B 133 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om et deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje.
Fremsat den 29. marts 2007 af
Per Clausen (EL),
Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om et deltagerstyret VE-brint-samfund med
fælleseje
For at sikre en optimal udvikling af
VE-brint-samfundet opfordres regeringen til at igangsætte en
demokratisk udviklingsproces med inddragelse af alle relevante
foreninger med det mål at oprette åbne og
fællesejede udviklings-, produktions- og
distributionsselskaber.
Udviklingsprocessen skal være kendetegnet
ved følgende:
€" At alle borgere med erfaring, viden,
indsigt og lyst til at deltage i udviklingen af brintsamfundet
får mulighed herfor.
€" At lokale kræfter €" kommuner,
foreninger, boligforeninger, grundejerforeninger, trafikselskaber,
forbrugerejede energiselskaber og andre nonprofit selskaber €"
får mulighed for at deltage i udviklingen.
€" At alle ansatte inden for brintproduktion
og brintforsyning får mulighed for at deltage i
virksomhedernes planlægning og strategi.
€" At forsøgsresultater og andre
landvindinger opnået via hel eller delvis offentlig
finansiering er offentlig ejendom.
€" At brintproduktion og brintforsyning skal
udvikles og opbygges, så det kommer hele samfundet til
gavn.
€" At selvforsyning, forsyningssikkerhed og
miljømæssig bæredygtighed er de altoverskyggende
hovedmål.
Lovgivningen, der skal understøtte og
sætte rammerne for VE-brintsamfundet, skal indeholde
nedenstående elementer:
1. Staten opretter en brintfond på i alt 1
mia. kr. svarende til 100 mio. kr. årligt i 10 år, som
skal fremme udviklingen af et deltagerstyret brintsamfund gennem
direkte støtte og attraktive lån.
2. Forsøgs- og demonstrationscentre skal
for at få statslige tilskud organiseres som
non-profitselskaber, der formidler viden om og skaber interesse for
anvendelse af brint. Alle borgere skal have adgang til centrenes
viden gennem åbne konferencer, udstillinger m.m. Centrene
skal ledes af bestyrelser, der repræsenterer såvel
ansatte som lokale samfundsinteresser.
3. For at styrke udviklingen af brintteknologi og
-systemer skal støtte kunne gives til foreninger, der rummer
såvel forskere, praktikere, innovatorer og opfindere.
4. Der oprettes et nationalt videncenter for
brint, hvor alle gratis kan hente information og rekvirere
rådgivning.
5. Produktionen af brint organiseres i
nonprofitselskaber, hvor et eventuelt overskud udelukkende anvendes
til udvikling af produktionsapparatet. Sådanne selskaber kan
ejes af en eller flere kommuner i fællesskab, af staten, af
andelsforetagender eller af anpartsselskaber, eller de kan drives
af en erhvervsdrivende fond. Uanset den nærmere udformning
skal det sikres i vedtægterne eller
aktionæroverenskomsten, at det ikke er muligt at trække
midler ud af foretagendet. Selskabernes overskud skal sikre en
løbende udvikling af brintproduktionen.
De nævnte aktører får mulighed
for at byde ind på betjening af et statsligt organiseret
brint-rutenet med brinttankstationer.
6. Lagring og distribution af brint organiseres i
nonprofitselskaber, hvor der gælder et hvile i sig
selv-princip. Hvile i sig selv-princippet indebærer, at
udgifter og indtægter over en årrække skal
balancere med indbygget vurdering af energieffektivitet og
omkostningskontrol over en lovgivningsmæssig fastlagt
årrække. Målet er en statslig tilrettelagt
organisering af brintruter med lagrings- og distributionscentre,
som staten, kommuner, regioner og andre lokale kræfter kan
byde ind på at løse.
