L 40 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love. (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet).

Fremsat den 5. oktober 2006 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love

(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 569 af 24. juni 2005 og senest ved § 2 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 80, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 80, stk. 2, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

3. I § 80 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

4.§ 86 ophæves.

5.§ 91, stk. 1, affattes således:

»Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljøklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter lovens kapitel 4-6 og 8 samt afgørelser truffet i medfør af §§ 25 eller 82 samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b og 72, når disse afgørelser vedrører sager efter lovens kapitel 4-6 og 8 samt afgørelser truffet i medfør af §§ 25 eller 82.«

§ 2

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 48, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution eller andre statslige myndigheder« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 48, stk. 2, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

3. I § 48 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 3

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret bl.a. ved lov nr. 1273 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 570 af 24. juni 2005 og senest ved § 6 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 5 affattes således:

» § 5. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelser ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

2. § 71 a ophæves.

3.§ 75, stk. 1, affattes således:

»Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter denne lov samt miljøministerens afgørelse efter § 29, stk. 2 og 4, og § 32, beslutninger efter §§ 37 og 38, jf. § 40, stk. 2, samt afgørelser i konkrete sager efter kapitel 8 kan påklages til det miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, jf. dog § 76. § 102, § 104, stk. 1 og 2, § 105, § 106 og § 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.«

§ 4

I lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), som ændret ved § 1 i lov nr. 570 af 24. juni 2005 og ved § 9 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod de i stk. 2 nævnte forslag. For de i § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte forslag fastsættes en frist på 8 uger.«

2. I § 50, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

3. I § 50 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 5

I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret bl.a. ved lov nr. 568 af 24. juni 2005 og senest ved § 7 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 59, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 59, stk. 2, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

3. I § 59 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

4.§ 60 ophæves.

§ 6

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 9 a, stk. 2, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

3. I § 9 a indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 7

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.

2. I § 70, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

3. I § 70, stk. 2, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

4. I § 70 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 8

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 78, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 78 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

3.§ 84, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved klage efter stk. 2, nr. 2 og 3, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.«

§ 9

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 571 af 24. juni 2005 og senest ved § 12 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 52, stk. 3, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 52, stk. 4, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

3. I § 52 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 3.«

§ 10

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 91 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 26, stk. 1, udgår »eller efter bemyndigelse af en styrelse, jf. § 38,«.

2. I § 38, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

3. I § 38, stk. 2, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

4. I § 38 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 11

I lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989, som ændret ved § 67, stk. 1, nr. 7, i lov nr. 388 af 6. juni 1991, § 12 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, § 40 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 7 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 d, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 10 d, stk. 2, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

3. I § 10 d indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

4. I § 10 e, stk. 1, udgår »eller efter bemyndigelse af en styrelse, jf. § 10 d,«.

5.§ 11, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelser, told- og skatteforvaltningen og tinglysningsmyndigheder skal afgive indberetning til miljøministeren, hvis de kommer til kundskab om virksomhed, der kan være omfattet af § 1. Kommunalbestyrelser skal tillige afgive indberetning til miljøministeren, når en ejendom ikke udnyttes efter et meddelt påbud.«

§ 12

I lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker, som ændret ved § 4 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, § 18 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 og § 6 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 14 a affattes således:

»§ 14 a. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. «

§ 13

I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 18. august 2004, som ændret ved § 35 i lov nr. 535 af 24. juni 2005 og § 4 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.§ 45 affattes således:

»§ 45. Miljøministeren foretager i samarbejde med øvrige berørte myndigheder en løbende overvågning af områdets udvikling og benyttelse.«

2.§ 48 affattes således:

»§ 48. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 14

I lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, som ændret ved § 22 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og § 9 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 43 ændres »styrelse under ministeriet eller anden offentlig myndighed eller institution« til: »under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 43 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

3. I § 61, stk. 1, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

§ 15

I lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed«.

2. I § 13, stk. 2, ændres »fastlægge« til: »fastsætte«, og »indbringes for ministeren« ændres til: »påklages«.

3. I § 13 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 16

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002, som ændret bl.a. ved lov nr. 565 af 24. juni 2005 og senest ved § 5 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 27 affattes således:

» § 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Stk. 4. Efter forhandling med den pågældende minister kan miljøministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.«

2.§ 34, stk. 1, affattes således:

»Afgørelser efter § 8 truffet af miljøministeren og vilkår fastsat i medfør af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 3, til sikring af det ydre miljø i Beskæftigelsesministeriets afgørelser om klassifikation af laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg kan påklages til det miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. § 102, § 104, stk. 1 og 2, § 105, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 106, stk. 1-3, og § 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.«

§ 17

I lov nr. 493 af 1. juli 1998 om Skjern Å Naturprojekt, som ændret ved § 6 i lov nr. 466 af 7. juni 2001 og § 5 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 17, stk. 2, ændres »indbringes for anden administrativ myndighed« til: »påklages«.

3. I § 17 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 18

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, som ændret ved § 16 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, § 19 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og § 10 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 49, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 49, stk. 3, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

3. I § 49 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 19

I lov om støtte til de små øsamfund, jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 5. juli 2002, som ændret ved § 23 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 17 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til: »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

2. I § 5, stk. 2, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.

3. I § 5 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 20

I lov nr. 476 af 7. juni 2001 om kolonihaver foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Klage, søgsmål og administrative bestemmelser«.

2. Efter § 13 indsættes i kapitel 6 :

» § 13 a. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 21

I lov af 27. januar 1852 om Domaineeiendommes Afhændelse foretages følgende ændring:

1. Efter § 5 indsættes:

» § 6. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 22

I lov nr. 410 af 14. juni 1995 om anvendelse af Frøstruplejren, som ændret ved § 8 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indtil den 31. december 2007 fortsat overlade varetagelsen af opgaver efter lovens § 1, nr. 4, § 3, nr. 2, og § 5, nr. 4, som før 1. januar 2007 hørte under kommunalbestyrelsen, til et kommunalt fællesskab i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget er en opfølgning på kommunalreformen. Forslaget indeholder bestemmelser om ophævelse af den adgang, som kommunerne har i dag til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber på tre af Miljøministeriets lovområder.

Herudover indeholder lovforslaget forslag til en række i det væsentlige ens ændringer i delegationsbestemmelserne i 22 love på Miljøministeriets område. Ændringerne skal bl.a. give et sikkert juridisk grundlag for at henlægge en række ministerbeføjelser til de syv lokale miljøcentre under Miljøministeriet. Herudover sikrer lovforslaget, at miljøministeren fortsat kan henlægge opgaver til de sektorforskningsinstitutioner, som i dag henhører under Miljøministeriet, men som der pågår overvejelser om at flytte organisatorisk til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Endelig foretages der med lovforslaget mindre konsekvensrettelser i enkelte love, som skulle have været foretaget i forbindelse med kommunalreformændringerne af de pågældende love.

