L 72 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om almene boliger m.v.

(Takst for driftsorienteret tilsyn, indhentelse af økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer og indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger m.v.).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Delt

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 06-02-2008

Fremsat: 06-02-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l72_som_fremsat (html)

L 72 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om almene boliger m.v. (Takst for driftsorienteret tilsyn, indhentelse af økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer og indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger m.v.).

Fremsat den 6. februar 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om almene boliger m.v.

(Takst for driftsorienteret tilsyn, indhentelse af økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer og indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger m.v.)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 9 i lov nr. 346 af 18. april 2007 og § 36 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.Overskriften før § 146 affattes således:

»Opfølgning, tilsyn og betaling for tilsynet«

2. Efter § 148 a indsættes:

»§ 149 . Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fastsætter en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7, og § 148 a, som betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet.

Stk. 2 . Taksten efter stk. 1 skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud.«

3. I § 165 a, stk. 1 og 2, ændres »§§ 38 og« til: »§«.

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 c, stk. 2, nr. 1, ændres »191« til: »192«.

2. I § 11 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ægtefælle«: »eller samlever«.

3. I § 11 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer.«

4.§ 64, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.


5.§ 64, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 3

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, lov nr. 1590 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 575 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 178 indsættes:

»§ 178 a. Reglerne i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens, det sociale nævns og Ankestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig eller sager om godkendelse af udlejning af en bolig i henhold til denne lov, tidligere ældreboliglov, tidligere boligbyggerilove, tidligere kollegiestøttelove og tidligere byggestøttelove samt ved kommunalbestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig i andet udlejningsbyggeri.

De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, skal give den, der ansøger om eller modtager hjælp, skriftlig besked om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Stk. 2. Afgørelser om hjælp til udlændinge efter § 3, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, der er truffet af Sikringsstyrelsen inden den 1. september 2007, kan uanset ophævelsen af § 64, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. denne lovs § 2, nr. 4 og 5, indbringes for Ankestyrelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning



Lovforslaget består af tre elementer:


1) Takst for det generelle driftsorienterede tilsyn »tilsynstakst«

2) Indhentelse af nødvendige økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer

3) Indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger mv.



§ 1 og § 2 i lovforslaget er en genfremsættelse fra 1. samling i folketingsåret 2007-08 (lovforslag nr. L10, FT. Tillæg A 171 og 183). I det foreliggende lovforslag er ikrafttrædelsesdatoen ændret til 1. juli 2008.


 

1.1. Takst for det generelle driftsorienterede tilsyn »tilsynstakst«



Det foreslås, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal fastsætte en takst for deres udførelse af det generelle driftsorienterede tilsyn efter serviceloven. Taksten skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud, og betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Tilbuddets udgift til tilsynet - dvs. taksten - indgår i den samlede betaling for brug af tilbuddet, og udgiften afholdes dermed endeligt af den visiterende kommune.


Formålet med lovforslaget er at skabe størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder selvejende institutioner, regionale og kommunale tilbud efter serviceloven, herunder sammenlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter. Kommuner og regioner skal efter de gældende regler indregne udgifter til det institutionelle tilsyn i taksterne for kommunale og regionale tilbud. Dermed bliver taksterne for disse tilbud højere end for tilsvarende private tilbud, som ikke indeholder udgifter til det driftsorienterede tilsyn. Med forslaget skabes der ligestilling med hensyn til takstberegningen, hvilket vil forbedre den sociale service for borgeren, idet den faglige beslutning om valg af tilbud ikke skævvrides af udgiftstænkning.


Forslaget giver en mere retfærdig fordeling af udgifterne til tilsyn med private tilbud, idet det med forslaget bliver de kommuner, som bruger tilbuddet, som betaler, og ikke den kommune, som tilbuddet ligger i. Det vil mindske modstand fra kommuner mod at have mange private tilbud, som bruges af andre kommuner, liggende i kommunen. Det vil medvirke til at opretholde et bredt spek­trum af såvel offentlige som private tilbud til gavn for borgeren.


