Fremsat den 25. marts 2008 af
Per Clausen (EL), Line Barfod (EL),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om finanslovfinansiering af
blankbåndsordningen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
et lovforslag, som inden den 1. januar 2009 sikrer, at den
nuværende blankbåndsafgift afskaffes, og at den
nuværende blankbåndsordning videreføres og
finansieres over finansloven med et beløb på ikke
under det niveau, som afgiften indbragte i 1996.
Bemærkninger til forslaget
For at kompensere for lovlig privatkopiering blev der pr. 1.
januar 1993 indført en vederlagsordning til
rettighedshaverne i form af et blankbåndsvederlag. Sigtet med
ordningen er at give rettighedshaverne en kompensation for lovlig
kopiering af værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn,
eller som er udgivet på fonogram, film, videogram
el.lign.
Ordningen indebærer, at den, der erhvervsmæssigt
fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller
andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages,
skal betale et vederlag til rettighedshaverne. På
nuværende tidspunkt er 8.000-9.000 virksomheder omfattet af
ordningen. Virksomhederne skal foretage tilmeldinger, afmeldinger
og løbende indberetninger til COPY-DAN Båndkopi, som
administrerer ordningen. Reglerne fremgår af ophavsretslovens
§§ 39-46 og af Kulturministeriets bekendtgørelse
nr. 1010 af 9. december 2003 om vederlagsordningen for uindspillede
bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven.
Vederlagsordningen omfatter lyd- og videobånd m.v., som
kan anvendes til kopiering til privat/personlig brug. Ordningen
omfatter både blanke analoge optagemedier som
kassettebånd og videobånd og blanke digitale
optagemedier som cd'er, dvd'er, digitale hukommelseskort m.v.
Ordningen omfatter ikke indbyggede lagringsmedier (hardware).
Ordningen er i de senere år blevet kraftigt udhulet af
den teknologiske udvikling. Kopiering sker i stadig større
omfang på indbyggede lagringsmedier og salget af andre
såvel analoge som digitale produkter, der kan anvendes til
kopiering, er som følge heraf faldende.
Det ses også af udviklingen i indtægterne fra
ordningen:
1993: | 8,4 mio. kr. |
1994: | 54,7 mio. kr. |
1995: | 59,7 mio. kr. |
1996: | 76,0 mio. kr. |
1997: | 64,3 mio. kr. |
1998: | 67,1 mio. kr. |
1999: | 43,5 mio. kr. |
2000: | 39,9 mio. kr. |
2001: | 37,8 mio. kr. |
2002: | 59,0 mio. kr. |
2003: | 51,2 mio. kr. |
2004: | 54,0 mio. kr. |
2005: | 47,4 mio. kr. |
2006: | 36,7 mio. kr. |
Konsekvensen er, at ordningen reelt er under udfasning i
Danmark, og det vil skade kunstnerne og musikkens vækstlag
fremover. En tredjedel af pengene er nemlig øremærket
vækstlaget blandt danske komponister og sangskrivere, som kan
søge støtte fra puljen til nye udgivelser, kurser
m.v., mens resten af pengene fordeles individuelt efter, hvor meget
musikken er blevet spillet i f.eks. radioen, og efter, hvor meget
musikken har solgt.
Det har været diskuteret, om man skulle udvide afgiften
til også at omfatte de indbyggede medier. Det har man gjort i
15 andre EU-lande - bl.a. i Sverige, hvor ordningen i 2006
indbragte 167 mio. kr.
Forslagsstillerne er imidlertid ikke tilhængere af nye
afgifter på it-materiel. Det vil også betyde en
kopieringsafgift på materiel, der kan bruges til meget andet
end at kopiere. Afgiften vil derfor fremstå urimelig på
niveau med medielicensen.
Den samfundsmæssigt bedste og billigste løsning
er at omlægge ordningen, så vederlagene betales som i
Norge, nemlig via finansloven. En ordning, der vil give
erhvervslivet store administrative lettelser og fremtidssikre dansk
musikliv. Samtidig vil blanke cd'er og dvd'er falde i pris til
glæde for forbrugerne.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
finanslovfinansiering af blankbåndsordningen.
(Beslutningsforslag nr. B 73).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.