L 6 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat.

(Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 04-10-2006

Fremsat: 04-10-2006

Lovforslag som fremsat

20061_l6_som_fremsat (html)

L 6 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug).

Fremsat den 4. oktober 2006 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

(Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug)

 

§ 1

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 26. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, 3. pkt., ændres »9 promillepoint« til: »9,7 promillepoint«.

2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »13 promille« til: »12,3 promille«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 3

Stk. 1. Staten yder for skatteåret 2007 et særligt tilskud til de kommuner, der lider et provenutab som følge af ændringen i § 2, stk. 1, 3. pkt., og § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, som affattet ved denne lovs § 1.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om beregning og udbetaling af det særlige tilskud.

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsniveauet for kommuner for tilskudsåret 2007, jf. § 26 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indgår provenuet af grundskyld inklusiv det særlige tilskud som opgjort efter stk. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Som led i EU€™s landbrugsreform er de direkte EU-tilskud til landbruget i 2005 og 2006 blevet reduceret. Det fremgår af regeringsgrundlaget »Nye mål«, at »I takt med reduktionen af EU-tilskuddene til landbruget nedsættes dansk landbrugs indenlandske omkostninger gennem en nedsættelse af beskatningen af landbrugets produktionsjord. « På den baggrund er jordbrugserhvervets indenlandske omkostninger blevet sat ned med et beløb, der svarer til reduktionen af EU-tilskuddene, gennem en lavere beskatning af produktionsjord. Dette er sket ved tidligere ændringer af lov om kommunal ejendomsskat.

I 2007 reduceres de direkte EU-tilskud med yderligere ca. 59,5 mio. kr., hvorfor det foreslås, at nedsætte grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug med 0,7 promillepoint fra og med 2007. På finanslovforslaget for 2007 er der afsat et beløb til dækning heraf.

Kommunerne vil blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldpromillen i 2007 med et beløb, der svarer til reduktionen af EU-tilskuddene. Med nedsættelsen af grundskyldpromillen sker der i 2007 en samlet lettelse af jordskatterne for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug på ca. 59,2 mio. kr.

For 2008 og frem forventes provenutabet at indgå i de økonomiske forhandlinger med kommunerne.

2. Gældende ret

Af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme er foretaget ansættelse af grundværdien, svares til kommunen en afgift, der benævnes grundskyld.

Grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi.

Efter de gældende regler skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget fastsætte grundskyldpromillen, der skal udgøre mindst 16 og højst 34.

Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 9 promillepoint lavere end den af kommunalbestyrelsen fastsatte grundskyldpromille.

I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 13 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås grundskyldpromillen for ejendomme, der efter § 33, stk. 1, i vurderingsloven, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug nedsat med 0,7 promillepoint.

Det har været regeringens ønske at ligestille skovbruget med landbruget på jordskatteområdet. En sådan ligestilling blev gennemført ved lov nr. 1397 af 21. december 2005 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, da den amtskommunale grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage eller skovbrug blev nedsat fra henholdsvis 1,5 promille og 10 promille til 1 promille. Med lovforslaget foreslås denne ligestilling fastholdt således, at den samlede kompensation på i alt ca. 59,2 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt mellem ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage eller skovbrug, ved at reducere grundskyldpromillen på produktionsjord.

Der ydes de berørte kommuner kompensation for provenutabet. Det foreslås, at staten for 2007 kompenserer de berørte kommuner individuelt for deres tab som følge af nedsættelsen af grundskyldpromillen. Fra 2008 vil virkningen af provenutabet indgå i de provenuskøn over grundskylden, der ligger til grund for forhandlingerne om den kommunale økonomi.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget indebærer, at kommuner, hvori der er ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug får et årligt mindreprovenu fra grundskyld. Det samlede provenutab er anslået til ca. 59,2 mio. kr. Til gengæld får såvel kommuner som staten isoleret set et merprovenu fra indkomstskatten som følge af lavere fradrag for betalt grundskyld.

Samlet set påvirkes indkomstskatteprovenuet dog ikke af nedsættelsen af grundskylden og det reducerede EU-tilskud til landbruget.

Staten yder i 2007 de berørte kommuner en individuel kompensation for provenutabet, der er anslået til ca. 59,2 mio. kr. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om beregning og udbetaling af det særlige tilskud. Der vil blive sigtet mod, at det samlede kompensationsbeløb kan udbetales til de enkelte kommuner den 1. september 2007 og at der i det efterfølgende år foretages en regulering af de udbetalte tilskud. Den individuelle kompensationsordning gælder alene for 2007. Herefter vil virkningen af provenutabet indgå i de provenuskøn over grundskylden, der ligger til grund for forhandlingerne om den kommunale økonomi.

