L 123 (som fremsat): Forslag til lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Fremsat den 31. januar 2007 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse
oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven finder anvendelse på anmeldelser, registreringer og offentliggørelser hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når regler herom er fastsat i lovgivningen.

Kapitel 2

Anmeldelse, registrering og offentliggørelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

§ 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af anmelderen og af den, som sagen angår, forlange at få de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse er overholdt.

§ 3. Registrering skal nægtes, hvis det anmeldte ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 2. Kan en anmeldelse ikke registreres på grund af en fejl eller mangel, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte en frist til berigtigelse. Sker berigtigelse ikke inden den fastsatte frist, nægtes registrering.

Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelse af registrering.

§ 4. Enhver oplysning, som er anmeldt, registreret eller offentliggjort hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan anvendes i styrelsens sagsbehandling inden for alle styrelsens kompetenceområder, herunder til intern registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Stk. 2. Fortrolige og følsomme oplysninger samt oplysninger om andre rent private forhold kan udelukkende anvendes inden for samme kompetenceområde, som oplysningerne er indhentet til brug for, medmindre andet følger af anden lovgivning.

§ 5. Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lovgivningen modtager oplysninger om en person eller virksomhed, som er omfattet af denne lov, kan styrelsen anvende de modtagne oplysninger til opdatering af tilsvarende oplysninger, der i henhold til lovgivningen er registreret eller offentliggjort hos styrelsen om den pågældende person eller virksomhed.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om omfanget af opdateringer af oplysninger efter stk. 1 og om fritagelse for anmeldelsespligter som konsekvens af sådanne opdateringer af oplysninger.

§ 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give samlet adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter om virksomheder og personer. Dette gælder uanset, om oplysningerne og dokumenterne er modtaget i styrelsen i henhold til flere love.

§ 7. Hvis ikke andet er fastsat i lovgivningen, kan en afgørelse truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Afgørelser begrundet i overskridelse af en frist, som er fastsat i medfør af § 3, stk. 2, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 3

Særlige regler om anmeldelse og registrering efter visse skatte- og afgiftslove

§ 8. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om fremgangsmåden ved anmeldelse og registrering i henhold til regler udstedt i medfør af § 16 e i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan herunder fastsætte krav til anmeldelsens indhold og anvendelse af blanket.

§ 9. Anmeldelsen og eventuelle yderligere dokumenter kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne kan være med personlig underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital signatur eller tilsvarende efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om, hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan eller skal registrere i styrelsens it-system, og om brugen af styrelsens it-system. Sådanne registreringer træder i stedet for indsendelse af anmeldelse.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der ikke opfylder sin oplysningspligt efter § 2, eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse eller registrering.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

§ 12. I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. Efter § 16 d indsættes som kapitel 5 a:

»Kapitel 5 a

Anmeldelse og registrering

§ 16 e. Skatteministeren kan efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, at virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v., som er omfattet af nærmere angivne skatte- og afgiftslove, skal foretage anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Skatteministeren kan efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af anmeldelser, som er omfattet af stk. 1, efter reglerne i den nævnte lov. Det kan herunder fastsættes, at en afgørelse truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter regler, som er udstedt i medfør af 1. pkt., kan indbringes for Erhvervsankenævnet.«

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lovens §§ 2-7 og 10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Formålet med lovforslaget er at give Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brugere større klarhed om fremgangsmåden og sagsbehandlingen ved anmeldelse og registrering på tværs af lovområder, som varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Lovforslaget skal desuden præcisere mulighederne for it-tekniske forenklinger i sagsbehandlingen, således at virksomhedernes byrder kan mindskes.

Forslaget er en opfølgning på regeringens placering af en række nye opgaver vedrørende anmeldelse, registrering og offentliggørelse af erhvervsoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de senere år. Det er således blevet et grundvilkår for alle virksomheder at indsende anmeldelse til og være registreret hos styrelsen efter en eller flere lovgivninger. Samlingen af opgaver giver et forbedret udgangspunkt for at tilrettelægge en smidig og hensigtsmæssig administration. Forslaget skal fastlægge de retlige rammer for dette.

Gennem en ændring af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven) sikres samtidig et permanent hjemmelsgrundlag til styrelsens varetagelse af opgaver efter skatte- og afgiftslovgivningen til erstatning for de årlige hjemler i tekstanmærkninger til finansloven. I denne forbindelse indeholder forslaget en konsekvensændring i den eksisterende lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Forslaget berører ikke sagsbehandlingen i told- og skatteforvaltningen, ligesom det ikke ændrer på, at enhver registrering efter skatte- og afgiftslovene sker i told- og skatteforvaltningens systemer og er til brug for told- og skatteforvaltningens opkrævning af skatter og afgifter. Pligten til at blive registreret efter skatte- og afgiftslovgivningen fremgår således fortsat af skatte- og afgiftslovgivningen.

Lovforslaget indeholder ingen nye oplysningskrav for virksomhederne og indebærer heller ikke, at flere oplysninger om virksomhederne bliver offentligt tilgængelige, end det er tilfældet i dag.

2. Gældende ret

Bortset fra de generelle regler i forvaltningsloven og persondataloven findes i dag ingen særlige regler om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brug af oplysninger på tværs af styrelsens lovområder. Derimod findes på visse af styrelsens lovområder regler for ajourføring, offentliggørelse og anden brug af oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som alene finder anvendelse på det pågældende lovområde.

Siden 2004 har der været fastsat en opgavedeling for indsendelse af anmeldelser og registrering efter en række skatte- og afgiftslove mellem SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Opgavedelingen er fastsat i to bekendtgørelser, som er udstedt henholdsvis af skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren. Bekendtgørelserne har begge hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven - senest ved tekstanmærkning nr. 102 ad 08.21.22 til § 8 i finansloven for 2007. Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering €" overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren og bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove.

Det er alene de praktiske arbejdsgange med anmeldelse og registrering, som har været berørt af opgavefordelingen. Selve pligten for virksomhederne til at lade sig registrere findes i de enkelte skatte- og afgiftslove, hvor det også fremgår, at registreringen praktisk sker hos told- og skatteforvaltningen. Af tekstanmærkningen til finansloven fremgår dog, at kompetencen til at registrere og træffe afgørelse i en række sager er overdraget til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at såvel skatteministeren som økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Der skal i den nuværende situation hvert år optages en ny tekstanmærkning på finansloven. Det er imidlertid ressourcekrævende hvert år at skulle forny en hjemmel på denne måde, og der er ikke tradition for at regulere sådanne forhold varigt i finansloven.

Inden for stort set alle lovområder med opgaver varetaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes der bestemmelser, der indeholder hjemmel til, at styrelsen fastsætter regler om anmeldelse og indsendelse med henblik på offentliggørelse m.v., herunder krav til anvendelse af blanket, regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede dokumenter m.m. samt regler om registrering, herunder hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan eller skal registrere i styrelsens it-system.

Tilsvarende hjemmel til at fastsætte regler om indsendelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes ikke i skatte- og afgiftslovene, men følger som nævnt af tekstanmærkningen til finansloven.

For så vidt angår kravene til oplysninger ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fastsættes de præcise krav af styrelsen og fremgår af en samlet anmeldelsesbekendtgørelse eller af selvstændige bekendtgørelser på de branchespecifikke registreringsområder. Anmeldelsesbekendtgørelsen (nr. 860 af 10. august 2006) samler de specifikke oplysningskrav til anmeldelser efter alle de love, hvorefter styrelsen leverer stamdata om virksomhederne til Det Centrale Virksomhedsregister. Det drejer sig om

€" aktieselskaber,

€" anpartsselskaber,

€" erhvervsdrivende fonde,

€" virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

€" finansielle virksomheder, som ikke er aktieselskaber, men som skal anmeldes og registreres efter reglerne om aktieselskaber (spare- og andelskasser, samt sammenslutninger af andelskasser, investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger samt fåmandsforeninger, der er godkendt af Finanstilsynet, tværgående pensionskasser, gensidige forsikringsselskaber, bortset fra selskaber omfattet af § 301 i lov om finansiel virksomhed, firmapensionskasser, sparevirksomheder),

€" partnerselskaber (kommanditaktieselskaber),

€" europæiske økonomiske firmagrupper,

€" SE-selskaber (europæiske aktieselskaber),

€" SCE-selskaber (europæiske andelsselskaber),

€" DSB,

€" Energinet.dk, og

€" virksomheder, som skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.

