Anerkender statsministeren, at den grundlæggende retskilde i forbindelse med ikraftsættelse af en færøsk grundlov, ikke er den danske grundlov, men det færøske folks vilje?

Det færøske Lagting skal nu i gang med den endelige behandling af forslaget til færøsk grundlov, som efter planen skal til folkeafstemning i 2010. Arbejdet med denne lov startede i 1999, og det foreliggende forslag er udarbejdet i bred enighed mellem Lagtingets partier. På Færøerne har man naturligvis ikke sat spørgsmålstegn ved det færøske folks ret til at sætte grundloven i kraft. Men statsministeren har ikke været klar, når han har udtalt sig om dette. Da Hr. Søren Espersen i februar spurgte, om statsministeren fandt, at den færøske grundlov får forret for den danske, svarede statsministeren, at »så længe Færøerne er en del af rigsfællesskabet, har Færøerne ikke kompetence til at vedtage regler (i form af en færøsk grundlov), som skal have forrang for grundloven.« Da spørgeren rejste spørgsmålet ved afslutningsdebatten i juni, sagde statsministeren, at »jeg deler helt hr. Skaales optimisme med hensyn til, at et færøsk forfatningsforslag ikke vil skabe problemer mellem Færøerne og Danmark. Jeg er overbevist om, at det som led i det gode samarbejde mellem regeringen og landsstyret vil blive drøftet, hvis et forslag til færøsk lovgivning, som landsstyret ønsker at fremme, skulle indeholde problemstillinger i relation til grundloven eller kompetencefordelingen inden for rigsfællesskabet.« Det er fuldstændig normalt, at statsløse nationer har sin egen grundlov ud over grundloven i den stat, hvor de befinder sig. Og at have sin egen grundlov er fuldstændigt oplagt og påkrævet i et samfund, der er så selvstændigt og så forskelligt fra Danmark som det færøske samfund.