L 171 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love. (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.).

Fremsat den 28. februar 2007 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

§ 1

I lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som ændret ved § 20 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og lov nr. 314 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Vejledningen skal varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2.«

2. Efter § 2 indsættes:

»Kapitel 1 a

Uddannelsesplan

§ 2 a. Den vejledning i grundskolen, som forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal give den enkelte kompetence til at udarbejde en uddannelsesplan og omfatte initiativ til, at uddannelsesplanen udarbejdes.

Stk. 2. Det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen fra 9. klasse fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse, herunder elevens foreløbige overvejelser i forhold til aflæggelse af prøver. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om elevens fremtidige uddannelsesvalg.

§ 2 b. Uddannelsesplanen sendes af skolen til den ungdomsuddannelsesinstitution eller udbyder af 10. klasse, som eleven søger optagelse på i forlængelse af 9. eller 10. klasse.

Stk. 2. Hvis eleven ikke påbegynder en 10. klasse eller en ungdomsuddannelse, sendes uddannelsesplanen til Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret. Ungdommens Uddannelsesvejledning videresender den unges uddannelsesplan til uddannelsesinstitutionen, hvis den unge påbegynder en uddannelse inden det fyldte 25. år.

Stk. 3. Hvis eleven skifter skole i 9. eller 10. klasse, sendes uddannelsesplanen til elevens nye skole.

§ 2 c. For elever i folkeskolen, jf. § 3, stk. 2, skal vejledningen omfatte initiativ til, at uddannelsesplanen udarbejdes inden udgangen af 8. klasse.

Stk. 2. For unge omfattet af § 3, stk. 3, 1. pkt., udarbejdes en uddannelsesplan som led i vejledningen.

Stk. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning er ansvarlig for, at uddannelsesplanen for eleven eller den unge, jf. 1. og 2. pkt., ajourføres og påføres oplysninger om vejledningsindsatsen over for den pågældende og begrundelse for en eventuel særlig indsats.

§ 2 d. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsesplanen.«

3. I § 3, stk. 1 og 4 indsættes efter »kapitel 1«: », kapitel 1 a«.

4. § 3, stk. 2, 2. og 3. pkt. ophæves.

5. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Vejledningen skal endvidere gives til unge under 25 år med bopæl eller længerevarende ophold i kommunen, der ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse. Andre unge under 25 år med bopæl i kommunen skal have vejledning, hvis de henvender sig herom.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

6. § 5, stk. 1, 2. og 3. pkt. ophæves.

7. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at

1) der tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse,

2) elever fra 7. klasse introduceres til ungdomsuddannelserne og forberedes på valget af ungdomsuddannelse,

3) der i 8. klasse indgår introduktionskurser, jf. § 10 b,

4) der i 9. klasse indgår brobygning, jf. § 10 c, og

5) elever i 9. klasse, der skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne, får bistand fra en mentor, der kan støtte eleven i udviklingen af personlige og faglige kompetencer.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

8. I § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »§ 3, stk. 2, 1. og 2. pkt.« til: »§ 3, stk. 2 og 3«.

9. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »Vejledningen«: », herunder etablering af mentorordninger, jf. stk. 2, nr. 5, og udbud af brobygning mv., jf. kapitel 2 a,«.

10. I § 6, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 2, 1. pkt.« til: »§ 3, stk. 2«.

11. I § 7, stk. 1, indsættes efter »unge under 25 år«: », for uddannelsesplanen, jf. § 2 a, og for mentorordningen, jf. § 5, stk. 2, nr. 5«.

12.§ 7, stk. 2 og stk. 3 ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. N år en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret. Underretning skal også gives, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb.

Stk. 3. Når en ung under 18 år har opfyldt undervisningspligten, skal uddannelsesinstitutionen samtidig underrette forældremyndighedens indehaver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om underretning efter stk. 2 og 3.«

13. Efter § 10 indsættes:

»Kapitel 2 a

Brobygning m.v. til ungdomsuddannelser

Formål og indhold mv.

§ 10 a. B robygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.

Stk. 2. Brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.

Stk. 3. Der kan etableres brobygning til grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Stk. 4. Der kan endvidere etableres brobygning til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Stk. 5. Elevens uddannelsesplan, jf. § 2 a, påføres oplysning om gennemført brobygning med angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb.

Introduktionskurser i 8. klasse

§ 10 b. Elever i folkeskolens 8. klasse skal ved introduktionskurser til flere ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan desuden tilbydes elever i 8. klasse i andre skoleformer.

Stk. 2. Introduktionskurser i 8. klasse har en samlet varighed på en uge. For elever i 8. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af introduktionskurserne forlænges til i alt fire uger.

Brobygning fra 9. klasse

§ 10 c. Elever i folkeskolens 9. klasse, der er uafklarede i valget af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning, hvis skolen vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Brobygning kan desuden tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer.

Stk. 2. Brobygningen har en varighed af mindst to og højst ti dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen forlænges til i alt fire uger.

Brobygning fra 10. klasse

§ 10 d. Elever i 10. klasse skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst to forskellige uddannelser, hvoraf en skal være en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv skal for et 10. klasseforløb, der har en varighed af mere end 20 uger, udgøre to uger svarende til 42 årlige timer og for et 10. klasseforløb, der har en varighed af 20 uger eller mindre, udgøre en uge svarende til 21 timer.

Stk. 2. Brobygningen eller kombinationen af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv skal tilrettelægges, så mindst en uge er afviklet inden 1. marts i skoleåret og skal foregå i forløb af mindst to dages varighed.

Stk. 3. Elever i folkeskolens 10. klasse skal desuden tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Denne brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik kan have en varighed af højst fire uger.

Stk. 4. Andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Brobygning fra øvrige uddannelsesforløb mv.

§ 10 e. Elever, der har opfyldt undervisningspligten, kan deltage i brobygning på de i § 10a, stk. 3, nævnte ungdomsuddannelser i op til 6 uger i et skoleår indtil det fyldte 19. år, og som bortset fra 10. klasse deltager i heltidsundervisning af mindst 3 måneders varighed på

1) kommunale ungdomsskoler, eller

2) frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager statstilskud.

Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan for unge, der har afsluttet 9. klasse, etablere brobygning til to af uddannelserne, der er nævnt i § 10 a, stk. 3, indtil udgangen af den måned, hvori den unge fylder 19 år. Denne brobygning kan have en varighed af op til 6 uger. Aldersgrænsen kan fraviges i særlige tilfælde efter regler fastsat i medfør af § 10 g.

Finansiering, elevstøtte, udbud mv.

§ 10 f. Finansieringen af brobygning og introduktionskurser sker gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Eleven er berettiget til støtte efter de regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet, hvorfra elevens brobygning udgår.

Stk. 3. Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal, i det omfang, det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, udbyde introduktionskurser for elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal indgå i et lokalt samarbejde herom med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

§ 10 g. Undervisningsministeren fastsætter regler om introduktionskurser og brobygning og om de pligter for institutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning, der er nævnt i § 10 f, stk. 3.«

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »7,«: »7 a,«.

2. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. I 8. klasse skal eleverne introduceres til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Elever, der i 9. klasse er uafklarede i valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.«

3. § 9, stk. 4 og 5 affattes således:

»Stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.

Stk. 5. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.«

4. I § 33, stk. 3, ændres »§ 9, stk. 5.« til: »9, stk. 4.«.

5.§ 33, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvist opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.

Stk. 6. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

Stk. 7. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven og forældrene, jf. § 54, og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.«

6. I § 34, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-7«.

7. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter "rettigheder efter §§": "9, stk. 4,".

§ 3

I lov nr. 578 af 9. juni 2006 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., som ændret ved lov nr. 1224 af 6. december 2006, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 1, nr. 9 affattes således:

»9) lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv,«.

§ 4

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 3. juli 2006, som ændret ved lov nr. 1594 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Dog opgøres antal årselever ved beregning af undervisningstilskud til elever på 10. klassetrin som 7/12 af antallet af elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/24 af antallet af elever opgjort pr. 5. februar i finansåret og 5/24 af antallet af elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antal årskostelever på 10. klassetrin opgøres på samme måde.«

2.§ 11, stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»Undervisningstilskud fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. september året før finansåret (takst 1), en anden takst pr. årselev for elever på højst 9. klassetrin, der var over 13 år den 5. september året før finansåret (takst 2), og en tredje takst pr. årselev på 10. klassetrin (takst 3).«

3.§ 11, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Ved ændring i antallet af årselever til og med 9. klassetrin, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september året før finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september i finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra taksterne pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. stk. 6, og afvigelsen i antallet af årselever. Ved ændring i antallet af årselever på 10. klassetrin, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september året før finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. februar og pr. 5. september i finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra taksterne pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. stk. 6, og afvigelsen i antallet af årselever.«

4. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Skolerne skal hvert år sende en fortegnelse til Undervisningsministeriet over alle elever på 10. klassetrin pr. 5. februar. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 15 a, stk. 2, ændres »37, stk. 4« til: »§ 37, stk. 5«.

6. I § 33, stk. 1, ændres »§ 37, stk. 4 og 5« til: »§ 37, stk. 4-6«.

§ 5

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21. november 2006, foretages følgende ændringer:

1.§§ 21-23 affattes således:

»Taxametertilskud

§ 21. Til folkehøjskoler og ungdomsskoler yder staten følgende tilskud pr. årselev, jf. § 13:

1) Basistilskud, hvor alle elever, jf. § 13, stk. 1 nr. 1, henholdsvis nr. 2, indgår ved beregningen af årselever.

2) Supplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever.

3) Yderligere supplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret.

Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr. årselev. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Tillægstakster

§ 22. Til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler yder staten følgende tilskud pr. årselev, jf. § 13:

1) Basistilskud, hvor alle elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 4, indgår ved beregningen af årselever.

2) Supplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever.

3) Yderligere supplerende tilskud, hvor elever, der endvidere har gennemført mindst 12 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever.

Stk. 2. § 21, stk. 2-4, gælder tilsvarende for tilskud efter stk. 1. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har gået i en 10. klasse, og øvrige elever.

