medtages en bemyndigelse til forlods
ekspropriation af erhvervsvirksomheder i særlige
tilfælde.
Det er endelig aftalt at søge projektet
gennemført hurtigst muligt med forventet åbning af
første etape, Låsby-Hårup, i 2015 og resten af
strækningen gennem Silkeborg i 2016.
3. Lovforslagets indhold
På baggrund af en samlet vurdering af de
gennemførte undersøgelser og høringer og af de
politiske aftaler af 26. juni 2008 og 3. december 2008
foreslås, at transportministeren bemyndiges til at
anlægge en motorvej mellem Funder og Låsby.
Motorvejen udformes på grundlag af det forbedrede
Kombilinieprojekt, der er beskrevet i Vejdirektoratets supplerende
VVM-redegørelse, suppleret med: Overdækning af
motorvejen ud for boligområdet Gødvad Bakke,
støttevægge i begge sider øst for Oslovej,
støttevæg i vestsiden langs boligområdet
Højmarkstoften, stibro nord for Nordre Højmarksvej og
cykelstier langs nyanlagte kommuneveje.
Samtidig foreslås en bemyndigelse til at nedklassificere
den nuværende hovedlandevej gennem Silkeborg til kommunevej
mellem Funder og Låsby samt til at nedklassificere de to
forbindelsesveje ved Pårup mellem hovedlandevejen
Vejle-Viborg og den nuværende hovedlandevej
Bording-Funder.
Desuden foreslås, at der gives transportministeren
hjemmel til efter den 1. januar 2021 at yde Silkeborg Kommune et
engangstilskud på 130 mio. kr. (2007-priser) til
opførelse af en ny bro over Gudenåen for den lokale
trafik på Østre Ringvej, hvis kommunen efter
nævnte tidspunkt måtte ønske at udskifte den
nuværende ringvejsbro. I givet fald prisreguleres
beløbet, så det svarer til det vejindeks, som vil
være gældende på udbetalingstidspunktet.
Endvidere foreslås en bemyndigelse til fremrykning af
ekspropriation af ejendomme, der berøres særligt
indgribende af planerne om en motorvej mellem Funder og
Låsby.
Motorvejstrækningen er ca. 29 km lang og er beliggende i
Silkeborg Kommune (ca. 24,7 km) og i Skanderborg Kommune (ca. 4,5
km). Motorvejens linjeføring fremgår af lovforslagets
bilag 1 og 2.
Med anlæg af motorvej på strækningen mellem
Funder og Låsby færdiggøres motorvejen mellem
Herning og Århus, og der opnås en væsentlig
forbedring af fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø i
forhold til den nuværende hovedlandevej, der forløber
gennem Silkeborg by og gennem flere mindre byer. Det samlede
anlægsbudget for projektet er opgjort til 6.291 mio. kr.
(2009-priser)
4. Beskrivelse af
vejanlægget
4.1 Funktion og kvalitet
Vejen anlægges som motorvej. Den indpasses i det
omgivende miljø og landskab på en æstetisk og
miljømæssigt afbalanceret måde og med høj
trafiksikkerhedsmæssig standard.
Motorvejen dimensioneres for en hastighed på
130 km/t, dog 110 km/t på strækningen gennem
Silkeborg og over Gudenåen.
Vejprojektet gennemføres, så det færdige
anlæg har den beskrevne funktion og kvalitet.
Processen, der omfatter projektering, arealerhvervelse, udbud
i licitation og det egentlige anlægsarbejde,
gennemføres på en måde, der er veltilrettelagt,
og hvor projektets forløb er styret, dokumenteret og
efterfølgende evalueret.
4.2 Tværprofil
Motorvejen anlægges som 4-sporet motorvej med
2 kørebaner a 8,5 m afstribet med
2 kørespor a 3,75 m og 2 kantbaner
a 0,5 m, en 2 m bred midterrabat med autoværn
og 2 befæstede nødrabatter a 1 m samt 2 nødspor
a 2,5 m og 2 yderrabatter a 1 m. Hvor motorvejen ligger i en kurve,
som det er tilfældet nord for Silkeborg, kan der blive behov
for at udvide midterrabatten for at opnå tilstrækkelig
oversigt.
På den ca. 3 km lange bystrækning i Silkeborg
og på broen over Gudenåen reduceres køresporenes
bredde til 3,50 m svarende til en maksimal tilladt hastighed
på 110 km/t.
På strækningen i Silkeborg graves motorvejen ca.
3-6 m ned i terrænet, og der udføres
støttevæg i begge sider af motorvejen mellem
Kastaniehøjvej syd for Dyrehaven og Silkeborg
Højskole øst for Oslovej samt i vestsiden af
motorvejen mellem Nordre Højmarksvej og Kejlstrupvej langs
boligområdet Højmarkstoften.
Motorvejen overdækkes på en ca. 300 m lang
strækning ud for boligområdet Gødvad Bakke vest
for Oslovej.
Herved begrænses arealindgrebet, barrierevirkningen og
støjpåvirkningen i Silkeborg.
4.3 Linjeføring
Den overordnede linjeføring for motorvejen og de
tilslutningsanlæg, der er omfattet af lovforslaget,
fremgår af lovforslagets bilag 1 og 2.
Fra den planlagte etapeafslutning for
motorvejsstrækningen Bording-Funder syd for Funder Kirkeby
føres motorvejen i nordøstlig retning vest om
Hvinningdal og Silkeborg frem til Viborgvej nordvest for
Silkeborg.
Her passerer motorvejen syd om kolonihaveområdet
Bøgely og fortsætter i en stor bue nord om
Gubsø og videre mod sydøst, hvor den skærer
Nordre Højmarksvej ca. 200 m vest for
rundkørslen ved Kejlstrupvej.
Herfra forløber motorvejen på en ca. 3 km
lang strækning gennem den nordøstlige del af Silkeborg
by.
Syd for Nordre Højmarksvej passerer motorvejen
mellem boligområdet Højmarkstoften vest for
Kejlstrupvej og erhvervsområdet øst for Kejlstrupvej
og herfra ned gennem den nordlige dalskrænt i
Gudenådalen med Kejlstrup Skov og Dyrehaven og videre gennem
erhvervsområdet nord for Nordre og
Østre Ringvej.
Motorvejen krydser Nørreskov Bakke ved
Bavnehøjvej og Østre Ringvej mellem Nørreskov
Bakke og Kornvænget, hvorfra den forløber langs
sydvestsiden af Østre Ringvej frem til Gudenåen.
Motorvejen føres over Silkeborg
Langsø/Gudenåen parallelt med den nuværende
hovedlandevej 60-80 m vest for denne på en ca. 350 m lang bro
ca. 6-7 m over vandspejlet.
Fra passagen af Gudenåen fortsætter motorvejen
gennem Nordskoven sydvest for den nuværende hovedlandevej og
føres op gennem dalskrænten til plateauet oven for
Gudenådalen og videre ud af skoven i østlig retning
syd om Hårup, Linå, Mollerup og Flensted frem til
forbindelse med Låsby-Århus Motorvejen ved
Låsby.
4.4 Tilslutninger
Der anlægges tilslutninger til det øvrige vejnet
ved Funder Kirkevej/Skærskovhedevej (den nuværende
hovedlandevej), ved Viborgvej (rute 52), ved ny vej nord for Nordre
Højmarksvej, ved Nordre Ringvej/Nørreskov Bakke, ved
Århusvej/Skærbækvej, ved Borgdalsvej i
Hårup og ved Hammelvej i Låsby (rute 457).