7. Brintfonden kan ligeledes give støtte
til selskaber, der ønsker at udvikle brændselsceller
og brintbårne transportmidler. I disse tilfælde kan der
også gives støtte til private investorer,
såfremt disse indvilliger i at deltage som partnere i
formålsstyrede selskaber eller for nye
iværk-sætteres vedkommende selv opretter et deltager-
og formålsstyret selskab.
8. Brintsamfundets centralnervesystem med lagring
og tankstationer er en væsentlig del af det kommende
brintsamfund, hvorfor det skal indgå i den eksisterende
planlovgivning som et element, der kræver særlig
stillingtagen.
9. For at sikre kommunen som en blandt flere
demokratiske spillere i brintsamfundet skal kommunerne kunne
optræde med en styrende aktiepost i offentlige selskaber.
Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger
Forsyning med energi står over for
væsentlige udfordringer de kommende årtier.
Ressourceknaphed, afhængighed og forurening med
klimapåvirkning til følge har sat fokus på
behovet for at omstille energiforsyningen til vedvarende energi og
finde løsninger på lagring af energi, der kan
afløse de fossile brændsler. De seneste årtier
har det politiske fokus desværre ikke primært
været rettet mod løsning af ovenstående
udfordringer, men derimod på liberalisering og
markedsgørelse af energiproduktion og forsyning.
Privatiseringen har medført mindre demokrati, højere
priser på el og sat udbygning med vedvarende energi i
stå.
Forslagsstillerne finder, der er behov for, at
styring og planlægning af energiinfrastrukturen ligger i
offentlige hænder, og ønsker, at en fremtidig
udbygning med vedvarende energi undgår flere forsinkelser,
som er konsekvensen af at vente på, at energiformerne bliver
rentable for de private investorer. Langsigtet planlægning og
langsigtede investeringer, som energiforsyningen kræver, er
dårligt forenelige med de ejerstrukturer, der findes på
markedet, og derfor må der satses anderledes.
Udvikling af VE-brint-samfundet bør
være et højt prioriteret anliggende for hele
samfundet. Alle fremtidige generationer vil få nytte af
investeringer i udvikling af teknologi og produktion. Det er i
denne forbindelse nødvendigt at udvikle ejendomsformer, der
garanterer forsyningssikkerhed, sikrer udviklingen af en
energisektor til fremme af vedvarende energi og styrker et
produktionsdemokrati. Brintproduktion og brintforsyning er en
nøgleaktivitet, der skal være under 100 pct. offentlig
kontrol og ikke være underkastet multinationale selskabers
luner.
Også selskaber, der producerer
brændselsceller og udvikler nye og snilde brintbårne
transportmidler, skal integreres i den lokale
brintplanlægning gennem krav om at deltage i
formålsstyrede virksomheder, der spiller sammen med den
lokale planlægning.
VE-brint-samfundet er en krumtap i fremtidens
bæredygtige samfund. Derfor skal alle aktører, der
modtager støtte fra brintfonden, udvikle selskabsformer, der
garanterer åbenhed og sikrer deltagelse fra mange forskellige
lokale kræfter. Uanset den nærmere organisationsform
skal alle selskaber leve op til følgende kriterier:
€" Overskud ud over forrentningen af
kapitalindskud øremærkes til en fortsat udvikling af
brintsamfundet. Dette skal fremgå af den erhvervsdrivende
fonds formål, aktionæroverenskomsten eller anden
fundats. Der er således tale om formålsstyrede
virksomheder.
€" Alle kapitalindskydere €" offentlige
som private (hvad enten disse er foreninger eller enkeltpersoner)
€" skal højst kunne modtage en forrentning svarende til
maksimalt diskontoen.
€" Selskaberne skal indeholde to skarpt
adskilte styringsniveauer.
1. Et formålsstyringsniveau.
Selskabernes formål skal løbende kunne gøres
til genstand for en demokratisk diskussion, der resulterer i en
udmelding om de konkrete mål. Bestyrelserne skal
sammensættes af såvel kapitalindskydere som ansatte
eller i nogle tilfælde ansatte og brugere. Det vil være
naturligt, at kapitalindskyderne udgør flertallet.
