L 145 (som fremsat): Forslag til lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.

Fremsat den 1. februar 2007 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger

§ 1. Loven finder anvendelse på kommunale forsyningsvirksomheder, der

1) indvinder, behandler eller transporterer ledningsført drikkevand til andre mod betaling, eller som udelukkende eller overvejende stiller aktiver, der anvendes til disse formål, til rådighed for andre mod betaling (vandforsyninger), eller

2) behandler eller transporterer spildevand for andre mod betaling, eller som udelukkende eller overvejende stiller aktiver, der anvendes til disse formål, til rådighed for andre mod betaling (spildevandsforsyninger).

§ 2. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra forsyningsvirksomheder og vederlag ved afståelse af ejerandele i forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af § 1.

Stk. 2. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra forsyningsvirksomheder og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 1. februar 2007 har ejet ejerandele i forsyningsvirksomheder der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af § 1, medmindre uddelingen eller vederlaget er registreret eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk. 1, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Stk. 3. Kommuner registrerer andre uddelinger fra forsyningsvirksomheder og vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af § 1, når modtageren af uddelingen eller vederlaget er en af kommunen direkte eller indirekte ejet virksomhed. Er den modtagende virksomhed kun delvis direkte eller indirekte ejet af kommunen, registrerer kommunen alene en forholdsmæssig andel af uddelingen eller vederlaget.

Stk. 4. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1-3, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1-3.

§ 3. Registreringen efter § 2 skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen eller virksomheden (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.

Stk. 2. Ved afståelser omfattet af § 2, stk. 1-3, til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato, og der skal efter § 2 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

§ 4. Kommuner indberetter senest den 1. februar hvert år de registreringer, som kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afståelser eller omstruktureringer afgiver kommunen erklæring herom. Miljøministeren udpeger den myndighed, der skal modtage og behandle indberetningerne (indberetningsmyndigheden).

Stk. 2. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Indberetningsmyndigheden kan forlange yderligere dokumentation, hvis de indberettede oplysninger er utilstrækkelige.

Stk. 3. Ved indberetningen efter stk. 1 af vederlag ved afståelser omfattet af § 2, stk. 1 og 2, kan kommuner fratrække

1) beløb, som allerede har ført til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til § 6,

2) det nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning, og

3) beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning, allerede har ført til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til § 37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning.

§ 5. Indberetningsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter § 4, stk. 3, kan godkendes. Kan indberetningsmyndigheden ikke godkende disse, fastsætter myndigheden rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

§ 6. Indberetningsmyndigheden giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Hvis det godkendte rådighedsbeløb overstiger kommunens bloktilskud i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.

§ 7. Forsyningsvirksomheder må ikke påbegynde væsentlige nye aktiviteter, der ikke har samme karakter, som den aktivitet forsyningsvirksomheden allerede udfører. Midler anvendt i strid hermed betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3.

§ 8. Miljøministeren fastsætter regler om indberetning efter § 4, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 4, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.

Ikrafttræden mv.

§ 9. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder for afståelser og uddelinger der finder sted den 1. februar 2007 eller senere.

Stk. 3. Lovens § 10 har virkning for udbetaling af statstilskud i henhold til § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fra og med tilskudsåret 2008.

§ 10. I lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages følgende ændring:

1.§ 15, stk. 1, affattes således:

» § 15. De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter stk. 3. Denne bestemmelse gælder tilsvarende for det rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 6 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.«

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget har baggrund i det indgåede politiske forlig om udmøntning af regeringens ideoplæg »Serviceeftersyn af vandsektoren« fra 2005.

Som følge af ideoplægget »Serviceeftersyn af vandsektoren« og de efterfølgende politiske forhandlinger, der har omfattet spørgsmålet om modregning i bloktilskud, har en række kommuner påbegyndt eller gennemført salg af deres forsyninger.

Flere kommuner er i dag inde i overvejelser om frasalg af kommunale forsyninger.

Årsagen er formentlig blandt andet at andre forsyninger vurderer, at der kan være stordriftsfordele forbundet med opkøb af vandsektorens forsyninger, samt potentielle investorers forventning om en eventuel fremtidig lempet prisregulering, der kan muliggøre, at overskud, herunder rationaliseringsgevinster, vil kunne udtages af selskaberne.