Anmeldelsesbekendtgørelsen har eksisteret i en lang årrække. Da skatte- og afgiftslovene ikke indeholdt de specifikke oplysningskrav for at få registreret en virksomhed, blev bestemmelser herom €" med hjemmel i tekstanmærkningen til finansloven - indsat i anmeldelsesbekendtgørelsen i forbindelse med opgaveoverdragelsen fra Skatteministeriet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

3. Lovforslagets hovedlinier

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har traditionelt varetaget opgaver koncentreret omkring administration af lovgivningen for og registrering af selskaber, fonde m.v., årsrapporter, samt en række opgaver med at vurdere ny erhvervsregulering, herunder måle og lette de administrative byrder for virksomhederne. Styrelsen har derudover opgaver vedrørende administration af lovgivning og registreringer inden for en række branchespecifikke områder. Det gælder eksempelvis detailbutikkernes åbningstid, liberale erhverv (blandt andet ejendomsmæglere og revisorer), næringsbrev til fødevarebutikker og restaurationer samt hjemmeserviceordningen. Endvidere varetager styrelsen opgaver i forbindelse med hvidvaskloven og kontrol af børsnoterede selskabers regnskaber.

Loven foreslås at skulle fungere som en overordnet fælles ramme for de mange forskellige opgaver, som styrelsen varetager vedrørende anmeldelse, registrering og offentliggørelse af oplysninger efter forskellige lovgivninger. Enhver pligt til at foretage anmeldelse, registrering og offentliggørelse, skal dog fortsat findes i lovgivningen for det pågældende område. Ligeledes finder særlige håndhævelsesmidler (f.eks. tvangsbøder), der i anden lovgivning er hjemmel til at tage i anvendelse i forbindelse med anmeldelse og registrering, uændret anvendelse.

Et fællestræk ved de registreringsopgaver, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen varetager, er formålet om at skabe gennemsigtighed i erhvervsvirksomheders forhold og organisation. En vigtig forudsætning for at kunne skabe en sådan gennemsigtighed er, at de registrerede oplysninger bliver opbevaret, ajourført og gjort offentligt tilgængelige på en hensigtsmæssig og overskuelig måde.

Lovforslaget indeholder således blandt andet regler, der sikrer, at offentligt tilgængelige oplysninger om en erhvervsvirksomhed kan udleveres samlet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har endvidere en vigtig samfundsmæssig rolle ved at påse, at visse betingelser for registrering m.v. i henhold til lovgivningen er opfyldt. Flere af de love, som styrelsen administrerer og registrerer på baggrund af, er indbyrdes afhængige derved, at betingelserne for registrering efter én lov kan være afhængig af en registrering eller lignende i henhold til en anden lov, f.eks. er der en sådan sammenhæng mellem selskabslovene og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

Lovforslaget præciserer derfor, hvilke oplysninger styrelsen kan inddrage i sin sagsbehandling.

Lovforslaget indeholder en række yderligere grundregler for styrelsens sagsbehandling på tværs af de forskellige lovområder, som styrelsen administrerer. Det drejer sig blandt andet om styrelsens mulighed for at forlange oplysninger, fastsætte frist til berigtigelse og registreringsnægtelse m.v. På visse af styrelsens lovområder findes allerede sådanne regler. Dette gælder navnlig på det selskabsretlige område. På andre områder findes sådanne regler ikke.

Endelig er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blandt andet som følge af de nye registreringsopgaver gået i gang med en omstrukturering af sine it-systemer €" en ny it-arkitektur €" i overensstemmelse med anbefalinger fra Videnskabsministeriet. De tekniske løsninger i it-arkitekturen vil underbygge en række af de formål, der ligger til grund for styrelsens arbejde.

Lovforslaget indeholder det retlige grundlag, som vil muliggøre, at der efter it-arkitekturens gennemførelse iværksættes en række forbedringer.

For det første skal den nye it-arkitektur på sigt hjælpe til bedre at kunne imødekomme brugernes forventninger til styrelsens arbejde. Mange har i dag vanskeligt ved at forstå, at de skal anmelde de samme forhold flere gange efter forskellig lovgivning til styrelsen, og at en anmeldelse efter én lovgivning ikke nødvendigvis ændrer de registrerede oplysninger i alle sammenhænge. Det er hovedsageligt registreringer efter skatte- og afgiftslovene og selskabslovgivningen, som kan være overlappende, men tilsvarende gælder flere af de andre lovområder, f.eks. registrering af næringsbrev, registrering efter hvidvaskloven osv. Ud fra hensynet om ikke unødigt at bebyrde de registrerede virksomheder og personer sikrer lovforslaget grundlag for, at de oplysninger, som styrelsen modtager til registrering i et af styrelsens registre, så vidt muligt anvendes til ajourføring af tilsvarende oplysninger, som skal registreres om vedkommende i andre af styrelsens registre i henhold til andre love.

En anden pointe i den nye it-arkitekturs opdateringsmuligheder er at kunne skaffe bedre data, både til intern brug og til ekstern brug. Data, som leveres til eksterne brugere, er eksempelvis stamdata om erhvervsvirksomheder fra Det Centrale Virksomhedsregister til andre myndigheder samt salg af årsrapporter, vedtægter og andre registrerede virksomhedsdokumenter og oplysninger til private. Opgaven med at føre Det Centrale Virksomhedsregister, som indeholder fælles stamdata om virksomheder til brug for alle offentlige myndigheders registreringer, overtog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2004 samtidig med overtagelsen af en række opgaver vedrørende anmeldelse og registrering af personligt drevne virksomheder og selskaber efter en række skatte- og afgiftslove.

Den nye it-arkitektur indebærer ikke i sig selv, at styrelsens sagsbehandlere eller offentligheden får adgang til andre oplysninger end i dag. Men det vil teknisk blive enklere f.eks. at foretage ajourføring af de allerede registrerede oplysninger og på sigt at kunne ændre præsentationen af offentligt tilgængelige oplysninger, så de fremstår på en mere brugervenlig og overskuelig måde. Herved kan offentligheden lettere få den indsigt med erhvervsforhold, som er baggrunden for, at lovgivningen i dag foreskriver offentliggørelse af en lang række oplysninger og dokumenter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det bemærkes, at oplysningerne i styrelsen helt overvejende ikke er følsomme personoplysninger. Dog registreres på særlige områder oplysninger om personers uddannelsesbaggrund. Endvidere registreres på visse områder eventuelle afgørelser om strafbare forhold, eksempelvis ved vurdering af ansøgerens opfyldelse af lovkravene til at få næringsbrev. Disse oplysninger er ikke offentligt tilgængelige og behandles fortroligt. Lovforslaget indebærer ingen ændringer med hensyn til anvendelsen af sådanne følsomme personoplysninger.

Siden 2004 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen varetaget en række opgaver vedrørende anmeldelse og registrering af personligt drevne virksomheder og selskaber efter en række skatte- og afgiftslove. Hjemlen til at udføre opgaverne i samarbejde med told- og skatteforvaltningen er hidtil blevet tilvejebragt ved tekstanmærkninger på finansloven, senest ved tekstanmærkning nr. 102 ad 08.21.22 til § 8 i finansloven for 2007. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udførelse af de nævnte opgaver efter en række skatte- og afgiftslove er dog ikke en midlertidig løsning, men permanent. Det er derfor hensigtsmæssigt, at samarbejdet fremover har grundlag i skatte- og afgiftslovgivningen samt i lovgivning administreret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Herved muliggøres en bedre samordning med styrelsens øvrige opgaver.

Den oprindelige opgavefordeling fremgår af bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering €" overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren og bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove.

Opgavefordelingen justeres løbende i aftaler om samarbejdet mellem myndighederne. Dette vil fortsat være tilfældet. Som eksempel på samarbejdet kan nævnes, at visse udenlandske virksomheder alene registreres ved Skattecenter Tønder. På de områder, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke foretager registrering, videregiver styrelsen oplysningerne fra anmeldelserne til told- og skatteforvaltningen. Praktisk sker der en bearbejdelse i form af indscanning m.v., sådan, at data indskrives direkte i told- og skatteforvaltningens it-systemer til videre sagsbehandling. For alle omfattede skatte- og afgiftslove gælder det, at det er told- og skatteforvaltningen, som udsteder registreringsbevis til virksomhederne, når en anmeldelse er færdigregistreret.

