B 28 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om frihed til eksamensformer, herunder gruppeprøver, i
uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer.
Forslag til folketingsbeslutning
om frihed til eksamensformer, herunder
gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af
eksamensformer
Med henblik på at sikre elever og studerende de bedste
muligheder for at vise deres kunnen via eksamener, prøver,
opgaver m.v. og afspejle de tilegnede kompetencer opfordrer
Folketinget regeringen til
1. at
genindføre frihed til forskellige eksamensformer, herunder
gruppeprøver, hurtigst muligt, sådan som det var
gældende indtil regeringens administrative ændringer
fra august 2005 på en række uddannelser både
under undervisningsministerens og under videnskabsministerens
ressortområde.
2. at
iværksætte et udviklingsprogram med det formål at
udvikle eksamens- og prøveformer, både eksisterende og
nye. Eksamens- og prøveformerne skal give mulighed for, at
elever og studerende kan vise, hvilke kompetencer de har tilegnet
sig i forhold til uddannelsernes generelle formål og de mere
specifikke faglige formål. Programmet skal
- dække alle
uddannelsesniveauer,
- omhandle
individuelle eksamener og gruppeeksamener,
- udvikle
både mundtlige, skriftlige og audiovisuelle eksamens- og
prøveformer,
- udvikle
både praktiske og teoretiske eksamens- og
prøveformer,
- undersøge,
hvordan forskellige arbejdsmetoder kan indgå som led i
bedømmelsen, herunder anvendelse af it,
informationssøgning m.v.
- indføre
kvalitetssikring gennem ekstern censur samt vurdering af de
forskellige eksisterende og nye eksamens- og prøveformer i
forhold til at sikre høj kvalitet i bedømmelsen.
Forslagsstillerne ønsker fastholdt - som i de hidtidige
eksamens- og prøvebekendtgørelser - at der skal gives
individuelle karakterer uanset prøveform.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 108 fra folketingsåret 2006-07 (se
Folketingstidende 2006-07, tillæg A side 6350 og 6353).
Regeringen har besluttet sig for at fjerne muligheden for at
gå til eksamen i grupper. Der har været en række
reaktioner fra hele uddannelsesverdenen lige fra elever og
lærere til skoleledere og rektorer på denne
indskrænkning i uddannelsesstedernes mulighed for at lave
tidssvarende prøveformer.
Senest er Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI) gået ind i kampen for gruppeeksamen med en
rundspørge blandt de 14 største rådgivende
ingeniørfirmaer. Rundspørgen viser, at 100 pct. af de
adspurgte virksomheder mener, at det var en fejltagelse at afskaffe
gruppeeksamener på de videregående uddannelser. Selv
Dansk Industri har i forlængelse af FRI's undersøgelse
udtalt, at »man havde måske ikke behøvet at
gå så drastisk til værks og afskaffe
gruppeeksamen generelt.«
Der har ikke været gennemført en samlet
evaluering af erfaringerne med mundtlige gruppeprøver
(terminologisk bruges begrebet gruppeprøver som samlende
betegnelse for både gruppeprøver og gruppeeksamener).
Evalueringen af gruppeprøven i mundtlig matematik og
fysik/kemi har været positiv, jf. svar på
spørgsmål 65 - UDU alm. del (folketingsåret
2004-05, 2. samling). Allerede i dag er det således, at alle
eksaminander skal have en individuel karakter, også selv om
de vælger at gå til eksamen i grupper. De beskikkede
censorer har ikke givet udtryk for, at der er særlige
vanskeligheder ved at give individuelle karakterer, når
eleverne arbejder sammen om at belyse praktiske problemstillinger
og vælger at gå til eksamen sammen.
Dansk Center for Ingeniøruddannelse på Aalborg
Universitet har i oktober 2007 offentliggjort sin delrapport 2:
»Individuel og gruppebaseret projekteksamen sommer 2006 og
2007 ved Fakultet for Ingeniør-, Natur- og
Sundhedsvidenskab.« Hovedkonklusionerne er for det
første, at de studerende og eksaminatorer ville vælge
gruppeeksamen, hvis det var muligt, for det andet, at privatansatte
censorer er de stærkeste fortalere for gruppeeksamen, for det
tredje, at eksaminatorer finder, der er forringede muligheder for
at teste faglig forståelse, for det fjerde, at der er mere
kontrol af viden og mindre mulighed for evaluerings- og
læringsaspektet i den individuelle eksamen sammenlignet med
den gruppebaserede eksamensform, og endelig for det femte, at
gruppeeksamen tester flere kompetencer.