4.5 Sideanlæg
Ved Sønderskov vest for Låsby anlægges
rasteplads med borde og bænke, toilet og infotavle på
begge sider af motorvejen.
Ved alle tilslutningsanlæg uden for bystrækningen
etableres busstoppesteder efter behov og så vidt muligt
samkørselspladser.
4.6 Lokalvejnet og stier
Skærende veje og stier føres over eller under
motorvejen eller afbrydes ved denne. For underføringer
dimensioneres som udgangspunkt med en frihøjde på
4,5 m for veje og 2,5 m for stier.
På strækningen fra Funder til Kejlstrup
føres følgende veje og stier over eller under
motorvejen: Funder Kirkevej, Nørhedevej, ny sti ved
Hvinningdal Hede, Jordkærvej, Kjellerupstien, Øster
Bordingvej, Viborgvej og ny vej til tilslutningsanlægget nord
for Nordre Højmarksvej. Der opføres desuden en stibro
over motorvejen nord for Nordre Højmarksvej, som kan
indgå i en stiforbindelse til et nyt byudviklingsområde
nord for motorvejen, og der anlægges cykelstier langs de nye
kommuneveje, som udføres ved Nordre
Højmarksvej-Kejlstrupvej og ved Funder mellem
Skærskovhedevej og Funder Kirkevej.
På strækningen i Silkeborg føres
følgende veje og stier over motorvejen: Nordre
Højmarksvej, Kejlstrupvej, Frichsvej, sti i Kejlstrup Skov
(Dyrehaven), Kastaniehøjvej, Nørreskov Bakke og
Oslovej-Søholt Parkvej. Østre Ringvej forlægges
mod nord på strækningen fra Nørreskov Bakke til
ca. 200 m øst for Kornvænget til et forløb
langs nordsiden af motorvejen og frakørselsrampen til Nordre
Ringvej.
Ved motorvejens passage af Gudenåen og Nordskoven i
Gudenådalen føres Århusvej over motorvejen, mens
Pramdragerstien, Langsøstien, sti i eget tracé nord
for Århusvej, Gjernstien og en skovvej/sti ved Gundeskol
føres under motorvejen.
På strækningen fra Gudenådalen til
Låsby føres følgende veje over eller under
motorvejen: Nyløkkevej, Borgdalsvej, ny vej i
forlængelse af Neptunvej i Hårup, Askhøjvej,
Anebjergvej, Mollerupvej, Lergravvej og sti mellem
Søndergade og Ravnsøvej i Låsby.
Der etableres stitunneler ved tilslutningsanlæggene ved
Funder, Viborgvej og Århusvej for at skabe størst
mulig sikkerhed for cyklister og gående.
Øvrige kommuneveje, private fællesveje, markveje
og stier, der krydser motorvejen, påregnes afbrudt, idet det
sikres, at der fortsat vil være vejadgang til alle
ejendomme.
Den endelige fastlæggelse af ændringer i det
lokale vejnet vil ske i detailprojekteringsfasen og ved
ekspropriationskommissionens behandling.
4.7 Landskabsbroer og
faunapassager
For at begrænse landskabspåvirkningen og
barrierevirkningen for flora og fauna vil motorvejen blive
ført på landskabsbro på en række
strækninger, og der vil blive etableret separate faunabroer
og -underføringer følgende steder:
Vest for Silkeborg etableres faunaunderføringer ved
Gammelvorm Plantager (for rådyr m.v.) og i en grusgrav i
skovrejsningsområdet i Hvinningdal (for krondyr m.v.).
Ved Fladmose sydøst for Øster Bording
opføres en ca. 100 m lang landskabsbro, og ved
Skægkær Bæk i Gubsøområdet
øst for Viborgvej opføres en ca. 150 m lang
landskabsbro, hvor der vil være fri passage for rådyr
m.v.
I Kejlstrup Skov (Silkeborg Dyrehave) etableres en ca.
20 m bred faunabro, der vil kunne benyttes af rådyr og
dådyr.
Under motorvejsbroen over Silkeborg
Langsø/Gudenåen vil der være passage for oddere
og rådyr m.v. langs begge bredder af søen/åen.
Da den nuværende ringvejsbro med tilhørende
dæmninger ud i Gudenåen på begge sider af broen
udgør en biologisk barriere i ådalen, ombygges det
sydøstlige brofæste, så der kan etableres en
underført banket langs åløbet for oddere.
Endvidere udføres en faunatunnel i den eksisterende
vejdæmning på den sydøstlige bred for padder og
små pattedyr.
I den østlige del af Nordskoven føres motorvejen
op ad Gudenådalens dalskrænt på en lav
dæmning og to landskabsbroer på henholdsvis ca. 300
m's og ca. 200 m's længde, hvor der vil være
fri passage for krondyr m.v.
Ved skovbrynet, hvor motorvejen ligger i en større
afgravning, opføres en 20 m bred faunabro for
rådyr og arter tilknyttet det åbne land.
Sydvest for Linå føres motorvejen på en ca.
150 m lang landskabsbro over slugten Svinedal ved Linå
Vesterskov. Herved opnås fri passage for krondyr m.v.
Syd for Linå etableres en faunatunnel for rådyr og
harer.
Sydøst for Bjarup Mose føres motorvejen på
en ca. 100 m lang landskabsbro over en slugt ved
Sønderskov, hvor der vil være fri passage for krondyr
m.v.
Der etableres faunapassager i form af en bred blød
rabat langs en række vej- og stiunderføringer, og
faunarør føres under motorvejen for hver
ca. 250 m, hvor denne ligger på
dæmning.
Underføringer af åbne vandløb udformes
således, at de tilgodeser passage for oddere.
Der opsættes hegn i tilknytning til faunapassagerne i
det omfang, det kan medvirke til at lede dyrene hen til passagerne.
Ved faunarør for padder og ved moser og vandhuller suppleres
med padde- og krybdyrshegn.
Den endelige detaljering af placering og udformning af
faunapassager og hegning sker i detailprojekteringsfasen, hvor der
bl.a. tages stilling til, hvordan faunapassager skal sikres ved
etablering af ledelinjer med henblik på at sikre vildtets
bevægelse etc.
4.8 Erstatningsnatur
De skovområder, der bliver inddraget ved anlæg af
vejen, bliver retableret andetsteds efter nærmere aftale med
By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. I henhold til
skovloven skal der etableres erstatningsskov svarende til op til
det dobbelte af det fredskovsareal, der ryddes.
Som erstatning for træer, der skal fældes, og som
kan være raste- eller ynglesteder for flagermus, etableres
nye raste- og ynglesteder - primært i Dyrehaven og
Nordskoven.
For at kompensere for vejens barrierevirkning og for de
vandhuller, der forsvinder ved anlæg af motorvejen, etableres
25 nye vandhuller efter nærmere aftale med By- og
Landskabsstyrelsen, således at de opfylder krav til
udformning og placering for de dyrearter, som findes i
området og er listet på EF-habitatdirektivets bilag IV,
og som EU-landene har en særlig forpligtelse til at sikre
levesteder for. Nogle af vandhullerne vil evt. blot være en
udvidelse eller oprensning af eksisterende vanhuller, således
at de bliver paddeegnede. Formålet er at sikre, at arterne
også efter anlæg af motorvejen kan opretholdes i
levedygtige bestande. I det omfang, der skal flyttes
paddeyngel/ægsnore o.l. fra nuværende vandhuller til
fremtidige erstatningsvandhuller, vil der blive søgt om
tilladelse hertil, jf. artsfredningsbekendtgørelsen.