Med forslaget ligestilles de forskellige private tilbud efter lov om social service, uanset om de har driftsoverenskomst med en kommune eller en region, ved at der skabes ensartede vilkår for beregningen af de udgifter, der er knyttet til brugen af tilbud efter serviceloven.


Lovforslaget supplerer reglerne om Tilbudsportalen og omkostningsbestemte takster og understøtter målsætninger om gennemskuelighed, sammenlignelighed og lige konkurrence mellem sociale tilbud, og lovforslaget styrker kommunernes beslutningsgrundlag for valg af tilbud, hvilket giver fleksibilitet og større bredde i valget af tilbud.


 

1.2. Indhentelse af nødvendige økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer.



Myndighederne har efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) adgang til uden samtykke at forlange nødvendige økonomiske oplysninger om en ansøger og dennes ægtefælle fra andre myndigheder. Det foreslås, at hjemmelen i retssikkerhedsloven udvides til også at omfatte nødvendige økonomiske oplysninger om ansøgerens eventuelle samlever og andre relevante husstandsmedlemmer.


Formålet med lovforslaget er i første række at sikre, at det nye indkomstregister, jf. lov om et indkomstregister, kan anvendes af kommunerne i relation til alle personer, hvis indkomst indgår ved beregningen af sociale ydelser. Hermed gøres anvendelsen af registret mere effektiv. Forslaget skal således medvirke til udnyttelsen af registrets potentiale.


Med forslaget sikres samtidig en klar samlet hjemmel i retssikkerhedsloven til, at myndighederne uden samtykke kan kræve nødvendige økonomiske oplysninger fra andre myndigheder ikke blot om en ansøger og dennes ægtefælle men også om en eventuel samlever eller andre husstandsmedlemmer, når disses indkomst er afgørende for en social ydelse. Reglerne om myndighedernes indhentelse af økonomiske oplysninger i sociale sager kommer således til at fremgå samlet af retssikkerhedslovens § 11 a og dermed mere klart for borgerne.


 

1.3. Indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger mv.



Formålet med lovforslaget til ændring af lov om almene boliger m.v. er dels at skabe hjemmel for kommunalbestyrelsen, de sociale nævn og Ankestyrelsen til at indhente alle de oplysninger både af økonomisk og personlig karakter fra andre myndigheder m.fl., som er nødvendige for at behandle sager om anvisninger af boligsøgende til ledige almene boliger m.v., dels at sikre at indkomstregisteret anvendes i disse sager. I flere af de nævnte sager er oplysninger om de boligsøgendes indkomst et afgørende element i sagens behandling. Indhentelse af andre oplysninger end økonomiske kræver efter forslaget den pågældendes forudgående samtykke.


 

2. Gældende ret og lovforslagets hovedindhold

2.1. Takst for det generelle driftsorienterede tilsyn »tilsynstakst«.



Regionerne fører det institutionelle tilsyn med de private tilbud, som de har indgået driftsoverenskomst med. Udgifterne til dette tilsyn dækkes via den pris, som kommunen skal betale for tilbuddet, og som fastsættes i den årlige rammeaftale. Baggrunden herfor er, at bortset fra ganske få opgaver, som regionerne har fået særlig finansiering til, skal alle regionens udgifter på det sociale område finansieres af kommunerne.


Fra 1. januar 2007 har kommunerne skullet beregne omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud. Disse takster skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af tilbuddet eller typen af tilbud. Heri indgår også udgifter til det institutionelle tilsyn.


For private tilbud, som en kommune indgår driftsoverenskomst med, fastsættes prisen for tilbuddet i en kontrakt eller aftale mellem den private leverandør og kommunalbestyrelsen. Heri indgå ikke udgifter til det institutionelle tilsyn, idet der ikke er lovhjemmel til, at private tilbud skal betale for dette tilsyn. Det betyder, at taksten for private tilbud, som har overenskomst med en kommune, vil være lavere end både taksten for tilsvarende private tilbud, som har overenskomst med en region og tilsvarende regionale og kommunale tilbud, og det kan skabe en uhensigtsmæssig økonomisk incitamentsstruktur, hvor kommunerne fravælger de tilbud, hvor de skal betale for tilsyn til fordel for tilbud, hvor der ikke skal betales for tilsynet. Derudover kan det skabe modstand mod at have private tilbud, som bruges af andre kommuner, liggende i kommunen, idet beliggenhedskommunen vil have tilsynsudgifter, som den ikke får dækket.


Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal fastsætte en takst for deres udførelse af det generelle driftsorienterede tilsyn efter serviceloven. Dermed bliver de private tilbud, som en kommune har driftsoverenskomst med, tilsvarende omfattet af en takst for tilsynet, som de kommunale, regionale, og private tilbud, som regionen har indgået driftsoverenskomst med, er omfattet af.


Taksten, der beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud, afholdes af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Tilbuddets udgift til tilsynet - dvs. taksten - vil komme til at indgå i den samlede betaling for brug af tilbuddet, og udgiften afholdes dermed endeligt af den visiterende kommune. Herved sker der en jævnbyrdig fordeling af udgifterne til det driftsorienterede tilsyn mellem de kommuner, der bruger de konkrete tilbud.


Lovforslaget indebærer derfor, at private tilbud ligestilles med hensyn til takstberegningen, uanset om de har driftsoverenskomst med en region eller en kommune. Hermed skabes størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder selvejende institutioner, regionale og kommunale sociale tilbud, herunder sammenlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter. Det vil forbedre den sociale service for borgeren, idet den faglige beslutning om valg af tilbud ikke skævvrides af udgiftstænkning, ligesom forslaget medvirker til at opretholde et bredt spek­trum af såvel offentlige som private tilbud til gavn for borgeren.


Lovforslaget omfatter både en kommunal og en regional takstfastsættelse for tilsyn med henblik på at skabe et ensartet retsgrundlag for beregning af tilsynstaksten.


Kommunens udgift til taksten for tilsynet er omfattet af reglerne om mellemkommunal refusion, således at opholdskommunen får refunderet udgiften til tilsynet af betalingskommunen.


Reglerne om statsrefusion for forsorgshjem og kvindekrisecentre efter servicelovens §§ 109-110 indebærer, at kommunens udgift til taksten for tilsynet er omfattet af den statsrefusion, der ydes ved tilbud efter §§ 109 og 110.


 

2.2. Indhentelse af nødvendige økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer



Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, kan en myndighed uden samtykke kræve nødvendige økonomiske oplysninger om en ansøger og dennes ægtefælle fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne kan indhentes til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol. Oplysningerne kan samkøres med data fra myndighedens egne it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af den udbetalte støtte. Bestemmelsen gælder, når kommuner og klageinstanser behandler og afgør sager på de områder, der er omfattet af retssikkerhedsloven.


Ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 (L 120, Folketingstidende Tillæg A, s. 3506, Tillæg B, s. 805, Tillæg C, s. 466) blev det samtidig med lov om et indkomstregister fastsat i retssikkerhedslovens § 11 a, at myndighederne kan og - i det omfang oplysningerne findes i indkomstregisteret - skal indhente disse økonomiske oplysninger fra indkomstregisteret.


For visse sociale ydelser gælder imidlertid, at ydelsen er afhængig af indkomstforholdene også hos andre end ansøgeren og en evt. ægtefælle. Det gælder ikke mindst boligsikring og boligydelse, der efter lov om individuel boligstøtte beregnes af kommunerne på grundlag af hele husstandens indkomst, dvs. indkomst fra ansøgeren, ægtefælle, hjemmeboende børn og andre, som f.eks. en samlever, der har fast ophold i boligen uden at være logerende. Også i andre love er der eksempler på, at en ydelse er afhængig af økonomien for andre end ansøgeren selv og en eventuel ægtefælle. Det gælder bl.a. lov om social pension og reglerne om friplads i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. Indkomstoplysninger om sådanne personers økonomiske forhold indhentes i dag ikke efter retssikkerhedsloven men efter de generelle regler i forvaltningsloven og persondataloven (jf. bemærkningerne til lovforslaget til retssikkerhedslovens § 11 a, L 138 2002-03 Folketingstidende Tillæg A, s. 3387).


