L 99 Forslag til lov om ændring af forskellige love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område.

(Undtagelse fra indførelse af visse forskrifter og tekniske specifikationer i Lovtidende samt gennemførelse af transparensdirektivet).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 12-03-2008

Fremsat: 12-03-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l99_som_fremsat (html)

L 99 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område.(Undtagelse fra indførelse af visse forskrifter og tekniske specifikationer i Lovtidende og om gennemførelse af Transparensdirektivet).

Fremsat den 12. marts 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område

(Undtagelse fra indførelse af visse forskrifter og tekniske specifikationer i Lovtidende og om gennemførelse af Transparensdirektivet)

§ 1

I lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. december 2003, som ændret ved § 15 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 23 a indsættes:

»§ 23 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, elektriske anlæg, elektriske installationer og elmateriel mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

§ 2

I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1601 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. Efter § 24 a indsættes i kapitel 7 :

»§ 24 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

§ 3

I lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Akkreditering og metrologi mv.«

2. Efter § 17 indsættes i kapitel 7 :

»§ 17 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter vedrørende metrologi og akkreditering udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger og produkter mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

§ 4

I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1600 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger, fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

§ 5

I lov om autorisation af elinstallatører m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 8. december 2003, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1601 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 14 a indsættes før overskriften »Straf«:

»Kundgørelse

§ 14 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

§ 6

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 21. august 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 11 b indsættes i kapitel 3 a:

»§ 11 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af Kommissionens direktiv om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder.«

2. I § 14, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for regler udstedt i medfør af § 11 c.«

§ 7

Loven træder i kraft den 1. juni 2008.

§ 8

Stk. 1. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Stk. 2. § 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

I. Indledning



Lovforslagets formål er at tilvejebringe hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren efter en konkret vurdering kan undtage forskrifter og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, installationer og produkter mv. fra kravet om indførelse i Lovtidende. I tilknytning hertil foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, i stedet kan fås.


Forslaget skal sikre, at visse forskrifter og tekniske specifikationer inden for Sikkerhedsstyrelsens ressort, som hidtil har været undtaget fra kravet om indførelse i Lovtidende, også fremover kan undtages fra indførelse i Lovtidende og kundgøres på anden måde.


Endvidere åbnes mulighed for en udvidelse af den undtagelse fra kravet om indførelse af visse forskrifter i Lovtidende, som hidtil har været gældende på henholdsvis elområdet og gasområdet. Behovet for en sådan udvidelse er opstået i forbindelse med en ændring af kravene til virksomhedernes anvendelse af kvalitetsstyring, som nu i stigende grad baseres på internationale standarder.


Det foreslås også at etablere hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifter, der indeholder krav til virksomheder, anlæg, indretninger, installationer og produkter mv., kan undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.


Endelig foreslås det at etablere hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan udstede en bekendtgørelse, som gennemfører Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (»Transparensdirektivet«).


 

2. Gældende ret



Efter lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (herefter lovtidendeloven), skal alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer, instrukser, vedtægter osv.) offentliggøres i Lovtidende.


Ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) er der nu skabt adgang til, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og at Lovtidende i elektronisk form nu udgør den autoritative kundgørelsesordning for forskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter nu knytter sig til den elektroniske kundgørelse. Loven bygger på betænkning nr. 1464/2005 fra Udvalget om Elektronisk Lovtidende. Loven trådte i kraft den 1. januar 2008.


Lovens § 1, nr. 2, indebærer, at den tidligere gældende bestemmelse i Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, nu er ophævet. Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, gav hjemmel til, at det ved kongelig anordning kunne bestemmes, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser (anordninger) ikke indførtes i Lovtidende, men at der i stedet skulle kundgøres i overensstemmelse med de forskrifter, som blev meddelt af vedkommende minister.


Baggrunden for ophævelsen af undtagelsesbestemmelsen i Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, var, at det ressourcemæssige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmelsen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørelsesordning.


Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om undtagelsesbestemmelsen i Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, skulle ophæves, at Lovtidende efter Lovtidendelovens § 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af Lovtidendelovens kundgørelsesordning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende.


Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af Lovtidendeloven. Sådanne særlige hensyn kan fx være hensyn til en særlig effektiv eller hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæver gruppe af berørte personer mv.


I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilkendegivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressort. Der henvises til punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret 2005-2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form).


Adgangen til via kongelige anordninger at undtage visse forskrifter, reglementer og direktiver fra offentliggørelse i Lovtidende har hidtil været anvendt for visse forskrifter og tekniske specifikationer udstedt i medfør af en række love inden for Sikkerhedsstyrelsens ressort. Oplysning om indholdet af disse forskrifter kan, som det fremgår af anordningerne, i stedet fås ved henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen.


I de forskrifter, der er udstedt på Sikkerhedsstyrelsens område, og som har været undtaget fra indførelse i Lovtidende, henvises til forskellige tekniske specifikationer. Udover at oplysning om indholdet af de tekniske specifikationer kan fås ved henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen fx. ved gennemsyn af specifikationerne i styrelsen, kan de erhverves mod betaling. Fx kan standarder, som der typisk er tale om, erhverves hos Dansk Standard.


Som udgangspunkt skal forskrifter, der regulerer borgeres og virksomheders retsforhold, være udfærdiget på dansk. Hvor denne forudsætning undtagelsesvist fraviges, forudsættes det, at der tilvejebringes en dansk oversættelse, som gøres offentligt tilgængelig.


En del af de tekniske specifikationer, der henvises til i de forskrifter, der er udstedt på Sikkerhedsstyrelsens område, er affattet på andre sprog end dansk. Efter den eksisterende praksis er der ikke i almindelighed sket oversættelse af de tekniske specifikationer til dansk. I de tilfælde, hvor de tekniske specifikationer retter sig mod bredere kredse og mindre virksomheder uden for internationalt orienterede kredse, er de tekniske specifikationer dog oversat.


 

3. Lovforslagets indhold

3.1 Hjemmel til undtagelse af visse forskrifter og tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende



Med ændringen af lovtidendeloven vil tekniske forskrifter og visse andre forskrifter, der udstedes indenfor Sikkerhedsstyrelsens ressort, ikke længere kunne undtages fra indførelse i Lovtidende. Fælles for disse forskrifter er, at de henviser til forskellige tekniske specifikationer, som også vil blive omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende.


Da det vil skabe problemer i forhold til en hensigtsmæssig administration at indføre alle tekniske forskrifter og i særdeleshed tekniske specifikationer i Lovtidende, foreslås det, at der i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel (stærkstrømsloven), lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger (gasloven), lov om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven), lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (fyrværkeriloven) og i lov om autorisation af elinstallatører m.v. (elinstallatørloven) indsættes hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger, produkter mv., efter en konkret vurdering ikke indføres i Lovtidende. Det foreslås samtidig, at økonomi- og erhvervsministeren i tilknytning hertil bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af forskrifterne og specifikationerne, der ikke indføres i Lovtidende, i stedet kan fås.


På Miljøministeriets område er et tilsvarende lovforslag, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter mv., der henvises til i regler udstedt i medfør af forskellige love, ikke indføres i Lovtidende, blevet vedtaget af Folketinget den 28. februar 2008. Der henvises til lovforslag nr. L 3 i folketingsåret 2007-2008.


 

3.2 Begrundelse for at undtage forskrifter og tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende



Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lovtidende af visse forskrifter og de tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifterne, er forskrifternes struktur og form. Forskrifterne er primært tekniske forskrifter, som er udfærdiget som håndbøger for fagfolk og indeholder mange detaljerede tekniske krav. Der er en klar sammenhæng mellem de tekniske forskrifter og de tilhørende tekniske specifikationer (typisk standarder). For så vidt angår standarder er det Dansk Standard, der har ophavsret til at udgive disse i Danmark.