På den sydvendte motorvejsskråning i Hårup
Sande etableres levesteder for markfirben. I alt etableres ca. 0,5
ha egnede levesteder for markfirben.
4.9 Støjafskærmning
Der vil blive anvendt støjdæmpende
vejbelægning på hele strækningen mellem Funder og
Låsby.
Gennem byområdet i Silkeborg føres motorvejen i
et nedgravet forløb og overdækkes ved passagen af
boligområdet Gødvad Bakke.
For yderligere at mindske støjpåvirkningen fra
trafikken på motorvejen, hvor denne ikke er overdækket,
opsættes støjskærme på følgende
strækninger: Langs motorvejens nordside på
en strækning øst for Viborgvej af hensyn til
kolonihaveområdet Bøgely, langs vestsiden af
motorvejen på strækningen mellem Nordre
Højmarksvej og Kejlstrupvej ved boligområdet
Højmarkstoften, langs nordsiden af frakørselsrampen
til Nordre Ringvej og videre mod øst langs motorvejen frem
til overdækningen af hensyn til boligområderne ved
Kornvænget, langs nordsiden af motorvejen øst for
Oslovej af hensyn til institutionerne på Stavangervej og
langs sydsiden af motorvejen ved Silkeborg Højskole.
Endvidere opsættes støjskærme langs begge
sider af motorvejen ved passagen af Silkeborg
Langsø/Gudenåen og videre gennem Nordskoven for at
begrænse støjudbredelsen i de rekreative
områder.
Ved Flensted vest for Låsby udføres en
støjafskærmende terrænregulering langs
motorvejens nordside af hensyn til boligområdet i Flensted,
og på en strækning syd for Låsby opsættes
støjskærme langs nordsiden af motorvejen af hensyn til
boligområdet syd for Gl. Silkeborgvej.
I forbindelse med den videre projektering vil
støjforholdene blive nærmere undersøgt, og
Vejdirektoratet vil ud fra de anlægstekniske og
økonomiske muligheder søge at minimere
støjgenerne fra motorvejen. Det kan fx ske ved at anvende
overskudsjord til terrænregulering eller opbygning af
jordvolde, hvor dette er hensigtsmæssigt, eller ved at yde
tilskud til facadeisolering.
4.10 Vejudstyr og beplantning
Motorvejen udstyres med vejtavler, autoværn,
nødtelefoner, kantpæle, trafikregistrerings- og
vintervarslingsudstyr m.v. Afmærkning på
kørebanen vil blive udført med reflekterende
afmærkning. Der etableres vejbelysning langs motorvejen
på bystrækningen samt i rundkørsler, i
signalregulerede kryds og på samkørselspladser.
Tilslutningsanlæg og afmærkning vil blive udformet
således, at risikoen for spøgelsesbilister formindskes
mest muligt.
I det åbne land og i skovområder opsættes
vildthegn. Omfanget aftales med By- og Landskabsstyrelsen og Skov-
og Naturstyrelsen.
I Silkeborg by opsættes hegn på de
strækninger, hvor der ikke opsættes
støjskærme.
Skråninger og øvrige vejarealer beplantes, hvor
det findes hensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerhed,
æstetik og naturhensyn. Endvidere etableres beplantning langs
motorvejen i Silkeborg, hvor det findes hensigtsmæssigt for
at afskærme motorvejen visuelt fra boligområder.
4.11 Vejafvanding
Der etableres kantopsamling i vejsiderne, og vejvandet ledes i
et lukket opsamlingssystem til regnvandsbassiner, hvor det
får en opholdstid på mindst 3 døgn. I bassinerne
kan urenheder bundfældes, og afstrømningen reguleres,
inden vandet ledes til de nærliggende vandløb. Der
etableres afløbsbygværk med olieudskillerfunktion som
dykket afløb.
Regnvandsbassinerne er desuden med til at sikre de lokale
vandløb og søer mod forurening i forbindelse med
uheld på motorvejen, idet bassinerne er forsynet med
lukkemekanisme. Placering og udformning af bassinerne
fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.
4.12 Naboarealer og byggelinjer
Motorvejen forløber dels i åbent land, dels
gennem skovområder og byområder. Det er tilstræbt
at indpasse vejen i det omgivende miljø og landskab på
en æstetisk og miljømæssig afbalanceret
måde.
Hvor vejen forløber i åbent land, anbefales, at
der som hovedregel ikke udlægges byvækstarealer inden
for 300 m fra motorvejen og tilslutningsanlæggene,
medmindre der er tale om en klar afrunding af byen i forhold til
vejanlægget.
Hvor motorvejen forløber gennem byområder i
Silkeborg, etableres støttevægge for at begrænse
arealindgrebet mest muligt. Vejens udseende mod naboarealer
fastlægges i samarbejde med Silkeborg Kommune og naboerne,
bl.a. om der skal anvendes transparente eller ikke-transparente
støjskærme.
Generelt fastlægges byggelinjer parallelt med motorvejen
i en afstand på 50 m fra motorvejens midtlinje og
35 m fra rampernes yderste kørebanekanter. Hvor
motorvejen i Silkeborg udføres med overdækning eller
støttevæg, fastlægges byggelinjen i en afstand
på 15 m fra vejskel og uden højdetillæg.
Byggelinjerne tinglyses på ejendommene i henhold til
vejlovens § 34.
5. Trafikale konsekvenser
De trafikale konsekvenser af at anlægge motorvejen er
beregnet med en trafikmodel med udgangspunkt i en beregning for
basisåret 2015.
Uden anlæg af motorvej Funder-Låsby forventes i
2015 en trafikbelastning på den nuværende hovedlandevej
gennem Silkeborg på mellem 12.000 og 19.000 biler pr.
døgn.
Anlæg af motorvejen vil medføre, at der
overflyttes trafik til motorvejen fra en del af det øvrige
vejnet i området, først og fremmest fra den
nuværende rute 15 mellem Funder og Låsby, men
også fra andre veje i korridoren mellem Herning og
Århus som følge af, at der bliver sammenhængende
motorvej mellem Herning og Århus.
Motorvejen forventes at blive benyttet af 10.000-13.000 biler
på strækningen mellem Funder og
Ringvejen/Nørreskov Bakke i Silkeborg og 20.000-25.000
på strækningen mellem Ringvejen/Nørreskov Bakke
og Låsby (årsdøgn 2015-niveau).
Den nuværende hovedlandevej (Ringvejen) gennem Silkeborg
vil blive aflastet med mellem 5.000 og 7.000 biler på
strækningen Funder-Nørreskov Bakke og med
14.000-17.000 biler på strækningen Nørreskov
Bakke-Låsby, hvor vejen forløber gennem byerne
Hårup, Linå og Mollerup.
I øvrigt aflastes næsten samtlige veje og gader i
Silkeborg by og mange veje i hele området mellem Funder og
Låsby.
Landevejen Skanderborg-Ry-Them (rute 445) aflastes for
700-1.900 biler, landevejen Låsby-Sorring-Voel for 500-2.500
biler, og rute 26 Århus-Viborg for ca. 1.200 biler. Herved
bliver der mindre gennemkørende trafik i mange byer.
Lergravvej og Randersvej vil få øget trafik som
konsekvens af, at den nuværende hovedlandevejsstrækning
(Hovedvejen) mellem Flensted og Låsby nedlægges i
forbindelse med anlæg af motorvejen, og at Lergravvej, som
har været afbrudt ved Hovedvejen, igen tilsluttes Hovedvejen
for at trafik til og fra området vest for Låsby kan
benytte Lergravvej-Randersvej i stedet for Gl.