Lovforslaget indeholder en del nyaffattelser af bestemmelserne i stedet for forslag til ændringer af den gældende formulering af bestemmelserne. Dette skyldes lovtekniske årsager. De berørte bestemmelser er blevet ændret flere gange i en række love fra 2005, som gennemfører kommunalreformen. Disse ændringer træder imidlertid først i kraft sa mtid ig med dette lovforslag den 1. januar 2007. Med henblik på at undgå tvivl om bestemmelsernes udformning efter 1. januar 2007 foreslås bestemmelserne nyaffattet. Der henvises til nyaffattelserne i § 1, nr. 5, § 3, nr. 1 og 3, § 4, nr. 1, § 8, nr. 3, § 11, nr. 5, § 12, nr. 1, § 13, nr. 1 og 2, samt § 16, nr. 1 og 2.

2. Om ophævelse af adgangen til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber

2.1 Baggrunden for forslaget

Med kommunalreformen skabes nye stærke kommuner med en større faglig bæredygtighed. De allerfleste konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver samles i kommunerne, således at kommunerne bliver hovedindgangen til den offentlige sektor for borgere og virksomheder. Der skabes herved bedre grundlag for en mere klar ansvarsfordeling og dermed en mere overskuelig forvaltningsstruktur for borgerne. Dette gælder også på miljøområdet. Kommunerne er således ved reformen også på dette område tillagt en række nye, hidtidige amtskommunale, opgaver.

Det er regeringens holdning, at kommunalreformen med større kommuner, samling af opgaver og medarbejdere og indførelse af en kvalitetsstyringsordning vil ruste kommunerne til at klare deres myndighedsopgaver selv. Kommunalreformen mindsker således behovet for kommunale samarbejder til udøvelse af myndighedskompetence, og det vil efter regeringens opfattelse ikke være nødvendigt fortsat at lade myndighedsopgaver på miljøområdet blive varetaget i kommunale fællesskaber, da kommunerne efter kommunalreformen bliver fagligt mere bæredygtige.

Der er i dag mulighed for at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber godkendt efter § 60 i lov om kommunernes styrelse på tre af Miljøministeriets lovområder, nemlig miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og jordforureningsloven.

Opretholdelse af disse bestemmelser ville medføre, at kommunernes adgang til at overføre myndighedsopgaver til kommunale fællesskaber pr. 1. januar 2007 vil blive udvidet med de nye opgaver, som kommunerne med kommunalreformen overtager på de tre lovområder.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne bag kommunalreformen at etablere nye muligheder for, at kommunerne kan overlade myndighedsopgaver på miljøområdet til kommunale fællesskaber. Under hensyn til at de opgaver på miljøområdet, som kommunerne med kommunalreformen overtager fra amtskommunerne, er mere komplekse end de hidtidige kommunale opgaver, er det regeringens opfattelse, at heller ikke de eksisterende kommunale myndighedsopgaver på miljøområdet fremover bør kunne varetages i kommunale fællesskaber.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne om kommunale fællesskabers mulighed for at varetage myndighedsopgaver på miljøområdet ophæves.

Der henvises til ændringerne i § 1, nr. 4, § 3, nr. 2, og § 5, nr. 4.

2.2 Kommunernes eksisterende muligheder for at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber på miljøområdet

Efter § 60 i lov om kommunernes styrelse kræver aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven, godkendelse fra den kommunale tilsynsmyndighed. Sådanne samarbejder benævnes, når der ved samarbejdsaftalen etableres et selvstændigt styrelsesorgan, kommunale fællesskaber. Kommunale fællesskaber har selvstændig kompetence og udøver ikke funktioner på kommunernes vegne efter delegation. Dette indebærer bl.a., at i tilfælde, hvor et kommunalt fællesskab har fået kompetencen overdraget af kommunalbestyrelsen, kan kommunalbestyrelsen alene udøve den indflydelse på udøvelsen heraf, som dens indflydelse i fællesskabets styrende organer berettiger til. Det indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke kan tage stilling til klager over fællesskabets virksomhed.

I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kræver det særlige holdepunkter i lovgivningen at overføre kommunalbestyrelsens kompetence til udøvelse af myndighedsopgaver til et kommunalt fællesskab. Dette svarer til, hvad der efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger gælder for kommunalbestyrelsens delegation af myndighedsbeføjelser til en anden kommune og er begrundet i det forhold, at en fravigelse af den i lovgivningen fastlagte fordeling af ansvaret for udøvelse af myndighedskompetence kræver lovhjemmel.

Ved myndighedsopgaver eller myndighedsudøvelse forstås den virksomhed, som består i at regulere borgernes virksomhed, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger. Der er tale om en retligt bestemt virksomhed i modsætning til faktisk prægede handlinger, dvs. driftsopgaver. Dog findes visse faktiske handlinger, der utvivlsomt er myndighedsudøvelse. Dette omfatter i hvert fald brug af faktisk tvangsmagt, f.eks. faktiske tvangsindgreb og magtanvendelse. Det bemærkes, at miljøbeskyttelseslovens § 87, jordforureningslovens § 57, stk. 1, og vandforsyningslovens § 64 giver personer, der er bemyndiget hertil, adgang til bl.a. offentlige og private ejendomme i forbindelse med f.eks. undersøgelser i samme omfang, som myndighederne har.

Varetagelse af driftsopgaver i kommunale fællesskaber forudsætter ikke særlig lovhjemmel, og lovforslaget berører ikke mulighederne herfor.

På miljøområdet er overførsel af myndighedskompetence i dag mulig for så vidt angår opgaver efter vandforsyningsloven til ethvert kommunalt fællesskab, der er godkendt efter § 60 i den kommunale styrelseslov. Der er efter jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven mulighed for at lade kommunale fællesskaber (de tidligere kommunale miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder) varetage myndighedsopgaver.

De typer af myndighedsopgaver, der kan overdrages efter lovene, er for eksempel: afgørelseskompetence (tilladelser, dispensationer, påbud m.v.), tilsyn, udarbejdelse af f.eks. affaldsregulativer og lokale forskrifter (hønseregulativ, tomgangsregulativ m.v.) og sektorplanlægning (affaldsplanlægning, vandforsyningsplanlægning m.v.).

2.3 Kommunernes ressourceanvendelse for de tre lovområder

Ifølge de årlige tilsynsberetninger anvender kommunerne i dag godt 650 årsværk  i egen forvaltning til opgaver inden for de tre lovområder (samt til tilsyn med bræmmer efter vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter).