2. Et autonomt driftsniveau, der skal arbejde
hen mod de udstukne formål, men aldrig på bekostning af
de driftsøkonomiske betragtninger.
€" De ansatte skal sikres mulighed for at
gå på »brintorlov« eller
»brintrotation« for at uddanne sig inden for
brintteknologi og brintimplementering eventuelt med mulighed for at
afprøve egne ideer eller kunne søge stillinger inden
for andre dele af brintsamfundet.
Et kernepunkt i beslutningsforslaget er
således den fællesejede virksomhed, hvor den
demokratiske debat om gennemførelse af de overordnede
mål udgør en retningspil for den enkelte
driftsenhed/de enkelte driftsenheder, der til gengæld har ret
og pligt til at varetage »bundlinjebetragtningen«. En
sådan adskillelse findes til eksempel i det kollektivt drevne
firma Egen Vinding & Datter med afdelinger i Ringsted,
Sakskøbing og København. »Fonden til fremme af
blivende økologisk balance« garanterer fastholdelse af
en »bæredygtig produktion« og »en social og
økologisk balance«, medens en række mindre
anpartsselskaber, hvor fonden står som hovedejer €"
Byggeri, EVD Vinduer, Lerstensfabrikken ApS, Dansk naturisolering
A/S og Ejendomme €" realiserer den overordnede
målsætning. På dette niveau anlægges en
bundlinjebetragtning. (Kilde: Egen Vinding & Datter: Byggeri
m.m. Byggeri med holdning, Ringsted, udateret, www.egenvinding.dk ).
Et selskab af en sådan type kan netop
få støtte fra Brintfonden, såfremt det tillige
kan dokumentere, at de ansatte og eventuelt brugerne har sæde
i fondsbestyrelsen.
Bemærkninger til forslagets
enkelte punkter
Ad 1
Brintfonden er giver støtte og attraktive
lån til udviklingen af deltagerstyret udvikling af
brintteknologi og produktion af brint baseret på vedvarende
energikilder. Videncentre, forsøgs- og demonstrationscentre,
produktionsvirksomheder, lagrings- og distributionsvirksomheder og
foreninger kan modtage støtte, såfremt de opfylder
selskabskravene om overskud, styringsform, bestyrelse m.v., som
opridset i de generelle bemærkninger.
Ad 2
Sådanne institutioner findes allerede.
På Vestlolland med Rudbjerg Kommune som en initiativtagende
kraft har man således fået 600.000 kr. i støtte
fra Energistyrelsen til oprettelse af et vindakademi, hvor
turister, lokalbefolkning og fagfolk kan mødes. Et
sådant vindakademi vil naturligt være åbent for,
hvorledes overskudsstrøm kan transformeres til brint.
Parallelt med dette initiativ besluttede Nakskov
Kommunes Økonomiudvalg den 2. november 2005 at
fremlægge en brintplan, der skal sikre anvendelse af brint i
lokalsamfundet €" i den offentlige forsyningstjeneste, i
private ejendomme og i private virksomheder. Her tales om »at
inddrage lokalbefolkningen og forskningsinstitutioner« i
udviklingen af et lokalt brintsamfund. (Kilde: Pressemeddelelse.
Brintinnovation i Nakskov, Nakskov Kommune, november 2005).
I dette forslag indskærpes, at offentlige
midler udelukkende skal anvendes til åbne og demokratiske
organisationsformer, der i dette tilfælde mest oplagt
bør drives som selvejende institutioner.
Samsø Kommune har gennem deres Agenda
21-plan ligeledes formuleret de første brikker til det
deltagerstyrede brintsamfund. (Kilde: Fremtidens Ø,
Samsø Kommunes Lokale Agenda 21 Strategi, 2005.)