Silkeborgvej-Århusvej gennem Låsby.
Endvidere vil Århusvej i den østlige del af
Låsby få øget trafik, idet den vest fra kommende
motorvejstrafik, der skal til Låsby, vil benytte
tilslutningsanlægget ved Hammelvej og køre ind i byen
ad Århusvej.
Endelig vil Rute 457 (Hammelvej) syd for Låsby få
øget trafik som følge af, at flere trafikanter fra
Skanderborg-området efter åbning af motorvejen
Funder-Låsby vil benytte denne og rute 457 frem for rute 445
gennem Ry.
For trafikanterne på rute 15 vil motorvejen give en
tidsbesparelse på ca. 12 minutter mellem Funder og
Låsby. På årsbasis vil trafikanternes samlede
tidsbesparelse udgøre ca. 1,4 mio. timer.
6. Trafiksikkerhed
Anlæg af motorvejen mellem Funder og Låsby vil
samlet set forbedre trafiksikkerheden på hele vejnettet i
området. Dels fordi trafiksikkerheden på motorveje er
langt større end på andre veje, dels fordi motorvejen
vil aflaste det øvrige vejnet. Det er beregnet, at der ved
anlæg af motorvejen spares ca. 8 uheld med personskade pr.
år (i 2015-niveau). Besparelsen opgøres som de
uheld, der spares som følge af den trafikale aflastning af
det eksisterende vejnet, modregnet de personskadeuheld, der
må forventes på den nye motorvej.
7. Plan- og beskyttelsesforhold
Vejanlægget berører EF-habitatområde nr.
181 »Silkeborgskovene«, der omfatter dele af
Nordskoven, Østerskov og Vesterskov og har et samlet areal
på 1.455 ha.
Motorvejen krydser habitatområdet på en ca. 200 m
lang strækning i den sydøstlige del af Nordskoven. Da
motorvejen føres på landskabsbro over det meste af
habitatområdet, bliver det kun perifert berørt af
motorvejen, men for at give plads til tilslutningsanlægget
ved Århusvej må den nuværende hovedlandevej
forlægges ca. 50 m mod nordøst ind i
habitatområdet på en ca. 300 m lang strækning.
Desuden skal Århusvej-Skærbækvej forlægges
i området, og der skal anlægges sti i eget tracé
til erstatning for cykelstierne langs den nuværende
hovedlandevej. Det samlede indgreb i habitatområdet vil
omfatte ca. 3 ha. Arealindgrebet sker i udkanten af området
og vurderes ikke at få negative konsekvenser for naturtyperne
og arterne i udpegningsgrundlaget, idet disse ikke forekommer inden
for det nye vejtracé.
EF-habitatdirektivet forpligter Danmark til at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
arter, som er listet på EF-habitatdirektivets bilag IV,
også uden for de egentlige habitatområder. Beskyttelsen
betyder bl.a. forbud mod beskadigelse eller
ødelæggelse af arternes udbredelsesområder. De
bilag IV-arter, der kan blive påvirket af anlæg af
motorvejen Funder-Låsby, er grøn kølleguldsmed,
europæisk sumpskildpadde, markfirben, spidssnudet frø,
stor vandsalamander, odder og flagermus.
I projektet indgår en række
afværgeforanstaltninger, som vil sikre, at den
økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområderne
bliver opretholdt for ovennævnte arter.
Motorvejen berører endvidere nogle vandløb,
vandhuller/søer, moser, enge og overdrev, herunder
Gubsø øst for Viborgvej og Silkeborg
Langsø/Gudenåen, der er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Etablering af
erstatningsnatur, landskabsbroer og vandløbspassager vil
mindske påvirkningen af disse.
Vest for Silkeborg forløber motorvejen i udkanten af
Hvinningdal, som er udpeget som område af særlig
landskabelig interesse. Hvinningdal er samlet set et vigtigt
rekreativt område på grund af de store landskabelige
værdier, og fordi dalen ligger bynært og giver mulighed
for mange fritidsinteresser.
Et stort område i den nordlige del af Hvinningdal
omkring Hvinningdal Hede er udpeget som skovrejsningsområde.
I området er der en del fredskov. Motorvejen vil lægge
beslag på 2-3 ha fredskov og gennemskære
skovrejsningsområdet på en ca. 2 km lang
strækning. For at reducere motorvejens barrierevirkning
etableres en stipassage og en faunapassage under motorvejen.
Sydøst for Øster Bording krydser motorvejen et
område ved Fladmose, der er udlagt som muligt
naturområde. Motorvejen føres her delvis på en
landskabsbro, som vil sikre sammenhæng i landskabet.
På strækningen i Silkeborg gennemskærer
motorvejen Kejlstrup Skov med Silkeborg Dyrehave, hvor ca. 4-5 ha
fredskov af den ca. 25 ha store dyrehave forventes ryddet.
I Nordskoven forventes ryddet i alt ca. 20-22 ha fredskov og
på strækningen frem til Låsby ca. 4-5 ha.
Der vil blive etableret erstatningsskov andet sted som
erstatning for den fredskov, der skal ryddes til vejanlægget,
jf. afsnit 4.8.
Anlæg af motorvejen vil endvidere berøre
beskyttelseslinjen omkring en fredet gravhøj ved Funder og
nogle jorddiger omkring Viborgvej og på strækningen
mellem Hårup Sande og Låsby, som er beskyttet af
museumslovens § 29 a. Desuden berører motorvejen
øst for Gubsø en lokalitet, Bellerup, der er
registreret som kulturarvsareal med spor af en ødelandsby
fra middelalderen.
Ved Hvinningdal, i Nordskoven og ved Låsby passerer
motorvejen områder med særlige drikkevandsinteresser.
Risikoen for at forurene grundvandet vurderes som stærkt
begrænset. Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan.
By- og Landskabsstyrelsen har meddelt sin principgodkendelse
af projektet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 20.
De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige
for anlæggets gennemførelse, vil blive søgt
løbende i forbindelse med projekteringen af
anlægget.
8. Miljømæssige
konsekvenser
I VVM-redegørelsen har Vejdirektoratet redegjort for de
forventede miljømæssige konsekvenser af
vejanlægget. Konsekvenserne er resumeret nedenfor.
Vejdirektoratet vil gennemføre en evaluering af de
miljømæssige konsekvenser 3-5 år efter
åbningen af motorvejen.
8.1 Arealindgreb og
barrierevirkning
Anlæg af motorvejen mellem Funder og Låsby vil
påvirke den nuværende arealanvendelse, og en del
ejendomme vil blive berørt enten direkte ved et
arealindgreb, eller ved at motorvejen kommer til at udgøre
en barriere, fordi krydsning kun bliver mulig ved over- og
underføringer. Det medfører ændrede
adgangsforhold for flere ejendomme. Til gengæld bliver den
aflastede hovedlandevejs barrierevirkning væsentligt
mindre.
Ulemperne for landbrugsejendommene vil blive søgt
minimeret ved jordfordeling.
Det vurderes, at der vil skulle totaleksproprieres 20-25
erhvervsejendomme i Silkeborg og i alt 20-25 enfamiliehuse og
landbrugsejendomme på hele strækningen mellem Funder og
Låsby.