I forbindelse med kommunalreformen overføres godt 350 årsværk på de pågældende lovområder fra amterne til kommunerne. Det vil sige, at kommunerne - eksklusiv miljøsamarbejderne - vil råde over i alt ca. 1000 årsværk, hvor kommunerne i dag anvender godt 650 årsværk, og at hvor kommunerne i dag pr. kommune i gennemsnit anvender ca. 2,4 årsværk på opgaverne, vil de fremover kunne disponere over godt 10 årsværk i gennemsnit pr. kommune på området.

Hertil kommer, at kommunerne  i dag  anvender, hvad der svarer til  godt 200 årsværk i miljøsamarbejderne  og  knap 100 årsværk til »fremmede tjenesteydelser« (antageligt overvejende køb af analyser og andet laboratoriearbejde).

Der findes i dag (2003-tal) ifølge oplysninger fra KL knap 25 miljøsamarbejder. Kun få kommuner er ikke medlem af et miljøsamarbejde. Ca. 15 af miljøsamarbejderne er organiseret som § 60-selskaber (miljøcentre). Talangivelserne omfatter ikke fælleskommunale driftsselskaber (affaldsselskaber m.v.).

Samarbejderne er meget forskellige af størrelse, ligesom det er meget forskelligt, hvilke opgaver kommunerne overlader til miljøsamarbejderne at løse. Opgaverne strækker sig fra efteruddannelsesaktiviteter, erfaringsopsamling, juridisk bistand, vikarordninger, almindelig teknisk rådgivning til udførelse af praktisk tilsyn, sagsforberedende arbejde og i begrænset omfang tillige afgørelser. Enkelte miljøsamarbejder har også salg af laboratorieydelser. Afgørelseskompetencen varetages således helt overvejende af kommunernes egne administrationer. Samlet set udgør miljøtilsynet langt den største opgave for miljøsamarbejderne.

2.4 Forslagets formål og indhold

Lovforslaget indebærer, at kommunale fællesskaber afskæres fra at varetage myndighedsopgaver på miljøbeskyttelseslovens, jordforureningslovens og vandforsyningslovens område. Forslaget medfører således, at kommunerne hver især skal varetage alle kommunale myndighedsopgaver på miljøområdet. Dette gælder dog ikke, hvis der på helt specifikke områder er særskilt hjemmel til at bemyndige andre til at varetage myndighedsopgaver.

Hensigten er, at det er den enkelte kommune, der har myndighedsansvaret, og at det er de lokale kommunalpolitikere, der skal stå til ansvar over for borgerne.

Kommunerne bliver i kraft af kommunalreformen større og får derved den nødvendige faglige bæredygtighed til fremover selv at kunne varetage alle kommunale myndighedsopgaver. Dette skyldes bl.a., at de amtskommunale medarbejdere følger med opgaverne, og at der opnås synergier i opgavevaretagelsen ved en samling af flere opgaver inden for miljø- og naturområdet.

Forslaget berører alene muligheden for at lade myndighedsopgaver varetage i kommunale fællesskaber. Varetagelse af driftsopgaver i kommunale fællesskaber kræver ikke lovhjemmel og vil som hidtil kunne placeres i kommunale fællesskaber, herunder affaldsselskaber, vandværker og spildevandsanlæg. Endvidere vil kommunerne fortsat kunne etablere videnscentre og tværkommunalt samarbejder, når der ikke herved sker delegation eller overførsel af myndighedskompetence. Dette vil efter omstændighederne også kunne ske i form af kommunale fællesskaber.

Lovforslaget indebærer således, at det fremover er kommunerne, der selv skal træffe afgørelse i forbindelse med tilsyn med virksomhederne, udstede påbud eller meddele dispensationer. Kommunerne må således selv være ansvarlige for hele sagen, såvel for den del af sagsforberedelsen, der udgør en del af myndighedsudøvelsen, som for selve afgørelsen. Det er ikke herved udelukket, at kommunerne kan indhente rent teknisk-administrativ bistand eller sagkyndig bistand i forbindelse med sagsforberedelsen, når denne bistand har en rent faktisk og ikke retlig karakter. Det er imidlertid ikke muligt generelt at beskrive, hvilke opgaver, herunder hvilke dele af sagsforberedelsen, der er myndighedsudøvelse. Det beror på en helt konkret vurdering af hver enkelt sagstype og opgavens karakter.

I tilsynssager skal kommunen således eksempelvis selv fastlægge, hvem der skal føres tilsyn hos, og hvad der skal føres tilsyn med - f.eks. et landbrug - (er det hele landbruget, er det kun antal dyreenheder, er det møddingspladsen eller opbevaringen af kemikalier osv.). Herudover er det kommunen, der skal tage stilling til resultatet af tilsynet, herunder om det skal munde ud i en afgørelse samt indholdet af denne, og det er kommunen, der skal foretage de nødvendige vurderinger i sagen.

Et kommunalt fællesskab vil også efter lovforslagets ikrafttræden kunne udføre dele af tilsynsarbejdet, herunder den rent objektive konstatering af fysiske forhold og konstatering af, hvilke kemiske eller andre egenskaber en prøve eller lignende har.

Lovforslaget indeholder en overgangsperiode på et år, som giver kommunerne mulighed for frem til den 1. januar 2008 at overlade varetagelsen af myndighedsopgaver til kommunale fællesskaber. Overgangsreglerne giver dog ikke mulighed for at overlade de nye opgaver, som i henhold til kommunalreformen overføres til kommunerne fra 1. januar 2007 (de hidtidige amtskommunale opgaver) i kommunale fællesskaber. Overgangsreglen indebærer således, at eksisterende kommunale fællesskaber på miljøområdet indtil den 1. januar 2008 vil kunne varetage de myndighedsopgaver på de tre lovområder, der indtil den 1. januar 2007 hørte under kommunerne.

Overgangsperioden skal give de kommuner, der har indgået aftale om oprettelsen af det konkrete kommunale fællesskab tid til at overveje, om det kommunale fællesskab skal ophæves eller fortsættes under de nye lovgivningsmæssige rammer, ligesom overgangsperioden giver mulighed for at foretage en eventuel tilpasning af det kommunale fællesskabs vedtægter. Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel vedtægtsændring vil kræve forelæggelse for og godkendelse i samtlige deltagende kommunalbestyrelser samt tilsynsmyndighedens godkendelse. Herudover sikrer overgangsperioden, at kommunerne får tid til at sikre, at de råder over de nødvendige kompetencer under de nye forudsætninger.

Lovforslaget foreskriver ikke nedlæggelse af kommunale fællesskaber på miljøområdet. Som anført vil fællesskaberne kunne fortsætte også efter lovforslagets ikrafttræden og overgangsperiodens udløb. Det følger af lovforslaget, at fællesskaberne efter udløbet af denne periode ikke længere vil kunne udføre myndighedsopgaver, men alene andre opgaver, jf. dog ovenfor om særskilt hjemmel på specifikke områder. Dette kan være egentlige driftsopgaver, men også opgaver, der har tilknytning til kommunernes sagsbehandling, men som ikke har karakter af myndighedsudøvelse, vil kunne udføres i kommunale fællesskaber.