Retssikkerhedslovens regel om, at oplysningerne kan og så vidt muligt skal indhentes fra indkomstregisteret, gælder altså ikke for samlevere og andre husstandsmedlemmer.


En tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af KL om anvendelse af det nye indkomstregister har påpeget, at en af forudsætningerne for realisering af registrets potentialer er, at der er adgang til at indhente data fra registret om alle relevante parter. Som et led i opfyldelsen af forudsætningerne for realisering af indkomstregisterets potentialer foreslås derfor i forlængelse af lov nr. 404 af 8. maj 2006, at nødvendige økonomiske oplysninger om en ansøgers eventuelle samlever og andre relevante husstandsmedlemmer kan indhentes efter samme regler som gælder for indhentelse af økonomiske oplysninger om en ansøgers ægtefælle.


På denne måde sikres samtidig en klar samlet hjemmel i retssikkerhedsloven til at forlange de nødvendige økonomiske oplysninger om alle relevante husstandsmedlemmer til enkeltsagsbehandling og til kontrol, således at reglerne om myndighedernes indhentelse af økonomiske oplysninger i sociale sager fremgår samlet for borgerne af retssikkerhedslovens § 11 a.


 

2.3. Indhentelse af oplysninger ved anvisninger af almene boliger mv.



Efter lov om almene boliger m.v. og efter tidligere lovgivning om offentligt støttet byggeri træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i en række sager om tildeling af ledige boliger. Det drejer sig dels om sager, hvor kommunalbestyrelsen selv foretager anvisning af en ledig bolig, dels om sager, hvor kommunalbestyrelsen skal godkende udlejninger, som foretages af andre. I en række tilfælde kan kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for det sociale nævn og for Ankestyrelsen.


Derudover har kommunalbestyrelsen - ligeledes med et boligsocialt sigte - mulighed for at foretage anvisninger af ledige boliger i private udlejningsejendomme og kommunalt ejede ejendomme.


I de nævnte sager kan indgå spørgsmålet om ansøgerens/husstandens indkomst i kommunens sagsbehandling. I nogle af sagerne er der endvidere behov for - med den pågældendes forudgående samtykke - at indhente oplysninger af mere fortrolig karakter. Dette gælder f.eks. sager om anvisning til ældreboliger, herunder plejeboliger, hvor kommunalbestyrelsen foretager en samlet vurdering af den boligsøgendes behov for en bolig af den pågældende karakter. I disse sager indgår således oplysninger om ansøgerens sociale forhold, helbredstilstand m.v.


Med forslaget sikres en hjemmel i lov om almene boliger m.v. til kommunalbestyrelsens, det sociale nævns og Ankestyrelsen indhentelse af oplysninger fra alle relevante parter i de nævnte sager, herunder til - uden forudgående samtykke - at indhente oplysninger om økonomiske forhold om den boligsøgende og andre husstandsmedlemmer.


Forslaget medvirker endvidere til at realisere indkomstregisterets potentialer, jf. lov om et indkomstregister.


Forslaget svarer til den adgang, som kommunalbestyrelsen har til at indhente oplysninger i sager omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (med den samtidig foreslåede ændring vedrørende indhentning af økonomiske oplysninger hos samlevere og andre husstandsmedlemmer).


 

2.4. Redaktionelle ændringer



Lovforslaget indeholder endvidere enkelte redaktionelle ændringer.


 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner



Forslaget om tilsynstakst er udgiftsneutralt for det offentlige som helhed. Forslaget medfører alene, at der flyttes udgifter fra de private tilbuds beliggenhedskommune til de kommuner, der anvender pladserne i de private tilbud.


Forslaget om indhentelse af oplysninger fra indkomstregisteret er en af flere forudsætninger for implementering af registret i kommunerne.