Endvidere har kommuner, der ejer et selskab omfattet af modregningsreglerne i elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven, haft mulighed for at lade dette selskab være køber. Hvis alternativet til at anvende midler til køb af vandforsyningsvirksomheden har været modregningspligtig udlodning til kommunen har dette yderligere kunnet øge gevinsten ved transaktionen.

Vand- og spildevandsforsyninger er underlagt prisbestemmelser, hvorefter kun nødvendige omkostninger forbundet med forsyningens virke kan indregnes i priserne (»hvile-i-sig-selv princippet«).

Baggrunden for disse prisbestemmelser var, at vandsektorens forsyninger enten var ejet af forbrugerne eller af kommunen. På det kommunale område indebærer »hvile-i-sig-selv« princippet, at den over- eller underdækning, der kan opstå i forbindelse med driften af forsyningsvirksomhederne, ikke må have betydning for den enkelte kommunes skatteopkrævning, men alene må reguleres over takstopkrævningen hos forsyningsområdets forbrugere.

Blandt andet på denne baggrund, og fordi de begrænsede indtjeningsmuligheder ikke gjorde det tillokkende at foretage kommercielle investeringer i vandforsyningen, var der ikke nogen grund til at fastsætte regler om salg af forsyningsvirksomheder.

Hvis kommunerne beslutter sig for frasalg med henblik på at bruge en værdistigning, der baserer sig på aktiver, som er opbygget ved forbrugerbetaling til henlæggelser og drift, til andre formål end til vandforsyning, brydes der med grundlaget for »hvile-i-sig-selv« princippet.

En udvikling, hvor enkelte kommuner får meget store engangsindtægter ved salg af vandforsyninger, vil tillige kunne have kommunaløkonomiske konsekvenser. Helt generelt vil en kommune, som får en sådan stor gevinst, kunne benytte provenuet til konsolidering, herunder gældsafvikling, lavere skat eller et højere serviceniveau.

Det kommunale selvstyre - herunder den selvstændige kommunale skatteopkrævning - bygger på, at der er en forholdsvis tæt sammenhæng mellem den skatteprocent, den enkelte kommune opkræver, og det serviceniveau kommunen tilbyder sine borgere. Denne sammenhæng sikres gennem udligningssystemet, der i betydeligt omfang udjævner forskellene i kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov. Sammenhængen mellem skatteprocent og serviceniveau vil imidlertid blive brudt, hvis der i enkelte kommuner forekommer betydelige indtægter, der ikke indgår i systemet med skatteopkrævning, statstilskud og udligning.

For at imødegå at kommunerne anvender en økonomisk gevinst ved afståelse af vand- eller spildevandsforsyninger til andre formål end vand- eller spildevandsforsyning, inden en samlet vandsektorlov kan fremsættes, foreslås modregningsreglerne indført med dette lovforslag.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

Lovforslaget indeholder regler om modregning i kommunernes bloktilskud, hvis kommunerne selv eller kommunalt ejede virksomheder sælger vand- eller spildevandsforsyninger.

Kommunerne har i dag mulighed for at frasælge de kommunale aktiver på vandområdet uden modregning i bloktilskuddet, og vandsektorens aktiver har en betydelig værdi. Nogle kommuner har i dag gennemført et salg af hele eller dele af vand- eller spildevandsforsyningen til andre selskaber.

De foreslåede regler bygger på principperne i elforsyningslovens §§ 37-37 b med de modifikationer, som forhold og behov for regulering på vandforsyningsområdet tilsiger. Endvidere er der taget hensyn til, at elforsyningslovens § 37 a og varmeforsyningslovens § 23 m også omfatter ejerstrukturer, hvori vand- og spildevandsforsyning kan indgå. Det er således søgt undgået at overføre regler fra el- og varmeforsyningslovene, som ville skabe dobbeltkompetencer.

Der er behov for €" som det har været tilfældet på el-området €" at sikre en samfundsøkonomisk fornuftig anvendelse af provenuet ved eventuelle salg af kommunale aktiver.

Der indføres derfor et lovgivningsmæssigt krav om modregning af salgsprovenu i de kommunale bloktilskud ved et direkte eller indirekte kommunalt salg af vand- eller spildevandsforsyninger. Modregningen foretages på grundlag af det fulde provenu med enten 40 % eller 60 % efter de principper, der gælder for elforsyningsområdet.

Hovedreglen er, at en kommunes statstilskud reduceres med et beløb svarende til 40 % af provenuet ved salg, såfremt kommunen vælger at deponere et beløb svarende til provenuet, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen. Modregningsprocenten fastsættes dog til 60 %, hvis kommunen ikke ønsker at deponere et beløb svarende til provenuet ved salg, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen.