4. Lovforslagets indhold

Loven foreslås at indeholde generelle regler om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens sagsbehandling og afgørelser i forbindelse med anmeldelse, registrering og offentliggørelse af oplysninger hos styrelsen. Loven foreslås tillige at indeholde særlige regler om fremgangsmåden ved visse anmeldelser efter skatte- og afgiftslovgivningen.

Den eksisterende systematik omkring de præcise oplysningskrav foreslås videreført uændret, sådan at de til enhver tid gældende krav er fastsat i anmeldelsesbekendtgørelsen, som for fremtiden også vil få hjemmel i dette lovforslag.

4.1. Lovens område

Det foreslås, at loven finder anvendelse på fremgangsmåden ved virksomheders og personers anmeldelser, registreringer og offentliggørelser af oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når regler herom er fastsat i lovgivningen. Med anmeldelse og registrering menes også registrering af ændringer, herunder ophør.

Ved virksomheder forstås enhver enhed med erhvervsdrift, uanset om den udøves af selskaber og andre juridiske personer med begrænset ansvar eller af virksomheder med personligt hæftende deltagere, eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber m.v.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

4.2. Anmeldelse og registrering

Det foreslås, at de grundlæggende regler for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens sagsbehandling og afgørelser er

€" at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har adgang til at anvende oplysninger fra andre af styrelsens lovområder i sagsbehandlingen, bortset fra fortrolige og følsomme personoplysninger samt oplysninger om andre rent private forhold (lovforslagets § 4),

€" at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal kunne ajourføre oplysninger på tværs af lovområderne (lovforslagets § 5),

€" at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har adgang til at forlange oplysninger af anmelderen og af den, som sagen angår, for at vurdere, om lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse er overholdt (lovforslagets § 2),

€" at styrelsen skal nægte registrering, hvis det anmeldte er lovstridigt, men at styrelsen eventuelt kan fastsætte en frist til berigtigelse, inden afgørelse om registreringsnægtelse (lovforslagets § 3), og

€" at styrelsens afgørelser som udgangspunkt kan indbringes for Erhvervsankenævnet, bortset fra afgørelser om overskridelser af frist til berigtigelse (lovforslagets § 7).

4.3. Offentlig tilgængelighed

Det foreslås præciseret, at styrelsen kan give samlet adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter om virksomheder og personer, uanset om de samlede oplysninger og dokumenter er modtaget i styrelsen i henhold til flere love (lovforslagets § 6). Herved kan brugerne af oplysningerne lettere få det overblik, som er formålet med kravene om offentlig tilgængelighed.

4.4. Anmeldelse og registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen

Hjemmelsgrundlaget for de opgaver, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen siden 2004 har varetaget vedrørende anmeldelse og registrering efter visse skatte- og afgiftslove, har hidtil været indeholdt i finanslovens tekstanmærkninger. Det foreslås, at hjemlen fremover placeres i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., som er en tværgående lov med fælles bestemmelser på skatte- og afgiftsområdet (lovforslagets § 12). Samtidig foreslås det, at fremgangsmåden for og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens behandling af disse anmeldelser og registreringer bliver underlagt de samme overordnede bestemmelser som de tilsvarende opgaver vedrørende anmeldelse og registrering, som styrelsen løser med hjemmel i anden lovgivning (lovforslagets §§ 8 og 9).

Det foreslås ikke, at der skal ske en ændring i den nuværende opgavefordeling mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og told- og skatteforvaltningen. Det vil også gælde uændret, at der er tale om registreringspligter over for told- og skatteforvaltningen uanset den praktiske opgavefordeling, herunder at anmeldelse til registrering skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Det vurderes, at forslaget hverken har administrative eller økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. I staten er der ingen økonomiske konsekvenser, men mulighederne i den nye it-arkitektur, som blandt andet er baggrund for forslaget, kan give forenklinger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Samtidig vil der ikke fremover skulle optages en årlig tekstanmærkning i finansloven om anmeldelse og registrering efter visse skatte- og afgiftslove.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes hverken at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for konkurrencen. Det vurderes, at lovforslaget indebærer mindre administrative lettelser for erhvervslivet ved udnyttelse af de foreslåede muligheder for digital registrering i henhold til skatte- og afgiftslovene, for opdatering på tværs af styrelsens lovområder og for at få udtræk på tværs af styrelsens registre.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget har ingen konsekvenser for miljøet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Oversigt over konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen angiver lovforslagets område som anmeldelse, registrering og offentliggørelse af oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når regler herom er fastsat i lovgivningen.

Man er således inden for dette lovforslags anvendelsesområde, både når anmeldelse, registrering eller offentliggørelse af oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår af love på økonomi- og erhvervsministerens område, og når det fremgår af love på andre ministres område, f.eks. skatteministerens område. Lovgivning omfatter også administrativt fastsatte regler udstedt i medfør af lov.

Anmeldelse og registrering omfatter også ændringer i de registrerede forhold, herunder ophør.

Lovforslaget indeholder ikke nye pligter til registrering, men alene fælles bestemmelser om styrelsens sagsbehandling og brug af konkrete oplysninger fra anmeldelser, registreringer og offentliggørelser, som skal foretages i henhold til lovgivning for de forskellige virksomhedstyper og erhverv m.v. Ligesom lovgivningens pligter består uændret, gælder det, at hvor der i sådan lovgivning er fastsat særlige håndhævelsesmidler i forbindelse med anmeldelse og registrering (f.eks. tvangsbøder), finder disse uændret anvendelse.

Forslaget finder anvendelse, både hvor der er en pligt til at foretage anmeldelse, registrering eller offentliggørelse, og hvor en borger eller virksomhed efter regler i lovgivningen frivilligt kan foretage anmeldelse, registrering eller offentliggørelse. Ved virksomheder forstås enhver enhed med erhvervsdrift, uanset om den udøves af selskaber og andre juridiske personer med begrænset ansvar eller af virksomheder med personligt hæftende deltagere, eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber m.v. Bestemmelsen er endvidere formuleret således, at den også vil omfatte Erhvervs- og Selskabsstyrelsens sagsbehandling efter fremtidig lovgivning, som henlægger anmeldelse, registrering eller offentliggørelse til styrelsen.

I dag vil følgende love administreret af styrelsen være omfattet:

€" lov om aktieselskaber,

€" lov om anpartsselskaber,

€" lov om erhvervsdrivende fonde,

€" årsregnskabsloven,

€" lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

€" lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper,

€" lov om det europæiske selskab,

€" lov om det europæiske andelsselskab,

€" lov om detailsalg fra butikker m.v.,

€" lov om næringsbrev til fødevarebutikker,

€" lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.,

€" lov om hjemmeservice,

€" lov om translatører og tolke,

€" lov om dispachører,

€" lov om omsætning af fast ejendom,

€" lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, og

€" lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

Nedenstående lovgivninger, som administreres af andre myndigheder end Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er i dag også omfattet, fordi der enten sker anmeldelse, registrering eller offentliggørelse hos styrelsen:

€" lov om finansiel virksomhed,

€" værdipapirhandelsloven,

€" lov om tilsyn med firmapensionskasser,

€" lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

€" lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S,

€" lov om Energinet Danmark,

€" lov om offentlige betalinger,

€" lov om forsikringsformidling,

€" lov om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,

€" lov om merværdiafgift,

€" lov om afgift af lønsum,

€" lov om afgift af elektricitet,

€" lov om en arbejdsmarkedsfond,

€" lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat),

€" toldloven,

€" lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.,

€" lov om afgift af affald og råstoffer,

€" lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler,

€" lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser,

€" lov om beskatning af fonde og visse foreninger,

€" lov om forskellige forbrugsafgifter,

€" lov om afgift af lystfartøjsforsikringer,

€" lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber,

€" lov om afgift af ledningsført vand,

€" lov om afgift af spildevand,

€" lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere til anvendelse i foderstoffer,

€" lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.,

€" lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater,

€" lov om afgift af spillekasinoer,

€" skattekontrolloven,

€" lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat,

€" lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.,

€" lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.,

€" lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier,

€" lov om afgift af konsum-is,

€" lov om afgift af naturgas og bygas,

€" lov om afgift af svovl,

€" lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

€" lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven),

€" lov om visse spil, lotterier og væddemål,

€" lov om lokale totalisatorspil,

€" lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

€" lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,

€" lov om stempelafgift,

€" lov om afgift af spiritus m.v.,

€" lov om tobaksafgifter,

€" lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.,

€" lov om afgift af dødsboer og gaver,

€" lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter,

€" lov om klasselotteri og forbud mod andet lottospil m.m.,

€" lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder,

€" lov om pensionsafkastbeskatning,

€" lov om gevinstgivende spilleautomater,

€" lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

€" lov om afgift af mineralvand m.v.,

€" lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,

€" lov om afgift af bekæmpelsesmidler og

€" lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).