Implementeringen af indkomstregisteret i kommunernes administration af kontante ydelser kommer til at forløbe i to faser. Den første fase, som indledes, når indkomstregisteret sættes i drift, vil primært bestå i omlægninger af de kommunale it-systemer og sagsgange. Den næste fase vil bl.a. bestå i en tilpasning af de materielle bestemmelser i den sociale lovgivning, så de nødvendige indkomstoplysninger i videst muligt omfang kan hentes i indkomstregisteret. Forslaget er en teknisk juridisk men samtidig grundlæggende forvaltningsretlig forudsætning for begge faser i implementeringen af registret i den kommunale sagsbehandling.


I den første fase er det blevet anslået af den tværministerielle arbejdsgruppe, at kommunerne vil kunne realisere procesbesparelser på ca. 36 mio. kr. i 2008 som følge af, at de ikke manuelt skal håndtere lønsedler m.v. Disse kommunale procesbesparelser er i henhold til kommune­økonomi­aftalen for 2007 undtaget fra DUT-princippet. Ifølge kommuneøkonomiaftalen foretages der således ikke bloktilskudsregulering ved digitaliseringsprojekter, hvor implementeringsforløbet i kommunerne har væsentlig betydning for realisering af effektiviseringspotentialet. Nærværende forslag er en af en række forudsætninger for, at besparelserne kan realiseres.


Forslaget om indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger mv. vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Specielt vedrørende indhentelse af oplysninger fra indkomstregisteret gælder, at forslaget medvirker til implementering af dette register i kommunerne, jf. bemærkningerne ovenfor.


De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.


 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet



Forslaget har ikke nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


 

5. Administrative konsekvenser for borgerne



Forslaget om takst har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


Forslaget om indhentelse af oplysninger fra indkomstregisteret vil medføre administrative lettelser for borgerne, idet borgeren ikke skal aflevere oplysninger om indkomstforhold til offentlige myndigheder i det omfang, oplysningerne findes i indkomstregisteret. Myndighederne vil kunne hente oplysningerne i indkomstregisteret.


Anvendelse af data fra indkomstregisteret vil endvidere kunne medføre, at borgerne får en hurtigere, lettere og mere korrekt sagsbehandling hos myndighederne.


Forslaget om indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger mv. vil medføre administrative lettelser for borgerne, idet borgeren ikke længere selv vil skulle fremskaffe oplysninger om personlige og/eller økonomiske forhold til brug for kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Kommunalbestyrelsen, de sociale nævn og Ankestyrelsen vil kunne rekvirere de pågældende oplysninger direkte hos de relevante parter - og for de økonomiske oplysningers vedkommende ved anvendelse af indkomstregisteret, jf. bemærkningerne ovenfor.


 

6. Miljømæssige konsekvenser



Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


 

7. Forholdet til EU-retten



Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


 

8. Hørte myndigheder og organisationer



Lovforslaget har været sendt til høring hos:


Statsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ankestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Skatteministeriet, Økonomistyrelsen, Domstolsstyrelsen, Statsforvaltningsdirektørerne, Foreningen af jurister ved statsforvaltningerne, Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Danmarks Lejerforeninger, Datatilsynet, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Danske Regioner, KL, Kommunernes Revision, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen Ældre Sagen, Det Centrale Handicapråd, Ældremobiliseringen, Danske Ældreråd, Rådet for Socialt Udsatte, Landsforeningen SIND, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Organisationen af Selvejende Institutioner, Ældreboligrådet, Revisionsaktieselskabet af 1962, KMD, Socialchefforeningen, Foreningen af Børne- og Kulturchefer og Rigsrevisionen.


 

9. Sammenfattende skema

Vurdering af lovforslagets konsekvenser



 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Kommunerne vil kunne realisere procesbesparelser ved anvendelsen af indkomstregisteret
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Indhentelse af oplysninger hos de relevante parter og anvendelse af indkomstregisteret vil medføre administrative lettelser for borgerne i det omfang, de ikke længere selv skal aflevere oplysninger til myndighederne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Overskriften til §§ 146 - 151 ændres som en konsekvens af forslagets affattelse af den nye § 149.