Da der i forbindelse med detailprojektering af anlægget
kan ske mindre justeringer af linjeføringen, og da
ekspropriationskommissionen skal godkende projektet og
afgøre ekspropriationens omfang, kan der ske ændringer
i omfanget af ekspropriationer.
Ekspropriationerne til vejanlægget sker med hjemmel i
lovforslagets § 3, vejlovens § 43 og efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr.
1161 af 20. november 2008.
8.2 Støj, luft og klima
De støjmæssige effekter af at anlægge
motorvejen er dels støjudbredelsen fra trafikken på
selve motorvejen, dels mindsket støj langs den
nuværende hovedlandevej gennem Silkeborg og langs det
øvrige vejnet i området, der aflastes som følge
af motorvejen.
Samlet set vil motorvejen medføre, at der bliver ca.
120 færre boliger med støj over 65 dB (LAeq24h) og ca. 100 færre boliger med
støj over 55 dB (LAeq24h).
Støjberegningerne er gennemført efter den
fællesnordiske beregningsmodel for beregning af støj
fra vejtrafik. I forbindelse med detailprojekteringen og
ekspropriationskommissionens behandling vil
støjberegningerne blive opdateret efter Nord2000-metoden.
Ved anvendelse af denne metode er den vejledende
grænseværdi for vejtrafikstøj fastsat til 58 dB
(Lden).
For at begrænse støjbelastningen vil der blive
anvendt støjdæmpende kørebanebelægning og
opsat støjskærme som anført under afsnit
4.9. Desuden vil overskudsjord blive
anvendt til støjskærmende terrænregulering eller
opbygning af jordvolde, hvor dette er hensigtsmæssigt. I
Silkeborg overdækkes desuden en 300 m lang strækning af
motorvejen.
Boligerne langs Ringvejen i Silkeborg vil generelt opleve
mindre støj end i dag. Det gælder også boligerne
og institutionerne langs den østlige strækning, hvor
motorvejen vil forløbe tæt langs sydsiden af
Østre Ringvej. Over Gudenåen og i Nordskoven vil den
støjdæmpende belægning og
støjskærme betyde mindre støj end i dag.
Trafikken på motorvejen vil kunne høres i
områder, hvor der hidtil ikke har været
væsentlige støjkilder. Det vil bl.a. gælde de
nye boligområder i Hvinningdal og Balle/Buskelund samt de
rekreative områder i Hvinningdal, Fladmose og Silkeborg
Dyrehave.
I anlægsfasen vil der være støj fra
entreprenørmaskinerne. Der vil blive stillet krav til
entreprenøren om, at anlægsarbejderne
tilrettelægges på en sådan måde, at
naboerne til motorvejen generes mindst muligt.
Anlæg af motorvejen vil medføre en stigning
på ca. 1 % i det samlede energiforbrug og udslip af CO2 fra trafikken på influensvejnettet
(den nye motorvej plus det eksisterende vejnet i området).
Udledningen af de luftforurenende stoffer NOx og små
partikler mindskes i byområder med henholdsvis 26 % og
23 % og stiger i landområder med henholdsvis 2 % og
3 %.
8.3 Natur, landskab og
fortidsminder
Landskabet mellem Funder og Låsby er domineret af
Gudenådalen.
Mellem Funder og Viborgvej forløber motorvejen gennem
et småbakket landskab med en mosaik af levende hegn og
småskove og bebyggelse i form af mange, spredte ejendomme.
Området er relativt frugtbart og intensivt opdyrket.
Øst for Øster Bording krydser motorvejen Fladmose
på dæmning og landskabsbro.
Nord for Silkeborg gennemskærer motorvejen den
nordligste del af Gubsø, som tidligere var en stor lavvandet
sø, men i dag er et stort naturområde med mose og
enkelte åbne vandflader. Her føres motorvejen på
dæmning og landskabsbro over Skægkær Bæk.
Der etableres desuden faunarør til padder og
erstatningsvandhuller i området for at kompensere for vejens
barrierevirkning.
Øst for Gubsø ved Bellerup lå i
middelalderen en landsby. Området er derfor et potentielt
arkæologisk fundsted. Der vil blive lavet arkæologiske
forundersøgelser og taget særlige hensyn under
anlæg af motorvejen, hvor den forløber gennem
landsbytomten.
I Silkeborg føres motorvejen gennem Kejlstrup Skov med
Silkeborg Dyrehave i en op til ca. 13 m dyb og op til ca.
85 m bred udgravning, hvilket medfører, at dette
område ikke vil kunne opretholdes som dyrehave. Der
opføres en stibro og en faunabro over motorvejen i
området.
Motorvejen føres på en ca. 350 m lang bro
over Gudenåen ca. 6-7 m over vandspejlet. Broen
spænder over begge åbredder og over Pramdragerstien
langs åens venstre bred.
Øst for Gudenåen fortsætter motorvejen
tæt langs den nuværende hovedlandevej gennem
Nordskoven, der er en del af Silkeborgskovene, som er Danmarks
største sammenhængende skovområde. Motorvejen
krydser EF-habitatområde nr. 181
»Silkeborgskovene« på en landskabsbro, jf. afsnit
7.
Fra Nordskoven frem til Låsby forløber motorvejen
parallelt med den nuværende hovedlandevej i en afstand
på ca. 100-500 m fra denne og vil her kun medføre
mindre påvirkninger af natur og landskab.
Motorvejen føres på landskabsbroer over slugten
Svinedal ved Linå Vesterskov og over en slugt syd for Bjarup
Mose. På broen over Svinedal, der er en vigtig flyvevej for
flagermus, vil der, hvis det findes hensigtsmæssigt, blive
opsat skærme for at hindre, at flagermusene bliver
påkørt af bilerne.
De velbevarede kulturhistoriske landsbyer, Linå og
Mollerup, der ligger ved den nuværende hovedlandevej, vil
blive væsentligt aflastet for støj, idet motorvejen
kommer til at ligge ca. 500 m syd for disse byer.
8.4 Friluftsliv
Motorvejen vil begrænse adgangsmulighederne i det
åbne land og øge støjpåvirkningen af
dette. De rekreative værdier er først og fremmest
knyttet til Hvinningdal, Silkeborg Dyrehave og Nordskoven. I
Hvinningdal-området etableres en stiunderføring ved en
grusgrav samt en underføring af Kjellerupstien. I Dyrehaven
etableres en stibro. Støjudbredelsen fra motorvejen i
Dyrehaven vil være begrænset af, at motorvejen her
ligger i afgravning. I Nordskoven vil støjudbredelsen blive
begrænset af, at der opsættes støjskærme
langs begge sider af motorvejen på broen over Gudenåen
og gennem skoven. På den sydøstlige bred etableres en
stitunnel for Langsøstien. Der bliver desuden etableret
underføringer af cykelstier langs Århusvej og
Skærbækvej samt ved Gjernstien (nedlagt jernbane).
Friluftslivet vil desuden kunne drage nytte af passagemulighederne
under de to landskabsbroer i den østlige del af
Nordskoven.
8.5 Overfladevand og grundvand
Motorvejen forløber på det meste af
strækningen i et område, der i regionplanen er udpeget
som område med (almindelige) drikkevandsinteresser. Ved
Hvinningdal, i Nordskoven og ved Låsby passerer motorvejen
dog områder med særlige drikkevandsinteresser.
