L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Dagpenge eller efterløn efter pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem).

Fremsat den 25. april 2007 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Dagpenge eller efterløn efter pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 1540 af 20. december 2006 og senest ved § 3 i lov nr. 176 af 27. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 53, stk. 7, nr. 2, indsættes efter »handicappet«: »eller alvorligt sygt«.

2. I § 53 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

» Stk. 8. De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 7, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

3. I § 53, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 2-4, 6 og 7« til: »stk. 2-4 og 6-8«.

4. I § 74 a, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 8-10«.

5. I § 74 a indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, finder anvendelse i forhold til medlemmer, som fra og med ikrafttrædelsestidspunktet modtager støtte efter § 42 i lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Personer, som i flere år passer handicappede eller alvorligt syge børn og får hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (herefter tabt arbejdsfortjeneste) efter § 42 i lov om social service, kan efter pasningsperiodens ophør have mistet deres tidligere arbejde eller forsørgelsesmulighed i form af arbejdsløshedsdagpenge.

Regeringen finder, at de pågældende personer udfører en samfundsnyttig opgave, og vil sikre, at de pågældende ikke mister deres forsørgelsesgrundlag i form af dagpenge, når pasningen af det handicappede eller alvorligt syge barn ophører.

Regeringen foreslår derfor, at der gives adgang til, at hele perioden, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service, kan forlænge optjeningsperioden, dvs. ud over den grænse på 2 år, der i dag udgør den maksimale forlængelse af optjeningsperioden, jf. punkt 2 nedenfor.

Perioder med pasning af handicappede eller alvorligt syge børn kan også have betydning for de pågældende personers mulighed for at overgå til efterløn eller få udstedt efterlønsbevis, så længe plejeforholdet varer. Det samme gælder perioder, hvor der udbetales plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter § 119 i lov om social service. Det skyldes, at det er en betingelse for ret til efterløn €" og dermed for at få et efterlønsbevis - at en person vil være dagpengeberettiget i tilfælde af ledighed, og at personer, der varetager sådanne plejeforhold, på grund af manglende rådighed ikke vil opfylde denne betingelse.

Regeringen foreslår, at det sikres, at personer, som modtager tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag, ikke som følge heraf mister muligheden for at overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, når de når efterlønsalderen, jf. punkt 3 nedenfor.

2. Udvidelse af adgangen til at forlænge optjeningsperioden med perioder med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter § 42 i lov om social service.

2.1 Gældende ret

Efter de gældende regler i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 er ret til arbejdsløshedsdagpenge som hovedregel betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft ordinært arbejde, der sammenlagt svarer til fuldtidsarbejde i 52 uger inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden). Optjeningsperioden på 3 år kan forlænges med sammenlagt op til 2 år som følge af en række forskellige forhold, herunder at medlemmet har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn.

Timer med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter serviceloven kan ikke medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet, fordi pasningen ikke sker som led i et ansættelsesforhold. Der er derfor ikke tale om lønarbejde, som kan bruges til at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Personer, der i mere end 4 år har modtaget tabt arbejdsfortjeneste uden at have lønarbejde ved siden af, har derfor ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, når udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste ophører.

Efter § 42 i lov om social service skal kommunen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et handicappet eller alvorligt sygt barn under 18 år. Hjælpen kan gives både for fuld tid og for et mindre timetal end fuld tid og kan således kombineres med arbejde.

Kommunen skal fortsætte med at udbetale hjælp i (op til) 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælp er bortfaldet, medmindre modtageren har truffet aftale med kommunen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, fx til barnet skal i skole. Der kan dog højst udbetales tabt arbejdsfortjeneste til barnet fylder 18 år.

2.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at der gives adgang til, at hele perioden, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, herunder perioden med tabt arbejdsfortjeneste på op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælp er bortfaldet, kan forlænge den 3-årige optjeningsperiode, dvs. ud over de 2 år, der gælder i dag. Det er dog kun den del af perioden, der ligger ud over 2 år, der kan forlænge optjeningsperioden, idet de første 2 år af perioden anses for at være dækket af den gældende mulighed for at forlænge optjeningsperioden.

Det betyder, at hvis et medlem har fået tabt arbejdsfortjeneste i 5 år, forlænges optjeningsperioden først med 2 år efter de gældende regler og herefter med yderligere 3 år efter forslaget. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Det betyder videre, at optjeningsperioden ikke kan forlænges med mere end de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste, hvis der også er andre forhold, fx sygdom eller fravær på grund af barsel, som efter de gældende regler kan forlænge optjeningsperioden.

Hvis et medlem fx har en periode på 1 år med egen sygdom og en periode på 1 år med fravær på grund af barsel efterfulgt af en periode på 5 år med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, vil optjeningsperioden blive forlænget med de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Derimod kan optjeningsperioden ikke yderligere forlænges med de 2 års fravær på grund af henholdsvis sygdom og barsel (til i alt 10 år).