Til nr. 2

Forslaget til § 149, stk. 1, indebærer, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal fastsætte en takst for deres udførelse af det generelle driftsorienterede tilsyn efter serviceloven. Hermed skabes størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder selvejende institutioner, regionale og kommunale tilbud efter serviceloven, herunder sammenlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter. Kommuner og regioner skal efter de gældende regler indregne udgifter til det institutionelle tilsyn i taksterne for kommunale og regionale tilbud. Dermed bliver taksterne for disse tilbud højere end for tilsvarende private tilbud, som ikke indeholder udgifter til det driftsorienterede tilsyn. Med forslaget skabes der ligestilling med hensyn til takstberegningen, hvilket vil forbedre den sociale service for borgeren, idet den faglige beslutning om valg af tilbud ikke skævvrides af udgiftstænkning.


Det generelle driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddet personale, bygninger og økonomi.


For kommunalbestyrelsen følger det generelle driftsorienterede tilsyn af servicelovens § 148 a. Tilsynet udføres af den stedlige kommunalbestyrelse, medmindre en anden kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet, eller tilbuddet er omfattet af regionsrådets generelle driftsorienterede tilsyn, der følger af servicelovens § 5, stk. 7.


Den takst for tilsynet, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fastsætter, betales af det tilbud, der er omfattet af tilsynet og som modtager tilsynsydelsen. Tilbuddets udgift til taksten for tilsynet vil komme til at indgå i den takst, som en kommune skal betale for at bruge tilbuddet. Udgiften afholdes dermed endeligt af den kommune, der visiterer til tilbuddet. Forslaget giver dermed en mere retfærdig fordeling af udgifterne til tilsyn med private tilbud, idet det med forslaget bliver de kommuner, som bruger tilbuddet, som betaler, og ikke den kommune, som tilbuddet ligger i. Det vil mindske modstand fra kommuner mod at have mange private tilbud, som bruges af andre kommuner, liggende i kommunen, hvilket vil medvirke til at opretholde et bredt spek­trum af såvel offentlige som private tilbud til gavn for borgeren.


Reglerne om mellemkommunal refusion og reglerne om statsrefusion for forsorgshjem og kvindekrisecentre efter servicelovens §§ 109-110 indebærer, at kommunens udgift til taksten for tilsynet er omfattet af den refusion, en opholdskommune har ret til samt den statsrefusion der ydes ved tilbud efter §§ 109 og 110.


Forslaget til § 149, stk. 2, indebærer, at taksten skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud. Disse omkostninger omfatter både de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage og gennemføre tilsynet, og de administrative opgaver, der er en del af udøvelsen af det generelle driftsorienterede tilsyn, heri andelen af central ledelse og administration.


Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en redaktionel konsekvens af lov om dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge (lov nr. 501 af 6. juli 2007), hvori bl.a. servicelovens § 38 er ophævet. Forslaget indebærer, at den overflødige henvisning i lovens § 165 til den ophævede § 38 udgår.


Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er redaktionel. Ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 er henvisningen i retssikkerhedslovens § 9 c til servicelovens bestemmelse om plejehjem og beskyttede boliger ved en fejl angivet til § 191. Ændringen indebærer, at der henvises til den gældende bestemmelse om plejehjem og beskyttede boliger, § 192.


Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at nødvendige økonomiske oplysninger om også andre relevante husstandsmedlemmer end ægtefællen kan kræves af myndighederne efter reglerne i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2 og 3. En kommune kan herefter uden samtykke kræve sådanne nødvendige økonomiske oplysninger til brug for behandlingen af en enkelt sag og til brug for generel kontrol. Oplysningerne kan samkøres med og sammenstilles med data fra kommunens egne eller andre myndigheders it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af den udbetalte støtte. Den myndighed, der har brug for oplysningerne, kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og findes oplysningerne i registret, skal de indhentes herfra. Samkøring skal ske under hensyntagen til reglerne i persondataloven.


Ligesom den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 2, om myndighedernes mulighed for at hente oplysninger om ægtefælle omfatter forslaget alene økonomiske oplysninger fra andre myndigheder og fra arbejdsløshedskasser, herunder bl.a. oplysninger om størrelsen af løn og anden indkomst indberettet til indkomstregisteret, og ikke personfølsomme oplysninger.


