B 126 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af indsatsen på apopleksiområdet.
Fremsat den 10. marts 2009 af
Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF),
René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af indsatsen på
apopleksiområdet
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af oktober
2009 at fremsætte de nødvendige forslag, der
garanterer apopleksipatienter en bedre og mere ensartet behandling
i hospitalssystemet og i den efterfølgende rehabilitering.
Der skal udarbejdes en national apopleksihandlingsplan, der
generelt styrker apopleksiindsatsen, når det gælder
forskning, forebyggelse, behandling og rehabilitering. Målet
skal bl.a. være, at
- antallet af
hjerneblodpropper reduceres med mindst 20 pct. over de kommende 5
år,
- alle borgere
får lige adgang til behandling af apopleksi inden for en time
uafhængigt af alder og bopæl og
- alle
apopleksipatienter sikres en ensartet og fagligt velfunderet
rehabilitering, herunder taleundervisning, uafhængigt af
alder og bopæl.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark rammes 12.000-14.000 personer årligt af
apopleksi i form af en blodprop eller blødning i hjernen.
Ca. 3.000 rammes af et forvarsel om apopleksi (TCI). 90 pct. af
patienterne er over 65 år, når de rammes. Ca. 4.600
dør som følge af deres apopleksi, mens mere end
40.000 lever med følgerne heraf i form af alvorlige
følgevirkninger som f.eks. halvsidig lammelse, tale- og
sprogproblemer, udtalt træthed, hukommelsesbesvær,
depression m.v. Ud over den enkelte patient rammes de
pårørende også hårdt. (Kilde:
»HjerneSagens anbefalinger til handling på
apopleksiområdet«, november 2008).
For samfundet er konsekvenserne desuden meget betydelige -
apopleksi koster som minimum samfundet 2,7 mia. kr. årligt.
Det diskuteres i faglige kredse, hvor store indirekte omkostninger
der skal lægges til dette beløb. Her skal blot
konstateres, at det er et meget betydeligt beløb, som bl.a.
kommunerne er med til at afholde, f.eks. i relation til
genoptræning, diverse støtteforanstaltninger,
plejehjemspladser m.v. (Kilde: »HjerneSagens anbefalinger til
handling på apopleksiområdet«, januar
2009).
De fleste, der beskæftiger sig professionelt med
apopleksiområdet, har en fælles oplevelse af, at det
danske samfund både kan og skal gøre det bedre for de
mange, der er og vil blive ramt af apopleksi. I oktober 2008
afholdt HjerneSagen et tværfagligt konsensusmøde om
apopleksibehandlingen i Danmark. HjerneSagen er landsforening for
personer ramt af en blodprop eller blødning i hjernen.
Blandt mødedeltagerne var repræsentanter for de
vigtigste faglige selskaber med interesse for
apopleksiområdet. På baggrund af dette møde
nåede HjerneSagen frem til nedenstående anbefalinger
til handling på apopleksiområdet.
Forskning
Der er behov for flere forskningsmidler til forskningen i
apopleksi med henblik på at højne videns- og
evidensniveauet og at sikre Danmark del i EU's
hjerneforskningsmidler.
Forebyggelse
Kommunerne, der har ansvaret for forebyggelsesindsatsen,
bør sikre, at opsporing af forhøjet blodtryk bliver
sat i system - f.eks. via rutinemæssige sundhedstjek for alle
over 40 år. Personer, der har et for højt blodtryk og
andre risikofaktorer for udvikling af apopleksi skal i
omgående behandling. Borgerne skal desuden kende symptomerne
på en apopleksi eller forstadier hertil (TCI).
Behandling
Der skal løbende uddannes et tilstrækkeligt antal
neurologer med speciale i apopleksi, således at der findes et
tilstrækkeligt antal uddannede læger til landets
apopleksiafsnit. Disse læger skal have adgang til det
nødvendige udstyr, således at patienterne får en
hurtig og kvalificeret udredning og efterfølgende behandling
uanset patientens alder eller bopæl. Behandlingen på en
specialafdeling skal for alle borgere kunne igangsættes inden
for en time efter, at der er ringet 112.
Rehabilitering
Inden for rehabiliteringsområdet er der behov for at
få fælles standarder for, hvordan de apopleksiramte kan
rehabiliteres - uden hensyn til alder og bopælskommune. Der
er desuden behov for en præcisering af, at det er kommunerne,
der har det samlede ansvar for alle faser af rehabiliteringen.
Borgerne skal have et retskrav på rehabilitering og klar
besked om, hvilke rettigheder de har. Patienter og
pårørende skal sikres reel indflydelse på eget
rehabiliteringsforløb, f.eks. via en fast
kontaktperson/tovholder, der følger patienten og er
ansvarlig for koordineringen af genoptræningsindsatsen fra
det øjeblik, patienten udskrives.
Økonomi
Som udgangspunkt skal en styrkelse af indsatsen på
apopleksiområdet ske inden for rammerne af de eksisterende
offentlige budgetter i såvel regioner som kommuner. I
forbindelse med lovarbejdet pålægges regeringen at
udrede, hvilke besparelser der kan opnås ved at forbedre
forebyggelses- og behandlingsindsatsen i sundhedsvæsenet. Kan
der opnås besparelser ved en forbedret indsats, skal disse
midler som udgangspunkt reinvesteres i apopleksiområdet uden
hensyntagen til, hvilken offentlig kasse der opnår
besparelsen.
Dansk Folkeparti støtter i vidt omfang HjerneSagens
anbefalinger. Det er nødvendigt, at apopleksiramte modtager
en bedre og mere ensartet behandling i hospitalssystemet. Dansk
Folkeparti mener, at de foreslåede initiativer sikrer netop
dette, og opfordrer Folketingets øvrige partier til at
slutte op om beslutningsforslaget. En national
apopleksihandlingsplan vil være et fremskridt, der kan styrke
apopleksiindsatsen.
Skriftlig fremsættelse
Liselott Blixt
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
styrkelse af indsatsen på apopleksiområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 126).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.