B 67 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger.

Fremsat den 14. december 2006 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Steen Gade (SF), Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger

Folketinget opfordrer regeringen til at afsætte

€" 50 mio. kr. til at fremme udbuddet af energi- og miljøvenlige renoveringer af en række tidstypiske boliger og institutioner fra det 20. århundrede og

€" 10 mio. kr. årligt til et viden- og kompetencecenter for energieffektivisering af den bestående bygningsbestand og energieffektivisering i nybyggeriet.

Hensigten hermed er at reducere energiforbruget og CO₂ -udledningen gennem en udvikling af markedet for energi- og miljørigtige bygningsrenoveringer ved

€" at fremme etablering af et passende antal repræsentative og synlige eksempler på, hvordan man kan nedbringe det store energiforbrug i typiske ejerboliger, lejeboliger og institutioner til et energiforbrug, der svarer til henholdsvis energiklasse 1 eller et lavere forbrug (passivhus-standard). Der kan også anvendes energiklasse 2 i tilfælde, hvor det af arkitektoniske, økonomiske eller andre vægtige grunde er den mest hensigtsmæssige løsning. Det skal desuden indgå i renoveringerne, at man undgår at anvende miljøskadelige materialer.

€" at give en saltvandsindsprøjtning til udvikling af markedet for energieffektiviseringer i bestående bygninger, herunder til standardelementer, standardløsninger og produkter, der er baseret på lavt energiforbrug, til udvikling af design med indpasning af vedvarende energi i boligerne (solceller, solvarme m.v.) og til udvikling af gode byggemetoder.

€" at etablere et viden- og kompetencecenter for energirigtig renovering, der kan fungere som en udfarende kraft med hensyn til videnopsamling, videnspredning, netværksdannelse og uddannelse af håndværkere, entreprenører, ingeniører, arkitekter, kommunale sagsbehandlere m.v.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er tredobbelt:

Nedbringelse af det meget store energiforbrug i boliger og bygninger som led i en offensiv klimapolitik.

Udvikling af markedet for energirigtig renovering med henblik på at udvikle det danske byggeerhverv som led i en grøn erhvervspolitik.

Udvikling af byggesektoren som et eksportorienteret erhverv.

Energiforbruget skal ned

Den billigste energi er den, der ikke bruges. Lavt energiforbrug i bygninger har desuden en række andre positive virkninger:

En markant lavere energiregning for ejere, lejere, offentlige institutioner og erhverv,

bedre indeklima, fordi man undgår kuldebroer, og

bedre udnyttelse af dagslys og mindre støj fra eksterne støjkilder som f.eks. trafik.

På længere sigt bør det være en målsætning, at boliger og bygninger slet ikke bruger energi, men tværtimod selv producerer (ren) energi, således som det f.eks. er ideen bag BOLIG+-projektet, som en række af byggeriets parter for nylig har lanceret.

Sigtet med dette beslutningsforslag er at få synliggjort, opsamlet og spredt viden om, hvor meget man kan sænke energiforbruget i den eksisterende bolig- og institutionsmasse ved at renovere til enten lavenergiklasse 1 eller passivhusstandard. Et passivhus har et energiforbrug, der er 9-10 gange så lavt som i en gennemsnitlig dansk bolig. Samtidig er det målet at få et bedre indeklima, mere dagslys, mindre støj, boliger og bygninger, hvor man undgår miljøskadelige materialer, samt at få udviklet arkitektonisk kvalitetsdesign i forbindelse med renoveringer og indpasning af vedvarende energikilder. Det giver både forretningsudvikling, eksportpotentiale, job og god driftsøkonomi.

Af Danmarks samlede energiforbrug bruges i dag ca. 40 pct. til drift af bygninger. Det meste af den energi, der bruges hertil, går imidlertid ikke til komfort. Den går tabt, fordi den helt overvejende del af bygningerne er dårligt isoleret, har vinduer, der giver stort varmetab, og ventilationsanlæg med lav effektivitet og er bygget og renoveret uden optimeret viden om, hvad man rent faktisk kan. I nogle tilfælde er bygningerne endda opført og renoveret med manglende omhu. For ejerne og lejerne betragtes spildet som »normalt«, og mulighederne for at undgå det er ikke umiddelbart tilgængelige. Det sidste skyldes især, at man skal lede efter renoveringer, der kan fungere som inspiration, og udbydere, der har erfaring med energioptimerede renoveringer. I andre tilfælde skyldes det, at ejeren ikke selv betaler energiregningen.

