Fremsat 08-02-2007
                      
                    
                
            
          
            
              
              
                  
                      
                        1. behandlet/henvist til udvalg 02-05-2007
                      
                    
                
            
          
            
              
              
                  
                      
                        Beretning afgivet 27-09-2007
                      
                    
                
            
          
            
          
            
              
              
            
          
            
              
                Ministerområde: 
              
              
                  
                      
                        Justitsministeriet
                      
                    
                
             
          
            
              
              
            
          
            
          
            
              
              
                  
                      
                        Enhedslisten foreslog, at adgangen til PET´s arkiver ændredes, således at borgere fik mulighed for at se deres egen sag i mindst samme omfang, som borgere i Norge og Sverige har hos disse landes efterretningstjenester.
 
Retsudvalget afgav beretning over forslaget. Et flertal i udvalget (V, DF og KF) tilkendegav bl.a. i beretningen, at den udvidede adgang til bl.a. PET's arkiver, som der i de seneste år er åbnet op for angående de berørte enkeltpersoner, rejser retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som der er behov for en samlet afklaring af. Flertallet fandt imidlertid, at denne afklaring må ske på grundlag af den kommende betænkning fra Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester. Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) tilkendegav bl.a. i beretningen, at udgangspunktet må være, at den enkelte person, hvorom der offentliggøres personoplysninger, som er erhvervet gennem en særlig adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver, forud for offentliggørelsen får tilbudt adgang til det samme materiale om pågældende, som forskeren/journalisten har fået adgang til.