Det vil være op til de deltagende kommunalbestyrelser at beslutte, hvilke konsekvenser lovforslaget skal have for videreførelsen af det enkelte kommunale fællesskab. Såfremt kommunalbestyrelserne ikke træffer nogen beslutning om ændringer af de opgaver, der er overladt til fællesskabet, vil lovforslaget alene indebære, at fællesskabet fra den 1. januar 2008 ikke længere kan varetage de myndighedsopgaver på de tre lovområder, som det hidtil har varetaget efter kommunalbestyrelsens beslutning herom. Disse opgaver vil herefter skulle varetages af kommunalbestyrelsen.

Hvis de deltagende kommunalbestyrelser beslutter at opløse det kommunale fællesskab, skal ophævelsen ske i overensstemmelse med reglerne i § 60, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse.

3. Om ændring af delegationsbestemmelserne m.v.

3.1 Baggrunden for forslaget

Som nævnt i indledningen til pkt. 2.1 ovenfor, indebærer kommunalreformen, at de fleste konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver samles i kommunerne. På natur- og miljøområdet styrkes statens rolle i forhold til en række overordnede opgaver, herunder i forbindelse med overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager.

Af udmøntningsplanen, der i september 2004 blev aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti, fremgår nogle principper for placering af lokale statslige arbejdspladser, herunder at der skulle placeres nye statslige arbejdspladser på Miljøministeriets område i et antal lokale enheder. Det er siden hen besluttet, at der oprettes syv lokale miljøcentre i henholdsvis Odense (incl. Fåborg), Roskilde, Århus, Ringkøbing, Ålborg, Ribe og Nykøbing-Falster. Statens nye opgaver på natur- og miljøområdet skal primært varetages i disse centre, hvor også de ca. 700 nuværende amtsmedarbejdere, som skal overføres til Miljøministeriet, primært skal ansættes.

Der pågår endvidere for tiden overvejelser om at samle al eller dele af sektorforskningen under landets universiteter og dermed Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. De nuværende sektorforskningsinstitutioner i Miljøministeriet - Danmarks Miljøundersøgelser ( DMU ) og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) - vil således eventuelt skulle flyttes organisatorisk. Disse sektorforskningsinstitutioner varetager i dag primært overvågningsopgaver for miljøministeren.

3.2 Forslagets formål

3.2.1 Udvidet delegationsadgang til statslige myndigheder under Miljøministeriet, herunder bl.a. de syv statslige lokale miljøcentre

De lokale statslige miljøcentre indgår fra den 1. januar 2007 i Miljøministeriets hierarki, og der vil således være tale om dekoncentreret statslig forvaltning. Fordelingen af opgaver og beføjelser mellem ministeriets styrelser og miljøcentrene vil bygge på en saglig kompetencefordeling. De syv statslige miljøcentre oprettes som selvstændige myndigheder, der er sideordnede. Det forventes, at fordelingen af opgaver mellem miljøcentrene vil ske ud fra såvel en saglig kompetencefordeling som en stedlig kompetencefordeling.

Styrelsesdirektøren på det område, hvorunder en sag fagligt henhører, planlægges tillagt call-in- og instruktionsbeføjelser i forhold til centrene i den faglige sag. Styrelsesdirektørerne vil ligeledes få et tilsyns- og styringsansvar for miljøcentrene. Miljøcentrene skal som selvstændige myndigheder varetage den daglige administration. I administrative spørgsmål skal tre af centrene referere til Miljøstyrelsens direktør, og fire af centrene skal referere til Skov- og Naturstyrelsens direktør.

Lovforslaget indeholder alene en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte sådanne regler om delegation. De endelige regler vil blive fastlagt i delegationsbekendtgørelser m.v.

For at sikre det juridiske grundlag for delegationen af opgaver til de statslige miljøcentre udvides de gældende delegationsbestemmelser i 22 love under Miljøministeriets ressort. Det er dog langt fra på alle disse lovområder, at der aktuelt er planer om at delegere beføjelser til miljøcentrene. I lighed med at ministeren allerede i dag standardmæssigt har hjemmel til at delegere opgaver til en styrelse eller tilsvarende institution i stort set samtlige love, findes det hensigtsmæssigt, at ministeren også får hjemmel til at delegere opgaver til statslige myndigheder under Miljøministeriet, som organisatorisk er underordnet styrelserne, som f.eks. miljøcentrene må anses at være. Dette giver mulighed for en til enhver tid fleksibel organisering af ministeriets opgaver.

Med forslaget ændres der ikke på de nuværende muligheder for at påklage en konkret sagstype. De eksisterende klageadgange opretholdes, og klageinstansen fastholdes uændret, uanset overførslen af førsteinstansbehandlingen til statslige myndigheder i Miljøministeriet, som organisatorisk er underordnet styrelserne. Der vil fortsat alene blive to niveauer i sagsbehandlingen. I de fleste tilfælde er Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet klageinstans, medmindre klage efter gældende regler er afskåret. Dette skal gælde, uanset hvor en konkret sag varetages i Miljøministeriet €" i styrelserne eller i miljøcentrene. For at opnå dette er der behov for konsekvensrettelser af nogle af de gældende klagebestemmelser.

3.2.2 Udvidet delegationsadgang til andre statslige myndigheder, herunder bl.a. sektorforskningsinstitutioner

Der pågår som nævnt for tiden overvejelser om at samle al eller dele af sektorforskningen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. For at sikre at miljøministeren fortsat - hvis der træffes beslutning om en flytning af sektorforskningsinstitutioner under Miljøministeriet - kan henlægge evt. myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås hjemlerne i de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser udvidet, således at ministeren efter disse bestemmelser også kan bemyndige myndigheder uden for ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Det bemærkes, at bestemmelsen foreslås indsat i stort set alle ministeriets love, og at beføjelsen også vil kunne anvendes i forhold til andre statslige myndigheder end sektorforskningsinstitutioner, der i dag er placeret under Miljøministeriet. Dette er dog ikke aktuelt.

3.3 Miljøministerens delegationsadgang efter gældende ret og lovforslagets indhold

3.3.1 Delegationsadgang til statslige myndigheder under Miljøministeriet

Miljøministeren kan ulovbestemt delegere sine beføjelser til underordnede myndigheder i ministeriet efter almindelige forvaltningsretlige regler. I de fleste af lovene på Miljøministeriets ressortområde reguleres imidlertid miljøministerens adgang til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i lovene er tillagt ministeren. Ministeren har i såkaldte delegationsbekendtgørelser udnyttet denne adgang til at delegere en lang række opgaver og beføjelser til ministeriets styrelser.