De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset omfang mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.


De forskrifter, lovforslaget vedrører, indeholder hovedsageligt tekniske krav til anlæg, installationer, indretninger, produkter mv. Disse krav fastsættes for at sikre et forsvarligt sikkerhedsniveau. Forslaget vedrører herudover andre forskrifter, hvor der blandt andet stilles specifikke krav til virksomheder og produkter. Det gælder blandt andet krav til virksomheder om sikring af kvaliteten i deres arbejde.


De tekniske specifikationer, der henvises til i de tekniske forskrifter og i en række andre forskrifter, er danske, europæiske eller internationale standarder eller normer, klassificeringer, tekniske anvisninger mv., der indeholder meget detaljerede tekniske anvisninger. Disse tekniske specifikationer retter sig imod varierende og typisk mindre kredse af højt specialiserede erhvervsdrivende, herunder grupper af fabrikanter og importører, rådgivende ingeniører, installatører, certificeringsorganer eller andre virksomheder. De nævnte specifikationer er i nogle tilfælde affattet på andre sprog end dansk.


Tekniske specifikationer, standarder, guidelines, normer, klassificeringer, anvisninger, retningslinjer eller tekniske definitioner er fx udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som fx Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), International Electrotechnical Commission (IEC), International Organisation for Standardization (ISO), European Committee for Electrotechnical Standardization (CENELEC), nationale eller internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger eller brancheorganisationer, sammenslutninger og organisationer inden for metrologi, som fx European Cooperation in Legal Metrology (WELMEC), International Organization of Legal Metrology (OIML), Organisation Intergouvernementale de la Convention du Métre (Meterkonventionen) eller Bureau International des Poids et Mesures (BIPM).


Udvidelsen af muligheden for at undtage forskrifter og tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende på henholdsvis elområdet og gasområdet (gasområdet omfatter regler vedrørende gas, vvs og kloak) er begrundet i en løbende ændring af kravene til virksomhedernes anvendelse af kvalitetsstyring, som i stigende grad baseres på internationale standarder. Kravene fastsættes i forskrifter, hvor der henvises til tekniske specifikationer i form af europæiske og internationale standarder for kvalitetsstyring, for at sikre sporbarhed i de danske krav til kvalitetssikring i forhold til et internationalt anerkendt niveau.


 

3.3 Alternativ kundgørelse af forskrifter og tekniske specifikationer



Hvor bestemte forskrifter og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om forskrifterne og de tekniske specifikationer i stedet kan fås. Der henvises til punkt 2 vedrørende Justitsministeriets tilkendegivelse om muligheden for fastsættelse af en alternativ kundgørelsesordning.


Oplysning om indholdet af forskrifterne vil som hidtil blive givet på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, og ved at de relevante målgrupper af fabrikanter og importører af produkter og udstyr, el- og gasforsyningsselskaber, installatører mv. bliver holdt ajour med udviklingen ved udsendelse af tekniske meddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen. Oplysning om de tekniske specifikationer, herunder standarder, vil fortsat kunne fås ved gennemsyn af specifikationerne hos Sikkerhedsstyrelsen (eller på et andet aftalt sted). De tekniske specifikationer i form af standarder eller normer kan også rekvireres mod betaling hos Dansk Standard.


 

3.4 Tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk



Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger, produkter mv., der henvises til i forskrifterne, og som ikke indføres i Lovtidende, efter en konkret vurdering kan undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk, i lighed med hvad der er gældende på Søfartsstyrelsens område. Hermed lovfæstes den nuværende praksis på området.