Bestemmelsen omfatter sagsbehandling forud for registrering og offentliggørelse samt efterfølgende sagsbehandling i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det gælder uanset, om anmeldelse, registrering og offentliggørelse er foretaget af den omhandlede person eller virksomhed selv, eller om anmeldelse m.v. er foretaget af en anmelder på vegne af den omhandlede person eller virksomhed.

Bestemmelsen dækker således både anmeldelser foretaget elektronisk, på papirblanketter og formløse henvendelser, uanset om det sker skriftligt, telefonisk, ved personligt fremmøde eller på anden måde.

Private har desuden adgang til i en række tilfælde selv at foretage registrering eller offentliggørelse via styrelsens internetløsninger.

Styrelsens sagsbehandling af andre myndigheders anmeldelser og anden indsendelse af oplysninger, registreringer og offentliggørelser i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens systemer er ligeledes omfattet. Det gælder f.eks. myndighedernes registrering af stamdata i Det Centrale Virksomhedsregister, som føres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og politiets oprettelse af næringsbreve som restauratør og hotelvært i Næringsbasen.

Derimod er sagsbehandling i forbindelse med de sekretariatsopgaver, som styrelsen varetager for en række klagenævn og andre nævn og råd, ikke omfattet af dette lovforslag. Det gælder sekretariatsopgaver for Erhvervsankenævnet, Konkurrenceankenævnet, Ankenævnet for udbud, Fondsrådet, Revisortilsynet, Revisorkommissionen og Landsbevillingsnævnet m.fl.

Styring af brugerrettigheder og digital formidling af oplysninger via Virk.dk til andre myndigheder er heller ikke omfattet. Det gælder, uanset om opgaven varetages med hjemmel i lovgivningen, som det i dag er tilfældet med formidling af oplysninger fra virksomhederne til kommunerne med hjemmel i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om digital kommunikation m.v. i sager om syge- og barselsdagpenge. Såfremt det ved en eventuel fremtidig opgave på Virk.dk vil være relevant at lade bestemmelserne i nærværende lovforslag gælde, vil det kræve en udtrykkelig regel herom.

I forhold til skatte- og afgiftslovgivningen fremgår det af bestemmelsen, at forslaget alene vil finde anvendelse på fremgangsmåde og sagsbehandling af de anmeldelser og registreringer, der foretages hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forslaget berører således ikke fremgangsmåde og sagsbehandling i told- og skatteforvaltningen, ligesom det ikke ændrer på, at enhver registrering efter skatte- og afgiftslovene sker i told- og skatteforvaltningens systemer og er til brug for told- og skatteforvaltningens opkrævning af skatter og afgifter. Pligten til at blive registreret efter skatte- og afgiftslovgivningen fremgår således fortsat af skatte- og afgiftslovgivningen.

Til § 2

I bestemmelsen foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af anmelderen og af den, som sagen angår, kan forlange at få de oplysninger, som er nødvendige for, at styrelsen kan tage stilling til, om lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse er overholdt. Styrelsen kan således på hvert enkelt lovområde forlange de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om kravene til anmeldelse, registrering og offentliggørelse er opfyldt.

Kredsen af personer, som styrelsen kan kræve oplysninger af, er i den enkelte sag begrænset til den, som sagen angår €" typisk en enkeltperson, de fuldt ansvarlige deltagere i en virksomhed eller bestyrelsen og direktionen i et selskab m.v. (juridiske personer) €" samt den, som har anmeldt sagen, hvis dette er en person uden for den nævnte kreds.

Der kan ikke indhentes oplysninger, hvis dette vil være i strid med retten til ikke at inkriminere sig selv m.v. i retssikkerhedslovens kapitel 4. Ligeledes vil der fortsat skulle indhentes samtykke, før en oplysning meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis et sådant samtykke er påkrævet efter anden lovgivning. Dette gælder f.eks. ved indhentelse af straffeattest fra kriminalregistret.

Den lovgivning, som kan danne grundlag for styrelsens vurdering, er lovgivningen i bred forstand. Dette kan udover betingelser, der følger direkte af lovteksten på det pågældende lovområde, også omfatte betingelser, som følger af bekendtgørelse på det pågældende lovområde. Disse betingelser varierer afhængigt af, hvilket lovområde der er tale om. For aktie- og anpartsselskaber kan styrelsen f.eks. kræve bevis for, at en beslutning, der anmeldes efter aktieselskabsloven eller anpartsselskabsloven, er vedtaget i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Derimod kan der ikke kræves bevis for overholdelse af vedtægterne, hvis selskabet anmeldes til registrering for pligter efter skatte- og afgiftslovene, eksempelvis moms og A-skat.

På de lovområder, hvor der i dag ikke findes en tilsvarende udtrykkelig hjemmel, vil den foreslåede bestemmelse skabe den fornødne udtrykkelige hjemmel til, at styrelsen kan forlange at få de oplysninger, der er nødvendige for, at styrelsen kan tage stilling til, om lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse er overholdt. Dette vil for eksempel gælde styrelsens behandling af sager efter skatte- og afgiftslovene og på de fleste områder, der vedrører liberale erhverv og næringsret, for eksempel lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om translatører og tolke, lov om omsætning af fast ejendom og lov om detailsalg fra butikker m.v.

På de lovområder, hvor der i dag er en tilsvarende udtrykkelig hjemmel, tilsigtes det ikke, at der skal ske nogen ændring i retstilstanden. I dag findes der en lignende bestemmelse i alle selskabslovene, i hvidvaskloven, i Lov om Det Centrale Virksomhedsregister m.fl. Hvor man i de pågældende love har fastsat sanktioner, særlige håndhævelsesmidler (eksempelvis tvangsbøder) eller andre retsfølger (f.eks. tvangsopløsning) i tilfælde af, at oplysningspligten i forbindelse med anmeldelse og registering ikke overholdes, finder disse sanktioner m.v. uændret anvendelse.

Øvrige hjemler til andre former form kontrolprocedurer i andre af styrelsens love, som ikke vedrører lovgivningens betingelser for anmeldelse, registrering og offentliggørelse, berøres heller ikke af den foreslåede bestemmelse. Det gælder eksempelvis hjemler, der giver styrelsen videregående kontrolbeføjelser, f.eks. for at imødegå misbrug af en tilskudsordning som hjemmeserviceordningen.

En sag i styrelsen starter typisk med en anmeldelse fra en virksomhed eller privatperson med oplysninger, der søges registreret eller offentliggjort i styrelsen. Somme tider kan en sag også startes på initiativ fra styrelsen for at påse, at lovgivningen, der ligger til grund for en registrering eller offentliggørelse, er overholdt. Der kan også være tale om en kombination, for eksempel hvor en direktør eller et bestyrelsesmedlem anmelder sin fratrædelse i et selskab, der herefter ikke længere lever op til lovgivningens krav til ledelsen i et selskab. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil da starte en sag for at få selskabet til at efterleve lovgivningens krav eller tage skridt til at få selskabet tvangsopløst som foreskrevet i selskabslovene.

Til § 3

I stk. 1 foreslås en udtrykkelig regel om registreringsnægtelse, hvis det anmeldte ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen skal forstås i bred forstand som i den foreslåede § 2 og i overensstemmelse med muligheden for at bruge oplysninger på tværs af styrelsens kompetenceområder, jf. lovforslagets § 4.

Ved siden af reglen gælder uændret den praksis, at styrelsen bl.a. ud fra en vurdering af risikoen for rettighedstab for de berørte parter tager stilling til, om en sag skal registreres eller registrering nægtes, eller om sagen skal sættes i bero og afvente domstolens afgørelse.