Vejvandet fra motorvejen ledes til regnvandsbassiner, hvor
afstrømningen udjævnes, og mængden af skadelige
stoffer nedbringes, inden vandet ledes videre til vandløb,
jf. afsnit 4.12. Afvandingssystemet sikrer, at der under normale
omstændigheder ikke vil være nogen risiko for
indvirkning på kvaliteten i vandløb,
vådområder og grundvand. Hvis der sker spild på
vejen, lukkes bassinets afløb, og forureningen samles op. I
dag nedsiver vejvandet fra hovedlandevejen diffust til grundvandet
og kan ikke tilbageholdes ved spild på vejen.
8.6 Ressourceforbrug
Det samlede forbrug af grusmaterialer til vejens opbygning er
vurderet til ca. 1,1 mio. m3.
Hertil kommer forbrug af ca. 430.000 t asfalt, heraf ca. 10.000 t
genbrugt asfalt.
Forbruget af råstoffer er lille i forhold til det
samlede råstofforbrug i Danmark, men betyder en
miljøbelastning både ved produktion og ved
udlægning (arbejdsmiljø, støj, støv).
Det vurderes, at råstofferne kan skaffes lokalt, så
transport over større afstand kan undgås. Nogle
råstoffer, såsom sten/skærver og olie, er ikke
fornyelige, og forbruget af dem vil derfor blive begrænset
mest muligt.
Det forventes, at der så vidt muligt anvendes
genanvendelige materialer ved anlægsprojektet, herunder
forurenet jord og restprodukter i det omfang, de ikke udgør
nogen fare for grundvandet eller jorden ved siden af vejen.
8.7 Forurenet jord
Det skønnes, at motorvejen kommer tættere end 25
m på 17 potentielt forurenede arealer og 2 lokaliteter med
kendt forurening. Vejjord er klassificeret som potentielt forurenet
og vil som udgangspunkt indgå i vejanlæggets volde,
dæmninger og tilslutningsanlæg efter myndighedernes
anvisning/tilladelse på baggrund af mere detaljerede
undersøgelser som grundlag for den konkrete
jordhåndtering i forbindelse med projektet.
9. Alternativer
Der har i tidens løb været undersøgt en
lang række forskellige forslag til motorvejens passage af
Silkeborg, jf. afsnit 1.2.
I den supplerende VVM-redegørelse er beskrevet en
række tilvalgsmuligheder til det forbedrede
Kombilinieprojekt, hvoraf nogle er indarbejdet i lovforslaget, jf.
afsnit 2.3 og afsnit 3. Vedrørende de øvrige
undersøgte tilvalgsløsninger henvises til
VVM-redegørelsen.
10. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Anlægsoverslag for anlæg af motorvejen
Funder-Låsby i Kombilinien er udarbejdet efter
Transportministeriets retningslinjer for ny budgettering af
anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Det er
forudsat, at motorvejen anlægges i tre etaper inden for en
samtidig tidsperiode.
Anlægsoverslag er udarbejdet på 4 niveauer:
Fysikoverslag, Basisoverslag, Ankerbudget (projektbevilling)
og Samlet anlægsbudget.
Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af
Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret
på teoretiske mængder fra det foreliggende
skitseprojekt og enhedspriser og erfaringer fra de seneste
anlægsarbejder.
Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter
til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder og asfaltarbejder ikke kan
beregnes præcist på forhånd. Projektets
detaljerede linjeføring, udformning, mængder m.v.
kendes først på et senere tidspunkt, ligesom
udviklingen i priserne på ejendomsmarkedet og konjunktur- og
konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af
væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige
størrelse.
I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har
konsulentfirmaet Capacent gennemført en kvalitetssikring for
Transportministeriet, som har omfattet en vurdering af
Vejdirektoratets økonomiske overslag, risikostyring og
samfundsøkonomiske analyse.
Den eksterne kvalitetssikring har ikke afdækket
væsentlige fejl eller mangler i Vejdirektoratets beregninger
og metode for opgørelse af anlægsoverslag m.m., men
har givet anledning til, at anlægsoverslaget
vedrørende broen over Gudenåen er blevet reduceret med
10 % i forhold til anlægsoverslaget i den supplerende
VVM-redegørelse.
Der er på den baggrund beregnet et korrigeret
anlægsoverslag (basisoverslag) for anlæg af motorvejen
Funder-Låsby som beskrevet foran på 4.839 mio. kr. i
2009-priser (vejindeks 170,7). I overslaget indgår
udgifter til etablering af anlægget, arealerhvervelse,
projektering, tilsyn og administration, men ikke moms.
I henhold til retningslinjerne for ny anlægsbudgettering
vil projektbevillingen på finansloven (ankerbudgettet)
være basisoverslaget tillagt 10 %, dvs. 5.323 mio. kr. Ved
indbudgettering på finansloven afsættes yderligere en
reserve på 20 % i Transportministeriet. Det samlede
anlægsbudget vil således udgøre basisoverslaget
+ 30 %, dvs. 6.291 mio. kr. i 2009-priser (vejindeks 170,7).
Hertil kommer, at der efter den 1. januar 2021 kan blive tale
om at yde Silkeborg Kommune et engangstilskud på 130 mio. kr.
i 2007-priser til opførelse af en ny bro over Gudenåen
for Ringvejen, som kommunen eventuelt måtte beslutte at
opføre til erstatning for den nuværende
ringvejsbro.
Nedenfor er vist basisoverslag, ankerbudget og samlet
anlægsbudget for projektet i 2009-priser (vejindeks
170,7).
Basisoverslag | Ankerbudget (basisoverslag + 10 %) | Samlet anlægsbudget (basisoverslag + 30 %) |
4.839 mio. kr. | 5.323 mio. kr. | 6.291 mio. kr. |
Projektets omkostninger og fordele for samfundet er opgjort i
henhold til Transportministeriets manual for
samfundsøkonomisk analyse. På baggrund af disse
opgørelser er beregnet en nettonutidsværdi år
2016 (forventet åbningsår) i prisniveau 2009 og en
intern rente for projektet.
Den interne rente er den rente, som den investerede kapital
vil opnå, når alle omkostninger og fordele
opgøres over den samlede projektperiode. Den interne rente
skal mindst svare til den samfundsøkonomiske
kalkulationsrente på 5 %, for at projektet har et positivt
samfundsøkonomisk afkast. Det bemærkes, at en
række miljøeffekter, herunder barrierevirkning, tab af
naturværdier og støj i naturområder samt
arealindgreb ved anlægsprojekter ikke værdisættes
i den samfundsøkonomiske analyse.
Anvendes det samlede anlægsbudget (basisoverslaget + et
tillæg på 30 %) i den samfundsøkonomiske
beregning, fås en nettonutidsværdi for 2016 på
554 mio. kr. og en intern rente på 5,2 %.
I henhold til den politiske aftale af 3. december 2008 skal
projektet gennemføres hurtigst muligt under hensyn til de
tekniske muligheder og godkendelsesprocedurer m.v. Det forventes,
at første etape mellem Låsby og Hårup kan
åbnes i 2015 og resten af strækningen mellem
Hårup og Funder i 2016.
Med disse åbningsår forventes de samlede
anlægsudgifter (i 2009-priser) at fordele sig som
følger:
År | Ankerbudget(projektbevilling) | Samlet anlægsbudget |
| | mio. kr. (2009-priser) | mio. kr. (2009-priser) |
2009: | 157 | 186 |
2010: | 277 | 327 |
2011: | 498 | 589 |
2012: | 627 | 741 |
2013: | 878 | 1.037 |
2014: | 1.192 | 1.409 |
2015: | 1.051 | 1.242 |
2016: | 572 | 676 |
2017: | 47 | 56 |
2018: | 24 | 28 |
I alt | 5.323 | 6.291 |
Arbejdet forestås af Vejdirektoratet og har
således primært økonomiske og administrative
konsekvenser for Vejdirektoratet.
Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt,
som kan danne baggrund for udbud, udføres af Vejdirektoratet
i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer.
Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes efter
gældende regler herfor. Vejdirektoratet og dets
bygherrerådgivere fører tilsyn med
entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte
arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal
projektforløbet styres, kontrolleres, dokumenteres og
evalueres, og den nødvendige information formidles til
trafikanter og naboer. Trafikafviklingen skal overvåges, og
trafiksikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige indsatser
skal gennemføres.
Af den samlede udgift er til projektering, tilsyn og
administration budgetteret med 17 % for etape Øst og Vest og
med 20 % for etape Midt (bystrækningen). Af de 17 % er der
som forudsætning for totaludgiften forudsat en fordeling med
ca. 4,6 % til lønninger til Vejdirektoratets eget personale,
ca. 7 % omkostninger til eksterne rådgivere og ca. 5 % til
øvrige driftsudgifter.
Vejdirektoratets projektbevilling på 5.323 mio. kr.
optages på finanslovens § 28.21.20 Anlæg af
hovedlandeveje mv. (Anlægbev.).
Den centrale reserve på 968 mio. kr. svarende til 20 % af
basisoverslaget optages på finanslovens § 28.11.13
Anlægsreserve (Anlægsbev.).
I forbindelse med Aftale om Trafik for 2007 blev der afsat en
reserve på 589 mio. kr. (2007-priser) på finansloven
med henblik på anlæg af motorvej på
strækningen Funder-Låsby. Denne reserve bortfalder i
forbindelse med, at dette lovforslag optages på
finansloven.
11. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Færdiggørelsen af motorvejen Herning-Århus
forventes at få en positiv effekt for erhvervslivet i Midt-
og Vestjylland. Motorvejen vil koble Midt- og Vestjylland på
motorvejsnettet og give bedre muligheder for et tættere
samarbejde mellem de større byer og for et øget
samspil mellem Herning- og Silkeborg-områderne og
Århus-området, som vil kunne bidrage til øget
vækst, til at fastholde eksisterende virksomheder i Midt- og
Vestjylland og til lettere at kunne tiltrække nye
medarbejdere.
Motorvejen ved Silkeborg vil forbedre fremkommeligheden
på rute 15 mellem Herning og Århus og herved reducere
transportudgifterne for erhvervslivet.
I anlægsfasen skønnes der at være en
direkte og indirekte beskæftigelse på ca. 10.000
mandår.
De afledte økonomiske virkninger vil i øvrigt
primært være sparet tid og øgede
kørselsomkostninger. Den sparede tid har en værdi i
størrelsesordenen 350 mio. kr. i 2016 og herefter stigende i
takt med væksten i trafikken og tidsværdien. En del af
tidsbesparelsen tilfalder erhvervslivet i form af reducerede
transportomkostninger. Det skønnes, at op til 60 % af
tidsbesparelsens værdi tilfalder erhvervslivet. De
øgede kørselsomkostninger som følge af
trafikanternes ændrede rutevalg efter anlæg af
motorvejen vurderes at blive ca. 35 mio. kr. i 2016.
For så vidt angår de strukturelle
økonomiske virkninger for erhvervslivet kan nævnes, at
en forbedret fremkommelighed normalt forventes at give positive
effekter for erhvervslivet. I den forbindelse er det af
væsentlig betydning, at den del af tidsbesparelserne, der
ikke direkte kan henføres til erhvervstrafik og dermed som
afledt økonomisk effekt, i helt overvejende grad er trafik
mellem bolig og arbejdssted, som giver erhvervslivet en positiv
effekt i form af fordele for de ansatte.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
12. Administrative konsekvenser for
borgerne
Det færdige anlæg vil samlet set forbedre trafik-
og miljøforholdene for borgerne i området, men
berører samtidig direkte og indirekte en del mennesker bl.a.
i form af ekspropriationer og gener under anlægsarbejdets
udførelse.
I det videre forløb i anlægsprocessen vil ejere
og brugere af de berørte ejendomme dels blive orienteret
direkte ved breve fra Vejdirektoratet og
ekspropriationsmyndighederne om
anlægsarbejdernes tidsplan og fremdrift, dels ved
Vejdirektoratets orientering til ejere og brugere ved personlig
kontakt og ved afholdelse af møder med grundejerforeninger
m.v. Borgerne i området har endvidere mulighed for at holde
sig løbende orienteret om anlægsarbejdet på
Vejdirektoratet.dk.
13. Forholdet til EU-retten
De miljøundersøgelser og høringer, der er
gennemført, opfylder kravene i Rådets direktiv
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) og direktiv
97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af nævnte direktiv
(EF-Tidende 1997 nr. L 73, side 5) samt Europaparlamentets og
Rådets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed
for deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet og om ændring
af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så
vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse (EF-Tidende 2003 nr. L 156, side 17).
Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder i henhold
til Rådets direktiver nr. 79/409/EØF af 2. april 1979
med senere ændringer om beskyttelse af vilde fugle
(Fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1)
og 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer
(Habitatdirektivet) (EF-Tidende 1995 nr. L 1, side 135) bliver
negativt påvirket af vejanlægget som følge af
det samlede projekt.
14. Høring
Lovforslaget har været i høring hos Silkeborg
Kommune, Skanderborg Kommune, Ikast-Brande Kommune, Region
Midtjylland, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv og
Forenede Danske Motorejere (FDM). Høringssvarene vil blive
sendt til Folketingets Trafikudvalg, ledsaget af de kommentarer,
som udtalelserne måtte give anledning til.
15. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Mindre udgifter for stat, kommuner og
regioner som følge af færre trafikuheld. | Udgift for staten på 6.291 mio.
kr. til anlæg (2009-priser inkl. tillæg på 30 %)
samt merudgifter til drift og vedligeholdelse. Hertil kan komme tilskud efter 2020 til
Silkeborg Kommune til anlæg af ny bro over Gudenåen for
Ringvejen. |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Meradministration for Vejdirektoratet i
anlægsfasen. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forbedring af fremkommeligheden på
rute 15 forventes at medføre reducerede
transportudgifter. | Vejanlægget medfører indgreb
i eksisterende erhvervsområder i Silkeborg. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Aflastningen af den nuværende vej
gennem Silkeborg vil betyde mindre støj, luftforurening og
barriereeffekt. Antallet af støjbelastede boliger
med støj over 55 dB reduceres med ca. 100. | Motorvejen medfører arealindgreb,
barrierevirkning og forstyrrelse af natur, landskab og
kulturmiljø, bl.a. ved at udgøre en ny
støjkilde og barriere for mennesker og dyr. |
Forholdet til EU-retten | De miljøundersøgelser og
høringer, der er gennemført, opfylder kravene i
VVM-direktivet. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder
i henhold til Rådets direktiver bliver negativt
påvirket af vejanlægget. Det vil gennem
afværgeforanstaltninger og kompenserende tiltag blive sikret,
at de arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke
påvirkes negativt af vejanlægget. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse omfatter en bemyndigelse til
transportministeren til at anlægge en ca. 29 km
lang motorvej mellem Funder og Låsby som den afsluttende
etape af motorvejen Herning-Århus (rute 15).
Som en konsekvens af bestemmelsen i nr. 1 foreslås i nr.
