B 3 Forslag til folketingsbeslutning om en maksimal klassekvotient på 24 på ungdomsuddannelserne.

Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2007-08 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 11-10-2007

Fremsat: 11-10-2007

Beslutningsforslag som fremsat

20071_b3_som_fremsat (html)

B 3 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om en maksimal klassekvotient på 24 på ungdomsuddannelserne.

Forslag til folketingsbeslutning

om en maksimal klassekvotient på 24 på ungdomsuddannelserne

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der maksimalt er 24 elever i en klasse på ungdomsuddannelserne.


Bemærkninger til forslaget

 

Klassekvotienten på de danske ungdomsuddannelser er alarmerende høj. På alt for mange skoler er der i dag proppet alt for mange unge ind i hver klasse i forhold til lokalernes fysiske kapacitet og i forhold til muligheden for at gennemføre en fornuftig undervisning, hvor hver elev kan blive tilgodeset.


På handelsskolerne er der ofte over 30 elever i en klasse ved starten af undervisningsåret, som det eksempelvis kommer til udtryk i artiklen »Handelsgymnasiet bryder den sociale arv« fra Berlingske Tidende den 2. maj 2007. Dette problem har eksisteret i en årrække, og derfor er det nu tid til, at klassekvotienten sættes ned.


På gymnasierne har der tidligere været et reelt loft på 28 elever i en klasse. Overenskomsten fra 1999 mellem GL og Amtsrådsforeningen betød imidlertid, at det reelle loft blev fjernet. Flere gymnasier starter nu med over 30 elever i en klasse.


De fleste undervisningslokaler er imidlertid - specielt på institutioner fra 1960´erne og 1970´erne - kun bygget til 24 elever. Det betyder, at de eksisterende klassekvotienter i forvejen presser for mange unge sammen på for lidt plads.


Undervisningsministeriets bygningsreglement fra 1995 fastsætter en minimumsvolumen på 6 m3 pr. person i et klasseværelse. Hvis dette skulle overholdes på landets ungdomsuddannelser, ville det kræve en udvidelse af lokalerne eller nedsættelse af klassekvotienten.


Når der er for mange elever på for lidt plads, bliver muligheden for, at eleverne får den nødvendige differentierede undervisning, ikke særlig stor. Undervisningen risikerer at blive »fabriksundervisning«, og den enkelte elev har svært ved at komme til orde og risikerer at blive overset. Derfor er det vigtigt med mindre holdstørrelser. Enhedslisten mener, at der i traditionel klasseundervisning maksimalt må være 24 elever på et hold.


For at sikre de bedst mulige rammer for unges uddannelse foreslår Enhedslisten derfor, at Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der maksimalt er 24 elever i en klasse på de danske ungdomsuddannelser. Det er et mål, at en større del af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Skal dette projekt lykkes, kræver det en nedsættelse af klassekvotienten.


Det er vigtigt, at institutionernes pressede økonomi ikke forværres ved kravet om færre elever i klasserne. Institutionerne skal derfor have fuld økonomisk kompensation for nedsættelse af klassekvotienten. Forslagsstillerne mener altså ikke, at det er nok at institutionerne selv finder midler til nedsættelse af klassekvotienten, som det kommer til udtryk i den fungerende undervisningsministers svar på spørgsmål af 11. september 2007 (nr. S 6024), hvor ministeren til sidst skriver: »Det er fortsat op til den enkelte skole, om den ønsker at prioritere lavere holdstørrelser frem for andre formål.«










Skriftlig fremsættelse

Jørgen Arbo-Bæhr (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om en maksimal klassekvotient på 24 på ungdomsuddannelserne.

(Beslutningsforslag nr. B 3).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.