§ 23. Til efterskoler yder staten tilskud pr. årselev, hvor elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, indgår ved beregningen af årselever.

Stk. 2. § 21, stk. 2-4, gælder tilsvarende for tilskud efter stk. 1. Tilskud ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har gennemført grundskolen, og elever, der ikke har gennemført grundskolen.«

2. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »som er opgjort efter § 23, gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der« til: »hvor der i årselevberegningen kun medgår elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som«.

3. I § 23 a, stk. 2, ændres »§ 23« til: »henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3, og § 22, stk. 1, nr. 3,«.

4. § 23 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

5. I § 23 a, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4«.

6. I § 23 b, 1. pkt., udgår »(takst 2 a )«.

7. § 23 b, 3. pkt., affattes således:

»§ 21, stk. 2 og 3, gælder tilsvarende.«

8. I § 31 og § 37, stk. 4, ændres »§ 21« til: »§ 23«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008. Undervisningsministeren kan fastsætte en senere frist, inden for hvilken allerede ansatte vejledere skal have gennemført uddannelsen eller have dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september 2004.

§ 7

Stk. 1. Inden fastsættelsen af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev i frie grundskoler, jf. § 10, stk. 3 og 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., fradrages i årene 2008-2011 et beløb pr. års­elev på 10. klassetrin beregnet ud fra den mindreudgift til undervisning, som skolerne opnår, når elever er i obligatorisk brobygning og praktik, jf. § 1, stk. 3 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter overgangsregler om indholdet i uddannelsesplanerne i skoleåret 2007-2008 for elever, der i august 2008 skal påbegynde 10. klasse, og som vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Det er målsætningen, at mindst 95 pct. af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil kræve en styrket indsats på flere områder. En tidlig og styrket vejledningsindsats og obligatorisk brobygning i 10. klasse skal sikre, at flere unge kommer ind i uddannelsessystemet og får en ungdomsuddannelse.

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en del af udmøntningen af »Aftale om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtiden« af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, og Det Radikale Venstre samt den politiske aftale af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om indholdet i en ny 10. klasse.

Der er en særlig stor udfordring i at sikre, at den sidste femtedel af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er oftest unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, men er faldet fra, blandt andet på grund af svage faglige forudsætninger. Det kræver nye tilgange og tilpasninger, således at unge med svagere forudsætninger også kan rummes inden for uddannelsessystemet.

Der skal derfor gøres en ekstra indsats for, at den sidste femtedel også gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen skal først og fremmest tage udgangspunkt i en fokusering på de elever, der har de svageste forudsætninger, eller som er uafklarede i deres uddannelsesvalg, og dermed har størst risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse. Der skal også placeres et klart og øget ansvar for, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, hos kommunerne, arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutionerne, forældre og de unge selv.

Kommunerne har ansvaret for folkeskolen og for, at de unge får de nødvendige faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, for vejledning af unge om valg af ungdomsuddannelse og for beskæftigelses- og integrationsindsatsen over for unge.

Kommunerne skal derfor have en række redskaber som støtte til arbejdet med at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Disse redskaber skal medvirke til, at også unge med utilstrækkelige forudsætninger får faglige og personlige kvalifikationer, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Som led i indsatsen for, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal kommunerne følge systematisk op over for de unge, der ikke begynder på en uddannelse, og over for dem, som falder fra eller står i risiko herfor.

Det er regeringens opfattelse, at en styrkelse af vejledernes uddannelse vil bidrage til at professionalisere uddannelses- og erhvervsvejledningen yderligere.

3. Lovforslagets indhold

Dette lovforslag indeholder den del af udmøntningen af aftalen af 2. november 2006 om en ny 10. klasse, som vedrører brobygning og vejledning i 10. klasse. De øvrige dele af udmøntningen af aftalen om en ny 10. klasse er indeholdt i forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen med flere love (10. klasse) (herefter 10. klasse lovforslaget), som er fremsat for Folketinget samtidigt med lovforslaget. Dette lovforslag er udarbejdet under den forudsætning, at det fremsatte 10. klasse lovforslag vedtages samtidigt.

Den tidlige indsats skal styrkes og målrettes elever med de største behov. Indsatsen skal begynde allerede i 6. klasse, hvor der skal sættes ind over for unge, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere skal det sikres, at elever, der er skoletrætte eller af anden grund ikke får udbytte af undervisningen, får mulighed for at deltage i forløb væk fra skolen med henblik på at få afklaret deres uddannelsesvalg og udvikle faglige og sociale kompetencer. Desuden skal det være muligt, at unge, der ikke har tilstrækkelig voksenkontakt og derfor har brug for opfølgning i hverdagen, allerede i 9. klasse får bistand fra en mentor.

Kravene til uddannelsesplanen præciseres og kvalificeres, så planen bliver et langt mere aktivt redskab for at sikre elevens overgang fra grundskole til 10. klasse og ungdomsuddannelse. Planen skal fremover have en større anvendelsesværdi i 10. klasse og på ungdomsuddannelsen, så undervisningen kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes potentialer og behov for yderligere kvalificering. Det skal således tilstræbes, at værdifuld information om den unge ikke går til spilde i overgangen fra et skoleniveau til et andet.

Med forslaget ophæves brobygningsloven, og bestemmelser om brobygning indsættes i stedet i vejledningsloven. Brobygningsbegrebet forenkles, og bestemmelserne målrettes, fx bliver det muligt at brobygge til en ungdomsuddannelse allerede i 9. klasse, og brobygning bliver fremover obligatorisk i 10. klasse. Præsentationskurser, der med forslaget bliver ændres til introduktionskurser, bliver med forslaget obligatorisk i folkeskolens 8. klasse. I dag er det op til den enkelte skole, om den vil udbyde præsentationskurser og brobygning som en del af undervisningstilbuddet. Efter forslaget skal institutionerne udbyde introduktionskurser og brobygning i et omfang, der svarer til den konstaterede efterspørgsel.

Desuden forpligtes kommunerne til at udbygge den opsøgende vejledning til at omfatte alle unge under 25 år, der ikke har påbegyndt, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse, således at de unge opsøges, indtil de følger en plan, der leder frem mod, at de igen kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Endelig indføres krav til vejledernes uddannelse, hvorefter vejlederne skal opfylde enten et specifikt uddannelsesniveau eller kunne dokumentere tilsvarende kompetencer gennem en realkompetencevurdering.

3.1.1 Tidlig indsats

Ungdommens Uddannelsesvejledning har allerede i dag en særlig forpligtelse over for grupper med særlige behov for vejledning. Med henblik på at intensivere og målrette denne indsats skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med skolen forpligtes til at forestå en målrettet indsats over for den del af de unge, som ud fra en samlet vurdering skal tilbydes et særligt tilrettelagt undervisnings- og vejledningsforløb. Ungdommens Uddannelsesvejledning er ansvarlig for, at der ud fra en samlet bedømmelse af den unges situation foretages en vurdering af, om den unge har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen udarbejdes på baggrund af samarbejde med den enkelte skole om den enkelte elev baseret på lærernes vurderinger, herunder faglige standpunkter, elevens fravær, elevens hjemlige forhold mv. For disse elever tilrettelægges en kompenserende indsats i et samarbejde mellem skolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og den unges forældre. Indsatsen vedrører såvel det undervisningstilbud, som eleven modtager i folkeskolen, som den ekstra vejledning, der sættes i værk i forlængelse heraf. Ungdommens Uddannelsesvejledning er ansvarlig for, at der udarbejdes en plan for den opfølgende indsats omkring den unge. Indsatsen kan iværksættes fra 6. klasse.

3.2.1 Uddannelsesplan for elever i 8. klasse og 9. klasse

Med henblik på at give skolen et bedre grundlag for at tilrettelægge undervisningen i 9. klasse under hensyntagen til elevens uddannelsesvalg og forberedelse hertil, introduceres uddannelsesplanen i folkeskolens 8. klasse. Eleven tilkendegiver i 8. klasse sit foreløbige uddannelsesvalg på planen.

Undervisningsministeren vil bl.a. benytte den bemyndigelse, der er foreslået indsat i vejledningslovens § 7, stk. 1, § 2 a og § 5, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner og indholdet af disse.

Endvidere justeres uddannelsesplanen, således at den får en større anvendelsesværdi for ungdomsuddannelserne ved elevens påbegyndelse af en gymnasial eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at uddannelsesplanen fremover kommer til at indeholde oplysninger om den vejledning, eleven har modtaget med angivelse af, hvilke vejledningsaktiviteter eleven har deltaget i, samt begrundelse herfor.

I tilfælde, hvor eleven efter undervisningspligtens ophør hverken fortsætter i 10. klasse eller søger optagelse på en ungdomsuddannelse, sendes uddannelsesplanen til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der herefter holder tæt kontakt til den unge. Såfremt den unge inden det fyldte 25. år igen påbegynder en ungdomsuddannelse, fremsendes uddannelsesplanen (evt. i en revideret udgave) til ungdomsuddannelsesinstitutionen.

Under skolegangen i 8. og 9. klasse følger UU-vejlederen den unge med individuelle samtaler, hvor der følges op på uddannelsesplanen, og hvor planen justeres, hvis der viser sig at være behov herfor. Der sker en differentiering af vejledningsindsatsen, således at den især rettes mod elever, som skønnes at have vanskeligheder med at vælge og blive fastholdt i uddannelse.

Efter vejledningslovens § 4 stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, hvis den anmodes derom af en friskole eller privat grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende. Bestemmelsen, der træder i kraft 1. august 2007 indebærer således, at Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen på friskoler og private grundskoler, såfremt skolen ønsker det. Ministeriet forventer, at langt de fleste friskoler og private grundskoler vil benytte sig af muligheden for at kommunen vederlagsfrit forestår vejledningen, frem for at skolerne selv skal finansiere etableringen af en vejledningsordning.

3.2.2 Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, som skal i 10. klasse.

Valget af 10. klasse skal være baseret på vejledning i de foregående skoleår af den enkelte elev, herunder ved brug af uddannelsesplanen og uddannelsesbogen, der allerede arbejdes med fra 6. klasse. Der indføres ikke visitation til 10. klasse.