I stk. 2 foreslås, at styrelsen kan fastsætte en frist til berigtigelse af det anmeldte forhold, hvis dette ikke kan registreres. Styrelsen kan således, som et alternativ til registreringsnægtelse efter stk. 1, fastsætte en frist til berigtigelse af det anmeldte forhold. Dette forudsætter dog, at det efter lovgivningen er muligt at berigtige det omtalte forhold. Eksempelvis kan overskridelse af visse anmeldelsesfrister i aktieselskabsloven, bl.a. for stiftelse, fondsaktieemission og kapitalnedsættelse, ikke berigtiges. Er der derimod tale om mindre fejl, for eksempel et manglende bilag til anmeldelsen, fastsættes der frist til berigtigelse. Sker berigtigelse ikke inden den fastsatte frist, nægtes registrering.

Desuden foreslås i stk. 3 , at anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelse af registrering og grunden hertil. Der tilsigtes herved ingen videregående forpligtelse end, hvad der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Bestemmelser som de foreslåede findes med tilsvarende indhold i selskabslovgivningen, jf. aktieselskabslovens § 157, anpartsselskabslovens § 73, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 13 og lov om erhvervsdrivende fonde § 55. I praksis anvendes reglerne på alle styrelsens områder, fordi der efter forholdets natur ikke kan ske registrering, hvis ikke kravene i lovgivningen er overholdt. Bestemmelsen foreslås fremover at gælde generelt for alle styrelsens registreringsområder, herunder også styrelsens behandling af sager efter skatte- og afgiftslove.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på bestemmelser i lovgivningen, der giver styrelsen mulighed for at pålægge tvangsbøder i anmeldelses- og registreringssager, for at få personer eller virksomheder til at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder en præcisering af, hvilke oplysninger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan anvende på tværs af styrelsens kompetenceområder.

I stk. 1 foreslås det præciseret, at oplysninger, som er anmeldt, registreret eller offentliggjort hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for et bestemt kompetenceområde, kan anvendes i styrelsens sagsbehandling inden for alle styrelsens kompetenceområder, herunder til intern registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Bestemmelsen fastsætter, at styrelsen i sin sagsbehandling kan anvende de oplysninger, som styrelsen i forvejen er bekendt med, hvis inddragelse af oplysningen opfylder de forvaltningsretlige krav om relevans og saglighed m.v. i forhold til den pågældende sag, jf. dog den foreslåede begrænsning i stk. 2. Dette er det almindelige udgangspunkt i forvaltningsretten, hvilket blandt andet sikrer mod unødig forlængelse af sagsbehandlingstiden som følge af, at der stilles overflødige oplysningskrav over for borgerne. Det er endvidere en del af en myndigheds forvaltningsretlige pligt at søge en sag tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Styrelsen kan således i forbindelse med sin sagsbehandling inddrage relevante oplysninger, som allerede findes i styrelsen, uanset om disse oplysninger er anmeldt til registrering uden at være offentliggjort, eller oplysningerne er offentliggjort.

Medarbejderne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil alene blive autoriserede til at have adgang til oplysninger, der principielt kan være brug for i deres arbejde. Der tilsigtes således ingen fravigelse af persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens regler ved den i bestemmelsen beskrevne adgang til oplysninger.

Det vil også være muligt for styrelsen på egen foranledning at rejse en sag i henhold til en lovgivning, som styrelsen administrerer, på baggrund af sådanne oplysninger. Eksempelvis følger det af aktieselskabsloven, at et selskab skal vælge en revisor, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at selskabet skal vælge en revisor. Selskabets valg af revisor skal anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det følger samtidig af lov om statsautoriserede og registrerede revisorer og årsregnskabsloven, at en virksomhed eller person, der ikke står i revisorregistret Revireg, ikke kan vælges som revisor for en virksomhed, der er omfattet af krav om revision. Ved anmeldelse af revisor efter aktieselskabsloven vil bestemmelsen give styrelsen klar hjemmel til at kunne bruge oplysningerne i Revireg i sagsbehandlingen, der sker efter aktieselskabsloven.

Såfremt en sådan eller tilsvarende anvendelse af offentliggjorte oplysninger fra Revireg eller andre af styrelsens registre efter persondataloven kan betragtes som en samkøring af registre i kontroløjemed, skal bestemmelsen sikre den fornødne udtrykkelige lovhjemmel hertil.

Det bemærkes, at bestemmelsen giver styrelsen mulighed for, men ikke pligt til, at foretage sådanne samkøringer. Styrelsen har således heller ikke pligt til at rejse sager eller foretage samkøringer på baggrund af henvendelser fra tredjemand.

Der tilsigtes ingen udvidelse af de formål, som styrelsen lovligt kan varetage i sin sagsbehandling. Formålet med en anvendelse af oplysninger på tværs af styrelsens kompetenceområder skal ligge inden for de hensyn, som styrelsen i lovgivningen er pålagt at varetage. Bestemmelsen giver således ikke grundlag for at varetage andre hensyn, for eksempel afsløring af socialt bedrageri.

I stk. 2 foreslås det, at fortrolige og følsomme oplysninger samt oplysninger om andre rent private forhold udelukkende kan anvendes i sagsbehandlingen inden for det samme kompetenceområde, som oplysningerne er indhentet til brug for, medmindre andet følger af anden lovgivning. Den foreslåede bestemmelse giver således ikke grundlag for registersamkøring eller sammenstilling i kontroløjemed af fortrolige eller følsomme oplysninger, og bestemmelsen tilsigter ikke at ændre på, hvilke ansatte i styrelsen der har adgang til fortrolige og følsomme oplysninger.

Fortrolige og følsomme oplysninger samt oplysninger om andre rent private forhold kan f.eks. være oplysninger om uddannelse og straf i forbindelse med lovgivningen om næringsbreve til fødevarebutikker og restaurationer, registrering efter hvidvaskloven eller optagelse i hjemmeserviceordningen. Sådanne oplysninger kan som udgangspunkt kun anvendes inden for det kompetenceområde, som oplysningerne umiddelbart er indhentet til brug for, f.eks. hjemmeserviceområdet. De samme oplysninger vil således ikke umiddelbart kunne bruges i forbindelse med en ansøgning om registrering som f.eks. ejendomsmægler.

Hvis det er relevant for en sag at inddrage fortrolige og følsomme oplysninger om f.eks. straf, vil disse oplysninger skulle indhentes separat for denne sag, med et udtrykkeligt samtykke fra ansøgeren, medmindre det efter anden lovgivning er muligt at anvende de pågældende oplysninger uden et sådant samtykke.

Forvaltningslovens og persondatalovens muligheder for at behandle fortrolige og følsomme oplysninger uden udtrykkeligt samtykke fra den registrerede finder således anvendelse.

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister er det endvidere forudsat, at offentlige myndigheders sagsbehandling og registrering skal tage udgangspunkt i de stamdata, som findes i Det Centrale Virksomhedsregister. Oplysninger om CPR-nummer og adresse, som hentes fra registret, kan derfor bruges på tværs af alle lovområder uden yderligere hjemmel end bestemmelserne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Personers CPR-nummer offentliggøres aldrig, men anvendes internt i styrelsens systemer for at sikre identifikation af de registrerede personer, således at personer ikke forveksles ved navnesammenfald m.v.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opdatering af oplysninger og en mulighed for i denne forbindelse at kunne frigøre virksomheder og enkeltpersoner fra unødige forpligtelser til at foretage anmeldelser om samme forhold flere gange, fordi de samme oplysninger skal anmeldes efter flere forskellige lovgivninger.

I stk. 1 foreslås, at når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lovgivningen modtager oplysninger om en person eller virksomhed, som er omfattet af denne lov, kan styrelsen anvende de modtagne oplysninger til opdatering af tilsvarende oplysninger, der i henhold til lovgivningen er registreret eller offentliggjort i styrelsen om den pågældende person eller virksomhed.

Regler om ajourføring af eksisterende registreringer findes i persondatalovens § 5, stk. 4, som også omhandler pligt til at foretage den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Persondatalovens § 5, stk. 4, gælder imidlertid kun personoplysninger, herunder oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Den foreslåede bestemmelse præciserer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ajourføre de i styrelsen registrerede oplysninger, uanset om det er person- eller virksomhedsoplysninger. Ajourføringen skal ske på baggrund af de senest modtagne oplysninger om det samme forhold, uanset om de pågældende oplysninger er registreringspligtige i styrelsen efter flere forskellige lovgivninger, og de senest modtagne oplysninger kun er modtaget i henhold til en enkelt af disse lovgivninger.