I bemyndigelsesbestemmelserne er det som oftest fastsat, at ministeren kan »bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren«. Hverken begrebet »styrelse« eller »tilsvarende institution« er defineret i de gældende love eller i forarbejderne hertil.

Ministerens delegation af afgørelseskompetencer til miljøcentrene sa mtid ig med delegation af tilsyns- og styringsbeføjelser i relation til samme afgørelseskompetencer til henholdsvis Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen kan rejse tvivl om, hvorvidt en sådan organisering af arbejdstilrettelæggelsen kan rummes inden for gældende regler. Bemyndigelseshjemlen foreslås derfor ændret, så den med sikkerhed kan rumme statslige myndigheder under Miljøministeriet, som organisatorisk er underordnet styrelserne, som f.eks. miljøcentrene må anses at være. Med forslaget tilsigtes der ikke en indskrænkning i forhold til den delegation, som er sket med hjemmel i den gældende bestemmelse, men en udvidelse.

I bestemmelserne om klageadgang er det som oftest endvidere fastsat, at miljøministeren har hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke skal kunne »indbringes for ministeren«. Som konsekvens af den foreslåede udvidede delegationsadgang foreslås de dertil knyttede hjemmelsbestemmelser til at afskære klage også udvidet, således at miljøministeren også kan afskære påklage til f.eks. styrelserne fra organisatorisk underordnede statslige myndigheder til styrelserne.

3.3.2 Delegationsadgang til andre statslige myndigheder

De gældende delegationsbestemmelser giver som hovedregel alene mulighed for at delegere beføjelser til styrelser, der hører under Miljøministeriet. Da der nu skal ændres i bestemmelserne, jf. ovenfor, vurderes det hensigtsmæssigt sa mtid ig at foretage en ændring af bestemmelserne, som muliggør delegation af myndighedsopgaver til myndigheder uden for ministeriet. For at sikre at miljøministeren fortsat - hvis der træffes beslutning om en flytning af sektorforskningsinstitutioner under Miljøministeriet - kan henlægge evt. myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås hjemlerne i de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser udvidet, således at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden for ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Miljøministeriet vurderer, at ophævelsen af bestemmelserne om mulighederne for overførsel af myndighedskompetence til kommunale fællesskaber er udgiftsneutral, idet der hverken ændres på mængden eller indholdet i de opgaver, som kommunerne er ansvarlige for at løse. Eventuelle bestående stordriftsfordele på de fælleskommunale miljøcentre må antages at blive modsvaret af, at opgaverne fremover løses i færre og større kommuner med større personaleressourcer til rådighed.

Lovforslagets i øvrigt indeholder ikke regler eller hjemmel til regler, som regulerer kommuner eller regioner, eller som disse skal eller bør tilpasse sig. Reglerne har primært betydning for statens og særligt Miljøministeriets interne organisation og sagsbehandling og ses heller ikke at have afledet betydning for kommunerne og regionerne. Lovforslaget vurderes derfor ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget samlet vil være udgiftsneutralt for staten.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes generelt ikke at have nogen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Afhængig af, hvorledes opgavevaretagelsen konkret har været tilrettelagt, herunder hvilke opgaver der har været varetaget i det kommunale fællesskab, kan forslaget betyde administrative lettelser for virksomhederne. Ophævelsen af adgangen til at lade myndighedsopgaver varetage i kommunale fællesskaber vil således indebære, at alle myndighedsopgaver €" og dermed alle borgerrettede afgørelser €" fremover træffes i kommunen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Afhængig af, hvorledes opgavevaretagelsen konkret har været tilrettelagt, kan forslaget efter omstændighederne betyde administrative lettelser for borgerne svarende til, hvad der vil gælde for erhvervslivet, jf. pkt. 5 ovenfor.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Transport- og Energiministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune, HUR, KL, Københavns Kommune, Miljøkontrollen, 92-gruppen for bæredygtig udvikling, Advokatrådet, Affald Danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Batteriforeningen, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beredskabsstyrelsen, Bilfærgernes Rederiforening, Brancheforeningen SPT, Industriens Branchearbejdsmiljøråd, Bryggeriforeningen, Byggesocietet, Centralforeningen af autoreparatører i Danmark, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, CO industri, Coop, DAKOFA, Dansk Navigatørforening, Danske Vandværkers Forening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danmarks apotekerforening, Danmarks Fiskeindustri- og eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks jægerforbund, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks motor union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Private Vandværker, Danmarks rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk akustisk selskab, Dansk Aquakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk autogenbrug, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Byøkologi, Dansk Dambrugerforening, Dansk Energi, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk galvanisør union, Dansk gasteknisk center A/S, Dansk Havbrugerforening, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Landbrug, Danske Maritime, Dansk Metal , Dansk Ornitologisk Forening, Dansk pelsdyravlerforening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk skytte union, Dansk standard, Dansk Textil og Beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Fjernvarmeværkers forening, Danske Havne, Danske Læskedrikfabrikanter, Danske Mejeriers Fællesorganisation, DANVA, DASU, DELTA, De danske skytteforeninger, De samvirkende Købmænd, Den Danske Dyrlægeforening, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Det danske Handelskammer, Det Norske Veritas, DNV, Det Økologiske Råd, Direktoratet for fødevareerhverv, DONG, DTC, ELFOR, Elsam, Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, ENERGINET.DK, Energistyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, Energi E2, Eurofins, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af danske jordbrugskalkværker, Foreningen af danske kemiske industrier, Foreningen af danske kraftvarmeværker, Foreningen af danske Privathavne, Foreningen af forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljøakkrediterede Miljøcertifikatorer, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri, Forskningscenter for Skov & Landskab, Forsikring og Pension, Forsvarets Bygningstjeneste, FMK-sekretariatet, Friluftrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Fødevaredirektoratet , Genvindingsindustrien, Grafisk arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, Grovvarebranchens Miljøarbejdsgruppe, Grænseregion Syd, Grøn Livsstil, Grønne Familier, GTS €" Godkendt Teknologisk Service, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), HORESTA, Håndværksrådet, IMOKA, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- og Teglværksforeningen, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi, Konkurrencestyrelsen, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen økologisk jordbrug, Landdistrikternes fællesråd, LIF €" lægemiddelindustrien, LO, Mejeriforeningen, Miljøklagenævnet, MINA, MLK-Sammenslutningen, Mærsk Olie & Gas A/S, Naturklagenævnet, NOAH, Novo Nordisk A/S, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plantedirektoratet, Plastindustrien i Danmark, Procesindustrien, Rederiforeningen af 1895, RenoSam, Returbat, RUC, Rådet for dansk forsikring og pension, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Havne, Sammenslutningen af Danske småøer, Samvirkende danske turistforeninger, Skovdyrkerne, Skov- og naturstyrelsen, SMOK, Spildevandsteknisk Forening, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Uniscrap, Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, 3F Fagligt Fælles Forbund, Akademikernes Centraladministration, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Dansk Handel og Service (DHS), Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Kommunalteknisk Chefforening, Landdistrikternes fællesråd, Landsorganisationen i Danmark, Statsansattes Kartel.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Lov om miljøbeskyttelse)