Forslaget er begrundet i, at forskrifterne i vidt omfang retter sig mod virksomheder, der arbejder i internationale, professionelt orienterede sammenhænge, hvor arbejdssproget er et andet end dansk. Det er i mange af disse tilfælde sædvanligt og ofte fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer mv., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk). Der er således i praksis ikke et behov for, at de tekniske specifikationer foreligger på dansk, hvor de oprindeligt er affattet på et andet sprog, og oversættelse af specifikationerne efterspørges ikke. Hertil kommer, at en oversættelse vil medføre forsinkelse af den løbende regeltilpasning og en risiko for, at der opstår fejl. Endelig gør også ressourcemæssige hensyn sig gældende.


I lov om sikkerhed til søs, er der tilsvarende ved lov nr. 1465 af 22. december 2004 om ændring af lov om sikkerhed til søs (Det offentliges ansvar for fejl begået af autoriserede virksomheder, hjemmel til betaling for visse syn og kundgørelse af forskellige forskrifter i medfør af loven mv.) indsat hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om kundgørelsen af de i medfør af loven udstedte forskrifter og kan bestemme, at internationale vedtagelser inden for lovens område skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. Ministeren kan endvidere bestemme, at skibe skal opfylde forskrifter fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber mv., uanset at de ikke foreligger på dansk. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5, til lovforslag nr. L 93 i folketingsåret 2004-2005.


Uanset at tekniske specifikationer med forslaget kan være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk, vil det fortsat være nødvendigt at foretage en individuel vurdering af, om der skal ske oversættelse af de enkelte standarder og andre tekniske specifikationer. Der vil således være behov for, at standarder, der fx anvendes af en bredere personkreds eller af enkeltpersoner, som ikke er internationalt orienterede, bliver oversat.


 

3.5 Hjemmel til gennemførelse af Transparensdirektivet



Formålet med lovforslagets § 6 er at tilvejebringe hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan udstede en bekendtgørelse, som gennemfører Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (»Transparensdirektivet«). Direktivet er en kodificeret udgave af Kommissionens direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980, som det erstatter.


Medlemsstaterne i EU indrømmer undertiden særlige eller eksklusive rettigheder til bestemte virksomheder eller foretager betalinger eller giver anden form for kompensation til bestemte virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Disse virksomheder konkurrerer i nogle tilfælde med andre virksomheder.


Transparensdirektivets formål er at sikre, at de økonomiske forbindelser mellem de offentlige myndigheder og de offentlige eller private virksomheder, som modtager støtte, gøres gennemskuelige, således at traktatens regler om statsstøtte kan anvendes på en effektiv og ikke-diskriminerende måde. Sådanne gennemskuelige økonomiske forbindelser medvirker til at fremme konkurrencen mellem virksomheder på markedet og minimerer risikoen for konkurrenceforvridninger og diskrimination.


Transparensdirektivet bestemmer, at visse virksomheder, som har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og som modtager kompensation herfor, skal føre særskilte regnskaber for henholdsvis offentlige og privatøkonomiske aktiviteter.


I henhold til EF-traktatens artikel 249, stk. 3, er et direktiv med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.


I Danmark er Transparensdirektivet hidtil blevet implementeret på det statslige område i aftaler, bestemmelser og andre vilkår, der er indgået og fastsat vedrørende de offentlige virksomheder, som er opført på finansloven, eller virksomheder, der modtager kompensation for tildelte opgaver.


Direktivet finder alene anvendelse for virksomheder med en årlig nettoomsætning på mere end 40 mio. euro, jf. direktivets artikel 5.


En implementering gennem en bemyndigelsesbestemmelse og udstedelse af en bekendtgørelse vil medføre en gennemskuelig, klar og ensartet gennemførelse af Transparensdirektivet.


 

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige



Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.


En implementering af Transparensdirektivet i dansk ret vil ikke have statsfinansielle konsekvenser, idet de offentlige virksomheder, som direktivet omfatter, allerede har skullet efterleve direktivets bestemmelser. Det vurderes endvidere, at lovforslaget ikke vil indebære meromkostninger for regioner og kommuner, idet kommuner og regioner allerede har skullet efterleve Transparensdirektivet.