Dette svarer til de gældende regler, hvorefter et medlem, som har flere forhold, der kan forlænge den 3-årige optjeningsperiode, kun kan forlænge optjeningsperioden med 2 år, selv om de forskellige forhold sammenlagt har en varighed på mere end 2 år. Det betyder, at medlemmet i begge de beskrevne tilfælde kan medregne arbejde inden for de seneste 8 år (den oprindelige optjeningsperiode på 3 år og forlængelsen på 5 år) til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det forhold, at optjeningsperioden er på 3 år, jf. beskrivelsen af de gældende regler, betyder således, at et medlem, som har 52 ugers beskæftigelse på fuld tid, også har "plads til" i alt 2 år med fx, sygdom eller barsel i optjeningsperioden.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2007. Forslagets § 1, nr. 2, finder dermed anvendelse på medlemmer, der fra og med ikrafttrædelsestidpunktet modtager tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter serviceloven.

Hvis et medlem, som modtager tabt arbejdsfortjeneste ved lovens ikrafttræden, har fået tabt arbejdsfortjeneste i fx 5 år, og hjælpen ophører umiddelbart efter lovens ikrafttræden, vil pågældende kunne få forlænget sin optjeningsperiode med alle 5 år, uanset at en del af perioden med tabt arbejdsfortjeneste ligger forud for lovens ikrafttræden. Pågældende vil dermed kunne få ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Et medlem, som forud for ikrafttrædelsestidspunktet har modtaget men ikke længere modtager tabt arbejdsfortjeneste, vil derimod ikke kunne få forlænget sin optjeningsperiode med mere end de gældende 2 år.

3. Ret til efterløn og udstedelse af efterlønsbevis uanset manglende rådighed som følge af modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter §§ 42 eller 119 i lov om social service.

3.1. Gældende ret

Ret til efterløn og udstedelse af efterlønsbevis er efter de gældende regler bl.a. betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet/bevistidspunktet opfylder be­tingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (herefter loven).

Det er således bl.a. en betingelse, at medlemmet på overgangstidspunktet/bevistidspunktet opfylder kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens § 62.

Efter § 42 i lov om social service yder kommunen hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet passer et handicappet eller alvorligt sygt barn under 18 år. Ydelsen fastsættes på baggrund af den hidtidige bruttoindtægt.

Efter § 119 i lov om social service har personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, ret til et plejevederlag. Plejevederlaget udgør som udgangspunkt 1,5 gange det dagpengebeløb, pågældende i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge. For personer, som ikke ville have ret til sygedagpenge, udgør vederlaget et fast beløb pr. måned på 12.125 kr. (2007-niveau).

Et medlem anses ikke for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis pågældende modtager tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller modtager plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Det gælder, uanset om pågældende har et deltidsarbejde ved siden af plejeforholdet. Pågældende har derfor ikke ret til at overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, så længe plejeforholdet består.

3.2. Forslagets indehold

Det foreslås at ændre lovens § 74 a, således at manglende rådighed som følge af modtagelse af de nævnte ydelser efter lov om social service fremover ikke vil være til hinder for overgang til efterløn.

Ændringen indebærer samtidig, at manglende rådighed som følge af modtagelse af disse ydelser heller ikke vil være til hinder for udstedelse af efterlønsbevis. Det betyder, at a-kassen kan udstede efterlønsbevis med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for ret til efterløn, dvs. typisk når medlemmet når efterlønsalderen.

Der vil med hjemmel i lovens § 74 administrativt blive fastsat nærmere regler om fradrag i efterlønnen for udbetalt tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven.

Det er tillige en betingelse for ret til efterløn og efterlønsbevis, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet på 52 ugers arbejde inden for de sidste 3 år, jf. lovens § 53. Pågældende kan efter gældende regler have problemer med at opfylde beskæftigelseskravet på tidspunktet for overgang til efterløn/udstedelse af efterlønsbevis som følge af perioder med modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, jf. servicelovens § 42. Forslaget til ny § 53, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 2 , får således også betydning i forhold retten til efterløn og efterlønsbevis. I situationen med udbetaling af plejevederlag til pasning af døende, jf. servicelovens § 119, er der ikke et tilsvarende problem, idet vederlaget typisk udbetales i en kort periode på 3-6 måneder.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Udvidelse af adgangen til at forlænge optjeningsperioden med perioder med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter § 42 i lov om social service.

Omkring 7.900 personer årligt får tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med pasning af et alvorligt sygt barn. Det skønnes, at heraf er omkring 230 personer medlemmer af en a-kasse og opfylder ikke beskæftigelseskravet, når de ikke længere modtager tabt arbejdsfortjeneste. De vil derfor ikke have ret til dagpenge og vil blive omfattet af forslaget. Det skønnes, at den årlige afgang fra ordningen er 20 pct. svarende til 45 personer.