Det skal af den enkelte elevs uddannelsesplan tydeligt fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse, herunder elevens foreløbige overvejelser i forhold til aflæggelse af prøver. Uddannelsesplanen skal danne grundlag for undervisningens tilrettelæggelse, så den imødekommer den enkelte elevs behov. Det skal sikres, at uddannelsesplanen i alle 10. klasser anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om det fremtidige uddannelsesvalg. Det skal være forpligtende for institutionerne at gøre brug af uddannelsesplanen i forbindelse med elevens overgang fra grundskolen og til 10. klasse samt videre fra 10. klasse og til en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesplanen bør herudover udformes under hensyntagen til den unges ønsker og behov - herunder behov for særlig bistand, fx i form af læsekursus.

For elever, der påbegynder 10. klasse uden at have en uddannelsesplan, udarbejdes en sådan i samarbejde med eleven. Det gælder tilsvarende for elever, der optages i 10. klasse efter at have afbrudt en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesplaner er i dag obligatoriske for elever i folkeskolen, mens det er frivilligt for efterskoler, friskoler og private grundskoler, om de vil bruge uddannelsesplaner som en del af deres tilbud. Dog skal det bemærkes, at for elever, der ønsker retskrav på optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse, skal der foreligge en uddannelsesplan, der af skolen vurderes at være udarbejdet på et realistisk grundlag. Det skal samtidig bemærkes, at det kun er ganske få efterskoler, friskoler og private grundskoler, hvor uddannelsesplanen ikke er en del af skolens tilbud.

3.3.1 Brobygning og introduktionskurser

Lovforslaget forenkler bestemmelserne om brobygning og tydeliggør brobygningens sammenhæng med vejledningen. Terminologien ændres, således at betegnelsen brobygning fremover alene anvendes om den periode, hvor eleven deltager i et undervisnings- og vejledningsforløb på en ungdomsuddannelse.

Endvidere ændres præsentationskurserne på ungdomsuddannelserne til 5 dages introduktionskurser i 8. klasse, og kurserne bliver obligatoriske for folkeskoleelever at deltage i. Samtidig forpligtes de institutioner, som udbyder gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse til at udbyde introduktionskurser og brobygning.

Undervisningsministeren vil bl.a. benytte den bemyndigelse, der er forslået indsat i vejledningslovens § 10 g, til at fastsætte nærmere regler om brobygning og introduktionskurser i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

3.3.2 Introduktionskurser i 8. klasse

PLS Rambølls evaluering af 10. klasseloven fra 2003 samt forsøg med brobygning og forskning i unges uddannelsesvalg foretaget i 2005 og 2006 af Center for Ungdomsforskning, viser, at brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelser i meget høj grad bidrager til afklaring af et forestående uddannelsesvalg. Derfor lægges der med forslaget vægt på, at den introducerende indsats iværksættes tidligere i skoleforløbet, end det er tilfældet i dag, og at den følges op af en række initiativer, som supplerer og understøtter den introducerende indsats. Det foreslås, at ungdomsuddannelsesmuligheder introduceres i 7. klasse i forbindelse med undervisningen i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, og at eleverne i 8. klasse deltager i introduktionskurser, som afvikles på ungdomsuddannelsesinstitutioner. Introduktionskurserne har til hensigt at sikre, at eleverne er forberedte på uddannelsesvalget i 9. klasse.

I 8. klasse skal folkeskoleeleven deltage i introduktionskurser af 1 uges varighed, hvor eleven præsenteres for flere ungdomsuddannelsesmuligheder, der kunne være relevante for den pågældende. Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår udsendelse af elever samt koordinerer og indgår aftaler med folkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner mv. om forløbets afvikling. Det er væsentligt, at der sker en grundig for- og efterbehandling af introduktionsugen, således at eleverne er opmærksomme på hensigten med aktiviteten. For- og efterbehandlingen sker på elevens skole i forbindelse med undervisningen i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og vil sammen med den øvrige uddannelses- og erhvervsvejledning være et naturligt afsæt for at sikre, at den unge har de bedst mulige forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse på et kvalificeret grundlag. For- og efterbehandlingen tilrettelægges af skolen med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

3.3.3 Brobygning i 9. klasse

Elever, som i 9. klasse stadig er uafklarede om uddannelsesvalget efter 9. klasse (ungdomsuddannelse eller 10. klasse), kan tilbydes brobygning til ungdomsuddannelserne i 2 til 10 dage. Forløbet skal målrettes den enkelte elev og være en støtte til afklaring af valget af ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Der kan brobygges til såvel gymnasiale som erhvervsrettede ungdomsuddannelser, herunder landbrugets grunduddannelse og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at skolen med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning i hvert enkelt tilfælde skal tage stilling til, om forløbet vil gavne den enkelte elevs skolegang, herunder afklaring af uddannelsesvalg. Denne brobygningsmulighed er således ikke et tilbud til hold eller hele klasser.

Brobygningen skal præsentere og afspejle krav, indhold og form i en eller flere ungdomsuddannelser samt give eleven mulighed for at opleve skolemiljøet. Med henblik på at understøtte, at brobygningen skal bidrage til elevens afklaring af uddannelsesvalget i 9. klasse, som angives senest den 15. marts, skal brobygningen være tilrettelagt, så den er afviklet inden 1. marts.

3.3.4 Brobygning i 10. klasse

I forslaget bliver det obligatorisk for eleverne at deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Den obligatoriske brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv udgør 42 timer (2 uger) for et 10. klasseforløb af en varighed på mere end 20 uger og 21 timer (en uge) for et 10. klasseforløb med en varighed af 20 uger eller mindre. Den obligatoriske brobygning skal tilrettelægges, så mindst en uge er afviklet inden 1. marts. De obligatoriske brobygnings- og praktikforløb skal tilrettelægges i forløb af mindst to dages varighed.

Den obligatoriske brobygning afvikles på ungdomsuddannelsesinstitutioner, dvs. Gymnasiale og erhvervsrettede, herunder landbrugets grunduddannelse og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Brobygningen skal foregå i rammer, der afspejler den undervisning, som ungdomsuddannelsesinstitutionen udbyder, eller det erhverv, uddannelsen sigter imod. Derfor kan brobygning ikke afvikles som forlagt undervisning på et 10. klassecenter eller en efterskole mv. Det vil være muligt at sammensætte brobygning på tværs af indgange til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og på tværs af institutioner, der udbyder erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Den obligatoriske brobygning skal

€" foregå i forløb af mindst to dages varighed og skal være til mindst to forskellige uddannelser, hvoraf en skal være en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse,

€" være tilrettelagt, så mindst en uge er afviklet inden 1. marts,

€" præsentere og afspejle krav, indhold og form i en eller flere ungdomsuddannelser samt give eleven mulighed for at opleve skolemiljøet,

€" så vidt muligt give eleverne mulighed for at afprøve interesse og evner for forskellige uddannelsesretninger, og

€" tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger og således, at eleven får det bedste grundlag for at træffe beslutning om påbegyndelse af en ungdomsuddannelse.

Det foreslås endvidere, at der skal være mulighed for, at eleven ud over den obligatoriske brobygning på to uger kan deltage i op til fire ugers frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller i kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Herved gives der mulighed for at tilrettelægge meritgivende brobygning, der normalt har en varighed af mindst fem uger. Der vil endvidere være mulighed for et meritgivende forløb, selv om eleven har været i en uges brobygning på et forløb, der ikke ønskes fortsat.

Brobygnings- og praktikforløb er en integreret del af 10. klasse og skal derfor tilrettelægges i tilknytning til undervisningen, så forløbet fremstår sammenhængende for den enkelte elev. Der skal derfor ske en grundig for- og efterbehandling af brobygningen for den enkelte elev. Undervisningen i de enkelte fag kan endvidere understøtte, lede frem til brobygning og bruge eksempler herfra.

Gennemførte brobygnings- og praktikforløb, med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang samt elevens og lærerens evaluering af forløbene, fremgår af elevens uddannelsesplan. Angivelse af gennemførte brobygnings- og praktikforløb overføres til elevens afgangsbevis (10. klassebevis), når eleven udskrives fra skolen.

Praktik er korte, ulønnede forløb på en arbejdsplads. Praktikdelen skal tilrettelægges, så den har et uddannelsesperspektiv for den unge. Praktikken skal give eleven mulighed for afklaring i forhold til bestemte uddannelses- og erhvervsønsker. Desuden kan eleven og praktikværten se hinanden an med henblik på muligheden for efterfølgende at indgå en uddannelses- eller praktikaftale.

3.3.5 Særlige forløb

Ved særlige undervisningsforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 5 og § 33, stk. 4 og 5, kan introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning, jf. lovforslagets § 1, pkt. 13, § 10 b og § 10 c, udgøre i alt 4 uger. I medfør af det samtidig fremsatte lovforslag om 10. klasse, bliver der mulighed for, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste, at skolens leder kan tilbyde et særligt tilrettelagt undervisningsforløb for elever i 10. klasse. Ud over den obligatoriske brobygning samt eventuelt frivillig brobygning og praktik, kan der i disse forløb indgå yderligere praktik med et uddannelsesperspektiv.

Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages ved tilrettelæggelse af sådanne forløb, herunder ved at være behjælpelig med at finde egnede praktikpladser samt med at koordinere introduktionskurser eller brobygningen på ungdomsuddannelsen. Desuden bistår Ungdommens Uddannelsesvejledning eleven ved udarbejdelse af elevens uddannelsesplan i overensstemmelse med forløbenes tilrettelæggelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget jf. § 2, nr. 3 og 5, samt det samtidig fremsatte lovforslag om 10. klasse § 19 e, samt bemærkningerne hertil.

3.3.6 Brobygning fra øvrige uddannelsesforløb mv.

Der vil fortsat være mulighed for at etablere brobygning for elever, der ikke er fyldt 19 år og ikke går i 10. klasse, men har afsluttet 9. klasse. Denne brobygning til erhvervsrettede ungdomsuddannelser kan have en varighed på op til seks uger og tilrettelægges i tilknytning til uddannelsestilbud, kurser mv. af mindst tre måneders varighed, som udbydes af de frie grundskoler, efterskoler, håndarbejdsskoler, husholdningsskoler, som modtager statstilskud, samt kommunale ungdomsskoler.