Styrelsen skal kun registrere oplysninger €" og dermed ajourføre allerede registrerede oplysninger €" når de er modtaget i overensstemmelse med kravene i en af de lovgivninger, som styrelsen registrerer efter. Det sker eksempelvis, når anmeldere registrerer på egen hånd via internettet (www.letnok.dk, www.webreg.dk, www.revireg.dk, www.naeringsbasen.dk samt selvbetjeningsløsningen til søndagsåbent på styrelsens hjemmeside, www.eogs.dk). Endvidere kan oplysninger modtages på anmeldelsesblanketter indsendt til sagsbehandling i styrelsen eller ved andre skriftlige og i visse tilfælde mundtlige henvendelser, der handler om registrering. Det gælder i alle tilfælde, hvor en anmelder afgiver oplysninger i en sag om registrering, uanset hvordan oplysningerne afgives, at anmelderen indestår over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for, dels at anmeldelsen henholdsvis registreringen via internettet er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt til at indgive anmeldelse eller foretage registrering, og dels at dokumenter indsendt sammen med anmeldelsen er gyldige. Endelig kan oplysninger være modtaget fra andre offentlige myndigheder, herunder via CPR-registret.

Ajourføring af oplysninger efter bestemmelsen vil kun kunne foretages, hvor der er tale om helt identiske typer af oplysninger, og hvor der ikke er nogen afgørende forskel på de forskellige loves forståelse af, hvad oplysningen dækker over. Eksempelvis kan der være forskel på, hvad der skatteretligt forstås ved en »virksomhedsadresse«, og hvad der selskabsretligt forstås ved en »hjemstedsadresse«. Oplysninger om ændringer i en virksomhedsadresse, der modtages efter skatte- og afgiftslovene, vil derfor ikke nødvendigvis kunne anvendes til en ajourføring af selskabets registrerede hjemstedsadresse og omvendt.

Ligeledes vil ajourføring af en oplysning kræve, at eventuelle dokumentationskrav er opfyldt. F.eks. kræver flytning af selskabets adresse til en ny hjemstedskommune efter selskabslovene en vedtægtsændring, og en vedtægtsændring forudsætter en generalforsamlingsbeslutning for at være gyldig. Der skal derfor sammen med anmeldelsen indsendes nye vedtægter og en kopi af protokollatet fra den generalforsamling, hvor beslutningen blev truffet. Efter skatte- og afgiftslovene skal den nye adresse derimod blot anmeldes for at kunne blive registreret.

De typer af registreringspligtige oplysninger, der vil blive omfattet af bestemmelsen, er dels virksomhedsoplysninger om f.eks. virksomhedsform, virksomhedsnavn, CVR-nummer, virksomhedsadresse eller hjemstedsadresse, dels personoplysninger, der i forvejen i lovgivningen er underlagt lovkrav om offentliggørelse. Det gælder navn, adresse og stilling for fuldt ansvarlige deltagere, og i selskaber med begrænset ansvar de samme oplysninger for stiftere samt direktører og bestyrelsesmedlemmer eller tilsvarende ledelsesmedlemmer. Ingen af disse personoplysninger er fortrolige eller følsomme oplysninger eller oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondataloven. Oplysningerne er suppleret af oplysning om CPR-nummer, der dog ikke offentliggøres.

Bestemmelsen i stk. 1 har betydning for pligten til at foretage anmeldelse efter de forskellige love, som styrelsen registrerer oplysninger på baggrund af. I det omfang styrelsen ajourfører registreringspligtige oplysninger efter stk. 1, vil det således være unødigt byrdefyldt at opretholde en pligt efter anden lovgivning til at anmelde de samme ændringer i de pågældende oplysninger. En byrdelettelse er blevet mere påtrængende i løbet af de senere år, hvor en række nye registreringsopgaver er placeret i styrelsen. Ofte er det forvirrende for de omfattede virksomheder og personer, at det skal være nødvendigt at anmelde den samme oplysning til den samme styrelse flere gange, fordi den pågældende oplysningspligt følger af flere forskellige lovgivninger. For eksempel skal et revisionsaktieselskab i dag anmelde ændringer i selskabets navn og adresse til styrelsen i medfør af såvel aktieselskabsloven, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer samt en række skatte- og afgiftslove. Det betyder, at der i dag må foretages tre anmeldelser. Virksomheder og personer, der skal anmelde en oplysning til styrelsen, forventer, at én anmeldelse er tilstrækkelig, selv om oplysningen skal anmeldes efter flere lovgivninger.

For at sikre en sådan byrdelettelse og for at undgå tvivl hos virksomheder og personer om, hvilke forhold styrelsen selv opdaterer på et givent tidspunkt, og hvilken betydning det har for anmeldelsespligten efter de forskellige love, foreslås det i stk. 2 , at styrelsen fastsætter regler om sådanne opdateringer af oplysninger efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for i bekendtgørelse at fastsætte regler, der dels fastlægger omfanget af opdateringer af oplysninger efter stk. 1, dels fritager personer og virksomheder fra konkret overlappende anmeldelsespligter i lovgivningen. Det forudsættes, at sådanne regler fastsættes i det videst mulige omfang, styrelsen har teknisk mulighed for at foretage opdateringer, eksempelvis i takt med, at styrelsens nye it-arkitektur bliver implementeret.

Til § 6

I bestemmelsen foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter om virksomheder og personer samlet. Dette gælder uanset, om oplysningerne og dokumenterne er modtaget i styrelsen i henhold til flere love. Den foreslåede bestemmelse regulerer således alene måden, hvorpå der kan gives adgang til offentligt tilgængelige oplysninger.

Bestemmelsen ændrer ikke på, hvilke oplysninger og dokumenter der skal offentliggøres, og hvilke oplysninger og dokumenter, der er offentligt tilgængelige hos styrelsen. Bestemmelsen indeholder således ikke en særskilt hjemmel til at registrere og opbevare oplysninger. Bestemmelsen ændrer heller ikke på betingelserne for at få adgang til oplysningerne, herunder gebyrbetaling og krav til anvendelse af selvbetjeningsløsninger, som fremgår af lovgivningen.

Med »offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter« menes både oplysninger m.v., som er offentliggjort af styrelsen i henhold til lovgivningen, og oplysninger m.v., der ikke offentliggøres, men som er offentligt tilgængelige i styrelsen i henhold til lovgivningen. Det drejer sig for eksempel om data, der er registreret om en virksomhed (navn, adresse, branche m.v.), udøvere af liberale erhverv (f.eks. revisorer), dokumenter som ligger til grund for en registrering (f.eks. generalforsamlingsprotokol) og øvrige offentligt tilgængelige dokumenter (f.eks. årsrapporter).

Brugerne kan i dag få adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter €" eller udtræk heraf - enten ved henvendelse til styrelsen eller via en selvbetjeningsløsning på www.cvr.dk. Her er det i dag muligt at finde CVR-registrets stamoplysninger om virksomheder og få separate rapporter om forretningssteder og oplysninger, som er registreret efter selskabslovene. Endvidere kan brugerne på underliggende sider søge oplysninger om udøvere af liberale erhverv m.v. Brugerne må derefter selv foretage en eventuel sammenstilling af oplysningerne fra de forskellige sider og separate rapporter. Dette kan f.eks. være relevant, hvis en bruger ønsker at få samlede oplysninger om en revisionsvirksomhed, der er organiseret som et aktieselskab.

Med forslaget bliver det muligt at give adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter - eller udtræk heraf - på tværs af styrelsens lovområder. Brugerne vil derved få mulighed for helt eller delvist at foretage samlede udtræk af offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter om den pågældende virksomhed efter brugerens behov. Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke en pligt til, men alene en mulighed for, at styrelsen kan tilbyde brugerne oplysninger m.v. på tværs af lovområder. Sammenstillingen af offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter i selvbetjeningsløsninger vil f.eks. kræve betydelige tekniske ændringer i styrelsens it-system og vil kun blive udviklet i det omfang, det vurderes at bidrage til et større overblik for brugeren.