Det påhviler de enkelte offentlige virksomheder at overholde Transparensdirektivets bestemmelser og gennemførelsesbestemmelser fastsat i medfør af denne lov. Det er den enkelte ressortminister, der skal påse, at virksomheder omfattet af direktivet efterlever direktivets og gennemførelsesreglernes krav. Ressortmyndigheden er dermed ansvarlig i forhold til EU-kommissionen, der overordnet overvåger, at direktivet overholdes. Økonomi- og Erhvervsministeriet yder rådgivning og vejledning om anvendelsen af direktivets bestemmelser.


 

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet



Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.


 

6. Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


 

7. Miljømæssig konsekvensvurdering



Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


 

8. Forholdet til EU-retten



Henvisninger til tekniske specifikationer mv. i de danske forskrifter har rod i en lang række standarder mv. vedtaget i EU-regi.


Vedrørende lovforslagets § 6 bemærkes det, at Transparensdirektivet er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i EF-traktatens art. 86, stk. 3, og er en gennemførelsesretsakt for TEF art. 86, der omhandler offentlige og monopollignende virksomheder. Direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 er en kodificeret udgave af Kommissionens oprindelige direktiv 80/723, som det erstatter.


 

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.



3F, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet, Blik- & Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, CO-industri, DANAK, Danmarks Private Vandværker (FVD), Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Elforbund, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk Center A/S, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Regioner, DANVA I/S, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, Energistyrelsen, Erhvervs- & Byggestyrelsen, Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, Eurolab Danmark, Finansministeriet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Færøernes Lagting, Grønlands Hjemmestyre, HNG I/S, HTS - Handel, Transport og Service, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Justitsministeriet, Klima- & Energiministeriet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Energi, Landbrugsrådet, Lejernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LO, Maskinmestrenes Forening, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi & Udvikling, Naturgas Fyn, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Det Tekniske Sikkerhedsråd, Teknologisk Institut, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet og Veltek.


 

10. Sammenfattende skema



 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner:
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner:
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne.
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Henvisninger til tekniske specifikationer mv. i danske forskrifter har rod i en række standarder mv. vedtaget i EU-regi. Forslaget giver endvidere bemyndigelse til at gennemføre transparensdirektivet


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Indtil 1. januar 2008 var tekniske forskrifter, herunder tekniske specifikationer vedrørende elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, undtaget fra offentliggørelse i Lovtidende ved kongelig anordning nr. 38 af 23. februar 1924, hvorefter visse afsnit i stærkstrømsbekendtgørelsen ikke indførtes i Lovtidende.


Med bestemmelsens stk. 1 videreføres den mulighed, der var indtil 1. januar 2008, for at undtage sådanne tekniske forskrifter, herunder tekniske specifikationer vedrørende elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel fra indførelse i Lovtidende.


De tekniske forskrifter er bestemmelser for udførelse og drift af stærkstrømsanlæg samt elinstallationer og elmateriel, der udgives i et samlet regelsæt i Stærkstrømsreglementet. Visse af Stærkstrømsreglementets afsnit er danske implementeringer af fælles europæiske og internationale installationsstandarder.


De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodex mv., udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som fx Dansk Standard (DS), International Electrotechnical Commission (IEC), European Committee for Electrotechnical Standardization (CENELEC) og European Committee for Standardization (CEN).


De udarbejdede standarder for elmateriel er normalt danske standarder, der implementerer fælles europæiske eller internationale standarder fra CENELEC eller IEC. Disse standarder er teknisk komplicerede dokumenter, der udelukkende henvender sig til professionelle fagfolk.


Vedrørende bestemmelsens stk. 2 og 3 henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.