Brobygningen skal i givet fald tilrettelægges i tilknytning til den unges øvrige undervisnings- eller kursusdeltagelse, så forløbet fremstår sammenhængende for den unge. Der skal derfor ske en grundig for- og efterbehandling af brobygningen med den enkelte på den skole eller institution, der har vejledningsforpligtelsen. Undervisnings- og kursusvirksomheden kan endvidere understøtte, lede frem til og bruge eksempler fra brobygningen.

Endvidere har Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat mulighed for at etablere brobygning til flere indgange på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i op til i alt 6 uger for unge, der ikke er fyldt 19 år og ikke går i 10. klasse, men har afsluttet 9. klasse.

For elever, der deltager i brobygning, udarbejdes en uddannelsesplan af Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med den unge samt forældremyndighedens indehaver, hvis den unge er under 18 år. En fri grundskole, en efterskole, en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole kan dog bistå og vejlede ved udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan, hvis skolens elever ikke vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Gennemført brobygning med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang fremgår af elevens uddannelsesplan.

3.3.7 Koordination af udbuddet af introduktionskurser og brobygning

I forlængelse af, at introduktionskurser i 8. klasse og brobygning i 10. klasse gøres obligatoriske for elever i folkeskolen, fastsættes tillige en forpligtelse for uddannelsesinstitutioner, der udbyder ungdomsuddannelse, til at udbyde introduktionskurser og brobygning i det nødvendige omfang.

Den foreslåede bemyndigelse i § 10 g i lovforslagets § 1, nr. 13, forudsættes at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om bl.a. institutionernes og Ungdommens Uddannelsesvejlednings forpligtelse til at deltage i et lokalt samarbejde om at koordinere udbuddet, fx om forløbenes antal, tidsmæssige placering, procedurer ved elevfravær mv. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, hvad der nærmere ligger i forpligtelsen for de enkelte institutioner til at udbyde introduktionskurser og brobygning i det omfang, det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, samt om, hvordan der træffes afgørelse om, hvorvidt pligten er opfyldt, og hvem, der kan træffe afgørelsen.

3.3.8 Støtte til eleven under brobygning

Såfremt eleven er berettiget til SU på den uddannelse, som brobygningen udgår fra, er eleven tillige berettiget til SU under brobygningen.

3.3.9 Finansiering af brobygning

Introduktionskurser og brobygning finansieres via et taxametertilskud pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

3.4 Mentorer

Manglende kontakt med ansvarlige voksne og en uforudsigelig hverdag, der i for høj grad præges af tilfældigheder, er medvirkende årsager til, at mange unge ikke påbegynder en ungdomsuddannelse eller falder fra en ungdomsuddannelse, som de har påbegyndt. Derfor skal unge, som ikke har tilstrækkelig voksenkontakt og derfor har brug for opfølgning i hverdagen, have mulighed for at få tilknyttet en mentor.

En mentor skal sikre, at udsatte unge i højere grad oplever, at der løbende stilles krav til og følges op på indsatsen i skole og praktik. På den måde kan mentoren bidrage til, at der gribes tidligt ind ved truende frafald. Mentoren skal være bindeled mellem den unges privatsfære og uddannelsessystemet, dvs. mellem den unges familie, vejledere, lærere mv. Det er mentorens rolle at bistå den unge med at navigere mellem de forskellige aktører og hjælpe den unge med at overskue og forstå de krav og tilbud, som den unge stilles over for.

Ofte er der tale om unge med både sociale og familiemæssige problemer, og ofte kender disse unge ikke mulighederne for at få hjælp til at løse problemerne. Mentoren kan hjælpe med at etablere kontakt til relevante myndigheder og/eller forsøge at inddrage den unges familie i løsningen af problemerne. Den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet. Såfremt den unge er under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver tillige give samtykke hertil.

Mentor kan være en lærer, en vejleder, en foreningsleder, der kender den unge, eller det kan være en person, som er helt ukendt for den unge. Det vil være op til en lokal vurdering at tage stilling til, hvad der er praktisk muligt og mest hensigtsmæssigt for den unge i hvert enkelt tilfælde.

Opgaven varetages og administreres af de enkelte kommuner, således at ansvar, finansiering og tildeling af mentor påhviler den enkelte kommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning. Med henblik på at sikre et tæt samspil med andre mentorordninger på ungdomsuddannelserne og med andre kommunale mentorordninger etableres et tæt samarbejde mellem kommuner og erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner om udarbejdelse af principper for anvendelse af mentorer. Samarbejdet skal blandt andet medvirke til at sikre, at det er muligt for eleven at have tilknyttet den samme mentor i 9. klasse og på de indledende dele af erhvervsuddannelsen.

3.5 Opsøgende indsats

Kommunerne foreslås forpligtet til at etablere en sammenhængende og målrettet vejledningsindsats over for den enkelte unge, der ikke har gennemført og ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.

Indsatsen, der skal være systematisk, opsøgende og opfølgende, tilrettelægges, så den unge under 25 år opsøges løbende, indtil vedkommende er i ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse. Den opsøgende indsats kan være skriftlig, telefonisk eller, hvis det ikke på anden vis er muligt at komme i kontakt med den unge, gennem personligt fremmøde på den unges bopæl/opholdssted.

Den foreslåede indsats, der varer, indtil den unge er fyldt 25 år, udbygger og supplerer Ungdommens Uddannelsesvejlednings eksisterende opsøgende vejledningsforpligtelse over for unge under 19 år, der ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation.

Der er ca. 143.000 unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og ikke er i gang med en sådan uddannelse og således har grundskolen eller 10. klasse som højeste uddannelse. Denne gruppe omfatter ca. 77.000, der er i beskæftigelse, ca. 6.000, der er registreret som ledige (kontanthjælp- eller dagpengemodtagere), og knap 60.000, der er uden for arbejdsstyrken.

Vejledningen koordineres med andre kommunale vejledningstilbud, der retter sig mod målgruppen, herunder vejledning, som udgår fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der er beskæftiget med den unge.

De ca. 60.000 er en meget blandet gruppe, der spænder fra unge, der er på interrail eller highschool- ophold, unge, der blot går hjemme, unge, der er blevet gift i en tidlig alder, unge, der er i fængsel, til unge, der på grund af fx et handicap opholder sig på institution. Vejledningen skal tilpasses den unges alder, beskæftigelse, udsigt til fortsat beskæftigelse og øvrige situation og udøves i samarbejde med de myndigheder, der i øvrigt er beskæftiget med den unge. Er den unge under 18 år, skal forældrene inddrages.

3.6 Krav til vejledernes uddannelse

For at understøtte den øgede professionalisme og målrettethed i vejledningen på alle niveauer skal vejledernes kompetenceniveau hæves. Det er således hensigten, at alle vejledere i fremtiden skal have en professionsbacheloruddannelse eller en diplomuddannelse i vejledning. For både at sikre en rimelig overgang og de nødvendige kompetencer er det tanken, at de nuværende vejledere, der kan dokumentere et tilsvarende kompetenceniveau gennem en realkompetencevurdering, fortsat skal kunne fungere som vejledere. Denne proces bliver understøttet af et bredt udbud af kortere kurser, som kan bidrage til, at de nuværende vejledere kan gennemføre en tilfredsstillende realkompetencevurdering. Det vil være op til arbejdsgiverne, i hvilken takt kompetenceløftet skal ske. Ministeren fastsætter på denne baggrund de nærmere regler herom, herunder om en frist efter lovforslagets ikrafttræden, inden for hvilken de allerede ansatte vejledere skal have gennemført uddannelsen eller realkompetencevurderingen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat og kommuner

4.1 Initiativer finansieret af midler afsat i forbindelse med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen

Lovforslagets initiativer til tidligere vejledningsindsats fra 6. klasse, introduktionskurser, uddannelsesplaner, mentorordning, øget opsøgende vejledning samt realkompetencevurdering af vejledere forventes samlet at medføre offentlige merudgifter på 1 mio. kr. i 2007, ca. 35 mio. kr. i 2008 og ca. 71 mio. kr. i 2009. Merudgifterne hertil i 2007, 2008 og 2009 er indarbejdet på ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2007 som led i aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen. Der er blandt forligspartierne bag aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen enighed om, at initiativerne som hovedregel skal evalueres i 2009 med henblik på at beslutte, om initiativerne skal fortsætte, justeres eller omprioriteres til andet. Dette vil indgå i forhandlingerne mellem aftaleparterne om de uudmøntede ressourcer i globaliseringspuljen fra 2010 og frem.

Vejledningsindsats fra 6. klasse samt obligatorisk introduktionsforløb i 8. klasse og mulighed for brobygning i 9. klasse

Initiativerne om en styrket vejledningsindsats fra 6. klasse samt obligatorisk introduktionsforløb i 8. klasse og mulighed for brobygning i 9. klasse vurderes samlet at medføre en offentlig merudgift på 38 mio. kr.

Det vurderes, at kommunerne vil få en merudgift på ca. 15 mio. kr. til styrket vejledningsindsats, herunder tidlig indsats for elever med særlige behov for vejledning, større forældreinddragelse samt i mindre omfang administrative merudgifter til formidlingen af introduktionsforløb i 8. klasse og brobygning i 9. klasse.

Den statslige merudgift vurderes at udgøre 23 mio. kr. De obligatoriske introduktionsforløb i 8. klasse samt mulighed for brobygning i 9. klasse vurderes at medføre en bruttoudgift for staten på ca. 108 mio. kr. til taxametertilskud til institutioner med ungdomsuddannelser, der udbyder introduktionsforløb for elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. klasse. Samtidig bortfalder eksisterende udgifter til præsentationskurser i et omfang på ca. 85 mio. kr., således at merudgiften forventes at udgøre ca. 23 mio. kr.