Med forslagets punkt 1
ønsker forslagsstillerne at fastholde muligheden for at
gå til eksamen i grupper inden for det regelsæt, der
var gældende frem til august 2005. Regeringens afskaffelse af
gruppeprøver er en vidtgående ændring af
fundamentet for udvikling af undervisning og evaluering.
Prøveformerne skal afspejle forskellige kompetencer, som
elever og studerende skal erhverve sig i løbet af deres
uddannelse, og derfor vil ændrede prøveformer
også virke tilbage på undervisningen. I moderne
virksomheder arbejder medarbejderne sammen om udvikling og
løsning af opgaver, og undervisningen skal
selvfølgelig afspejle moderne arbejdsformer. I dag er der
brug for både stor faglig indsigt og stor indsigt i
fælles idéudvikling og opgaveløsning kombineret
med tværfagligt samarbejde. Alle disse formål opfyldes
gennem projektopgaver og gruppeprøver.
Forslagsstillerne ønsker at fastholde friheden på
uddannelsesstederne til at gennemføre forskellige
eksamensformer, hvorfor de ændringer af
bekendtgørelserne, som henholdsvis undervisningsministeren
og videnskabsministeren har gennemført, skal føres
tilbage til de bestemmelser, der var gældende før
august 2005.
Med ændringerne af universitetsloven i 2003 blev der
bl.a. etableret eksterne bestyrelser kombineret med større
frihed og ansvar til universiteterne for at drive de bedste
uddannelser. Forslagsstillerne har tillid til, at universiteterne
selv inden for universitetslovens rammer kan udvikle en samlet
profil for undervisnings- og prøveformer inden for de
eksisterende rammer uden regeringens ideologiske indblanding.
Det er en stor styrke for det danske uddannelsessystem, at der
findes forskellige uddannelsesformer med forskellige
undervisningsmetoder og dermed også forskellige
prøveformer, således at der uddannes studerende med en
meget bred vifte af kompetencer. En række aftagervirksomheder
og brancheorganisationer for virksomhederne har da også taget
afstand fra regeringens gammeldags opfattelse af undervisnings- og
prøveformer og har advaret regeringen mod at afskaffe
gruppeprøver og projektorienteret undervisning.
Med forslagets punkt 2
ønsker forslagsstillerne at tage regeringens eget
oplæg til modernisering af prøver, eksamener og
karakterer fra 2004 alvorligt - et oplæg, der efter
ministerskiftet ved valget i 2005 tilsyneladende er blevet glemt,
men som undervisningsministeren henviser til i svaret af 22.
december 2005 på spørgsmål nr. S 1529 om
censorinstitutionen, og som derfor må forventes stadig at
være regeringens politik. Samtidig ønsker
forslagsstillerne, at udviklingsarbejdet også tager stilling
til kvalitetssikring af de afholdte eksamener og prøver
f.eks. gennem ekstern censur. Regeringen har taget skridt til at
indskrænke ekstern censur, da regeringen mener, det er for
omkostningsfyldt. Det vil være en vidtgående
ændring af dels de studerendes retsstilling, dels
kvalitetssikringen af de enkelte uddannelser, hvis den eksterne
censur indskrænkes.
I oplægget fremlægger regeringen en række
overordnede og tværgående kriterier og principper for
en gennemgang og modernisering af prøve- og
eksamensordningerne på ressortministeriernes
uddannelsesområder. Ikke alle kriterier og principper
tænkes anvendt med samme vægt overalt i
uddannelsessystemet, men den bevægelse og bestræbelse,
som de samlet betegner, forventes gennemført overalt uanset
uddannelsesområdets karakter.