Indhenter en kommune oplysninger om en ægtefælle eller et andet husstandsmedlem uden forudgående samtykke, skal kommunen give den pågældende meddelelse herom efter persondatalovens § 29.


Om baggrunden for forslaget og om gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 1.2. og 2.2.


Til nr. 4 og 5

Ændringen er redaktionel.


Hjemmelen til at træffe afgørelser efter § 3, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik er fra den 1. september 2007 ved kongelig resolution overført til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, jf. bekendtgørelse nr. 1059 af 31. august 2007. Afgørelser efter aktivlovens § 3, stk. 4, kan derfor ikke længere træffes af Sikringsstyrelsen. Bestemmelsen om behandling af klager over Sikringsstyrelsens afgørelser er derfor overflødig. Ankestyrelsen vil dog fortsat kunne behandle afgørelser, der er truffet af Sikringsstyrelsen inden den 1. september 2007, jf. forslagets § 4, stk. 2


Til § 3

Til nr. 1


Kommunalbestyrelsen har efter almindelige forvaltningsretlige regler ansvaret for, at sager - herunder sager om anvisninger af ledige almene boliger til boligsøgende - er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunalbestyrelsen kan træffe en afgørelse. Kommunalbestyrelsen kan herunder anmode de boligsøgende om at medvirke til at få oplysninger frem, som er nødvendige for sagens behandling. Tilsvarende gælder for det sociale nævn og Ankestyrelsen.


I forlængelse heraf foreslås det i § 178 a, stk. 1, at reglerne i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens, det sociale nævns og Ankestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig eller sager om godkendelse af udlejning af en bolig i henhold til lov om almene boliger mv., tidligere ældreboliglov, tidligere boligbyggerilove, tidligere kollegiestøttelove og tidligere byggestøttelove.


Det foreslås endvidere i § 178 a, stk. 1, at reglerne i § 11 a i retssikkerhedsloven finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig i andet udlejningsbyggeri. De nævnte anvisninger omfatter bl.a. boliger i private udlejningsejendomme og kommunalt ejede ejendomme. Der er tale om anvisninger, som kommunalbestyrelsen foretager med henblik på løsning af boligsociale opgaver og på baggrund af en ansøgning fra den boligsøgende. Anvisninger til en privat udlejningsejendom kan f.eks. forekomme i tilfælde, hvor en sådan anvisningsret er aftalt med den private udlejer.


Der kan kun indhentes oplysninger efter forslaget til § 178 a, jf. § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i den udstrækning, det er nødvendigt for sagens behandling.


Reglerne i § 11 a i retssikkerhedsloven har følgende indhold:


Efter § 11 a, stk. 1, kan myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.


Efter § 11 a, stk. 2, kan myndigheden uden forudgående samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløsheds-kassers it-systemer, når dette er nødvendigt for kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selvom den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.


Det er herved forudsat, at samkøring skal finde sted under hensyntagen til reglerne i persondataloven.


Det bemærkes endvidere, at § 11 a, stk. 2, er foreslået udvidet, således at bestemmelsen foruden ægtefæller også omfatter andre husstandsmedlemmer, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.


Af § 11 a, stk. 3, fremgår, at myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.


Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at reglerne i lov om et indkomstregister kræver, at der skal foreligge en udtrykkelig lovhjemmel for, at en statslig eller kommunal myndighed kan få terminaladgang.


Endelig fremgår det af § 11 a, stk. 4, at ved klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.


Herudover foreslås i § 178, a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen, det sociale nævn og Ankestyrelsen, skal give den, der ansøger om, eller modtager hjælp, skriftlig besked om adgangen til at indhente oplysninger i henhold til reglerne i stk. 1. Bestemmelsen svarer til § 12, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis ansøgeren ikke medvirker til at få de nødvendige oplysninger frem, eller ikke giver samtykke i det omfang dette er påkrævet, behandler myndigheden sagen på det foreliggende grundlag.