Med en forudsætning om, at disse 45 personer vil være ledige og/eller i aktivering i et halvt år efter, at de ikke længere er berettigede til tabt arbejdsfortjeneste, vil forslaget betyde merudgifter til dagpenge sammenlagt i størrelsesordenen 3,7 mio. kr. årligt. Den gennemsnitlige ledighed på et halvt år bygger på, at nogle vil gå direkte i arbejde, mens andre vil have sværere ved at finde et arbejde. Det lægges endvidere til grund, at ¾ af personkredsen er fuldtidsforsikrede og ¼ deltidsforsikrede. Desuden bygger skønnet på, at der vil blive udbetalt dagpenge med den maksimale dagpengesats.

Da lovforslaget træder i kraft den 1. august 2007, er der i 2007 regnet med 5/12-effekt.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser, mio. kr. i 2007-pl.

Ret til efterløn og udstedelse af efterlønsbevis uanset manglende rådighed som følge af modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter §§ 42 eller 119 i lov om social service.

Lovforslaget om ret til efterløn og udstedelse af efterlønsbevis, har ingen økonomiske konsekvenser af betydning.

De samlede økonomiske konsekvenser

De samlede økonomiske konsekvenser er på ca. 3,7 mio. kr. årligt.

Finansieringen i 2007 sker via omdisponering af videreførte udisponerede midler på følgende satspuljefinansierede ordning, der er under afvikling: Pulje 17.21.43.20. Udgifter til projekter for personer med arbejdsbetinget nedslidning samt rygskader. Finansieringen af den foreslåede udvidelse for 2008 og frem vil indgå i satspuljeforhandlingerne for 2008.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser, samlet mio. kr. i 2007-pl.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget vil medføre administrative konsekvenser for a-kasserne, da flere personer vil have ret til dagpenge og efterløn/efterlønsbevis. Det er imidlertid vanskeligt at skønne over omfanget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvorfor forslaget ikke bør forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

10. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig præcisering, så bestemmelsen følger formuleringen i lov om social service.

Til nr. 2

Efter de gældende regler er ret til arbejdsløshedsdagpenge som hovedregel betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft ordinært arbejde, der sammenlagt svarer til fuldtidsarbejde i 52 uger inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden). Optjeningsperioden på 3 år kan forlænges med op til 2 år, bl.a. hvis et medlem har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn.

Det foreslås, at der gives adgang til, at hele perioden, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, kan forlænge optjeningsperioden, dvs. også perioder ud over de 2 år, der gælder i dag.

Der henvises i øvrigt til punkt 1 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i nr. 2.

Til nr. 4

I gældende lovs § 74 a, stk. 1, nr. 4, om opfyldelse af kravet om ret til dagpenge som betingelse for efterløn, er der en henvisning til 2 undtagelsessituationer i bestemmelsens stk. 8 og 9. Det foreslås, at der også henvises til den nye undtagelse fra rådighedskravet, jf. forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Det er efter gældende § 74 a en betingelse for at få ret til efterløn, at pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet.

Et medlem anses ikke for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis pågældende efter §§ 42 eller 119 i lov om social service modtager tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller modtager plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Pågældende har derfor ikke ret til at overgå til efterløn og derfor heller ikke ret til at få udstedt et efterlønsbevis, så længe plejeforholdet varer. Det kan medføre, at de pågældende personer ikke kan få et efterlønsbevis eller overgå til efterløn, når de når efterlønsalderen, eller på det tidligste tidspunkt herefter, hvor de ellers ville have opfyldt betingelserne herfor.

Det foreslås at ændre § 74 a således, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse får ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke kan opfylde rådighedskravet efter § 62, fordi pågældende modtager tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter de nævnte bestemmelser i lov om social service.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2007.

Forslagets § 1, nr. 2, finder anvendelse på medlemmer, der fra og med ikrafttrædelsestidpunktet modtager tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter serviceloven.

Hvis et medlem, som er omfattet af bestemmelsen, dvs. modtager tabt arbejdsfortjeneste ved lovens ikrafttræden, har fået tabt arbejdsfortjeneste i fx 5 år, og hjælpen ophører umiddelbart efter lovens ikrafttræden, vil pågældende kunne få forlænget sin optjeningsperiode med alle 5 år med tabt arbejdsfortjeneste, uanset at en del af perioden med tabt arbejdsfortjeneste ligger forud for lovens ikrafttræden. Pågældende vil dermed kunne få ret til dagpenge, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Et medlem, som forud for ikrafttrædelsestidspunktet har modtaget men ikke længere modtager tabt arbejdsfortjeneste, vil derimod ikke kunne få forlænget sin optjeningsperiode med mere end de gældende 2 år.