I regeringens oplæg slås det fast, at målet
for moderniseringsprocessen er, at »prioritere
prøveanvendelsen til fordel for dokumentationen af de
væsentligste mål og kompetencer og sikre, at
dokumentationen er dækkende for den enkelte
uddannelse.«
I oplægget annoncerer regeringen at ville
»gennemføre en analyse af, om forskellige
prøveformer giver forskellige resultater, herunder om
gruppevis eksamination og bedømmelse, hvor det forekommer,
kan retfærdiggøres over for individuel eksamination
eller bedømmelse«. Hverken denne analyse eller de
annoncerede brugerundersøgelser har forslagsstillerne
stiftet bekendtskab med, og der er heller ikke fra hverken
undervisningsministeren eller videnskabsministeren henvist til en
sådan analyse ved de åbne samråd, der er afholdt
om regeringens forbud mod gruppeprøver.
Forslagsstillerne ønsker at følge op på
regeringens egne mål fra oplægget om, at
»Målene for uddannelsen er ofte bredere end summen af
mål for de enkelte fag. Der kan være mål for
nøglekompetencer, som elever/studerende skal opnå i
uddannelsesforløbet og kunne dokumentere i forbindelse med
én eller flere prøver. Anvendelsen og
tilrettelæggelsen af prøver skal derfor være
dækkende for det samlede billede af centrale og
væsentlige mål og kompetencer, som uddannelsen skal
omfatte«.
Et udviklingsarbejde vil samtidig kunne evaluere erfaringer
med at arbejde selvstændigt med it,
informationssøgning m.v. som kompetencer, der også
skal kunne indgå i nye prøve- og eksamensformer. Her
tænkes ikke på udbredelsen af såkaldte
multiple-choice-prøver, men netop på det brede
læringsperspektiv, hvor anvendelse af f.eks. internettet som
informationskilde er en integreret del af arbejds- og samfundslivet
og derfor også bør afspejle sig i prøve- og
eksamensformerne.
Forslagsstillerne ønsker desuden med punkt 2, at
udviklingsarbejdet undersøger sammenhængen mellem
prøveformer og undervisningsformer. I 2002
gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en evaluering
af folkeskolens afgangsprøver, herunder gruppeprøven
i mundtlig matematik. En prøveform som
undervisningsministeren nu har forbudt. Her var der ingen
bemærkninger om at ændre muligheden for mundtlige
prøver. På side 101 i evalueringen kan læses:
»Der er tilfredshed med den mundtlige matematikprøve,
som nogle lærere mener i høj grad afspejler den
daglige undervisning, mens andre mener den påvirker
undervisningen positivt med elevaktiverende arbejdsformer og
samarbejde mellem elever.«
»Evalueringsgruppen finder det er positivt at der
på så mange skoler er en udvikling i gang med hensyn
til at integrere den mundtlige matematik i den daglige undervisning
og lade eleverne samarbejde i matematikundervisningen.
Evalueringsgruppen må samtidig konstatere at der er en del
matematiklærere der endnu ikke har indarbejdet disse
elementer i deres undervisning.«
Der synes således at kunne afledes en overhængende
risiko for, at undervisningen ikke udvikler sig i retning af mere
elevaktiverende former m.v., når der ikke længere er en
påvirkning fra prøveformen, fordi gruppeprøver
forbydes.
Det har ved de åbne samråd, der har været
afholdt om regeringens forbud mod gruppeprøver, været
diskuteret, om forbuddet mod gruppeprøver vil påvirke
brugen af og interessen for gruppearbejde, udarbejdelse af
fælles projektopgave og lign. i selve undervisningen.
Både undervisningsministeren og videnskabsministeren har
erklæret sig som stærke tilhængere af
gruppearbejde, gruppeprojekter m.v. i undervisningen som et
væsentligt bidrag til, at elever og studerende erhverver
centrale kompetencer som samarbejdsevne, herunder evne til at
samarbejde på tværs af faglighed osv.