Eksemplerne på energirigtige renoveringer eksisterer, men de er meget få i Danmark, hvor markedet for energirigtig renovering er underudviklet, og det vil have svært ved at trække sig selv i gang. Efterspørgslen er ringe, for kun få kender til mulighederne, og der er ikke udsigt til, at efterspørgslen kommer til at stige stærkt, medmindre der gøres noget for at udvikle markedet. End ikke den offentlige sektor efterspørger for alvor energirigtige renoveringer.

Ifølge brancheorganisationen Dansk Byggeri anvendes der i Danmark ca. 80 mia. kr. årligt til renoveringer. Hvis disse renoveringer samtidig var energioptimeringer, ville investeringerne meget hurtigt være tjent ind igen €" og landets CO₂ -regnskab markant forbedret.

Til gengæld er der stor vækst i både passivhusbyggeri og andet lavenergibyggeri i lande som Tyskland, Østrig og Schweiz. I regionen Vorarlberg i Østrig er det besluttet, at alt alment byggeri fra den 1. januar 2007 skal opføres som passivhuse. En væsentlig del af det private nybyggeri og private renoveringer lever desuden op til samme standard. I Schweiz går udviklingen ligeledes stærkt. Her er den i vid udstrækning drevet af investorerne (banker og forsikringsselskaber), der vælger at investere i boliger og erhvervsbyggeri med meget lavt energiforbrug. Erfaringerne fra begge steder viser, at meromkostningerne i forhold til traditionelt byggeri enten er lig nul eller meget små. Så små, at merprisen er tjent hjem i løbet af få år på grund af lavere energiudgifter. Erfaringerne peger desuden på, at en eventuel merpris ikke skræmmer kunderne væk, fordi man har arbejdet med nybyggeri og renoveringer, der tilfører boligerne kvaliteter som f.eks. store vinduer og et godt indeklima.

Et gennemsnitligt dansk parcelhus bruger ca. 150 kWh/m² /år til opvarmning. Det samme gælder for lejeboliger, hvor de politisk fastlagte støtteordninger i øvrigt ikke motiverer til lavenergibyggeri. Totaløkonomiske vurderinger anvendes ikke i praksis. Det danske gennemsnit er 9-10 gange så højt som for en bolig, der er bygget efter standarden for passivhuse, der højst må bruge 15 kWh/m² /år til opvarmning. En gennemsnitlig dansk folkeskole bruger 120 kWh/m² /år og har ofte dårligt indeklima med dårlig udskiftning af luft. Det er dyrt og spild af energi.

Udviklingen af energirigtige renoveringer skal løbes i gang

Fokus herhjemme har næsten entydigt været på energiforbruget i nybyggeri. Bygningsreglementet (BR95 og BS) fra den 1. april 2006 sætter grænser for det maksimale totale energiforbrug i nybyggeri, men kontrolmekanismerne er svage. Der er i det private byggeri ikke pligt til at kontrollere overholdelse af standarden, og det vil formentlig føre til, at den nye standard underopfyldes. BR indeholder desuden to lavenergiklasser: lavenergiklasse 2, der har 25 pct. lavere energiforbrug end standardnormen, og lavenergiklasse 1, der har 50 pct. lavere energiforbrug. De to lavenergiklasser lægger €" indirekte €" op til, at der arbejdes med anvendelse af solceller, solvarme, varmepumper og varmegenvinding, fordi det er nødvendigt for at kunne overholde kravene i de to lavenergiklasser. Inden for alle disse områder er der danske virksomheder, der udbyder de relevante produkter, og virksomheder, som har brug for et større hjemmemarked for at udvikle produkterne og brug for, at der også kommer gang i byggeri, der overholder passivhusstandarden.

