L 189 Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Dagtilbud i frie grundskoler).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 14-03-2007

Fremsættelse: 14-03-2007

Fremsættelsestale af lovforslag

20061_l189_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (14. marts 2007)

 

 

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

 

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Dagtilbud i frie grundskoler)

(Lovforslag nr. L 189).

Lovforslaget er en opfølgning på lovforslag nr. L 170 forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), som ministeren for familie- og forbrugeranliggender fremsatte i Folketinget den 28. februar 2007.

Efter lovforslaget får frie grundskoler mulighed for at varetage opgaven som privatinstitution efter bestemmelserne herom i dagtilbudsloven.

Lovforslaget indebærer en fælles ledelse af en fri grundskole og et dagtilbud, idet skolens bestyrelse skal have den overordnede ledelse af pasningsordningen.

Skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for pasningsordningen.

Idet jeg henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.