Hvis beløbet deponeres, udbetales det over en 10-årig periode.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Kommunerne pålægges en administrativ byrde ved at skulle foretage årlige indberetninger til indberetningsmyndigheden. Kommunerne skal allerede efter elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven foretage tilsvarende indberetninger.

For kommuner der ikke direkte eller indirekte har afstået forsyninger skønnes merarbejdet at være meget begrænset, idet indberetningen da vil være »blank«. Kommuner der direkte eller indirekte har afstået forsyninger i et givent år, pålægges en administrativ byrde, der imidlertid forudsættes dækket af kommunens indtægt ved salget.

I det omfang forsyninger afstås, øges indberetningsmyndighedens arbejdsbyrde, idet myndigheden skal behandle indberetningerne.

Kommuner der direkte eller indirekte afstår forsyninger får reduceret deres bloktilskud med enten 40 % eller 60 % af salgssummen, afhængig af om beløbet deponeres. Tilsvarende får staten, i tilfælde af salg af forsyninger, reduceret udgiften til bloktilskud.

Der kan ikke på nuværende tidspunkt med nogen sikkerhed skønnes over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, idet disse i meget vidt omfang afhænger af, om der afstås forsyningsvirksomheder.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget sendes i offentlig høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget.

9. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovforslagets anvendelsesområde og skal sikre en tydelig afgrænsning af hvilke typer af aktiviteter der er omfattet af lovforslaget.

Anvendelsesområdet er bredere end de aktiviteter der naturligt og traditionelt indgår i begreberne vand- og spildevandsforsyning. Det udvidede anvendelsesområde er påkrævet for at gennemføre den tilsigtede regulering og indebærer, at hvis selve indvindingsaktiviteten sker i en anden juridisk enhed end den, der ejer de anvendte ejendomme, pumper og rør, vil begge enheder (drift og materielejer) blive betragtet som forsyninger. Dette forudsætter imidlertid at materielejeren udelukkende eller fortrinsvis beskæftiger sig med at stille materiel til rådighed for en forsyning.

En kommunal virksomhed, der ikke i øvrigt er en forsyningsvirksomhed, vil ikke være omfattet hvis den i enkelte tilfælde udlejer en maskine til en forsyning.

Til § 2

Kommuner pålægges i stk. 1 og 2 en registreringspligt efter princippet i elforsyningslovens § 37, stk. 1. Registreringspligten omfatter modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der beskæftiger sig med vandforsyning eller spildevandsforsyning, jf. lovens § 1, dvs. virksomheder der enten udøver egentlig forsyningsvirksomhed (indvinding, behandling, transport af vand hhv. spildevand) eller som udelukkende eller fortrinsvis stiller de nødvendige aktiver (bygninger, maskiner, rør) til rådighed for disse formål.

Registreringspligten omfatter tillige uddelinger og vederlag fra virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i forsyningsvirksomheder.

Registreringspligten omfatter uddelinger og vederlag efter lovforslagets fremsættelse den 1. februar 2007 for at undgå spekulation i uddelinger eller afståelser før lovens ikrafttræden. Registreringspligten omfatter endvidere ejerskaber, der består eller i perioden efter lovforslagets fremsættelse den 1. februar 2007 har bestået. Herved sikres det, at der under alle omstændigheder sker registrering af uddelinger og afståelsessummer i tilfælde, hvor alle forsyningsaktiviteter afstås eller afvikles, og hvor kommunen på et senere tidspunkt måtte oppebære de realiserede værdier, uden at der tidligere er sket registrering efter stk. 3.

Kommunen er i denne sammenhæng ganske som i de parallelle regler i el- og varmeforsyningslovene den skattefinansierede del af kommunen. Uddelinger og afståelsesvederlag modtaget i en kommunalt drevet forsyningsvirksomhed er alene registreringspligtige efter stk. 3. De i stk. 3 omtalte forsyningsvirksomheder omfatter således også forsyningsvirksomheder drevet i kommunen og skal i denne sammenhæng anses for en direkte ejet virksomhed.

Begreberne uddelinger og vederlag er de samme begreber, som er anvendt i elforsyningslovens § 37, stk. 1, ligesom begrebet registrering anvendes på samme måde som i elforsyningslovens § 37, stk. 1.