Det vil imidlertid tage alt for lang tid, hvis det primært er kravene til nybyggeri, der skal trække udviklingen af energioptimerende byggekomponenter og byggemetoder i gang. Det årlige nybyggeri svarer kun til ca. 1 pct. af den samlede bygningsmasse. De helt store muligheder for at sænke det samlede energiforbrug ligger derfor i de eksisterende boliger, institutioner og erhvervsbygninger. Den økonomiske velstand betyder, at der gennemføres omfattende ombygninger og renoveringer i disse år, idet ca. en tredjedel af aktiviteten i byggesektoren er renoveringer og ombygninger (ifølge Dansk Byggeri). Men meget lidt sker på en måde, hvor der planlægges efter lavt energiforbrug, for hvor er det, man skal hente de gode eksempler eller rådgivningen? Faktisk ikke rigtig nogen steder. Helt anderledes står det til med færdigløsninger til nye køkkener. Her kan man vælge og vrage. En travl byggesektor har desuden en naturlig tendens til konservatisme, hvor man kører videre med allerede indlærte metoder og teknikker, hvilket understøttes af, at der ikke findes et sted, hvor man hurtigt og kompetent kan hente viden og rådgivning.

Det er ikke realistisk at forvente en systematisk energieffektivisering af den bestående bygningsbestand uden politiske tiltag. Der findes ganske vist en række fremsynede virksomheder, arkitekter, ingeniører, boligforeninger m.fl., der kæmper for at få gang i energioptimeret byggeri, men skal der skub i udviklingen, skal der tages politiske initiativer. Derfor fremsættes dette beslutningsforslag, som bygger videre på intentionerne i energispareaftalen af 10. juni 2005 ( http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/Rapporter/10juni2005energispareaftale.pdf ) og samtidig tager fat i et område, der ikke vil kunne løbe sig selv i gang.

Opsamling og vedligeholdelse af viden

Det er et vigtigt formål med dette beslutningsforslag at sikre opsamling og spredning af viden om energieffektiviseringer. Erfaringerne fra de renoveringer, der gennemføres, opsamles i et center for energirigtig renovering. Det gælder både de gode og de dårlige erfaringer. Samtidig opsamler centeret viden i forbindelse med nybyggeri af lavenergiboliger, institutioner og erhvervsbyggerier. Centeret skal opsamle viden fra både Danmark og andre lande og sikre, at denne viden bliver spredt til rådgivende ingeniører, tegnestuer, entreprenører, kommunale sagsbehandlere, producenter af byggematerialer og producenter af energiudstyr som pumper, varmegenvindingsanlæg, solcelleløsninger, solvarme, varmepumper m.v. Centeret skal desuden bidrage til en systematisk kortlægning af det potentielle marked for energirenoveringer, så viden ikke går tabt, men bruges og udvikles, herunder den viden, der akkumuleres i det koordinationsudvalg, der er nedsat som led i energispareaftalen fra 2005.

Centeret skal formidle rådgivning til både privatpersoner, der skal i gang med en renovering, og professionelle aktører samt medvirke til, at der udbydes uddannelse i energirigtig og byggeteknisk korrekt projektering og gennemførelse.

Centeret etableres som et uafhængigt center med egen bestyrelse.

Finansiering

Midlerne til realisering af projekterne tages fra provenuet ved statens salg af CO₂ -kvoter.

Eksempler på renovering

Nedenfor er anført nogle eksempler på renoveringer med angivelse af link til de pågældende projekter.

Danske eksempler på renoveringer:

€" Renoveret murermestervilla fra 1927 (initiativtager Rockwool). Se mere under www.rockwool.dk /sw68834.asp.

€" Etagebolig i Århus fra 1945 (Boligforeningen Ringgården). Se afrapporteringen under http://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/nyhedscenter/Nyhedsarkiv/2006/SM/index.aspx?id=fa74d539-ff92-42f0-8a6b-0c06a62419bb .

Danske eksempler på udvikling af nybyggeri:

€" Soltag €" tagmodul til anvendelse på fladtagede boligblokke. Se mere under http://www.arkitekthjaelpen.dk/Home.asp?ContentID=260 .

€" Stenløse Syd €" nybyggeri af 750 boliger med lavt energiforbrug, regnvandsopsamling, pvc-frit og frit for trykimprægneret træ. Se mere under »Den grønne bygherrevejledning« og »Energirigtig renovering af eksisterende byggeri« (Det Økologiske Råd). Se mere under http://www.ecocouncil.dk/ under publikationer.

Energirigtig renovering i Østrig:

€" Se mere under http://www.igpassivhaus.at/ergebnisse.php .

Skriftlig fremsættelse

Anne Grete Holmsgaard (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger.

(Beslutningsforslag nr. B 67).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.