Efter persondataloven skal der inden en samlet udlevering af oplysninger og dokumenter foretages en konkret vurdering af, dels om sammenstillingen af oplysningerne i det enkelte tilfælde kan ændre eventuelle personoplysningers karakter fra ikke-følsomme til følsomme, dels om persondatalovens regler om behandling af følsomme oplysninger i givet fald er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give adgang til offentligt tilgængelige oplysninger og dokumenter samlet, uden først at foretage en sådan konkret vurdering. Med forslaget tilsigtes således en fravigelse af de materielle videregivelsesregler i persondatalovens § 8.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at de personoplysninger, som er relevante for anvendelsen af bestemmelsen, i sig selv ikke er følsomme, og at der er tale om erhvervsmæssige oplysninger, som er omfattet af lovkrav om, at de pågældende oplysninger og dokumenter er offentligt tilgængelige. Når en bruger kan få udleveret offentligt tilgængelige oplysninger om den samme person fra flere lovområder hver for sig, kan brugeren altid selv sammenholde de udleverede oplysninger. Det vil således være et rent formalistisk og forsinkende krav, hvis der ikke kan gives adgang til de ønskede oplysninger samlet. Interessen i at kunne få adgang til de offentligt tilgængelige oplysninger samlet overstiger således klart hensynet til, at adgangen ikke må gives samlet.

Hertil kommer, at det er hensynet til gennemsigtighed og indsigt i virksomhedernes forhold, som er det bærende hensyn bag kravet i de enkelte love om, at de pågældende oplysninger og dokumenter er offentligt tilgængelige. En samlet adgang til offentligt tilgængelige oplysninger vil understøtte muligheden for, at offentligheden kan få en sådan indsigt i og danne sig et samlet overblik over virksomhedernes forhold. Den samfundsmæssige interesse, der ligger bag kravet i de enkelte love om, at de pågældende oplysninger og dokumenter er offentligt tilgængelige, tilsiger således, at de pågældende oplysninger m.v. kan udleveres samlet. Det har endvidere formodningen imod sig, at ikke-følsomme oplysninger, som i forvejen er offentligt tilgængelige, skulle blive følsomme ved at blive udleveret sammen med andre ikke-følsomme oplysninger.

Ved udlevering af oplysninger og dokumenter, herunder via selvbetjeningsløsningen, vil der blive taget højde for, at der ikke gives adgang til oplysninger m.v., som er undtaget fra aktindsigt. Den foreslåede bestemmelse giver således bl.a. ikke adgang til offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold.

Hvis der helt undtagelsesvis i et enkeltstående tilfælde er særligt beskyttelsesværdige hensyn at tage til en registreret person, kan styrelsen efter anmodning fra den pågældende konkret undtage oplysninger fra det, der bliver offentliggjort eller givet adgang til om personen, jf. persondatalovens § 35. Et særligt beskyttelsesværdigt hensyn vil f.eks. være, hvis en person efter politiets vurdering kan være i fare, hvis personens navn og adresse offentliggøres. Der foreligger derimod ikke et beskyttelsesværdigt hensyn, hvis en person ønsker at undgå henvendelser fra utilfredse kunder eller kreditorer. Hvis styrelsen ikke efterkommer den pågældendes anmodning om hemmeligholdelse, kan afgørelsen indbringes for Datatilsynet efter reglerne i persondataloven.

Til § 7

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1 , at klager over de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser, som er omfattet af denne lov, som udgangspunkt kan indbringes for Erhvervsankenævnet, og at fristen for indbringelse for Erhvervsankenævnet er 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

I bestemmelsens stk. 2 undtages afgørelser, der alene er begrundet i overskridelse af frister fastsat i henhold til forslagets § 3, stk. 2. Disse afgørelser skal således ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

De omfattede afgørelser i denne bestemmelse skal forstås som afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til dette lovforslag eller love omfattet af dette lovforslag, og der er udelukkende tale om afgørelser om anmeldelse, registrering og offentliggørelse. Andre afgørelser truffet efter andre love indenfor styrelsens kompetenceområde vil ikke være omfattet af denne bestemmelse, jf. tillige bemærkningerne til den foreslåede § 1.

Udgangspunktet om, at klage over styrelsens afgørelser skal indbringes for Erhvervsankenævnet, går igen på tværs af de lovgivninger, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, dog med forskellige undtagelser i de enkelte love. Erhvervsankenævnet er nedsat ved lov nr. 858 af 23. december 1987 om Industriministeriets Erhvervsankenævn, som senest ændret ved lov nr. 427 af 6. juni 2002. Loven indeholder blandt andet regler om gebyr for prøvelse af afgørelser ved nævnet.

Den foreslåede § 7 har alene udfyldende virkning. Det betyder bl.a., at afgørelser om fristoverskridelser på eksempelvis revisorlovområdet kan indbringes for Erhvervsankenævnet efter § 18 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Den foreslåede bestemmelse er således kun relevant, hvis lovgivningen ingen bestemmelser har om klageadgang. Det betyder for eksempel, at styrelsens afgørelser efter skatte- og afgiftslovene vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, da der i disse love ikke findes bestemmelser om klageadgang for afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For afgørelser om registrering truffet af told- og skatteforvaltningen finder skatte- og afgiftslovenes regler om klage uændret anvendelse.

For de afgørelser, hvor bestemmelsen finder anvendelse, indebærer forslaget, at der ikke er klageadgang til Økonomi- og Erhvervsministeriet. For afgørelser gælder det dog generelt, at der kan ske prøvelse ved domstolene.

Til §§ 8 og 9

Det følger af en række af de gældende skatte- og afgiftslove, at de omfattede virksomheder skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal i sådanne tilfælde indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som siden 2004 er indgang for al virksomhedsregistrering. Med anmeldelse og registrering menes også ændringer i de registrerede forhold, herunder ophør.

I nogle sager foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrering af de modtagne anmeldelser i told- og skatteforvaltningens systemer. I sager, der kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, videresender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldelserne til told- og skatteforvaltningen, som derefter foretager registreringen.

Denne opgavefordeling har siden 2004 haft hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven og er i dag udmøntet i tre bekendtgørelser med hjemmel heri samt samarbejdsaftale imellem myndighederne. Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:

€" Bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering €" overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren.

€" Bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove.

€" Bekendtgørelse nr. 860 af 10. august 2006 om anvendelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

Det foreslås med dette lovforslag, at hjemlen til at udstede regler ved bekendtgørelse fremover placeres i §§ 8 og 9 i dette lovforslag og i § 16 e i opkrævningsloven (dette lovforslags § 12). Bestemmelserne i §§ 8 og 9, som omhandler henholdsvis indholdskrav og formkrav, omtales nærmere nedenfor. Vedrørende den foreslåede nye bestemmelse i opkrævningslovens § 16 e kan der henvises til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil. De foreslåede ændringer indebærer ingen ændring i opgavefordelingen.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse i § 8 bemyndiger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte regler om anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på registrering efter skatte- og afgiftslovningen, jf. forslagets § 12. Bemyndigelser af tilsvarende indhold findes på stort set alle styrelsens andre lovområder. Med hjemmel heri er udstedt bekendtgørelse nr. 860 af 10. august 2006 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), der fremover også vil have hjemmel i dette lovforslag.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 skal sikre grundlaget for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens modtagelse af anmeldelser efter skatte- og afgiftslovgivningen og for at kræve tilstrækkelige oplysninger i anmeldelserne til, at der kan foretages registrering hos told- og skatteforvaltningen på de pågældende områder.

Det vil bl.a. være oplysning om virksomhedens navn, adresse, driftsform, branche, regnskabsår, fuldt ansvarlige deltagere og andre generelle oplysninger samt de særlige oplysninger, som måtte være nødvendige for det pågældende område inden for skatte- og afgiftslovgivningen.

Eksempelvis kan nævnes, hvorvidt virksomheden indfører eller fremstiller afgiftsbelagte varer, om virksomheden tidligere har udøvet virksomhed, som var registreret for handel med de pågældende varer, eller om virksomheden eller dens indehaver ejer eller har et interessefællesskab med andre virksomheder, der selvstændigt skal registreres for handel med de pågældende varer.

Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til at fastsætte regler om administrative forhold som brug af blanket og regler om anmelders indsendelse af anmeldelse på virksomhedens vegne. Dette skal sikre et grundlæggende ens udgangspunkt for anmeldelser indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uanset retsområde.

Med lovforslaget tilsigtes ingen ændring i de krav, der allerede i dag findes på områderne. Adgangen til at fastsætte bestemmelser vil som hidtil blive udnyttet i anmeldelsesbekendtgørelsen, hvor de nærmere krav til dokumentation, og hvem der kan foretage anmeldelse m.v., er fastlagt for såvel registreringen efter skatte- og afgiftslovgivningen som registreringen af selskaber og andre virksomheder med begrænset ansvar efter selskabslovgivningen.