I januar 2006 bevilgede Ringkøbing Amt 3
mio. kr. til to demonstrationsprojekter, der skulle fungere som
udstillingsvinduer for brintteknologien i form af et
demonstrationshus ved Messecentret og et brintdemonstratorium med
et mini-kraft-varme-værk og små
køretøjer, der kører på brint. (Kilde:
Månedsbrev nr. 216, Ringkøbing Amt, januar 2006, www.ringamt.dk og www.geologisknyt.dk ).
Lokale, forbrugerejede netselskaber kan ligeledes
være med til at fremme den lokale udvikling af
brintproduktion, lagring og anvendelse af brint. De jysk-fynske
netselskaber har således fået over 10 mia. kr. ind
på kontoen efter salget af Elsamaktier. Disse midler kan
anvendes til en målrettet udvikling af et lokalt,
deltagerstyret brintsamfund eller anvendes til almindelig
spekulation. Kun i det første tilfælde vil midlerne
gøre en forskel i samfundsudviklingen.
Ad 3
Bølgekraftforeningen udgør et
eksempel på en forening, hvor lægmænd, opfindere
og forskere mødes på lige fod, udveksler ideer og
afprøver disse. Det er Enhedslistens opfattelse, at
såvel Bølgekraftforeningen som foreninger til fremme
af brintsamfundet bør have offentlig støtte, så
disse kan etablere test-sites m.v. En forudsætning for
støtte til en sådan forening er, at den åbner
lige adgang for alle borgere. (Kilde: www.waveenergy.dk ).
Ad 4
Alle aktører €" boligforeninger,
lokale forbrugerejede energiselskaber, grundejerforeninger,
transportselskaber, offentlige myndigheder €" skal have
mulighed for at kunne hente information og rekvirere
rådgivning i forbindelse med etablering af
brintanlæg.
Af særlig betydning er det at kunne hente
ekspertise, når kommunen eller en forening står over
for at skulle oprette åbne, formålsstyrede
selskaber.
Ad 5
Det vil være oplagt, at forbrugerejede
energiselskaber og kommuner indgår som drivende medspillere.
Her skal nok engang indskærpes, at midler fra brintfonden
forudsætter organisering af selvstændige,
formålsstyrede selskaber, hvor overskuddet
øremærkes til udvikling af brintdrift.
En udvikling af brintteknologi vil styrke
udbygningen af vindmølleparker og bølge- og
solenergi, idet muligheden for at lagre brint i perioder med
overproduktion af el fra vindmøller vil forbedre
økonomien for vindmølleanlæg m.m. Det vil
forbedre vindmølleparkens nuværende økonomiske
drift i forhold til kulkraftfyrede kraft-varme-værker.
Ad 6
Nyliberalistiske kræfter har
foreslået, at man ved at åbne for deltagelse af flere
profitselskaber også på områder, hvor der findes
et »naturligt monopol«, kan sænke omkostningerne
gennem priskrig. Det er imidlertid Enhedslistens opfattelse, at
flere leverandører på samme lokalitet inden for
energiforsyning, vandforsyning, antennenet m.m. vil føre til
overkapacitet og ressourcespil for til sidst at ende med private
monopoler og stigende priser samt i værste fald
forsyningssvigt ved konkurs. Derfor er det afgørende, at
selve infrastrukturen i brintsamfundet, nemlig lagring og
distribution, dels varetages af en enkelt leverandør, dels
organiseres efter hvile i sig selv-pricippet, hvor udgifter skal
svare til indtægter (med indbygget vurdering af
energieffektivitet og omkostningskontrol) over en
lovgivningsmæssig fastlagt årrække.
Ad 7
Firmaet IRD Fuel Cells i Svendborg er et eksempel
på et dansk firma, der har leveret
brændselscellelanlæg, hvor overskudsstrøm
transformeres til brint, der igen transformeres ind i
brændselsceller, som f.eks. kan forsyne et boligområde
med energi. (Kilde: Gasteknik 2/2004).