Til nr. 1

1.1 Ad udvidet delegationsadgang til statslige myndigheder under Miljøministeriet

Efter den gældende § 80, stk. 1, kan miljøministeren bemyndige en »under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution« til at udøve beføjelser, der i loven er tillagt miljøministeren. Hverken begrebet »styrelse« eller »tilsvarende institution« er defineret i loven eller i forarbejderne. Med baggrund i praksis antages det, at der er tale om Miljøministeriets styrelser og sideordnede myndigheder til disse.

Bemyndigelsesbestemmelsen anses således ikke i dag med sikkerhed at kunne hjemle miljøministerens delegation af beføjelser til myndigheder, som er underordnet styrelser, som f.eks. miljøcentrene må anses at være. Miljøcentrene vil således på flere områder være underlagt tilsyn og styring fra styrelserne i Miljøministeriet. Der henvises til afsnit 3.2.1 og 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Med denne udvidelse af bestemmelsen vil miljøministeren kunne delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki uanset myndighedens placering i det administrative hierarki. Med forslaget tilsigtes der ikke en indskrænkning i forhold til den delegation, som er sket med hjemmel i den gældende bestemmelse, men en udvidelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger, der gennemgår miljøministerens delegationsadgang.

1.2 Ad udvidet delegationsadgang til andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister

Den gældende § 80, stk. 1, hjemler endvidere i dag ikke adgang til, at miljøministeren kan delegere beføjelser til »andre statslige myndigheder« uden for Miljøministeriets administrative hierarki.

Hvis der træffes beslutning om en flytning af sektorforskningsinstitutioner under Miljøministeriet til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, vil miljøministeren med den nuværende ordlyd være afskåret fra at kunne delegere beføjelser eller myndighedsopgaver til disse. Der henvises til 3.2.2 og 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til »efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af denne bestemmelse ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkommende minister.

Det bemærkes, at beføjelsen også vil kunne anvendes i forhold til andre statslige myndigheder end de nuværende sektorforskningsinstitutioner under ministeriet.

Til nr. 2

Forslaget til ændring er en konsekvensrettelse, som følger af forslaget til en udvidet delegationsadgang for miljøministeren efter § 80, stk. 1, til statslige myndigheder under Miljøministeriet, jf. bemærkningerne ovenfor til nr. 1, afsnit 1.1. Efter forslaget får miljøministeren adgang til at delegere beføjelser efter loven til myndigheder, som organisatorisk ligger under styrelser.

Efter den gældende bestemmelse i § 80, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne »indbringes for miljøministeren«.

Ved forslaget til ændring af bestemmelsen erstattes »indbringes for ministeren« af »påklages«. Med den sproglige præcisering udvides adgangen til ikke blot at afskære påklage til miljøministeren, men også påklage til styrelserne.

Adgangen til at afskære klage knytter sig fortsat kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra miljøministeren. Således vil miljøministeren ikke i denne bestemmelse have hjemmel til at afskære den fastsatte klageadgang til Miljøklagenævnet.

Til nr. 3

Ved forslaget til ændring indføjes en hjemmel, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1, jf. bemærkningerne til nr. 1, afsnit 1.2.

Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor miljøministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Miljøministeriet. Der består i disse tilfælde ikke et over-/underordnelsesforhold mellem miljøministeren og den pågældende myndighed.

Ved andre statslige myndigheders varetagelse af f.eks. myndighedsopgaver for miljøministeren efter delegation bevarer miljøministeren sine beføjelser, herunder instruktionsbeføjelsen, i relation til de delegerede opgaver, da myndigheden på det delegerede område funktionelt vil høre under miljøministeren.

Til nr. 4

Ved ændringen ophæves den gældende § 86, hvorefter kommunalbestyrelsen kan bemyndige en miljø- og levnedsmiddelkontrolenhed (i praksis de fælleskommunale miljøcentre) til at udøve de beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter loven.

Der henvises til gennemgangen i de almindelige bemærkninger under afsnit 2.

Ophævelsen bevirker, at alle kommunale myndighedsopgaver efter miljøbeskyttelsesloven fremover skal varetages i kommunen. Som anført i de almindelige bemærkninger, regulerer bestemmelsen ikke adgangen til at overføre driftsopgaver til kommunale fællesskaber og heller ikke de helt specifikke områder, hvor der er særskilt hjemmel til at bemyndige andre til at varetage myndighedsopgaver.

Til nr. 5

Bestemmelsen foreslås nyaffattet af lovtekniske årsager, da nyaffattelsen, som skete ved lov nr. 569 af 24. juni 2005, først skal træde i kraft sa mtid ig med nærværende bestemmelse den 1. januar 2007. Men der er kun tale om et forslag til ændring, som er en konsekvensrettelse, som følger af forslaget til en udvidet delegationsadgang for miljøministeren efter § 80, stk. 1, til statslige myndigheder under Miljøministeriet, jf. bemærkningerne ovenfor til nr. 1, afsnit 1.1. Herefter får miljøministeren adgang til at delegere beføjelser efter loven til myndigheder, som organisatorisk ligger under styrelser.

Det følger af § 91, stk. 1, 2. pkt., at visse nærmere angivne afgørelser efter loven eller regler fastsat med hjemmel i loven truffet af miljøministeren »eller efter bemyndigelse af en styrelse« kan påklages til Miljøklagenævnet. Ved forslaget udgår »eller efter bemyndigelse af en styrelse« og herved udvides området for klageadgang til Miljøklagenævnet, således at de nævnte afgørelser i bestemmelsen kan påklages til Miljøklagenævnet, uanset hvilken myndighed under Miljøministeriet, der har været førsteinstans. Efter den gældende ordlyd måtte det således antages, at klageadgang fra eksempelvis miljøcentrene ville blive udelukket.

Til § 2

(Lov om beskyttelse af havmiljøet)

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring af § 48, stk. 1, erstattes »styrelse eller tilsvarende institution eller andre statslige myndigheder« af »statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder«.