Stk. 1 omfatter virksomhed, der beskæftiger sig med forsyningsvirksomhed som omfattet af § 1. Som på elforsyningsområdet kan der være tale om kommunale virksomheder ejet og drevet af en enkelt kommune, kommunale virksomheder ejet af flere kommuner i fællesskab, aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber m.m.

Stk. 2 omfatter virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne virksomheder som omfattet af § 1. Tilsvarende omfatter bestemmelsen alle de virksomheder, som kommunerne direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en ejerstruktur, der omfatter virksomheder, der udøver eller i perioden efter lovforslagets fremsættelse har udøvet aktiviteter omfattet af § 1. Stk. 2 kan derfor omfatte virksomheder, der har aktiviteter, som ikke er omfattet af § 1, herunder el-, varme- og naturgasforsyning.

For at undgå at en udlodning eller et vederlag omfattes af både dette lovforslag og elforsynings- eller varmeforsyningslovene, er bestemmelsen i stk. 2 subsidiær i forhold til disse love. Hvis et beløb er registreret efter disse andre love, eller kan registreres samtidig efter disse love og dette lovforslag, skal der alene ske registrering efter el- eller varmeforsyningsloven.

Efter stk. 3 registrerer kommunerne også uddelinger og afståelsessummer nede i ejerstrukturen, når der er tale om uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i virksomheder omfattet af § 1, og modtageren er en af kommunen direkte eller indirekte ejet virksomhed. Ved afståelser af forsyningsaktiviteter, vil modtageren af vederlaget dog være den forsyningsvirksomhed, som afstår aktiviteten.

Kun afståelse af selve forsyningsaktiviteten er omfattet. Udskillelse af aktiver som led i sædvanlig drift af virksomheden er ikke omfattet. Registreringspligten omfatter som stk. 2 ejerskaber, der består eller har bestået i perioden efter den 1. februar 2007. Herved søges sikret, at der sker registrering også i tilfælde, hvor forsyningsaktiviteterne måtte være indstillet, før afståelse fandt sted.

En bestemmelse svarende til stk. 3 findes ikke i elforsyningslovens § 37, hvor uddelinger og vederlag først registreres, når de modtages af kommunen. Baggrunden for forskellen er, at det har været ønsket at undgå omfattende regnskabsmæssig regulering med henblik på at sikre, at midler hidrørende fra vandforsyningsvirksomhed ikke anvendes uden modregning til aktiviteter uden for vand-, el-, varme- og naturgasforsyning. Endvidere medvirker bestemmelsen i stk. 3 til at undgå dobbeltkompetence, idet et regelsæt der fuldt ud svarer til elforsyningsloven ville indebære, at såvel Trafik- og energiministeren som Miljøministeren skulle give tilladelser mv.

Stk. 3 omfatter også tilfælde, hvor den modtagende virksomhed kun delvis direkte eller indirekte er ejet af kommunen. I disse tilfælde beregnes kommunens forholdsmæssige ejerandel af den modtagende virksomhed, og kommunen registrerer da alene den hertil svarende del af uddelingen eller afståelsessummen. I øvrigt gælder om uddelinger, vederlag og registreringer det samme, som om uddelinger, vederlag og registreringer efter stk. 1 og 2. Uanset om den modtagende virksomhed måtte være skattepligtig, foretages ved registreringen af uddelinger og vederlag ikke fradrag for beskatning.

Undtagelsen i stk. 4 har til formål at sikre, at selve den omstændighed, at der gennemføres en selskabsmæssig omstrukturering, ikke udløser registreringspligt efter stk. 1-3, når hverken kommunen eller den modtagende virksomhed oppebærer nogen værdi som følge af omstruktureringen, men blot helt eller delvis udskifter sine ejerandele med ejerandele i andre virksomheder omfattet af stk. 1-3. Registreringspligt undgås således kun, i det omfang de vederlag, som kommunen eller den modtagende virksomhed modtager som led i den selskabsmæssige omstrukturering, alene består i ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1-3.

I elforsyningslovens § 37, stk. 2, og i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, findes bestemmelser, der indholdsmæssigt svarer til stk. 4. Samlet tilsigter disse undtagelser derfor at muliggøre rene selskabsmæssige omstruktureringer også af multiforsyningsvirksomheder.

Til § 3

Rådighedsdatoen efter stk. 1 svarer til rådighedsdatoen efter elforsyningslovens § 37, stk. 3, og er således den dato, hvor det uddelte beløb eller vederlaget er til rådighed for kommunen (§ 2, stk. 1 og 2) eller den modtagende virksomhed (§ 2, stk. 3).