2 og 3 en bemyndigelse til transportministeren til at
nedklassificere den nuværende hovedlandevej 403,
Låsby-Silkeborg, og strækningen mellem Funder og
Silkeborg af den nuværende hovedlandevej 404,
Ringkøbing-Silkeborg, der vil blive afløst af den i
nr. 1 nævnte hovedlandevejsstrækning, til
kommunevej.
De fremtidige vejbestyrelser vil være henholdsvis
Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune for de strækninger,
der ligger i de respektive kommuner.
Desuden foreslås en bemyndigelse til at nedklassificere
de nuværende to forbindelsesveje ved Pårup mellem
hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, (rute 13) og hovedlandevej 404
(nuværende rute 15) til kommunevej under bestyrelse af
Ikast-Brande Kommune. Bestemmelsen er en konsekvens af, at
hovedlandevej 404 nedlægges som hovedlandevej i forbindelse
med åbningen af motorvejen Bording-Funder, og at der i
anlægsloven for motorvejen Bording-Funder i 2004 ingen
bestemmelse er om nedklassificering af de to forbindelsesveje, idet
rute 13, Vejle-Viborg, i 2004 var landevej under bestyrelse af det
daværende Ringkjøbing Amt.
Til § 2
Ved motorvejens åbning nedklassificeres som nævnt
ovenfor den nuværende hovedlandevej gennem Silkeborg
(Ringvejen) med tilhørende bygværker til kommunevej
med Silkeborg Kommune som vejbestyrelse. I henhold til den
politiske aftale af 3. december 2008 skal staten yde Silkeborg
Kommune et tilskud på 130 mio. kr. (2007-priser) til
opførelse af en ny bro over Gudenåen for den lokale
trafik på Østre Ringvej, hvis kommunen måtte
ønske at udskifte den nuværende ringvejsbro efter den
1. januar 2021.
Med den foreslåede bestemmelse gives transportministeren
hjemmel til at udbetale tilskuddet til Silkeborg Kommune, hvis det
bliver aktuelt efter den 1. januar 2021. Tilskuddet kan alene
udbetales til opførelse af en ny bro over Gudenåen for
den lokale vejtrafik som erstatning for den nuværende
ringvejsbro. Tilskuddet vil i givet fald blive udbetalt efter
nærmere aftale med kommunen.
Tilskuddet er fastsat til 130 mio. kr. i 2007-priser og kan
tidligst udbetales efter den 1. januar 2021. Ved en eventuel
udbetaling prisreguleres tilskuddet, så det svarer til det
vejindeks (indeks til brug ved regulering af
vejanlægsprojekters udgift), som vil være
gældende på udbetalingstidspunktet.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
transportministeren i særlige tilfælde kan ekspropriere
en ejendom, der berøres særligt indgribende af
motorvejsprojektet, før tidspunktet for de ordinære
ekspropriationer. Endvidere foreslås det, at erstatningen
fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
Med lovforslaget fastlægges, at motorvejen mellem Funder
og Låsby skal anlægges i Kombilinien. De ordinære
ekspropriationer til vejanlægget vil ske med hjemmel i
vejlovens § 43 og efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november
2008. Ekspropriationerne ledes af Kommissarius ved Statens
Ekspropriationer i Jylland.
Ekspropriationer til vejanlæg af denne type kan normalt
forventes gennemført 1½-3 år efter vedtagelsen
af en anlægslov, da ekspropriationerne først kan
gennemføres, når Vejdirektoratet har udarbejdet et
detailprojekt, og en ekspropriationskommission har afholdt de
nødvendige besigtigelser.
Ejendomme, der skal eksproprieres i deres helhed,
eksproprieres efter ekspropriationskommissionens beslutning
på detailbesigtigelsesforretningen. Hvis særlige
forhold gør sig gældende, kan kommissionen beslutte at
ekspropriere hele ejendomme efter linjebesigtigelsesforretningen.
Delekspropriationer kan først gennemføres, når
anlægget er detailprojekteret, således at
ekspropriationsindgrebet på de enkelte ejendomme
nærmere kan fastlægges.
På baggrund af de gennemførte
forundersøgelser forventes det, at 20-25
erhvervsvirksomheder og 20-25 enfamiliehuse og landbrugsejendomme
vil skulle totaleksproprieres for at give plads til
vejanlægget. Ejerne af nogle af disse erhvervsvirksomheder og
boliger vil kunne være i en situation, hvor det kan
være rimeligt, at de får mulighed for at få
eksproprieret deres ejendom, før der har været afholdt
linjebesigtigelse. Erhvervsvirksomheder, der ønskes
videreført, vil have behov for nye faciliteter, som det
kræver tid at etablere ikke mindst, hvis der skal
opføres nye bygninger et andet sted. Ved at give
erhvervsvirksomheder mulighed for en tidlig ekspropriation kan
undgås, at staten stilles overfor erstatningskrav som
følge af driftstab.
Der foreslås derfor en bestemmelse, hvorefter
transportministeren i særlige tilfælde kan ekspropriere
en ejendom, der berøres særligt indgribende af
motorvejsprojektet, før tidspunktet for de ordinære
ekspropriationer.
Ved »særligt indgribende« sigtes til en
situation, hvor Vejdirektoratet vurderer, at der er en betydelig
risiko for, at den pågældende ejendom senere vil blive
totaleksproprieret.
Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres
særligt indgribende af motorvejsplanerne, er opfyldt, kan
transportministeren kun i særlige tilfælde ekspropriere
de pågældende ejendomme før linjebesigtigelsen.
Det vil således normalt være et krav, at ejeren har
særlige personlige årsager til at ønske
ejendommen overtaget.
Særlige personlige årsager kan være sygdom,
alder, familieforøgelse eller andre sociale
årsager.
Erhvervsvirksomheder, der ofte drives i selskabsform, vil
normalt ikke kunne opfylde kriteriet om »særlige
personlige årsager« og vil derfor alene skulle opfylde
kriteriet om at være særligt indgribende berørt
af vejprojektet for at kunne eksproprieres før
linjebesigtigelsen.
En fremrykning af ekspropriationer vil som udgangspunkt kun
komme på tale, hvis ejeren af den pågældende
ejendom anmoder herom.
Erstatningens størrelse fastsættes efter
lovgivningens almindelige regler.
Det bemærkes, at ejere af boliger og landbrugsejendomme
også hidtil har haft mulighed for, i særlige
tilfælde, at få deres ejendom overtaget af staten
på grundlag af planerne om en motorvej mellem Funder og
Låsby
Efter bestemmelsen i § 2 i lov nr. 324 af 5. maj
2004 om anlæg af motorvej mellem Bording og Funder har
transportministeren således forlods kunnet erhverve
ejendomme, der berøres særligt indgribende af planerne
om en motorvej mellem Funder og Låsby, når ejeren af
særlige personlige grunde har ønsket at afstå
ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages
ekspropriation.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a.,
at hensigten med bestemmelsen var at give mulighed for at
forlodserhverve ejendomme, der berøres særligt
indgribende af en motorvej mellem Funder og Låsby i enten
Ringvejslinien eller Resendallinien, som er de to hovedforslag for
en motorvej ved Silkeborg, der er belyst i Vejdirektoratets
VVM-undersøgelse fra 2002. Vejdirektoratet har på
grundlag af bestemmelsen erhvervet i alt 7 beboelses- og
landbrugsejendomme.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, således at
transportministeren hurtigst muligt kan påbegynde
gennemførelsen af projektet.
Bilag 1
Bilag 2