For så vidt angår delegation til statslige myndigheder under Miljøministeriet henvises der til afsnit 1.1 i bemærkningerne til § 1, nr. 1, som indeholder samme forslag. Hvad angår delegation til andre statslige myndigheder, indeholder den gældende § 48, stk. 1, allerede en hjemmel hertil. For at opnå ensartethed i lovgivningen på natur- og miljøområdet og udelukke eventuel fortolkningstvivl i forbindelse med delegation på lovområdet, ændres bestemmelsen, så den bliver enslydende med bestemmelserne i de øvrige love. Der henvises til afsnit 1.2 i bemærkningerne til § 1, nr. 1, som indeholder samme forslag.

Til nr. 2

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, som indeholder samme forslag.

Til nr. 3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, som indeholder samme forslag.

Til § 3

(Lov om vandforsyning m.v.)

Til nr. 1

Bestemmelsen foreslås nyaffattet af lovtekniske årsager, da bestemmelsen blev nyaffattet ved § 2 i lov nr. 570 af 24. juni 2005, som først skal træde i kraft sa mtid ig med nærværende bestemmelse den 1. januar 2007. Men der er kun tale om samme indholdsmæssige forslag, som er indeholdt i § 1, nr. 1-3, hvorfor der henvises til disses specielle bemærkninger.

Til nr. 2

§ 71 a foreslås ophævet. Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen overføre kompetence, der er tillagt kommunalbestyrelsen efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, til et kommunalt fællesskab, der er godkendt efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Med bestemmelsen ophæves denne adgang med den virkning, at alle kommunale myndighedsopgaver efter vandforsyningsloven fremover skal varetages i kommunen. Der henvises til gennemgangen i de almindelige bemærkninger under afsnit 2.

Som anført i de almindelige bemærkninger, regulerer bestemmelsen ikke adgangen til at overføre driftsopgaver til kommunale fællesskaber og heller ikke de helt specifikke områder, hvor der er særskilt hjemmel til at bemyndige andre til at varetage myndighedsopgaver.

Til nr. 3

Ved lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. blev der foretaget konsekvensændringer i klagebestemmelsen som følge af, at amtsrådene udgik, og at miljøministeren fik tillagt kompetence til at træffe afgørelser på enkelte områder.

Efter gældende regler (§ 40, stk. 2) kan miljøministeren bestemme, at beslutning om ekspropriation træffes af amtsrådet efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser. Med kommunalreformændringen blev denne bestemmelse ændret, således at beslutning om ekspropriation kunne træffes af miljøministeren.

Der har hidtil været klageadgang over amtsrådenes afgørelser om ekspropriation. Ved nyaffattelsen af klagebestemmelsen i § 75 blev der ved en fejl ikke taget højde for, at miljøministeren kunne træffe afgørelse om ekspropriation. Nyaffattelsen træder i kraft 1. januar 2007 samtidig med nærværende bestemmelse, som retter fejlen.

Ved forslaget til ændring indsættes »beslutninger efter §§ 37 og 38, jf. § 40, stk. 2,« således i bestemmelsen. Af lovtekniske årsager formuleres bestemmelsen på ny.

Til § 4

(Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder)

Til nr. 1

Ved lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. blev der foretaget ændringer i nummereringen i § 28, stk. 1. Ændringerne træder i kraft 1. januar 2007. Ved en fejl skete der ikke den nødvendige konsekvensrettelse i § 29, stk. 3.

Ved forslaget til ændring ændres »§ 28, stk. 1, nr. 2 og 3,« således til: »§ 28, stk. 1, nr. 1 og 2«. Med ændringen fastholdes de høringsfrister, som er fastsat i den oprindelige miljømålslov (lov nr. 1150 af 17. december 2003). Af lovtekniske årsager formuleres bestemmelsen på ny.

Til nr. 2

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, som indeholder samme forslag.

Til nr. 3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, som indeholder samme forslag.

Til § 5

(Lov om forurenet jord)

Til nr. 1

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, som indeholder samme forslag.

Til nr. 2

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, som indeholder samme forslag.

Til nr. 3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, som indeholder samme forslag.

Til nr. 4

§ 60 foreslås ophævet. Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen bemyndige en miljø- og levnedsmiddelkontrolenhed (i praksis de fælleskommunale miljøcentre) til at udøve de beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter loven.

Med bestemmelsen ophæves denne adgang med den virkning, at alle kommunale myndighedsopgaver efter jordforureningsloven fremover skal varetages i kommunen. Der henvises til gennemgangen i de almindelige bemærkninger under afsnit 2.

Som anført i de almindelige bemærkninger, regulerer bestemmelsen ikke adgangen til at overføre driftsopgaver til kommunale fællesskaber og heller ikke de helt specifikke områder, hvor der er særskilt hjemmel til at bemyndige andre til at varetage myndighedsopgaver.

Til § 6

(Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.)

Til nr. 1

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, som indeholder samme forslag.

Til nr. 2

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, som indeholder samme forslag.

Til nr. 3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, som indeholder samme forslag.

Til § 7

(Lov om naturbeskyttelse)

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse, som skulle have været foretaget i forbindelse med kommunalreformændringen af § 65 i lov nr. 567 af 24. juni 2005.

Til nr. 2-4

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag.

Naturbeskyttelseslovens myndighedssystem adskiller sig fra Miljøbeskyttelseslovens. Dels er der en række afgørelser, der træffes af andre myndigheder end de kommunale (fredningsnævn, Naturklagenævnet og Taksationskommissionen for fredning), dels træffes mange afgørelser af ministeren som første instans. De sidstnævnte afgørelser er med hjemmel i lovens § 70 delegeret til Skov- og Naturstyrelsen uden klageadgang til ministeren, jf. bekendtgørelse nr. 963 af 21. september 2004 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen. Klageadgangen til Naturklagenævnet er opretholdt i de tilfælde, hvor en sådan fremgår af loven. Dette ændres ikke med kommunalreformen.

Efter den gældende lovs § 73 ligger tilsynskompetencen hos henholdsvis kommunalbestyrelser og ministeren. Ministeren kan dog bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed, f.eks. Vejdirektoratet, hvilket er sket i sager om skilte langs statsvejene. Lovens § 78, stk. 6, giver i denne forbindelse ministeren mulighed for at bestemme, at tilsynsafgørelserne kan påklages til Naturklagenævnet og ikke til transport- og energiministeren.

Til § 8

(Lov om vandløb)

Til nr. 1-2

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 og 3, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det er ministeren og Naturklagenævnet, der er klageinstans efter vandløbsloven, ikke Miljøklagenævnet.

Til nr. 3

Ved den sidste ændring af loven (§ 2 i lov nr. 564 af 24. juni 2005) blev det gældende stk. 4 ophævet, og i stk. 5, der blev til stk. 4, ændredes »Skov- og Naturstyrelsen« ved en fejl til »miljøministeren« i stedet for til »Naturklagenævnet«, der blev indsat som klageinstans for regulativsager. Af lovtekniske årsager formuleres bestemmelsen i stk. 4 på ny.