Det er ligeledes IRD Fuel Cells, der er en aktiv
medspiller i Nakskov Kommunes brintinnovation.
Såfremt sådanne privat drevne
selskaber skal have støtte fra brintfonden, skal de
indgå i joint venture-selskaber med offentlige og
foreningsejede investorer, hvor selskabets overskud skal
øremærkes til udvikling af det lokale brintsamfund.
(Om IRD Fuel Cell i Nakskov, jf. pressemeddelelse:
»Brintinnovation Nakskov«, Nakskov Kommune, november
2005).
Hobro Kommune, Mariagerfjord Erhvervsråd og
Cemtec-fonden (Center For Energi og Materialeteknologi) står
bag »Hydrogen Valley«, der ønsker at skabe et
dansk kraftcenter inden for praktisk anvendt brint- og
brændselscelleteknologi. En gren af dette arbejde har
udmøntet sig i ønsket om at »hjælpe
iværksættere og andre med spændende ideer til at
bevæge sig fra idé til forretning«.
Finansieringen sker her med Mål 2-midler. Forsøget
på at lade alle med gode ideer og
iværksættertrang komme til orde kan Enhedslisten
støtte. Vi mener, at sådanne iværksættere
både skal kunne hjælpes gennem Brintfonden og gennem
den foreslåede videncentral under forudsætning af at
ville opbygge formålsstyrede virksomheder. Samfundet har en
interesse i at hjælpe alle former for opfindere, der vil en
målrettet opbygning af brintsamfundet €" personer, der
vil lege med aktier og handle på Børsen må klare
sig selv. Jf. www.hydrogenvalley.dk
.
Da fysikeren og højskolemanden Poul la Cour
tog initiativ til oprettelse af den berømte
forsøgsmølle i Askov og dernæst Dansk
Vindelektricitetsselskab af 1903, der skulle udbrede vindenergien
til lokalsamfundene, var det ud fra ønsket om at forbinde
produktion, uddannelse (f.eks. af landelektrikere) og udbredelse af
elektricitet på landet. Det er sådanne
samfundsorienterede iværksættere, vi som
samfundsborgere har en interesse i at kæle for, jf. www.poullacour.dk .
Ad 8
Lovgivningen, der ligger til grund for den
eksisterede planlovgivning, skal ændres med henblik på
at sikre brintrutenettets etablering og brintsamfundets
øvrige faciliteter som en fast bestanddel af den offentlige
planlægningsdiskussion.
Allerede i dag skal kommunerne ifølge
planlovens § 33 fremlægge en redegørelse for
deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede. Denne strategi skal indeholde
et punkt om brint, der kan fungere som oplæg til de lokale
politiske drøftelser herom.
Ad 9
De eksisterende bestemmelser vedrørende
kommunal drift skal justeres på en sådan måde, at
den enkelte kommune får mulighed for at etablere sig med en
styrende aktiepost i brintsamfundets selskaber €" stadig med
pligt til at give plads til ansatte, lokale foreninger og
eventuelle brugere. Selskaber, hvor kommunen er involveret, skal
være selvstændige foretagender €" helt og aldeles
adskilt fra de kommunale regnskaber.
De eksisterende muligheder for kommunal drift og
produktion er yderst begrænsede. Statsamt
Århus€™ lovliggørelse af Århus
Kommunes ret til at drive en kulturcafé i november 2004 samt
Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af Københavns
Kommunes og Københavns Havns ret til at etablere et
kommanditselskab til udvikling af Sydhavnen €"
Sluseholmsselskabet − peger hen mod positive nyskabelser i
forvaltningen af den eksisterende kommunalfuldmagt. Statsamt
Århus lagde dog i sin afgørelse vægt på,
at man forgæves havde søgt at bortforpagte
caféen. Dette viser, at der er behov for et
lovinitiativ.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et
deltagerstyret VE-brint-samfund med fælleseje.
(Beslutningsforslag nr. B 133).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.