B 131 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod brugen af hemmelige jobklausuler.
Fremsat den 29. marts 2007 af
Thomas Adelskov (S), Elisabeth Geday (RV),
Ole Sohn (SF) og Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod brugen af hemmelige
jobklausuler
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag, der forbyder brugen af hemmelige
jobklausuler med henblik på ikrafttræden senest den 1.
januar 2008. Formålet med lovforslaget er at sikre, at
aftaler mellem en arbejdsgiver og andre potentielle arbejdsgivere,
der forhindrer ansatte i at opnå beskæftigelse hos
disse andre potentielle arbejdsgivere, ikke kan gøres
gældende, medmindre aftalen er tidsbegrænset,
medarbejderen er direkte involveret i kunderelationen med en anden
virksomhed og den pågældende medarbejder er informeret,
har givet sit samtykke og bliver økonomisk kompenseret efter
regler, der svarer til godtgørelsesbestemmelserne i
funktionærlovens § 18 for begrænsningen.
Overtrædelse af forbuddet skal
medføre, at arbejdsgiveren kan idømmes en bod.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det er
helt uacceptabelt, at der gyldigt kan indgås aftaler mellem
på den ene side arbejdsgivere og på den anden side
f.eks. samarbejdspartnere eller kunder med et indhold, der
begrænser beskæftigelsesmulighederne for
en tredje part (lønmodtageren), der ikke er part i aftalen,
og som ikke engang nødvendigvis gøres vidende om
eller forudsættes at acceptere sådanne aftaler og
tillige ikke er økonomisk kompenseret for det
begrænsende vilkår. Der er tale om en form for
»sortlistning« af mennesker, hvor denne sortlistning
end ikke er gjort til en del af
ansættelsesvilkårene.
Forslagsstillerne mener, at det er helt
afgørende, at mobiliteten på arbejdsmarkedet sikres.
Mobiliteten sikrer dynamikken og videndelingen i erhvervslivet og
muligheden for, at nye forretningsområder og virksomheder kan
vokse frem. Brugen af hemmelige jobklausuler er med til at
forhindre denne mobilitet.
Det er forslagsstillerne klare opfattelse, at der
allerede i dag i fuldt tilstrækkeligt omfang er mulighed for
at pålægge medarbejderne i en virksomhed den
begrænsning i at tage arbejde hos en samarbejdspartner eller
kunde, der er nødvendig. Såfremt arbejdsgiveren
ønsker at indgå aftaler om, at arbejdsgiverens
medarbejdere ikke skal kunne tage ansættelse bestemte steder,
kan det ske i en aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen
efter reglerne i funktionærlovens §§ 18 og 18 a
(bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere
og funktionærer, LBK nr. 68 af 21/01/2005 med senere
ændringer) med de gyldighedsbetingelser og det krav på
kompensation, der følger heraf, og kun i de situationer,
hvor arbejdsgiveren kan godtgøre at have en
beskyttelsesmæssig interesse i at begrænse den ansattes
erhvervsmuligheder. Det er ikke rimeligt, at der kan indgås
aftaler, der reelt har samme effekt som en konkurrence- eller
kundeklausul, uden at der betales kompensation til
lønmodtageren.
Det foreslås derfor, at det gennem
lovgivningen forbydes, at sådanne aftaler lovligt kan
indgås. Det bør lovgivningsmæssig sikres, at
ingen grupper på arbejdsmarkedet kan blive ramt af hemmelige
jobklausuler. Regeringen pålægges derfor at
fremsætte et lovforslag, der sikrer en samlet regulering af
arbejdsgivernes adgang til at aftale erhvervsbegrænsende
tiltag i relation til lønmodtagerne, f.eks. over for
timelønnede, ansatte på funktionærlignende
vilkår og ansatte på andre kontraktvilkår.
Derudover foreslås, at en
overtrædelse af forbuddet kan sanktioneres.
Forslagsstillerne er indstillede på, at der
i særlige situationer kan være behov for, at der
indgås aftaler. Her forudsætter forslagsstillerne, at
aftalerne skal være tidsbegrænsede og kun involvere de
medarbejdere, der direkte er involverede i en kunderelation med en
anden arbejdsgiver. De pågældende medarbejdere vil
endvidere skulle informeres herom, give aktivt samtykke og
kompenseres for begrænsningen. Kompensation skal falde i form
af en godtgørelse efter regler, der svarer til
funktionærlovens § 18, således at der ikke er
incitament for arbejdsgivere til at omgå reglerne efter
godtgørelsesbestemmelserne i funktionærlovens
§§ 18 og 18 a. Det findes rimeligt for at sikre
kompensationen, at reglerne svarer til funktionærlovens
§ 18.
Forslagsstillerne er endvidere indstillede
på, at der kan gælde særlige regler for
vikarbureauvikarer, således at en virksomhed, der
fastansætter en vikar, der er tilknyttet virksomheden gennem
et vikarbureau, kan blive opkrævet et beløb af
vikarbureauet i forbindelse med vikarens overgang til
fastansættelse i virksomheden.
Debatten om hemmelige jobklausuler har
stået på i en årrække og blev særlig
aktuel, da Sø- og Handelsretten i juli måned 2006
afsagde en dom om, at en fortrolig aftale mellem to virksomheder om
forbud mod aktiv rekruttering var overtrådt (dom af 28. juli
2006 i Sø- og Handelsretten i sagen WM-data Danmark A/S
(advokat Jacob Tøjner ved advokat Claes Christensen) mod
Neoproces A/S (advokat Ole Østergaard).
Arbejdsmarkedsudvalget har løbende drøftet sagen, og
beskæftigelsesministeren har ved flere lejligheder selv givet
udtryk for, at det ikke længere skal være muligt for
arbejdsgivere at indgå aftaler uden om en medarbejder, der
låser denne fast i sit job.
Det er efter forslagsstillernes opfattelse
ikke nødvendigt at lade en lovgivning afvente, at der
indhentes yderligere dokumentation for, at aftalerne findes. I den
omtalte dom fra Sø- og Handelsretten ligger det allerede
dokumenteret, at aftalerne eksisterer. Såvel ministerier som
organisationer har måttet indse, at også de har
været med til at indgå jobklausuler, der bandt deres
medarbejdere. Så det, der mangler nu, er en lovgivning, der
forhindrer, at mobiliteten på arbejdsmarkedet begrænses
af helt urimelige aftaler.
Skriftlig fremsættelse
Thomas Adelskov (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod brugen af hemmelige jobklausuler.
(Beslutningsforslag nr. B 131).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.