Fremsat den 30. januar 2008 af
Pernille Vigsø Bagge (SF),
Hanne Agersnap (SF),
Karsten Hønge (SF), Ole Sohn (SF)og
Nanna Westerby (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om frivillige nationale test og elevplaner
Folketinget pålægger regeringen i kommende
folketingssamling at give den enkelte skole mulighed for frivilligt
at kunne til- eller fravælge udførelse af henholdsvis
nationale test og elevplaner.
Bemærkninger til forslaget
Såvel elevplaner som nationale test skal ses som et led
i den almindelige kontraktliggørelse af forholdet mellem
stat og borger, som er blevet mere omfattende inden for de sidste
10 år. Den bagvedliggende tanke med kontrakterne, f.eks.
nationale test og elevplaner, er at give borgerne en sikkerhed for,
at de anvendte ressourcer også får den ønskede
effekt. Elevplaner og nationale test skal følgelig bruges
som midler til at disciplinere lærerne. Elevplaner og
nationale test skal sikre, at lærerne rent faktisk
udfører det arbejde, de skal. Målet med elevplaner og
nationale test er henholdsvis undervisningsdifferentiering og bedre
læsefærdigheder
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at indførelsen
af de nationale test får den konsekvens, at undervisningen
vil begynde at rette sig mod at dygtiggøre eleverne i at
gennemføre disse test og lade alt andet ude af betragtning.
Dermed er målet om bedre læsefærdigheder ikke
afgørende for, hvad der undervises i - det er snarere
testene, der bliver omdrejningspunktet for undervisningens indhold,
hvilket kan medføre en indsnævring af
undervisningsplanen mod det, som eleverne skal testes i.
En test har ikke nogen værdi i sig selv. Det
afgørende er, hvordan den bruges i undervisningen
En undervisning, hvor fokus er på at dygtiggøre
eleverne til at gennemføre test, som den enkelte lærer
ikke har selekteret på baggrund af et konkret
undervisningsforløb og en konkret elevgruppe, vil ikke
nødvendigvis handle meget om at skabe indsigt i eleverne
udvikling. Derimod tyder det nærmere på en rangordning
ud fra en national facitliste. Dette indtryk forstærkes af et
andet styringsredskab, som anvendes i styringen af folkeskolen. Det
er den nationale præstationsprofil, hvor det samlede
landsresultat af de nationale obligatoriske test
offentliggøres.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at test skal indrettes
efter undervisningen og ikke omvendt. Hvis test blot skal bruges
til at kunne sammenligne skoler og kommuner, går fokus tabt
med hensyn til, hvordan den enkelte elev lærer bedst
muligt.
For så vidt angår elevplanerne, har svenske
erfaringer vist, at implementering kræver grundig
forberedelse, samt at der fra starten bruges ressourcer til at
involvere forældre, lærere, ledere og elever i, hvordan
elevplaner kan anvendes, så de forskellige interessenter er
inddraget i en fælles arbejdsproces, hvilket også kan
bidrage positivt til, at parterne føler ejerskab til
elevplanerne.
I Danmark er elevplanerne indført hen over hovedet
på lærerne, hvorfor arbejdet med elevplaner må
forventes at blive meget uensartet på de forskellige skoler.
Idet lærerne ikke har været inddraget i processen om
elevplaner, oplever mange, at det er rent proforma at skulle
udarbejde en masse planer, som man ikke føler ejerskab til
eller er rustet til at udarbejde på et tilstrækkelig
kvalificeret grundlag.
Det er derfor forslagsstillernes klare opfattelse, at de
nationale test og de individuelle elevplaner er funderet i en
grundlæggende mistillid til lærernes faglighed og
må ses som unødvendige kontroltiltag, der langtfra
giver nogen sikkerhed for at medføre bedre
undervisning.
Det højere formål med elevplaner og test er
målbare resultater. Men for forslagsstillerne er der stor
risiko for, at man dermed bruger alt for lidt tid og kræfter
på den egentlige substans, som er undervisningen.
Forslagsstillerne er følgelig skeptiske over for denne meget
resultatorienterede undervisning på bekostning af en
undervisning styret af lærerne i samspil med eleverne.
Når undervisningen primært retter sig mod testene, er
der stor risiko for, at det går ud over elevernes
selvstændighed og kreativitet, som vi ellers er så
berømte for - evner, som vi i øvrigt har hårdt
brug for.
Oven i købet er der god grund til at frygte, at
indførelsen af såvel de obligatoriske nationale test
som de individuelle elevplaner får store konsekvenser for de
elever, der har brug for en særlig indsats. Denne gruppe af
elever risikerer at få mindre fokus, fordi lærerne skal
bruge tid på at gennemføre test og udfylde elevplaner
for alle elever.
Forslagsstillerne ville frem for test og elevplaner
foretrække, at man i stedet satsede på at give
børnene bedre muligheder for at lære at læse,
skrive og regne i skolen, f.eks. ved hjælp af en
tolærerordning i dansk og matematik i 1.-3. klasse.
Elevplaner og nationale test blev gennemført, uden at
man overhovedet overvejede konsekvenserne for lærernes
arbejdsbyrde.
Såvel gennemførelse af nationale test
som udfyldelse af
elevplaner er kæmpemæssige tidrøvere.
Og tiden går fra lærerens vigtigste opgave, som er
undervisning og samvær med børnene. Nationale test og
elevplaner betyder derfor forringet undervisning og et øget
stressniveau hos lærerne.
Udfærdigelse af test og elevplaner er ensbetydende med
et ressourcedræn fra lærernes kerneydelse, som er
undervisning. Forslagsstillerne er særdeles kritiske over
for, at der ikke følger ekstra ressourcer med ud til
kommuner og skoler, når de skal evaluere børnene
gennem nationale test og udfylde elevplaner.
Forslagsstillerne er derfor af den opfattelse, at det skal
være op til den enkelte skole at vurdere, hvorvidt skolen
mener at kunne drage nytte af henholdsvis de nationale test og
elevplanerne.
Forslaget vurderes umiddelbart at være
udgiftsneutralt.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Vigsø
Bagge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
frivillige nationale test og elevplaner.
(Beslutningsforslag nr. B 46).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.