Udgifter ved styrket vejledningsindsats fra 6. klasse samt introduktionsforløb i 8. klasse og brobygning i 9. klasse (ved fuld indfasning)

Uddannelsesplaner, mentorordning, øget opsøgende vejledning samt realkompetencevurdering af vejledere

Initiativer vedr. den udvidede brug af uddannelsesplaner forventes at kunne afholdes inden for de nuværende økonomiske rammer.

Øget opsøgende vejledningsindsats over for unge under 25 år, der ikke har påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse, vurderes at medføre kommunale merudgifter på ca. 15 mio. kr. Det forventes, at udgiften over tid vil falde i takt med, at en større andel af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Forslaget om, at elever i 9. klasse, der skønnes at få vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne, skal have mulighed for at få en mentor, vurderes at give kommunale merudgifter på 15 mio. kr.

Forslaget om, at vejledningen skal varetages af personer, der har en af Undervisningsministeriet godkendt uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, forventes samlet at medføre offentlige merudgifter på 1 mio. kr. i 2007 og 2,5 mio. kr. årligt i 2008 og 2009. Udgiften vedrører alene finansiering af etablering og drift af realkompetencevurderingen og afholdes af staten ved omprioritering inden for Undervisningsministeriets ramme.

Det forudsættes, at arbejdsgiverne stiller vejledernes arbejdstid til rådighed i forbindelse med de ansattes deltagelse i realkompetencevurderingen samt eventuelle opfølgende kurser mv. Nuværende vejlederes kompetenceløft forudsættes således at ske i en takt, der fastsættes af arbejdsgiverne og ved prioritering af efteruddannelsesaktiviteten inden for allerede afsatte bevillingsrammer.

Oversigt over udgiftsmæssige konsekvenser i 2007, 2008 og 2009

De udgiftsmæssige konsekvenser for stat og kommuner i 2007, 2008 og 2009 af initiativerne vedr. styrket vejledningsindsats fra 6. klasse, obligatorisk og frivillig introduktionsforløb, mentorordning samt øget opsøgende vejledning fremgår af tabellen nedenfor. Loven foreslås vedtaget til ikrafttrædelse 1. august 2008, hvorfor der i 2008 kun er beregnet merudgifter fra 1. august. Tilbud om realkompetencevurdering af vejledere forventes stillet til rådighed i efteråret 2007.

Anm. Summen af de enkelte initiativer kan afvige fra totalen på grund af afrundinger.

Note: I forbindelse med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen er der anvist finansiering for initiativerne i perioden 2007-2009. Der er blandt forligspartierne enighed om, at initiativerne som hovedregel skal evalueres i 2009 med henblik på at beslutte, om initiativerne skal fortsætte, justeres eller omprioriteres til andet. Dette vil indgå i forhandlingerne mellem aftaleparterne om de uudmøntede ressourcer i globaliseringspuljen fra 2010 og frem.

4.2 Obligatorisk og frivillig brobygning i 10. klasse

Det er forudsat, at taxametertilskuddene til institutioner med ungdomsuddannelser, der udbyder brobygning for elever i 10. klasse, fastholdes på deres nuværende niveau, svarende til de ordinære takster til de respektive ungdomsuddannelser. Som følge af kravet om obligatorisk brobygning må forslaget forventes at medføre bruttoudgifter til brobygning på disse institutioner, svarende til ca. 108 mio. kr. årligt.

Udgiften til frivillig brobygning ud over de to ugers obligatorisk brobygning skønnes at blive på 57 mio. kr.

Disse udgifter til brobygning finansieres delvist af de eksisterende bevillinger til brobygning samt af mindreaktivitet på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser som følge af meritoverførsel af brobygning. Samlet forventes brobygning forøget i et omfang, der svarer til nettomerudgifter på ca. 47 mio. kr.

Det er endvidere i lovforslaget forudsat, at der sker en reduktion i tilskuddet til de frie skoler for de to uger, hvor eleverne følger obligatorisk brobygning, svarende til mindreudgifter til undervisning, som skolerne opnår, når eleverne deltager i brobygning på institutioner med ungdomsuddannelser. Beregningen af takstreduktionen ved to ugers obligatorisk brobygning foretages med udgangspunkt i de statslige driftstilskud til undervisning på efterskoler og frie grundskoler, hhv. de gennemsnitlige udgifter i folkeskolen.

For efterskoler og frie grundskoler beregnes reduktionen som 80 pct. af 66 pct. af driftstaksten. For husholdnings- og håndarbejdsskoler reduceres taksten med samme beløb som på efterskoler.

Ligeledes er der forudsat en reduktion af det kommunale bloktilskud svarende til mindreudgifter til undervisning, som skolerne opnår, når eleverne er i obligatorisk brobygning. Kommunale mindreudgifter er antaget at udgøre 80 pct. af 66 pct. af den gennemsnitlige kommunale udgift pr. folkeskoleelev i de to uger.

Der er endvidere forudsat, at de frie skoler friholdes for tilskudsreduktionen ved frivillig brobygning, og at det eksisterende tillægstaxameter til efterskolerne til meritgivende brobygning opretholdes. Kommunernes mulige mindreudgifter ved frivillig brobygning forventes ikke at kunne danne grundlag for en reduktion af bloktilskuddet.

Der forventes at være statslige mindreudgifter på ca. 21 mio. kr. årligt som følge af reduktionen i de frie skolers taxametertilskud og kommunale mindreudgifter på ca. 23 mio. kr. årligt ved reduceret undervisningstid m.m.

Samlet forventes en nettomerudgift i staten på ca. 25 mio. kr. og kommunale mindreudgifter på ca. 23 mio. kr., svarende til en offentlig nettomerudgift på ca. 2 mio. kr. årligt som følge af forslaget, jf. tabellen nedenfor. De samlede nettomerudgifter ved forslaget vil blive finansieret inden for Undervisningsministeriets eksisterende ramme.

Udgifter ved 2 ugers obligatorisk og 4 ugers frivillig brobygning (ved fuld indfasning)

Note 1. I beløbet er indeholdt udgiften på 0,8 mio. kr. til tillægstakst til efterskoler ved meritgivende brobygning.

Note 2. Der er indeholdt skønnede udgifter for 5 mio. kr. til brobygning til elever uden for 10. klasselovgivningen.

Note 3. Det er forudsat, at 33 % af den meritgivende brobygning faktisk meritoverføres.

Udgiftsmæssige konsekvenser i 2008 og 2009

Fra 2009 vurderes forslaget om brobygning at medføre en årlig merudgift for staten på ca. 25 mio. kr. og en mindreudgift for kommunerne på ca. 23 mio. kr., svarende til en samlet offentlig merudgift på ca. 2 mio. kr.

Note 1.: Der er som omtalt forudsat en reduktion af det kommunale bloktilskud, svarende til de kommunale mindreudgifter i forbindelse med 10. klasseelevernes obligatoriske brobygning.

Note 2.: I forbindelse med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen er der anvist finansiering for en række af initiativerne (ekskl. brobygningsforslagene i 10. klasse) i perioden 2007-2009. Der er blandt forligspartierne enighed om, at initiativerne som hovedregel skal evalueres i 2009 med henblik på at beslutte, om initiativerne skal fortsætte, justeres eller omprioriteres til andet. Dette vil indgå i forhandlingerne mellem aftaleparterne om de uudmøntede ressourcer i globaliseringspuljen fra 2010 og frem.

Lovforslaget forventes herudover at medføre meraktivitet på de kompetencegivende ungdomsuddannelser, som bidrager til at realisere opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Finansieringen af disse merudgifter forudsættes finansieret af de midler i globaliseringspuljen, der er afsat til den nødvendige undervisningskapacitet mv. til realisering af målsætningen i forbindelse med stigende tilgang af elever og forbedret fastholdelse.

Der vil snarest blive optaget forhandlinger med de kommunale parter med henblik på en afklaring af de endelige økonomiske konsekvenser for kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovudkastet er sendt i høring hos:

Akademikernes Centralorganisation, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Erhvervsskoleforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Danske Regioner, Danske Skoleelever (DSE), Danske Studerendes Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Efterskolernes Lærerforening, Elevorganisationen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Folkehøjskoleforeningen i Danmark, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Foreningen af Daghøjskoler, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved Tekniske Skoler, Foreningen for Danske Landbrugsskoler, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole og Samfund, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening, Frie Kostskolers Fællesråd, FTF, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (FUE), Gymnasieelevernes Landsorganisation, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Handelsskolernes Forstander- og inspektørforening, Handelsskolernes Lærerforening, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommunes Center for vejledning, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Højskolernes Elevforeninger, Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Lederforeningen (VUC), Lederforsamlingen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Evaluering og Kvalitetssikring af Folkeskolen, Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Skole og samfund, Studievejlederforeningen for gymnasiet og hf, Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen, SU-Styrelsen, Søfartsstyrelsen, Ungdomsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter

10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv

Til nr. 1

Den nuværende vejlederuddannelse, der hidtil har været normeret som en halv diplomuddannelse, er pr. 1. januar 2007 udviklet til en hel diplomuddannelse. Desuden er en professionsbacheloruddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning under udvikling med henblik på igangsætning efteråret 2007. For at øge professionaliseringen af vejledningen og ruste vejlederne til at løse de mange nye opgaver som følge af bl.a. velfærdsforliget og globaliseringsinitiativet foreslås det, at der stilles krav om, at vejledningen efter vejledningsloven skal varetages af personer, der enten har gennemført en af de nye vejlederuddannelser, eller som ved en realkompetencevurdering kan dokumentere tilsvarende vejledningsfaglige kompetencer. Samtidig gives undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler. Undervisningsministeren vil i den forbindelse fastlægge rammer og indhold for den kompetencevurdering, der skal tilbydes de vejledere, der varetager vejledningsopgaver uden den fornødne vejledningsfaglige uddannelse. Ministeren kan dog fastsætte en senere frist end lovens ikrafttræden den 1. august 2008, inden for hvilken allerede ansatte vejledere skal have gennemført uddannelsen eller have dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, jf. lovforslagets § 6.