Til § 9

(Lov om planlægning)

Til nr. 1-3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til § 10

(Lov om råstoffer)

Til nr. 1

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til nr. 2-4

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til § 11

(Lov om sommerhuse og campering m.v.)

Til nr. 1-3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5, idet de foreslåede ændringer indholdsmæssigt svarer til hinanden. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til nr. 5

Sommerhuslovens bestemmelse om indberetning til miljøministeren er ved en fejl ikke blevet ændret i forbindelse med, at den kommunale skattemyndighed er overgået til staten. Med forslaget justeres bestemmelsen i § 11, således at told- og skattemyndigheden fortsat er forpligtet til indberetning. Da der er tale om en ændring af § 7, nr. 11, i den tidligere ændringslov nr. 564 af 24. juni 2005, som træder i kraft 1. januar 2007, affattes bestemmelsen af lovtekniske årsager på ny.

T il § 12

(Lov om okker)

Til nr. 1

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag, idet det dog bemærkes, at Miljøklagenævnet ikke er klageinstans på lovområdet. Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske årsager, da bestemmelsen blev indsat ved § 6 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, som først skal træde i kraft sa mtid ig med nærværende bestemmelse. Men der er kun tale om samme indholdsmæssige forslag, som er indeholdt i § 1, nr. 1-3, hvorfor der henvises til disses specielle bemærkninger.

Til § 13

(Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken)

Til nr. 1

I forbindelse med kommunalreformændringen, som skete ved § 4 i lov nr. 564 af 24. juni 2005 - med ikrafttræden den 1. januar 2007, blev § 45 fejlagtigt ændret både ved lovens § 4, nr. 4 og nr. 12. Ændringen i § 4, nr. 4, skal udgå, og formuleringen i § 4, nr. 12, hvorefter »amtsrådet og« udgik, skal bevares. Af lovtekniske årsager formuleres bestemmelsen på ny.

Til nr. 2

For at opnå ensartethed i lovgivningen på natur- og miljøområdet og udelukke eventuel fortolkningstvivl i forbindelse med delegation på lovområdet ændres bestemmelsen, så den bliver enslydende med bestemmelserne i de øvrige love. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Forslagets formulering dækker også den gældende bestemmelses anvendelse af formuleringen »centrale myndigheder«. Den delegation, som allerede finder sted, berøres således ikke af forslaget, som tilsigter at sikre hjemlen i forbindelse med den fre mtid ige delegation.

Til § 14

(Lov om skove)

Til nr. 1

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til nr. 2

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til nr. 3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til § 15

(Lov om miljøvurdering af planer og programmer)

Til nr. 1

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, som indeholder samme forslag.

Til nr. 2

Der er tale om en sproglig justering, således at bestemmelsen fremover bliver helt enslydende med bemyndigelsesbestemmelserne i de øvrige love på natur- og miljøområdet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, som indeholder samme forslag.

Til § 16

(Lov om miljø og genteknologi)

Til nr. 1

Der henvises for så vidt angår stk. 1-3 til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet. Af lovtekniske årsager affattes bestemmelsen på ny, idet lov nr. 565 af 24. juni 2005, som først træder i kraft 1. januar 2007, også ændrer i bestemmelsen.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5, idet de foreslåede ændringer indholdsmæssigt svarer til hinanden. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til § 17

(Lov om Skjern Å Naturprojekt)

Til nr. 1-3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag.

Til § 18

(Lov om jagt og vildtforvaltning)

Til nr. 1-3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag. Det bemærkes dog, at det ikke er Miljøklagenævnet, men Naturklagenævnet, som er klagenævn på lovområdet.

Til § 19

(Lov om støtte til de små øsamfund)

Til nr. 1-3

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag.

Til § 20

(Lov om kolonihaver)

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 6 foreslås ændret, da kapitlet med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 13 a vil indeholde andet end bestemmelser om klage og søgsmål.

Til nr. 2

Den gældende lov indeholder ikke i dag en bemyndigelsesbestemmelse, som de fleste øvrige love på natur- og miljøområdet, jf. afsnit 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For at opnå ensartethed i lovgivningen på natur- og miljøområdet og udelukke eventuel fortolkningstvivl i forbindelse med delegation på lovområdet foreslås der indføjet en ny bestemmelse €" enslydende med bestemmelserne i de øvrige love. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, som indeholder samme forslag.

Til § 21

(Lov om Domaineeiendommes Afhændelse)

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 2.

Til § 22

(Lov om anvendelse af Frøstruplejren)

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 2.

Til § 23

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft sa mtid ig med kommunalreformen den 1. januar 2007.

De berørte bestemmelser omhandler eller følger af ændringen, hvorefter miljøministeren får adgang til at kunne delegere til alle myndigheder inden for Miljøministeriets administrative hierarki og til statslige myndigheder uden for Miljøministeriet.

Til stk. 2.

I stk. 2 indføres der en overgangsperiode på et år for de nævnte bestemmelser, som alle vedrører ophævelse af adgangen for kommunalbestyrelser til at bemyndige kommunale fællesskaber til at udøve kommunalbestyrelsernes beføjelser efter loven.

Der indføres en overgangsperiode på et år, som giver kommunerne mulighed for frem til den 1. januar 2008 at lade myndighedsopgaver blive varetaget i kommunale fællesskaber. Overgangsreglerne giver dog ikke mulighed for at lade de nye opgaver blive varetaget, som i henhold til kommunalreformen overføres til kommunerne fra 1. januar 2007 (de hidtidige amtskommunale opgaver) i kommunale fællesskaber. Ej heller myndighedsopgaver, der som følge af anden regulering tillægges kommunerne efter udgangen af 2006, vil kunne varetages i kommunale fællesskaber.

Henset til, at aftalerne om oprettelse af de fælleskommunale miljøcentre formentlig i ikke ringe omfang skal justeres/ændres som følge af bl.a. kommunesammenlægninger, findes det ikke hensigtsmæssigt at afgrænse overgangsreglen til alene at angå de i dag bestående miljøcentre eller de opgaver, som den enkelte kommune i dag har henlagt dertil.

Overgangsreglen indebærer, at eksisterende kommunale fællesskaber på miljøområdet indtil den 1. januar 2008 vil kunne varetage de myndighedsopgaver på de tre lovområder, der indtil den 1. januar 2007 hørte under kommunerne. Fra den 1. januar 2008 skal imidlertid alle myndighedsopgaver på de tre områder overlades til den kompetente myndighed, dvs. kommunalbestyrelsen. Dette gælder også myndighedsopgaver i sager, som på det tidspunkt er under behandling i det kommunale fællesskab. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger, som også behandler spørgsmålet om overgansperioden.