Til § 2

Indtil 1. januar 2008 var tekniske forskrifter, herunder tekniske specifikationer vedrørende gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger undtaget fra offentliggørelse i Lovtidende ved kongelig anordning nr. 673 af 20. juni 2001, hvorefter bestemmelser for gasinstallationer (gasreglementet) samt for gasproduktionsanlæg, distributionsledninger og øvrige gasforsyningssystemer ikke indførtes i Lovtidende.


Med bestemmelsens stk. 1 videreføres den mulighed, der var indtil 1. januar 2008, for at undtage sådanne tekniske forskrifter og tekniske specifikationer vedrørende gas-installationer mv. fra indførelse i Lovtidende.


De tekniske forskrifter er bestemmelser for udførelse af drift og service af alle former for gasinstallationer samt for visse typer af gasproduktions- og distributionssystemer, der ikke omfattes af forskrifter udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven.


De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodex mv., udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som fx Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN) eller International Organisation for Standardization (ISO).


De udarbejdede standarder for gasmateriel er normalt danske standarder, der implementerer fælles europæiske eller internationale standarder fra CEN. Disse standarder er teknisk komplicerede dokumenter, der udelukkende henvender sig til professionelle fagfolk.


Bestemmelsens stk. 1 påtænkes tillige anvendt til at undtage tekniske specifikationer, der henvises til i forbindelse med fastsættelse af krav til certificeringsorganers og installatørers anvendelse af kvalitetsstyring.


I visse tilfælde kan der være behov for at undtage tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifter, fra indførelse i Lovtidende, uden at der dog er behov for at undtage forskrifterne i deres helhed. Med bestemmelsens stk. 2 vil det være muligt at indføre forskrifter i Lovtidende, men at undtage tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifterne.


Vedrørende bestemmelsens stk. 2 og 3 henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.


Til § 3

Indtil 1. januar 2008 var måletekniske direktiver og tekniske forskrifter om akkreditering, herunder tekniske specifikationer vedrørende metrologi og akkreditering, undtaget fra offentliggørelse i Lovtidende ved kongelig anordning nr. 267 af 15. april 2005, som ændret ved anordning nr. 1028 af 17. oktober 2006,hvorefter måletekniske direktiver om mål og vægt på metrologiområdet og tekniske forskrifter om akkreditering ikke indførtes i Lovtidende.


Med bestemmelsens stk. 1 videreføres den mulighed, der var indtil januar 2008, for at undtage sådanne tekniske forskrifter og tekniske specifikationer vedrørende metrologi og akkreditering fra offentliggørelse i Lovtidende.


De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, guides, guidelines, normer, rekommendationer, resolutioner, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som fx Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), International Organisation for Standardization (ISO), nationale og internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger som fx Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK (DANAK) og European Co-operation for Accreditation (EA), af brancheorganisationer mv. eller af sammenslutninger og organisationer inden for metrologi, som fx European Cooperation in Legal Metrology (WELMEC), International Organization of Legal Metrology (OIML) og Organisation Intergouvernementale de la Convention du Métre (Meterkonventionen).


De relevante standarder for måleinstrumenter og forskrifter for akkreditering er enten detaljerede tekniske dokumenter eller standarder for certificering og akkreditering i relation til produkter, personer, inspektioner eller kvalitetsstyringssystemer, der er rettet imod snævre kredse af professionelle erhvervsdrivende.


Vedrørende bestemmelsens stk. 2 og 3 henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.


Til § 4

Indtil 1. januar 2008 var forskrifter udstedt i medfør af beredskabsloven undtaget fra offentliggørelse i Lovtidende ved kongelig anordning nr. 808 af 27. oktober 1999, hvorefter forskrifter udfærdiget af Beredskabsstyrelsen i medfør af beredskabsloven ikke indførtes i Lovtidende. De gældende tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler er udstedt med hjemmel i beredskabsloven. Fremover vil tekniske forskrifter og andre forskrifter, der henviser til tekniske specifikationer, skulle udstedes i medfør af fyrværkeriloven, idet samtlige hjemler på området med ændringen af fyrværkeriloven i 2006 blev samlet i fyrværkeriloven ved lov nr. 1600 af 20. december 2006.