Til nr. 2

Valget af en ungdomsuddannelse er bragt i fokus med målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang fra 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Som et led i opfyldelsen af denne målsætning foreslås der stillet nye generelle krav til den uddannelsesplan, som er nævnt i den gældende vejledningslovs § 5, stk. 1, samtidig med at betydningen af uddannelsesplanen understreges.

Der indsættes efter forslaget i et nyt kapitel 1 a i vejledningsloven en generel bestemmelse om, at elever i grundskoler, som betjenes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, som led i vejledningen skal erhverve kompetence til at udarbejde en uddannelsesplan, og at vejledningen skal omfatte initiativ til, at uddannelsesplanen udarbejdes.

Bestemmelsen i forslaget til ny § 2 a, stk. 1, er suppleret med, at det af uddannelsesplanen skal fremgå, hvilke mål eleven har for uddannelsen efter grundskolen eller 10. klasse.

Det foreslås herudover for at sikre, at uddannelsesforløbet i 10. klasse målrettes elevens behov for kvalificering og afklaring med henblik på valg af ungdomsuddannelse, at uddannelsesplanen fra 9. klasse bruges som et aktivt redskab i tilrettelæggelsen af 10. klasseforløbet og videre til forankringen i en ungdomsuddannelse. Heri indgår, at det af uddannelsesplanen skal fremgå, hvilke foreløbige overvejelser eleven har med hensyn til aflæggelse af prøver i 10. klasse.

Forslaget til stk. 2 i vejledningslovens nye § 2 a skal give sikkerhed for, at uddannelsesplanen følger eleven igennem uddannelsessystemet med henblik på at sikre den fornødne sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen og uddannelsestilrettelæggelsen.

I forslaget til stk. 3 fastlægges særlige regler for uddannelsesplanens anvendelse i folkeskolen og i forbindelse med den opsøgende vejledningsindsats over for unge under 25 år, der, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse, ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det foreslås herunder, at elever i folkeskolen skal have udarbejdet en uddannelsesplan inden udgangen af 8. klasse.

For at understrege, at arbejdet med uddannelsesplanen er en løbende proces, er det i forslaget tilføjet, at vejledningen også skal omfatte initiativ til ajourføring af uddannelsesplanen, og at uddannelsesplanen skal påføres oplysninger om vejledningsindsatsen over for den enkelte og begrundelse for en eventuel særlig indsats. Ungdommens Uddannelsesvejledning får efter forslaget ansvaret herfor.

Det fremgår af forvaltningslovens kapitel 8, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kan videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives. Da uddannelsesplanen med de nye bestemmelser kan indeholde oplysninger om den unges rent private forhold, og da forudsætningen for, at uddannelsesplanen kan virke efter hensigten, kan være, at den også i et vist omfang indeholder oplysninger om den unges familiære forhold, er hjemlen til at udveksle oplysninger mellem kommunen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og uddannelsesinstitutionen indsat direkte i lovteksten.

Ved spørgsmål om eventuel videregivelse af andre oplysninger af privat karakter ud over dem, der fremgår af uddannelsesplanen, vil forvaltningslovens regler i øvrigt skulle anvendes.

Undervisningsministeren bemyndiges, jf. forslaget til stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesplanen for de forskellige skoleformer. Der vil blive tale om at fastsætte regler om, at det for elever, der skal i 10. klasse, skal fremgå af uddannelsesplanen, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse, således at uddannelsesplanen danner grundlag for undervisningens tilrettelæggelse. Det vil blive forpligtende for institutionerne at gøre brug af uddannelsesplanen i forbindelse med elevens overgang fra grundskolen til 10. klasse samt videre fra 10. klasse til en ungdomsuddannelse. Der henvises til afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger om uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse.

For elever, der vælger en ungdomsuddannelse, vil det bl.a. blive sikret, at værdifuld information om den unge ikke går tabt i overgangen mellem skoleniveauerne, men anvendes som grundlag for den efterfølgende vejledningsindsats.

Efter vejledningslovens § 4 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen, hvis den anmodes derom af en friskole eller privat grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende. Bestemmelsen, der træder i kraft 1. august 2007, indebærer således, at Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen på friskoler og private grundskoler, såfremt skolen ønsker det. Ministeriet forventer, at langt de fleste friskoler og private grundskoler vil benytte sig af muligheden for, at kommunen vederlagsfrit forestår vejledningen, frem for at skolerne selv skal finansiere etableringen af en vejledningsordning.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 1.

Til nr. 4 og 5

Det foreslås med henblik på at tydeliggøre de forskellige målgrupper for vejledningen og den differentierede vejledningsindsats, at den opdeling, der fremgår af den gældende vejledningslov § 3, stk. 2, understreges ved at opsplitte bestemmelsen i to stykker (forslagets § 3, stk. 2 og 3).

Efter lovforslaget vil vejledningslovens § 3, stk. 2 alene omfatte kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at sørge for, at der gives vejledning til elever i folkeskolens 6.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse.

Forslaget til nyt § 3, stk. 3, omhandler vejledningsforpligtelsen i forhold til unge, der har forladt grundskolen eller 10. klasse. Den nye bestemmelse i § 3, stk. 3, 1. pkt., modsvarer den gældende lovs § 3, stk. 2, 2. pkt., men omfanget af forpligtelsen til at give opsøgende vejledning er i forslaget ændret, så den i fremtiden omfatter unge under 25 år, der, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse, ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Endvidere er det præciseret, at forpligtelsen også omfatter unge med længerevarende ophold i kommunen. Der er her fx tale om tilfælde, hvor en ung bor på et opholdssted eller er midlertidigt anbragt på en institution.

Efter forslaget skal den opsøgende forpligtelse fortsætte, indtil den unge er i ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der bringer den unge i ordinær uddannelse. Det vil i praksis medføre, at opsøgningsfrekvensen udvides fra mindst 2 gange årligt til at være en løbende opsøgende forpligtelse.

Forslaget til nyt § 3, stk. 3, 2. pkt., svarer til den gældende lovs § 3, stk. 2, 3. pkt.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2.

Til nr. 7

I vejledningslovens § 5 foreslås som nyt stk. 2, 3 og 4 indsat bestemmelser, som giver kommunalbestyrelserne nye redskaber i bestræbelserne på at sikre, at målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang fra 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse, nås.

Kommunalbestyrelsen skal efter forslaget sørge for:

€" En særlig indsats allerede fra 6. klasse for elever, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

€" Introduktion af eleverne i 7. klasse til ungdomsuddannelserne og forberedelse af eleverne på valget af ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

€" Besøg for eleverne i 8. klasse på flere ungdomsuddannelser for at fremme elevens kompetence til at vælge ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Der henvises til forslaget under nr. 13. (Forslaget til vejledningslovens § 10 b).

€" Brobygning i 9. klasse er målrettet elever, der er uafklarede i valget af ungdomsuddannelse. Der henvises til forlagets nr. 13. (Forslaget til vejledningslovens § 10 c).

€" Mentorordning for elever i 9. klasse, der skønnes at få vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne.

Til nr. 8

Der er tale om en redaktionel ændring af teksten i den gældende § 5, stk. 2, der bliver § 5, stk. 5, som følge af de foreslåede ændringer i lovens § 3.

Til nr. 9

For at sikre et bredt samarbejde om mentorordninger og brobygning mv. foreslås samarbejdsforpligtelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, der efter forslaget bliver stk. 6, præciseret således, at det klart fremgår, at Ungdommens Uddannelsesvejledning også skal samarbejde med relevante parter, når disse ordninger tages i brug. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til forslaget under nr. 14 til vejledningslovens § 10 f, stk. 3, om samarbejdsforpligtelsen for uddannelsesinstitutionerne vedrørende udbud af introduktionskurser og brobygning.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring af teksten i den gældende § 6, stk. 1, som følge af de foreslåede ændringer i lovens § 3.

Til nr. 11

Det foreslås, at uddannelsesplanen og mentorordningen supplerende nævnes i den hjemmel, som undervisningsministeren har i henhold til vejledningslovens § 7, stk. 1, til at fastsætte nærmere regler om vejledningen efter vejledningslovens kapitel 2.

I reglerne vedrørende mentorordningen kan fx indgå retningslinjer for det samarbejde, der skal etableres mellem forskellige mentorordninger. Samarbejdet kan ske i regi af allerede etablerede samarbejdskonstruktioner, jf. gældende vejledningslovs § 5, stk. 3. Der skal fx samarbejdes om principperne for ordningen:

1) Hvilke typer af unge, der i særlig grad har behov for mentorer

2) Angivelse af procedure for tildeling af mentorer i lokalområdet

3) Angivelse af samarbejdsprocedure mellem institutioner, vejledere, lærere, forældre mv.

4) Andet, som har betydning for ordningens etablering og virke

Der henvises, for så vidt angår de rammer, der vil blive fastlagt, også til de almindelige bemærkninger om mentorordningen. Se afsnit 3.4.

Til nr. 12

Der er, jf. forslaget til nyt § 3, stk. 3, stillet forslag om, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til opsøgende vejledning skal omfatte unge under 25 år, der, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse, ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. For at sikre, at Ungdommens Uddannelsesvejledning får de nødvendige informationer om de unges uddannelsesstatus og dermed bliver i stand til at løse denne opgave, foreslås uddannelsesinstitutionernes pligt efter § 7, stk. 2, til at give Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges hjemkommune underretning om den unges uddannelsesstatus, udvidet. Forslaget skal også ses på baggrund af, at et stigende antal unge efter optagelse på den uddannelse, der fremgik af den unges uddannelsesplan, ændrer uddannelsesvalget.

Den gældende pligt for uddannelsesinstitutionen til at underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb, foreslås ligeledes udvidet til at omfatte samme gruppe unge under 25 år.