Der vil ligeledes blive tale om en vis statslig administration i 2007 i forbindelse med udbetaling af tilskud til kommunerne til dækning af provenutabet som følge af grundskyldsnedsættelsen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, med 0,7 promillepoint, indebærer en lempelse af de samlede udgifter til ejendomsskatter for disse ejendomme, der for 2007 er skønnet til ca. 59,2 mio. kr. Idet der er fradrag for betalt grundskyld, vil nedsættelsen kunne medføre højere indkomstskattebetaling, der dog modsvares af en lavere indkomstskattebetaling som følge af det reducerede EU-tilskud.

Der er ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Tidligere nedsættelser af den amtskommunale grundskyldpromille og loft over den kommunale grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug er blevet notificeret for Europa-kommissionen i medfør af EU-rettens statsstøtteregler.

Ved lov nr. 1397 af 21. december 2005 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug) nedsattes den amtskommunale grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage eller skovbrug fra henholdsvis 1,5 promille og 10 promille til 1 promille. Denne lov blev notificeret for Europa-kommissionen i medfør af EU-rettens statsstøtteregler. Europa-kommissionen havde ingen indvendinger mod nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille, da foranstaltningen ikke opfylder selektivitetskravet i traktatens artikel 87, stk. 1, og således ikke udgør statsstøtte, jf. statsstøttesag nr. 214/2006 af 2. juni 2006.

Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at notificere en yderligere nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug for Europa-kommissionen.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Dansk Landbrug, Landbrugsraadet og Dansk Skovforening.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Eventuelt højere indkomstskatteprovenu som følge af mindre fradrag for betalt grundskyld

Et årligt provenutab, der for 2007 er beregnet til ca. 59,2 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

En midlertidig statslig meradministration som følge af udbetaling af tilskud til kommunerne

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lempelsen af grundskyldbetalingen for ejere af ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, der for 2007 er beregnet til ca. 59,2 mio. kr.

Eventuelt højere indkomstskat som følge af mindre fradrag for betalt grundskyld

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Det vurderes ikke at være nødvendigt at notificere en yderligere nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug for Europa-kommissionen i medfør af EU-rettens statsstøtteregler, da Europa-kommissionen i statsstøttesag nr. 214/2006 har konkluderet, at en nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug ikke udgør statsstøtte

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Som led i EU€™s landbrugsreform reduceres den direkte EU-støtte til landbruget. Dette medfører, at støtten til dansk landbrug skønnes permanent reduceret med ca. 168 mio. kr. i 2005, yderligere ca. 70 mio. kr. i 2006 og yderligere ca. 59,5 mio. kr. i 2007.

På baggrund af reduktionen af den direkte støtte til landbruget på ca. 59,5 mio. kr. i 2007 foreslås det, at grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug nedsættes med 0,7 promillepoint.

Nedsættelsen af grundskylden skønnes at give en samlet lempelse af ejendomsskatterne for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug på ca. 59,2 mio. kr.

Den samlede lempelse af ejendomsskatterne for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug fordeler sig med ca. 56,9 mio. kr. for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage og med ca. 2,3 mio. kr. for ejendomme, der må anses for benyttet til skovbrug.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1 , at der ydes kommunerne kompensation for provenutabet som følge af ordningen med nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Det foreslås, at staten for 2007 kompenserer de berørte kommuner individuelt for deres tab som følge af nedsættelsen af grundskyldpromillen. Fra 2008 vil virkningen af provenutabet indgå i de provenuskøn over grundskylden, der ligger til grund for forhandlingerne om den kommunale økonomi.

Det fremgår af stk. 2 , at der vil blive fastsat nærmere regler for udformningen af kompensationsordningen.

Ordningen forventes tilrettelagt således, at kommunerne på grundlag af beregningen af nedsættelser af grundskyld for den enkelte ejendom indberetter den samlede nedsættelse i kommunen for skatteåret 2007 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herefter udbetaler det samlede kompensationsbeløb i 2. halvår 2007. Kommunerne skal efter tilskudsårets udløb indsende en af kommunens revision attesteret endelig opgørelse over den samlede nedsættelse som følge af ordningen. Herefter foretages en eventuel efterregulering af de udbetalte kompensationsbeløb. Der foretages herefter ikke yderligere efterregulering.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at de enkelte kommuner i 2007 får beregnet tilskuds- og udligningsbeløb uden hensyntagen til nedsættelsen af grundskyldpromillen. Til gengæld får kommunerne tilsvarende beregnet kompensationen ud fra det fulde provenu.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

§ 1

 

 

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 26. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

1. I § 2, stk. 1, 3. pkt., ændres »9 promillepoint« til: »9,7 promillepoint«.

§ 2, stk. 1, 3. pkt. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 9 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt.

 

§ 2, stk. 1, 3. pkt. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 9,7 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt.

 

 

2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres » 13 promille« til: »12,3 promille«.

Stk. 2. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 13 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.

 

Stk. 2. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 12,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.