Kravene til indholdet af anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som indebærer ændringer af myndighedernes fælles stamdata i Det Centrale Virksomhedsregister, vil således fortsat være samlet i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det fastsatte indhold afspejler både kravene i lov om Det Centrale Virksomhedsregister og de eventuelle yderligere krav i de enkelte love, som der sker anmeldelse efter.

Til § 9

Bestemmelserne om formkrav og anvendelse af elektroniske og digitale løsninger skal sikre et grundlæggende ens udgangspunkt for anmeldelser indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uanset retsområde. Bestemmelser af tilsvarende indhold findes bl.a. i selskabslovgivningen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter, at anmeldelser og eventuelle dokumenter i forbindelse hermed kan være såvel i papirbaseret som i elektronisk form. Dokumenterne er således retligt ligestillede uanset formen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om underskriftsforhold, blandt andet for løbende at kunne tilpasse reglerne til den teknologiske udvikling.

I stk. 2 foreslås det endvidere, at styrelsen kan fastsætte nærmere regler om elektronisk indsendelse og datastruktur samt stille krav til de af brugeren anvendte systemer. Regler herom findes i dag i anmeldelsesbekendtgørelsen.

Stk. 3 indeholder et forslag om, at styrelsen kan lave internetbaserede registreringsløsninger som alternativ til anmeldelser. Sådanne løsninger findes i forvejen på dele af selskabsregistreringen og næringsbreve til fødevarebutikker.

For så vidt angår registrering efter skatte- og afgiftslove findes der ligeledes en internetbaseret registreringsløsning, Lynservice, på hjemmesiden www.webreg.dk. Det er muligt at foretage ændringer af virksomhedens navn, virksomhedsadresse og branchekode. Det er desuden muligt at registrere import og eksport, ligesom der kan afmeldes pligterne A-skat, AM-bidrag samt ATP.

Det er i dag ikke muligt at registrere start af virksomhed på Lynservice, men med en særlig funktionalitet (onlinekonsulent) er det muligt digitalt at sende blanketter for start, ændring samt ophør. Alle løsningerne kræver digital signatur. De omtalte blanketter findes i elektronisk form på www.webreg.dk.

Efter aftale med SKAT vil der kunne indføres flere digitale løsninger.

Styrelsen kan i visse tilfælde på andre lovområder kræve, at anmeldelse sker elektronisk. Obligatorisk brug af internetløsning findes i revisorregistret Revireg og ved afgivelse af erklæring om søndagsåbent efter lukkeloven, hvor indberetning ikke foretages af privatpersoner, men i begge tilfælde skal ske ved en registreret eller statsautoriseret revisor som en særlig gruppe af professionelle brugere.

Desuden gives hjemmel til, at styrelsen kan fastsætte nærmere regler for brugen af styrelsens it-system.

Der introduceres endvidere en generel sproglig modernisering, idet »it-system« benyttes i stedet for »edb-system« og »edb-informationssystem«, som er anvendt i selskabsretlig lovgivning. Hermed tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring.

Til § 10

I stk. 1 foreslås, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der ikke opfylder sin oplysningspligt efter § 2, eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelse eller registrering.

For så vidt angår bestemmelsens første led vedrørende overtrædelse af dette lovforslags § 2, kan der kun pålægges straf i form af bøde, hvis den pågældende undlader at afgive en lovpligtig oplysning. Bestemmelsens andet led giver hjemmel til at pålægge straf i form af bøde, hvis der afgives urigtige eller vildledende oplysninger, uanset om oplysningerne er lovpligtige eller afgives frivilligt.

Bestemmelsen supplerer straffelovens §§ 162-164 og 296, hvor der findes regler om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlig myndighed.

Hvor man i lovgivningen har fastsat særlige håndhævelsesmidler, eksempelvis tvangsbøder, finder disse uændret anvendelse.

I stk. 2 gives der mulighed for at fastsætte regler om bødestraf i bekendtgørelser, som udstedes i medfør af loven, for overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelserne. Bødestraf vil eksempelvis blive foreskrevet for misbrug af digitale selvbetjeningsløsninger, sådan som det allerede i dag er fastsat i anmeldelsesbekendtgørelsen.

I stk. 3 gives der mulighed for at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) straf for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Til § 11

I bestemmelsen fastsættes det, at loven træder i kraft den 1. januar 2008.

Til § 12

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 16 e i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven). Bestemmelsen vil sammen med forslagets §§ 8 og 9 erstatte den hidtidige årlige hjemmelsbestemmelse i finanslovens tekstanmærkninger vedrørende overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren.

Det fremgår således af tekstanmærkning for Finansloven 2004, at »skatteministeren overdrager til økonomi- og erhvervsministeren kompetencen til at træffe afgørelser og registrere i sager vedrørende virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove. I sager, der kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, kan registrering kun foretages efter afgørelse truffet af skatteministeren. Skatteministeren fastsætter efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren retningslinier herfor. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter aftale med skatteministeren de nærmere bestemmelser for opgavefordelingen, herunder tidspunktet for overdragelsen.« I tekstanmærkninger til de efterfølgende finanslove er denne tekstanmærkning gentaget, idet det oplyses, at baggrunden for tekstanmærkningen er, »at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu er blevet indgang for al virksomhedsregistrering.«

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver skatteministeren adgang til efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte regler om, at anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen skal ske efter reglerne i dette lovforslag. I dag skal sådanne anmeldelser indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove.

Når der i denne sammenhæng nævnes virksomheder, forstås dette som virksomheder med personligt hæftende deltagere, eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber m.v. Selskaber, fonde og foreninger er nævnt som eksempler på juridiske personer med begrænset ansvar, men bestemmelsen finder fuldt ud anvendelse på andre juridiske personer med begrænset ansvar. Det er således enhver enhed, som er omfattet af skatte- eller afgiftslovgivningen, som kan være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Forslaget berører ikke fremgangsmåde og sagsbehandling i told- og skatteforvaltningen, ligesom det ikke ændrer på, at enhver registrering efter skatte- og afgiftslovene sker i told- og skatteforvaltningens systemer og er til brug for told- og skatteforvaltningens opkrævning af skatter og afgifter. Pligten til at blive registreret efter skatte- og afgiftslovgivningen fremgår således fortsat af skatte- og afgiftslovgivningen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt. , giver endvidere skatteministeren adgang til efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte regler om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af anmeldelser, som er omfattet af stk. 1. I dag foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrering af anmeldelser, der ikke forudsætter egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, i henhold til § 4 i bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering €" overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt. , at det kan bestemmes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser vedrørende registrering kan indbringes for Erhvervsankenævnet.

Med dette lovforslag tilsigtes umiddelbart ingen ændring af den praktiske opgavefordeling i forhold til de gældende regler, men der kan løbende ske en tilpasning i forbindelse med vedtagelse af nye skatte- og afgiftslove og ophævelse af hidtidige love eller hensigtsmæssige administrative ændringer i samarbejdet.

Den foreslåede § 16 e, som indsættes i opkrævningsloven, skal ses i sammenhæng med dette lovforslags §§ 8 og 9 vedrørende særlige regler om anmeldelser og registreringer efter skatte- og afgiftslovgivningen. Der henvises til disse bestemmelser og bemærkningerne hertil.

Til § 13

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Det foreslås i stk. 1 , at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne, men at loven med de fornødne tilpasninger helt eller delvis vil kunne sættes i kraft for Grønland og Færøerne som anført i stk. 2 og 3.

Stk. 2 omhandler muligheden af at sætte loven i kraft for Grønland. Grønland har eget erhvervsregister, men grønlandske selskaber registreres i dag i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og told- og skatteforvaltningen varetager alle grønlandske anmeldelser og registreringer efter skatte- og afgiftslovene.

Stk. 3 omhandler muligheden af at sætte loven i kraft for Færøerne. I modsætning til Grønland har Færøerne egen registreringsmyndighed, som registrerer færøske selskaber. Det færøske hjemmestyre har endvidere overtaget hele skatteområdet som særanliggende. Det foreslås derfor, at loven kan sættes i kraft for Færøerne med de fornødne tilpasninger, bortset fra lovens kapitel 3 og § 12, som omhandler anmeldelse og registrering efter skatte- og afgiftslovene.