Til nr. 13

Der stilles forslag om, at der i nyt kapitel 2 a i vejledningsloven fastsættes regler om brobygning til ungdomsuddannelserne gældende for alle skoleformer. Reglerne om brobygning findes i dag i lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelser (Lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september 2004). Med forslaget flyttes reglerne om brobygning til vejledningsloven for at understrege brobygningens tætte sammenhæng med vejledningen. Samtidig er de ændringer, der er en følge af den indgåede aftale om en ny 10. klasse, indarbejdet i forslaget. Der henvises i den forbindelse også til folkeskoleloven, idet aftalen om en ny 10. klasse tillige udmøntes i et forslag til ændring af lov om folkeskolen, der fremsættes samtidig med dette forslag. Forslaget til brobygningsregler i vejledningsloven er endvidere forenklede og gjort mere tidssvarende i forhold til de gældende regler.

I forslaget til § 10 a fastlægges brobygningens overordnede formål uændret i forhold til de gældende regler i brobygningsloven. Den overordnede formålsbestemmelse foreslås suppleret med en bestemmelse om, at brobygningen skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i forløbet, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.

I forslaget til § 10 a er det også fastlagt, hvilke erhvervsrettede ungdomsuddannelser, herunder landbrugets grunduddannelse og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, der kan etableres brobygning til, og hvilke gymnasiale uddannelser der er omfattet af brobygningsmuligheden.

Forslaget indeholder endelig regler, hvorefter der for elever, der deltager i brobygning, skal udarbejdes en uddannelsesplan. Der henvises i bestemmelsen til det forslag, der under nr. 2 ovenfor er stillet til bestemmelser i vejledningslovens § 2, der indeholder nye krav til indhold i og brug af uddannelsesplanen. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I forslaget til ny § 10 b i vejledningsloven er rammerne for introduktionskurser i 8. klasse fastlagt, og i forslaget til ny § 10 c er rammerne for brobygning i 9. klasse fastlagt. Introduktionskurser i 8. klasse og brobygning i 9. klasse er også berørt under forslagets nr. 9 (Forslaget til vejledningslovens § 5, stk. 3).

Forslaget til § 10 d i vejledningsloven fastlægger de nærmere regler for brobygning fra 10. klasse, mens brobygning fra andre uddannelsesforløb er beskrevet i § 10 e. De foreslåede regler i § 10 e vil ikke være gældende for uddannelser, der i henhold til anden lovgivning henlægges til de pågældende institutioner.

Det vil fx gælde uddannelser efter den l ov om ungdomsuddannelsestilbud til udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov og det forslag til ændring af lov om specialundervisning for voksne, som regeringen planlægger at fremsætte i indeværende folketingsår.

I bestemmelserne i forslaget til vejledningslovens § 10 f, stk. 1, fastlægges finansieringen af introduktionskurserne i 8. klasse og brobygningen i 9. og 10. klasse. Taxametertilskuddene er en videreførelse af gældende taxametertilskud, idet der for fremtiden også kan gives tilskud til gymnasiale ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvor der hidtil kun har kunnet gives tilskud til de erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner. Ved kombination af brobygning og ulønnet praktik ydes der alene taxametertilskud til brobygningen.

Efter forslaget til § 10 f, stk. 2, vil elever, der fx modtager SU til en uddannelse, opretholde denne ret under den tilknyttede brobygning.

Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal efter forslaget til § 10 f, stk. 3, i vejledningsloven indgå i et lokalt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om udbuddet af brobygning. Forpligtelsen i forslaget til § 10 f, stk. 3, gælder, uanset fra hvilken skoleform eleven udgår.

Den nuværende samarbejdskonstruktion omkring oprettelse af brobygning skønnes at fungere tilfredsstillende. Der vurderes at være de rette incitamenter til stede, således at institutionerne kan se en fordel i at tilvejebringe et tilpas udbud af forløb, der modsvarer efterspørgslen. Det vil således være hensigtsmæssigt at bygge videre på denne samarbejdskonstruktion i forbindelse med at tilvejebringe brobygning. Konkret vil Ungdommens Uddannelsesvejledning skulle invitere lokalområdets ungdomsuddannelsesinstitutioner til et samarbejde med det formål, at et passende antal brobygningsmuligheder tilvejebringes, samt at disses tidsmæssige placering, længde og andre forhold, der har betydning for de samarbejdende institutioners planlægning af undervisnings- og vejledningsaktiviteter, fastlægges.

Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal medvirke positivt til, at eleverne kan komme i introduktionsforløb og brobygning. Disse institutioner får efter forslaget til vejledningslovens § 10 f, stk. 3, derfor pligt til at afholde forløbene. Undervisningsministeren bemyndiges, jf. forslaget til ny § 10 g i vejledningsloven, til bl.a. at fastsætte nærmere regler om denne forpligtelse, hvilket i givet fald vil ske i en bekendtgørelse med hjemmel i blandt andet denne bestemmelse. Ministeren kan heri bl.a. fastsætte regler om, hvorvidt der skal være et bestemt antal elever, der har tilkendegivet interesse for en bestemt type forløb, for at institutionerne bliver forpligtede til at afholde et forløb. Undervisningsministeren kan endvidere fx fastsætte regler om, at ikke alle institutioner inden for et Ungdommens Uddannelsesvejledningscenters geografiske område behøver at afholde et givent forløb, hvis deltagerantallet ikke gør det nødvendigt, at alle institutionerne afholder et givent forløb. Bemyndigelsen vil således blive anvendt til at fastsætte regler om, hvad der nærmere ligger i forpligtelsen for de enkelte institutioner til at udbyde introduktionskurser og brobygning i det omfang, det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, samt om, hvordan der træffes afgørelse om, hvorvidt pligten er opfyldt, og hvem der kan træffe afgørelsen.

Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte de mere detaljerede regler om brobygning. I disse regler kan bl.a. indgå nærmere regler om finansiering og støtte til eleven.

Til § 2

Lov om ændring af lov om folkeskolen

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 7, om indførsel af obligatorisk introduktion til ungdomsuddannelser ændres folkeskoleloven i overensstemmelse hermed. Med forslagets § 7 a, fastsættes det således, at eleverne i 8. klasse skal introduceres til ungdomsuddannelser, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

Denne introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse skal bidrage til, at uddannelsesvalget i forlængelse af 9. klasse fremrykkes og kvalificeres. Dette gøres ved et obligatorisk introduktionsforløb på en uge til ungdomsuddannelser, som skal føre frem til en forhåndstilkendegivelse af uddannelsesvalget. Der henvises nærmere herom til forslagets § 1, nr. 7, med bemærkninger og § 10 b, som er affattet ved forslagets § 1, nr. 13.

Endvidere følger det af forslaget, at elever, der endnu ikke er afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse i 9. klasse. Der henvises herom til forslagets § 10 c, som er affattet ved forslagets § 1, nr. 13.

Forløbene planlægges med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Til nr. 3

Som følge af de ændringer, som foretages i det samtidigt fremsatte lovforslag om 10. klasse, ændres rækkefølgen, således at stk. 4 og 5, bliver til stk. 3 og 4. Hvis behandlingen af 10. klasselovforslaget giver anledning hertil, vil undervisningsministeren fremsætte ændringsforslag til de nævnte bestemmelser.

Til § 9, stk. 4

Som en konsekvens af forslaget om den obligatoriske introduktionsuge til ungdomsuddannelserne i 8. klasse, jf. forslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 2, foreslås det, at den hidtidige mulighed for praktik i 8. klasse bortfalder. For elever på 9. klassetrin vil der fortsat være mulighed for, at skolens leder kan tilbyde praktik.

Som konsekvens af bestemmelserne om brobygning/praktik i det samtidigt fremsatte lovforslag om 10. klasse vil 10. klasse ikke længere være omfattet af bestemmelsen. Der henvises til § 19 e, som er affattet ved § 1, nr. 18, i det samtidigt fremsatte lovforslag om 10. klasse.

Til § 9, stk. 5

Med forslaget udbygges den hidtidige bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 5. Det fastsættes, at de særlige undervisningsforløb alene er tiltænkt elever med et særligt behov herfor. Der er tale om forløb, der kan tilpasses den enkelte elev eller grupper af elever, hvor praktisk og teoretisk indhold, herunder introduktion og brobygning til ungdomsuddannelser, kan kombineres ud fra elevernes særlige behov. Introduktion og brobygning, jf. § 7 a, kan i denne forbindelse have en varighed af op til fire uger pr. år.

Det praktiske indhold kan udgøres af ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Forløbene skal tilrettelægges således, at eleverne i skoleåret får en undervisning, der lever op til de fastsatte mål for fagene i den obligatoriske fagrække, og eleverne skal aflægge de obligatoriske test og folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14.

Hvis det skønnes at være til elevens bedste, kan dele af fagrækken fraviges. Der skal dog altid undervises i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Eleven skal aflægge test, jf. § 13, stk. 3, og prøver i de fag, den pågældende undervises i, jf. § 14.

Forløbene planlægges med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Som konsekvens af bestemmelserne om brobygning/praktik i det samtidigt fremsatte lovforslag om 10. klasse vil bestemmelsen ikke længere omfatte 10. klasse. Der henvises til § 19 e, som er affattet ved § 1, nr. 18, i det samtidigt fremsatte lovforslag om 10. klasse.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring. Der henvises til indledningen til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 5

Til § 33, stk. 4

Efter den gældende bestemmelse kan skolens leder efter forældrenes anmodning godkende, at en elev opfylder undervisningspligten helt eller delvist ved erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når det vurderes at være til elevens bedste. Med forslaget justeres bestemmelsen, og der bliver desuden en mulighed for at opfylde undervisningspligten ved særligt tilrettelagte forløb, jf. stk. 5. Det sker med henblik på at skabe et bedre grundlag for, at også denne målgruppe af meget skoletrætte elever tilbydes et undervisningsforløb, som efter undervisningspligtens ophør kan bringe de pågældende elever videre i en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse.

Bestemmelsen ændres endvidere således, at tilladelsen først kan gives efter det 7. klassetrin. I dag kan tilladelsen gives, når en elev har modtaget undervisning i 7 år. Derved vil bestemmelsen på dette punkt harmonere med folkeskolelovens § 33, stk. 3, om tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i heltidsundervisning i ungdomsskolen samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5.