Stk. 2 svarer til elforsyningslovens § 37, stk. 4. Da også afståelser nede i ejerstrukturen efter § 2, stk. 3, er omfattet af registreringspligten, omfatter § 3, stk. 2, dog i modsætning til elforsyningslovens § 37, stk. 4, også afståelser af ejerandele eller aktiviteter omfattet af § 2, stk. 3. Vederlagsfri overdragelse af en forsyning til forbrugerne udløser som udgangspunkt ikke modregning. Dette skyldes, at en overdragelse til forbrugerne må forudsætte at forbrugerne faktisk bliver ejere €" typisk gennem et andelsselskab (a.m.b.a.). Etablerer forbrugerne en fond eller selvejende institution, vil forbrugerne reelt ikke være ejere og overdragelsen vil derfor være omfattet af bestemmelsen.

Til § 4

Det følger af stk. 1, at kommuner senest den 1. februar hvert år til indberetningsmyndigheden skal indberette de registreringer, som kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter §§ 2 og 3, eller afgive erklæring om, at der ikke er foretaget uddelinger, afståelser mv. der er omfattet af lovforslaget. Bestemmelsen retter sig mod de kommuner, som varetager eller direkte eller indirekte deltager i virksomhed omfattet af § 2, stk. 1-3. Bestemmelsen svarer til elforsyningslovens § 37, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i giver Miljøministeren bemyndigelse til at henlægge opgaven med at modtage og behandle indberetninger fra kommunerne til den eller de myndigheder, der mest hensigtsmæssigt kan løse opgaven.

Idet Energitilsynet varetager den tilsvarende opgave på energiområdet (el, varme, naturgas) vil det være naturligt at henlægge opgaven på vandområdet til Energitilsynet. Imidlertid er Energitilsynets opgaver fuldt finansieret af energisektoren, hvorfor tilsynet ikke uden særskilt finansiering kan påtage sig opgaven vedrørende vandsektoren.

Såfremt finansieringsspørgsmålet kan afklares, henlægges opgaven til Energitilsynet. I modsat fald henlægges opgaven til en anden offentlig myndighed.

Stk. 2 svarer til elforsyningslovens § 37, stk. 6. Forrentningen beregnes frem til den 1. november, hvor der sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Bestemmelsen i stk. 3 er medtaget for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion først efter § 2, stk. 3, og derefter efter § 2, stk. 1 eller 2, eller både efter enten § 2, stk. 1-3, og efter naturgasforsyningslovens § 35 eller elforsyningslovens §§ 37 og 37 a. Der vil blive foretaget de ændringer af el- og varmeforsyningslovene, der er nødvendige for at undgå dobbeltmodregning efter disse love.

Til §§ 5 og 6

De foreslåede bestemmelser svarer helt til elforsyningslovens § 37, stk. 9 og 10. Bestemmelserne indebærer at indberetningsmyndigheden skal godkende kommunernes indberetninger, og meddele Indenrigs- og sundhedsministeriet de godkendte beløb med henblik på reduktion i bloktilskuddet.

Bestemmelsen i § 6 er sprogligt tilrettet i forhold til elforsyningslovens § 37, stk. 10, og indebærer, at hvis det godkendte rådighedsbeløb ikke kan modregnes fuldt ud i bloktilskuddet for indberetningsåret, beregner Indenrigs- og sundhedsministeriet en forrentning fra 1. november i indberetningsåret og til den 1. juni i året efter indberetningsåret.

Til § 7

Efter bestemmelsen kan virksomheder omfattet af § 1 ikke påbegynde væsentlige nye aktiviteter, der ikke har samme karakter, som den allerede drevne virksomhed omfattet af § 1. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke uden modregning efter § 5 i lovforslaget og § 15 i lov om kommunale udligninger og generelle tilskud til kommuner, anvendes midler oparbejdet i vandsektoren til aktiviteter uden for denne sektor, samt at midler oparbejdet i en spildevandsforsyning hhv. vandforsyning kun anvendes til samme aktivitetstype. I overensstemmelse hermed er det bestemt, at midler, der anvendes i strid med forbudet, skal betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3.

Forbudet omfatter også væsentlige nye aktiviteter i helt eller delvis ejede (datter)selskaber. Dette gælder også selv om forsyningsvirksomhedens ejerandel er så lille, at forsyningsvirksomheden ikke kan modsætte sig den nye aktivitet. I så fald betragtes imidlertid kun en forholdsmæssig andel af de anvendte midler som uddeling efter § 2, stk. 3.