Det bemærkes, at adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven, alene gælder økonomiske og ikke personfølsomme oplysninger. Indhenter en myndighed økonomiske oplysninger om ansøgeren, dennes ægtefælle, samlever eller et andet medlem af husstanden uden forudgående samtykke, skal myndigheden give den pågældende meddelelse herom efter persondatalovens § 29.


Lovforslaget vedrører udelukkende oplysninger i ansøgningssager. Da lovforslaget som nævnt kræver forudgående samtykke fra ansøgeren ved indhentelse af rent private oplysninger fra relevante parter, herunder fra andre offentlige myndigheder, jf. § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, vil betingelserne i forvaltningslovens § 29 for at indhente sådanne oplysninger i ansøgningssager hos en anden forvaltningsmyndig, være opfyldt.


Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger punkt 1.3 og 2.3.


Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008.


Oplysninger fra indkomstregisteret kan hermed, i det omfang oplysningerne findes i dette, indhentes herfra, når registret tages i anvendelse i 2008.


Det foreslås i stk. 2 udtrykkeligt fastsat, at afgørelser efter aktivlovens § 3, stk. 4, der er truffet af Sikringsstyrelsen, inden styrelsens afgørelseskompetence blev overført til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, fortsat kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 9 i lov nr. 346 af 18. april 2007 og § 36 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
Opfølgning og tilsyn
 
1. Overskriften før § 146 affattes således: »Opfølgning, tilsyn og betaling for tilsynet«.
   
  
2. Efter § 148 a indsættes:
    »§ 149. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fastsætter en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7 og § 148 a, som betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet.
    Stk. 2. Taksten efter stk. 1 skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud.«
   
    § 165 a. Udbetaling af ydelser efter §§ 38 og 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse
    Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter §§ 38 og 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
 
3. I § 165 a, stk. 1 og 2, ændres »§§ 38 og« til: »§«.
   
  
§ 2
    I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:
   
    § 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af den tidligere opholdskommune efter stk. 2-5.
    Stk. 2.Opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 191 i lov om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under Kriminalforsorgen,
5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, eller
6) anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 67 og 142 i lov om social service.
 
1. I § 9 c, stk. 2, nr. 1, ændres »191« til: »192«.
   
    § 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.
    Stk. 2.Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
 
2. I § 11 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ægtefælle«: »eller samlever«.
3. I § 11, a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer.«
    Stk. 3.Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.
    Stk. 4.Ved klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.
  
   
    § 64. Følgende afgørelser, der træffes af Den Sociale Sikringsstyrelse, kan indbringes for Ankestyrelsen:
1) Afgørelser om hjælp til udlændinge efter § 3, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
2) Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik.
3) Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter Rådets forordning nr. 1408/71 og den tilhørende EØS-aftale er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, jf. stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.
4) Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension, og § 3, stk. 3, og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Afgørelser om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, Nordisk Konvention om Social Sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse heraf.
    Stk. 2.Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelserne efter stk. 1. Kommunen kan klage over en afgørelse efter stk. 1, nr. 1.
 
4.§ 64, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.
5.§ 64, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.
   
  
§ 3
    I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, lov nr. 1590 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 575 af 6.juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
Efter § 178 indsættes:
    »§ 178 a. Reglerne i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse ved kommunalbestyrelsens, det sociale nævns og Ankestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig eller sager om godkendelse af udlejning af en bolig i henhold til denne lov, tidligere ældreboliglov, tidligere boligbyggerilove, tidligere kollegiestøttelove og tidligere byggestøttelove samt ved kommunalbestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig i andet udlejningsbyggeri.
Stk. 2. De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, skal give den, der ansøger om eller modtager hjælp, skriftlig besked om adgangen til at indhente oplysninger efter stk.1.«
   
  
§ 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
    Stk. 2. Afgørelser om hjælp til udlændinge efter § 3, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, der er truffet af Sikringsstyrelsen inden den 1. september 2007, kan uanset ophævelsen af § 64, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. denne lovs § 2, nr. 4 og 5, indbringes for Ankestyrelsen.