Bestemmelsen vil alene kunne anvendes i de helt særlige tilfælde, hvor det vurderes, at eleven sikres bedre fremtidige muligheder for at få en ungdomsuddannelse ved at opfylde undervisningspligten efter bestemmelsen. Muligheden for at tillade opfyldelse af undervisningspligten ved beskæftigelse bevares med forslaget. Der sker den sproglige præcisering, at der skal være tale om erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg.

Tilladelsen til at opfylde undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse kan gives helt eller delvist. Det vil sige, at eleven enten opfylder undervisningspligten efter bestemmelsen i hele den resterende skoleperiode eller for en begrænset del af denne, eller at eleven opfylder undervisningspligten delvist efter bestemmelsen og fortsætter den almindelige skolegang i et begrænset antal timer.

Der skal ved tilrettelæggelsen af de særligt tilrettelagte forløb lægges vægt på, at eleven erhverver basale personlige og faglige kompetencer, der sætter eleven i stand til senere at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse eller gå i 10. klasse.

Der kan tilrettelægges individuelle forløb eller forløb for flere elever på den enkelte folkeskole eller for elever fra flere af kommunens skoler. Endvidere kan tilrettelæggelsen ske i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.

Forløbene planlægges med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Til § 33, stk. 5

Det foreslås, at de særligt tilrettelagte undervisningsforløb skal indeholde undervisning og praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion og brobygning til ungdomsuddannelserne, jf. § 7 a. Introduktion og brobygning til ungdomsuddannelser kan i den forbindelse have en varighed af op til fire uger pr. år, heri medregnes også introduktion og brobygning, som eleven måtte have deltaget i, jf. § 9, stk. 5.

Der skal altid undervises i dansk og matematik i et omfang, der lever op til de mål og prøvekrav, der er for fagene. Eleverne skal aflægge den obligatoriske test i dansk/læsning på 8. klassetrin og aflægge afgangsprøver i de to fag. Derudover kan elever, forældre og skolens leder sammen beslutte, om eleven skal undervises i andre fag. Herudover er der ingen bindinger for så vidt angår tilrettelæggelsen af undervisningen i de særligt tilrettelagte undervisningsforløb.

Forslaget om, at der i de særligt tilrettelagte undervisningsforløb skal indgå undervisning, der mindst omfatter dansk og matematik, understøtter således elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder.

Til § 33, stk. 6

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, kan der stilles krav om, at eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen. Bestemmelsen svarer på dette punkt til den hidtidige bestemmelse i § 33, stk. 4, 3. pkt. Endvidere medfører forslaget, at elever, der opfylder undervisningspligten delvist ved erhvervsmæssig uddannelse, skal undervises i dansk og matematik og deltage i test og prøver i disse fag. Derudover kan elev, forældre og skolens leder beslutte, om eleven skal undervises i andre fag, herunder deltage i test og prøver.

Til § 33, stk. 7

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor undervisningspligten opfyldes delvist ved erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg, træffer skolens leder med inddragelse af forældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning beslutning om, hvilken undervisning eleven skal deltage i, herunder om eleven skal aflægge prøver og eventuelle test. Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg, kan der stilles krav om, at eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen. Bestemmelsen svarer på dette punkt til den hidtidige bestemmelse i § 33, stk. 4, 3. pkt.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 7.

Der er tale om en konsekvensændring. Der henvises til indledningen til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3.

Til § 3

Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv.

Til nr. 1

I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv. foreslås en redaktionel ændring som følge af, at brobygningsloven med dette lovforslag foreslås ophævet og bestemmelserne om brobygning indsat i vejledningsloven.

Til § 4

Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Til nr. 1

Efter lovforslaget indføres en ny måde at opgøre antal årselever på ved beregning af undervisningstilskud og kosttilskud til den enkelte frie grundskole for dens elever på 10. klassetrin. Efter gældende bestemmelse tælles eleverne 5. september i året før finansåret og 5. september i finansåret. Efter forslaget skal antallet af elever på 10. klassetrin opgøres pr. 5. september i året før finansåret samt pr. 5. februar og 5. september i finansåret.

Forslaget skal ses på baggrund af, at det findes rimeligt at indrette tilskudssystemet sådan, at der kan tages højde for, at der bliver mulighed for at tilbyde 10. klasseforløb af varighed på 20 uger eller derunder, og at der skal være mulighed for løbende at stige på undervisningsforløbet i 10. klasse. Der ses ikke grund til tilskudsmæssigt at skelne mellem elever i 10. klasse og øvrige elever på 10. klassetrin.

En fri grundskole vil få delvis undervisningstilskud og kosttilskud for elever på 10. klassetrin, der forlader skolen inden 5. februar i finansåret eller begynder på skolen efter denne dato.

Til nr. 2

Efter lovforslaget indføres en speciel takst pr. årselev på 10. klassetrin til brug for fordeling af undervisningstilskud til de enkelte frie grundskoler. Taksten vil blive fastsat således, at en fri grundskole vil få mindre tilskud pr. årselev på 10. klassetrin end for øvrige årselever på grund af indførelsen af obligatorisk brobygning og ulønnet praktik i 10. klasse, jf. forslaget til ændring af § 1, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen med flere love (10. klasse) og bemærkningerne hertil. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Til nr. 3

Lovforslaget indebærer, at der ud over den regulering af de frie grundskolers tilskud, der finder sted på grund af ændring i antallet af elever pr. 5. september året før finansåret og pr. 5. september i finansåret, tillige reguleres for ændring i antallet af elever på 10. klassetrin pr. 5. februar i finansåret. Om opgørelse af antal årselever på 10. klassetrin henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 4

Efter lovforslaget skal de frie grundskoler, der har elever på 10. klassetrin den 5. februar, sende en opgørelse over antallet af disse til Undervisningsministeriet. Opgørelsen, der skal indeholde oplysning om elevernes personnumre, skal anvendes til brug for fastlæggelsen af tilskud til den enkelte frie grundskole. Opgørelsen skal - ligesom skolernes øvrige oplysninger til brug for fastlæggelse af tilskud - attesteres af skolens revisor, jf. gældende § 37, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslag nr. 4.

Til § 5

Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Til nr. 1 og 4

Forslag til ændret affattelse af §§ 21-23 og ophævelse af § 23 a, stk. 4.

Som følge af omlægningen af tilskud til elever i 10. klasse på efterskoler og husholdningsskoler og håndarbejdsskoler er der behov for at gøre tilskudstyperne mere overskuelige gennem en opdeling af tilskudstyperne på de forskellige skoleformer, som loven omfatter. I dag er §§ 21-23 fælles for skoleformerne.

Forslaget til § 21 angår tilskud til folkehøjskoler og ungdomshøjskoler. På dette område sker ingen ændringer i de gældende tilskud.

Forslaget til § 22 angår tilskud til husholdnings- og håndarbejdsskoler. Her indføres som noget nyt en ny reduceret takst for elever i 10. klasse.

Forslaget til § 23 angår tilskud til efterskoler. Her indføres som noget nyt et nyt reduceret takstbeløb for elever, der har afsluttet grundskolen (9. klasse), herunder elever i 10. klasse. Endvidere indebærer forslaget, at gældende lovs § 23 a, stk. 4, ophæves, idet dette særlige tilskud for elever i efterskoler, der ikke har afsluttet grundskolen, vil være en del af takstbeløbet til efterskoler for elever på disse klassetrin.

Bestemmelserne i § 23 a, stk. 3, om tilskud til særligt prioriterede grupper i form af elever på efterskoler, der deltager i meritgivende brobygning, bevares uændret. For så vidt angår de 2 obligatoriske uger efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, vil der dog højst kunne ydes et sådant tilskud for den uge af de 2 obligatoriske uger, der indgår i en samlet meritgivende brobygning sammen med ikke-obligatoriske brobygningsuger, såfremt der gives fuld merit for forløbet i den efterfølgende ungdomsuddannelse inden for erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelser og landbrugets grunduddannelse.

Bestemmelserne i § 21, stk. 3-5, ophæves, idet de har udtømt deres virkning den 1. januar 2007 og tidligere.

Til nr. 2, 3, 5-8

Forslaget er en konsekvens af forslag til nr. 2.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at ændringerne af vejledningsloven, folkeskoleloven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv., lov om friskoler og private grundskoler m.v. og l ov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) træder i kraft den 1. august 2008. Lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse foreslås ophævet samtidigt som konsekvens af ændringen af vejledningsloven.

Ministeren kan fastsætte en senere frist end lovens ikrafttræden den 1. august 2008, inden for hvilken allerede ansatte vejledere skal have gennemført uddannelsen eller have dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at der ydes et reduceret tilskud til de frie skoler for de obligatoriske brobygningsperioder i 10. klasse. Reduktionen svarer til den mindreudgift til undervisning, som skolerne opnår, når eleverne er i brobygning på institutioner med ungdomsuddannelser.

Som følge af, at driftstaksten til frie grundskoler fastsættes til 75 pct. af den kommunale gennemsnitsudgift pr. elev i folkeskolen tre år forud for finansåret, vil den kommunale mindreudgift til undervisning som følge af obligatorisk brobygning først slå igennem i tilskuddet til de frie grundskoler tre år efter ændringen af 10. klasse, dvs. med halv virkning i 2011 og fuld virkning fra 2012. Der etableres derfor en overgangsperiode på fire år. Da tilskuddet til de frie grundskoler kun udgør 75 pct. af den kommunale gennemsnitsudgift, vil tilskuddet til de frie grundskoler i overgangsperioden også kun skulle reduceres med 75 pct. af den kommunale mindreudgift til undervisningen, når eleverne i 10. klasse er i obligatorisk brobygning. Takst­reduktionen i overgangsårene 2008-2010 beregnes derfor som den gennemsnitlige folkeskoleudgift pr. elev * 0,66 * 0,80 * 0,75 * 2/40. I år 2011 udgør takst­reduktionen det halve heraf.

Til stk. 2

Det foreslås, at Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte overgangsregler, herunder regler om uddannelsesplaner i 9. klasse i skoleåret 2007-2008, med henblik på at uddannelsesplanerne kan danne grundlag for undervisningens tilrettelæggelse i 10. klasse i skoleåret 2008-2009. Reglerne vil vedrøre alle skoleformer.