B 21 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af folkeoplysningsloven, så religiøse
forkyndere ikke kan modtage økonomisk tilskud.
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af folkeoplysningsloven,
så religiøse forkyndere ikke kan modtage
økonomisk tilskud
Folketinget pålægger regeringen inden
folketingsårets udgang at fremsætte forslag til lov om
ændring af lov om folkeoplysning, således at det
direkte i loven præciseres, at der ikke må gives
folkeoplysningsmidler til gudsdyrkelse, sådan som det har
været set i visse kommuner, hvor moskeer og islamiske
foreninger har modtaget støtte til fredagsbøn og
anden gudsdyrkelse.
Bemærkninger til forslaget
I 2006 udbetalte Århus Kommune efter
folkeoplysningsloven omkring 140.000 kr. til Foreningen Lighed og
Broderskab, som anvendte midlerne til husleje, børne- og
ungdomsaktiviteter og koranskole. Dette var på trods af, at
foreningens medlemmer opfordrer muslimer til ikke at stemme eller
stille op til byråds- og folketingsvalg, idet man henviser
til, at det er uislamisk. Forslagsstillerne finder det
stødende mod de grundlæggende tanker bag
folkeoplysning, at man i Danmark, hvor man har en lang tradition
for demokrati og folkeoplysning, skal bruge skattekroner på
en religiøs organisation, der ikke anerkender demokratiet,
og som opfordrer medlemmer til boykot af dette. Det er på
denne baggrund, forslagsstillerne ønsker
folkeoplysningsloven præciseret, så religiøs
forkyndelse ikke kan være et gyldigt formål at få
folkeoplysningsmidler til.Baggrunden for forslaget er, at en
socialdemokratisk byrådskandidat ifølge JP Århus
den 8. april 2006 råbte vagt i gevær efter
kommunalvalgkampen i 2005, hvor valgdeltagelsen havde været
historisk lav i Gellerupområdet. Han opfordrede Århus
Kommune til at standse udbetalingerne til foreningen, som havde
konfronteret ham under valgkampen og dér sagt, at det var
uislamisk at deltage i valget. Kandidaten sagde dengang, at
foreningen ødelagde alt det gode integrationsarbejde, som
mange andre foreninger lagde i området.
Forslagsstillerne tilslutter sig denne bekymring og
fremhæver det groteske i, at vi med folkeoplysningsmidler
støtter en udstødelse af de muslimer, der gerne vil
være demokrater, ved at give penge til de bedehuse, der
prædiker for en tilværelse som i Mellemøsten.
Der er således behov for, at loven præciseres, så
disse bedehuse ikke opnår tilskud.
Århus Byråd har efterfølgende vedtaget, at
der ikke gives penge fra folkeoplysningspuljen til religiøse
foreninger. Det står efter beslutningen ikke helt klart, i
hvilken udstrækning en forening må bevæge sig ind
på aktiviteter med et religiøst indhold, idet dette
vil kræve en konkret vurdering, som folkeoplysningsudvalget
må foretage fra gang til gang. Men beslutningen viser, at man
i stigende omfang oplever problemer med muslimske sammenslutninger,
der ønsker at anvende folkeoplysningsmidler til
religiøse formål, herunder altså formål,
der er direkte i strid med de demokratiske grundbetingelser.
Efterfølgende har en brugergruppe i Århus
Kommunes folkeoplysningsudvalg udtalt, at der skal være en
systematisk kontrol af de foreninger, der modtager penge. Gruppen,
som bl.a. består af aftenskoler, idrætsforeninger og
handicaporganisationer, vil have strammet reglerne, så det
bl.a. sikres, at religiøse foreninger ikke får
kommunalt tilskud til bøn og gudsdyrkelse, som efter
forslagsstillernes opfattelse ikke bør være et
folkeoplysningsanliggende. Rapporten anbefaler således
konkret, at tilskuddet reduceres, såfremt der er tale om
gudsdyrkelse. I forbindelse med denne anbefaling blev det klart, at
Århus Kommune fortolkede folkeoplysningsloven anderledes end
en række andre kommuner, herunder København, som anser
fredagsbøn for gudsdyrkelse og derfor ikke giver
støtte til moskeer gennem folkeoplysningsloven.
Århus Kommune har efterfølgende ændret sin
praksis på linje med, hvad der kendes fra Københavns
Kommune. Dette understreger imidlertid blot behovet for at
præcisere i loven, at der ikke kan gives penge til
gudsdyrkelse, som i de konkrete tilfælde særlig har
syntes at være muslimske bedehuse.
Der findes allerede i dag en række muligheder for at
finansiere frikirker, herunder mulighed for momsfritagelse og andre
gunstige økonomiske vilkår. Bevægelser eller
foreninger, hvor forkyndelsen af religion indgår som det
bærende element, skal derfor fremover afskæres fra at
modtage folkeoplysningsmidler. Sådanne religiøse
foreninger må henvises til her, således at
folkeoplysningsmidler fastholdes til folkeoplysende virksomhed - de
skal ikke finansiere religiøs forkyndelse. Her tænkes
naturligvis ikke på eksempelvis spejderbevægelserne
el.lign., hvor en aftenbøn el.lign. kan afrunde en dags
aktiviteter. Der tænkes specifikt på de foreninger og
sammenslutninger, som har den religiøse forkyndelse i
hovedfokus, sådan som det bl.a. har været set med
Foreningen Lighed og Broderskab i Århus.
Folketinget pålægger med vedtagelsen af dette
beslutningsforslag regeringen inden folketingsårets udgang at
fremsætte et lovforslag, som præciserer dette forhold
direkte i folkeoplysningsloven, således at ingen kommuner kan
tildele folkeoplysningsmidler til religiøs
forkyndelse.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af folkeoplysningsloven, så religiøse
forkyndere ikke kan modtage økonomisk tilskud.
(Beslutningsforslag nr. B 21).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.