Til § 8

I medfør af § 8 vil der blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af § 4. Der vil herunder blive udarbejdet en eller flere standarderklæringer, som kommunen skal anvende. Der vil endvidere blive udarbejdet en regnskabs- og revisionsinstruks, som bl.a. vil fastsætte kravene til den dokumentation, der skal ledsage de årlige erklæringer efter § 4, herunder revisorerklæringer.

Regnskabs- og revisionsinstruksen vil have en sådan udformning, at indberetningsmyndigheden tilsyn med overholdelsen af § 4, primært vil kunne baseres på en konstatering af, at revisor har konstateret tilstedeværelsen af den forudsatte dokumentation, samt at der ikke er konstateret forhold, som burde have givet anledning til registreringer.

Af reglerne fastsat i medfør af § 8 vil endvidere følge, at kommunen og de af kommunen helt eller delvis ejede virksomheder vil være forpligtede til at give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for revisors arbejde, og give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige. Kommunen vil endvidere blive forpligtet til at sørge for, at revisor også i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Til § 9

I stk. 1 fastsættes, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, sikrer, at lovforslaget får virkning fra lovforslaget blev fremsat i Folketinget. Afståelser der har fundet sted inden fremsættelsestidspunktet omfattes ikke af loven. Skæringsdatoen er sat til fremsættelsesdagen for lovforslaget for at undgå spekulation i at salg gennemføres inden loven i øvrigt træder i kraft.

Hvorvidt en afståelse har fundet sted før eller efter skæringsdatoen vil skulle afgøres konkret.

Vurderingen af om afståelsen er sket før eller efter skæringsdatoen vil skulle ske på grundlag af almindelig kontrakts- og formueret. Udgangspunktet er, at så længe kommunen ikke er juridisk forpligtet til at overdrage forsyningen til en køber, er der ikke sket afståelse.

Som eksempler på situationer, hvor afståelse ikke vil blive anset at have fundet sted inden skæringsdatoen kan nævnes:

€" at der inden skæringsdatoen alene er truffet politisk beslutning om at afstå en forsyning,

€" at der inden skæringsdatoen er modtaget et (uopfordret) tilbud på forsyningen, men kommunen ikke har taget stilling hertil,

€" at kommunen inden skæringsdatoen har udbudt forsyningen til salg, men uden at have forpligtet sig til at acceptere indkomne bud,

€" at der inden skæringsdatoen er igangsat forhandlinger med en køber, uden at der er indgået nogen aftale,

€" at der inden skæringsdatoen er indgået/underskrevet aftale om salg, men aftalen er betinget af forhold som kommunen har indflydelse på, f.eks. politisk godkendelse.

Som eksempler på situationer, hvor afståelse vil blive anset for at have fundet sted inden skæringsdatoen kan nævnes:

€" at der inden skæringsdatoen er underskrevet aftale om salg, hvis aftalen enten er ubetinget eller er betinget af forhold uden for kommunens indflydelse, eller

€" at der inden skæringsdatoen er sket overdragelse af forsyningens aktiver, men at kommunen endnu ikke har modtaget købesummen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, indebærer, at 2007 bliver det første indberetningsår for kommunerne. Rådighedsbeløbet for dette år godkendes af indberetningsmyndigheden senest 1. maj 2008. Det første modregningsår bliver herefter 2008.

Til § 10

Med den foreslåede bestemmelse udvides de hidtil gældende regler om reduktion af statstilskuddet til kommunerne i forbindelse med kommunernes salg af energivirksomheder og bestemmelserne om deponering til at omfatte kommunernes salg af virksomheder i vandsektoren.

Hovedreglen er, at en kommunes statstilskud reduceres med et beløb svarende til 40 % af provenuet ved salg, såfremt kommunen vælger at deponere et beløb svarende til provenuet, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen. Modregningsprocenten fastsættes dog til 60 %, hvis kommunen ikke ønsker at deponere et beløb svarende til provenuet ved salg, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen.

Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 44, der indeholder bestemmelse om, hvorledes en kommunes midler skal anbringes. Efter denne bestemmelse skal midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, som fondes midler kan anbringes i.

Frigivelse af depotet sker med en tiendedel om året over en 10-årig periode. Tilskrevne renter til de deponerede beløb vil endvidere kunne frigives løbende over deponeringsperioden.

Til § 11

Bestemmelsen foreskriver lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.