Med bestemmelsens stk. 1 videreføres den mulighed, der var indtil 1. januar 2008, for at undtage sådanne forskrifter herunder tekniske specifikationer på fyrværkeriområdet.


De relevante forskrifter er tekniske bestemmelser for fyrværkeriartikler, fyrværkerioplag og håndtering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler samt for produktion, import, overdragelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.


De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodex mv. udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som fx Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), International Organisation for Standardization (ISO), FN eller andre internationale organisationer.


De relevante standarder for fyrværkeriartikler er normalt danske standarder, der implementerer fælles europæiske eller internationale standarder fra CEN, mens transportklassificeringer fra FN anvendes som grundlag for kravene til fyrværkerioplag.


Alle dokumenterne er rettet imod snævre kredse af professionelle erhvervsdrivende.


Vedrørende bestemmelsens stk. 2 og 3 henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.


Til § 5

Med bestemmelsen indføres en bemyndigelse for økonomi- og erhvervsministeren til at bestemme, at visse forskrifter, herunder tekniske specifikationer vedrørende krav til bl.a. kontrolinstanser, installatørvirksomheder samt forsyningsvirksomheder på el-området undtages fra kravet om indførelse i Lovtidende. De omhandlede specifikationer indeholder krav til virksomhederne, helt eller delvist baseret på internationalt fastsatte standarder for kvalitetsstyring.


Økonomi- og erhvervsministeren har ikke tidligere haft hjemmel til at undtage forskrifter eller tekniske specifikationer på dette område fra offentliggørelse i Lovtidende. Der har ikke hidtil været et behov for en sådan hjemmel, men der er nu opstået et tilsvarende behov for regulering, som på de øvrige områder, som lovforslaget vedrører. Behovet gælder forskrifter, hvor der henvises til tekniske specifikationer i form af europæiske og internationale standarder for kvalitetsstyring, for at sikre, at de danske bestemmelser om kvalitetsstyring kan spores tilbage til et internationalt anerkendt niveau.


De relevante forskrifter indeholder bestemmelser for 3. partsorganer (kontrolinstanser), der godkender og efterprøver kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede og godkendte virksomheder. Endvidere fastsættes bestemmelser for kvalitetsstyringssystemer hos virksomheder, herunder installatører.


De relevante tekniske specifikationer er danske standarder, der implementerer fælles internationale standarder fra European Committee for Standardization (CEN), International Electrotechnical Commission (IEC), International Organisation for Standardization (ISO) og European Committee for Electrotechnical Standardization (CENELEC), om kvalitetsstyringssystemer og for certificeringsorganer. Disse standarder er rettet imod en professionel kreds af erhvervsdrivende.


Vedrørende bestemmelsens stk. 2 og 3 henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.


Til § 6

Til nr. 1
Med bestemmelsen indføres en bemyndigelse for økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler, som gennemfører Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006.


Transparensdirektivet bestemmer, at enhver offentlig eller privat virksomhed, som en medlemsstat indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder efter traktatens art. 86, stk. 1, eller som har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse efter traktatens art. 86, stk. 2, og modtager kompensation for offentlig tjeneste i en eller anden form i tilknytning til sådanne tjenesteydelser, og som udøver andre aktiviteter sideløbende hermed, skal føre særskilte regnskaber. Dette gælder uanset om kompensationen indebærer statsstøtte eller ej.


Direktivet indeholder bestemmelser om hvilke elementer, der skal indgå i de pågældende regnskaber, og hvordan de skal føres særskilt. Regnskaberne skal vise de forskellige aktiviteter, omkostningerne og indtægterne i forbindelse med hver enkelt aktivitet samt metoder anvendt i omkostnings- og indtægtsfordelingen. Der skal udarbejdes særskilte regnskaber for såvel produkter og tjenesteydelser, for hvilke medlemsstaten har indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder eller, hvor medlemsstaten har overdraget virksomheden at udføre en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, som for alle virksomhedens andre produkter eller tjenesteydelser.