Regeringen fremhæver da også følgende i
oplægget om modernisering af eksamener, prøver og
karakterer:
»Det er velkendt, at prøver og eksamen
øver indflydelse på undervisningens
tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er derfor
vigtigt, at prøverne indrettes på en måde, der
giver en positiv og inspirerende tilbagevirkende effekt på
undervisningen og bidrager til at målrette
læreprocessen.«
Og regeringen fortsætter:
»Det er en forudsætning, at prøverne
tilrettelægges og anvendes med henblik på uddannelsens
væsentligste mål og derved understøtter det
fokus, som er det særegne og væsentlige i
uddannelsessammenhængen. Prøvernes indretning og
anvendelse kan og bør stimulere meget forskellige
dimensioner i undervisningen. Det gælder fordybelse,
perspektivering, kreativitet, problemløsning, paratviden,
færdigheder - såvel på teoretisk som på
praktisk plan og i anvendelsesorienterede kombinationer. Den
enkelte prøve kan næppe på én gang
spænde over mange dimensioner, men i det omfang flere
dimensioner indgår i uddannelsesmålene, bør det
afspejles i sammensætningen af prøverne.
Der må endvidere gives plads for prøver, som er
virkelighedsnære og praksisorienterede. Prøvernes
indretning og anvendelse bør tage farve af de situationer,
som de fleste elever og studerende møder senere i livet - i
deres uddannelsesforløb, arbejdsliv og andre
sammenhænge. Det vil sige, at nogle af prøverne skal
sætte eksaminanden i en anvendelsessituation, fx med relation
til erhvervskompetence. I det omfang krav i denne retning
indgår i uddannelsesmålene, bør det afspejles i
prøverne.
I den videre udvikling af prøveformerne er der behov
for at inddrage større viden om prøve- og
eksamenssystemets funktion, både i forhold til aftagerne og i
forhold til de enkelte elever, kursister og
studerende.«
Forslagsstillerne kunne næsten ikke have formuleret det
bedre selv, hvorfor der forventes bred tilslutning til dette
beslutningsforslag fra Folketingets partier.
Økonomi m.v.
Iværksættelsen af udviklingsprogrammet
aktualiseres af de ret store midler, der bruges på
prøver og eksamener, især set i lyset af, at langt,
langt de fleste uddannelser oplever, at der er for få midler
til at gennemføre tilfredsstillende undervisning.
Undervisningsministeren oplyser således i svaret af 20.
december 2005 på spørgsmål nr. S 1457, at man
skønner, at udgifterne udgør ca. 5 pct. af midlerne
til uddannelse. Dette skøn bygger på en
undersøgelse fra 2000, hvoraf det fremgik, at der blev
anvendt 1.093 mio. kr. til eksamen i 1998 (2005-prisniveau),
svarende til ca. 5 pct. Dertil kommer lønudgifter til
rettetid, udgifter til censorer m.v. Undersøgelsens tal ses
i bilag 1, der stammer fra svaret på spørgsmål
nr. S 1457. Det vurderes af ministeren, at andelen af
undervisningsudgifterne, der medgår til eksamensafholdelse,
ikke har ændret sig væsentligt siden da.
Det kan samtidig ses af tabellen i bilag 1, at der er ganske
store udsving i, hvor store midler der bruges til prøver og
eksamener. Også dette må vække til eftertanke og
gøres til genstand for undersøgelser i regi af
udviklingsprogrammet for at se, om der kan overføres god
praksis m.v.
Forslagsstillerne har ikke lagt sig fast på den
økonomiske ramme for udviklingsprogrammet, men finder det
sandsynligt, at det kan finansieres inden for
Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets rammer. Det
væsentligste bidrag fra Undervisningsministeriet og
Videnskabsministeriet er at give tilstrækkelig frihed fra
eksisterende regler samt at sikre erfaringsopsamling og
koordinering. Forslagsstillerne finder det væsentligt, at
udviklingsprogrammets formål fastholdes at være at
udvikle, kvalificere og konsolidere eksamens- og prøveformer
i forhold til uddannelsers samlede mål og de mere
specialiserede faglige formål.
Udviklingsprogrammet bør udformes i sparring med en
faglig følgegruppe med repræsentanter for skoler og
uddannelsesinstitutioner, censorinstitutioner, EVA, relevante
forskere m.fl. Der bør være en samlet afrapportering
fra udviklingsprogrammet i 2009.
Bilag 1
Lønudgifter til eksamen og
rettetid
Skriftlig fremsættelse
Christine Antorini
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om frihed
til eksamensformer, herunder gruppeprøver, i
uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer.
(Beslutningsforslag nr. B 28).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.