- Folkeskolensfaglokaler skal have et markant løft: I dag er mange faglokaler så misligholdte, at det går ud over undervisningen. I f.eks. Århus Kommune har man vedtaget en renoveringsplan for faglokalerne, men med de gældende økonomiske rammer vil det tage mange år bare at leve op til arbejdsmiljølovgivningens mindstekrav.

- Fleksibel brug af undervisningslokaler: Nye undervisningsformer, der ikke er klassebaserede, vinder frem, men det stiller nye krav til de fysiske rammer, når der også skal kunne undervises i små og store grupper. Dette kræver investeringer. Ud over fleksibilitet med hensyn til rumdeling og størrelse drejer det sig om belysning, udluftning, varmeregulering etc. Når folkeskolerne gennemgås som led i »Kvalitet i offentlige bygninger« skal der tages hensyn til de krav, som de nye undervisningsformer stiller.

- Mindre larm: Støj er et betydeligt og voksende problem for folkeskolelærere og elever. Problemet består ikke kun i, at mange elever er urolige. I mange tilfælde er akustikken med til at øge støjniveauet betragteligt. Bygningsrenovering skal være med til at afhjælpe støjproblemerne.

- It-løft for folkeskolen med flere pc'er, intelligente tavler etc. Der skal også laves forsøg med undervisningsformer, der i højere grad er it-baserede for at indhøste erfaringer om de muligheder og begrænsninger, det giver. Der bør afsættes ca. 300 mio. kr. om året, svarende til ca. 500 kr. pr. elev i folkeskolen.

- Højere energistandard: Samtidig med, at man renoverer og ombygger, skal skolerne have et energimæssigt løft gennem bedre isolering og brug af vedvarende energi som f.eks. solfangere på taget, hvor det er muligt. Energistandarden skal normalt mindst bringes op på energiklasse II. Endvidere er det på tide at sikre ordentlige toiletforhold og forbedre energistandarden på alle skoler.