Derudover indgår der bestemmelser om hvilke virksomheder, der er undtaget fra direktivets anvendelsesområde, regler om opbevaring samt krav om, at oplysningerne stilles til rådighed for Kommissionen, idet det er Kommissionens rolle i henhold til EF-traktaten at påse, at medlemsstaterne, hverken til offentlige eller private virksomheder, yder støtte, som er uforenelig med fællesmarkedet.


Med hensyn til direktivets anvendelsesområde skal det bemærkes, at det alene omfatter virksomheder med en årlig nettoomsætning på mere end 40 mio. euro, jf. direktivets artikel 5. I kraft af den relativt høje tærskelværdi forventes det, at meget få danske virksomheder på såvel det statslige som det kommunale og regionale område fremover vil falde ind under direktivets bestemmelser. Endvidere bestemmer direktivet, at virksomheder, som alene udfører tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, ikke er forpligtet til at udarbejde særskilte regnskaber.


Til nr. 2
Lovforslaget ændrer ikke den eksisterende praksis, hvorefter det er den enkelte minister, under hvis ressort den pågældende virksomhed omfattet af direktivet henhører, der påser overholdelsen af direktivets bestemmelser samt bestemmelser, der fastsættes til gennemførelse af direktivet. Derfor gennemføres en konsekvensændring af konkurrencelovens § 14, stk. 1., således, at det ikke fremover er Konkurrencerådet, der bliver ansvarlig for at påse overholdelsen af Transparensdirektivet.


Det er fx kulturministeren der påser, at Danmarks Radio og TV2 efterlever direktivets krav, mens sundheds- og forebyggelsesministeren påser Statens Seruminstituts overholdelse af reglerne.


Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2008.


Til § 8

Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke umiddelbart omfatter Grønland og Færøerne.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. december 2003, som ændret ved § 15 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 23 a indsættes:
  
»§ 23 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, elektriske anlæg, elektriske installationer og elmateriel mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
  
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«
   
  
§ 2
  
I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1601 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 24 a indsættes i kapitel 7:
  
»§ 24 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
  
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«
   
  
§ 3
  
I lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme foretages følgende ændringer:
   
  
1. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Akkreditering og metrologi
 
»Akkreditering og metrologi mv.«
   
  
2. Efter § 17 indsættes i kapitel 7:
  
»§ 17 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter vedrørende metrologi og akkreditering udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger og produkter mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
  
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«
   
  
§ 4
  
I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1600 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 6 a indsættes:
  
»§ 6 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger, fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
  
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«
   
  
§ 5
  
I lov om autorisation af elinstallatører m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 8. december 2003, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1601 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
  
Efter § 14 a indsættes før overskriften »Straf«:
  
»Kundgørelse
  
§ 14 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder mv. og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
  
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«
   
  
§ 6
  
I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 21. august 2007, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 11 b indsættes i kapitel 3 a:
  
»§ 11 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af Kommissionens direktiv om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder.«
  
2. I § 14, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
§ 14. Konkurrencerådet påser overholdelsen af denne lov og de forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 2, stk. 4, 1. pkt. og § 11 a, stk. 3, 1. pkt. Konkurrencerådet kan behandle en sag af egen drift, efter anmeldelse, på grundlag af en klage eller som følge af en henvisning fra Europa-Kommissionen eller andre konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union. Konkurrencerådet afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles. Ligeledes kan Konkurrencerådet beslutte at undlade at behandle en sag, hvor virksomheder tidligere har afgivet tilsagn efter § 16 a, stk. 1.
 
»Dette gælder dog ikke for regler udstedt i medfør af § 11 c.«