L 75 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank. (Afvikling og nedlæggelse m.v. af Kongeriget Danmarks Fiskeribank).

Fremsat den 16. november 2005 af fødevareministeren (Hans Chr. Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank

(Afvikling og nedlæggelse m.v. af Kongeriget Danmarks Fiskeribank)

§ 1

I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 2001, som ændret ved § 29 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 35 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, ændres "Finansstyrelsen" til "Økonomistyrelsen".

2. Efter § 6b indsættes:

»§ 6c. Modregning mellem på den ene side krav, der tilkommer eller påhviler Kongeriget Danmarks Fiskeribank, og på den anden side statens fordringer og forpligtelser kan foretages i samme omfang, som hvis kravene henholdsvis tilkom eller påhvilede staten.«

3. I § 7 ophæves stk. 5 .

4. Efter § 8 indsættes:

»§ 8a. Kongeriget Danmarks Fiskeribank nedlægges med virkning fra udgangen af 2008. Staten overtager ved nedlæggelsen alle bankens aktiver og passiver og indtræder i alle dens rettigheder og forpligtelser.

Stk. 2. Efter bankens nedlæggelse fastsætter Økonomistyrelsen de rentesatser, der skal gælde for bankens eksisterende udlån med en variabel rente, der baseres på bankens løbende udstedelse af obligationer, og de aktuelle rentevilkår m.v., som skal anvendes ved konvertering af udbetalte lån. Fastsættelsen skal ske på grundlag af den effektive rente på statspapirer med samme varighed, som ville gælde for bankens obligationer, med et rentetillæg svarende til forskellen mellem den effektive rente på de pågældende statspapirer og fiskeribankobligationer på tidspunktet for ophøret af bankens obligationsudstedelse.

Stk. 3. Ved videreførelse af bankens ordning vedrørende hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af inkonverterbare, nominelt fastforrentede udlån fastsætter Økonomistyrelsen indfrielsesvilkårene i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 354 af 6. juni 1995 om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., uanset om den nævnte lov ændres eller ophæves.

Stk. 4. Økonomistyrelsen underretter låntagerne om, hvorledes de kan få oplysning om fastsættelser efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser i henhold til stk. 2-4 til en anden statslig myndighed eller institution.

Stk. 6. Såfremt udviklingen i Kongeriget Danmarks Fiskeribank taler derfor, kan bankens bestyrelse beslutte, at bestemmelserne i stk. 2-4 også anvendes i tiden før bankens nedlæggelse.

Stk. 7. Bestemmelserne i §§ 6a-6c forbliver efter nedlæggelsen uændret gældende for fordringer, der tilkom Kongeriget Danmarks Fiskeribank, og for senere opståede krav, der udspringer af sådanne fordringer.

§ 8b. Administrationen af de aktiver og passiver, som staten overtager fra Kongeriget Danmarks Fiskeribank, varetages af Økonomistyrelsen. Økonomistyrelsens afgørelser vedrørende de eksisterende udlån kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Økonomistyrelsen kan genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Efter statens overtagelse af aktiver og passiver fastsætter ministeren nærmere regler for udlånene, herunder gebyrer m.v.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister henlægge administrationen i stk. 1 til en anden statslig myndighed eller institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders og institutioners afgørelser om myndighedens eller institutionens mulighed for at genoptage en sag, efter der er indgivet klage.

§ 8c. Bestyrelsen for Kongeriget Danmarks Fiskeribank påser, at der ikke på tidspunktet for bankens nedlæggelse udestår lånetilsagn, igangværende emissioner eller andre forpligtelser, der ikke kan opfyldes efter nedlæggelsen.

Stk. 2. Årsregnskab og beretning for året 2008 i henhold til § 7 udarbejdes af Økonomistyrelsen og godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Revision sker efter reglerne om den statslige revision.«

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter datoen for lovens ikrafttrædelse i øvrigt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Baggrunden for afvikling og nedlæggelse af Fiskeribanken er, at bankens risikospredning er faldet i takt med strukturudviklingen i fiskerierhvervet. Dette betyder, at Fiskeribanken med det nuværende IT-system og kompetenceniveau ikke vil være konkurrencedygtig på sigt, ligesom bankens begrænsede volumen indskrænker mulighederne for at tilbyde en bred og konkurrencedygtig produktvifte. Endvidere betyder den nuværende situation for fiskerierhvervet, at Fiskeribankens økonomiske situation har udviklet sig i en vanskelig retning med stigende underskud som følge af stigende hensættelsesbehov til forventede tab, stigende antal restancer og øget risikokoncentration.

Om Folketingets behandling af lov nr. 401 af 14. juni 1995 om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 22. november 1995, henvises til Folketingstidende 1994-95, FF sp. 4749, 5119-5121, 6078-6081, 6340, A sp. 3009-3012, B sp. 616-617 og C sp. 498-499. Om behandling af lov nr. 903 af 16. december 1998, henvises til Folketingstidende 1998-99, FF sp. 215, 1305, 1493, A sp. 350, 378, B sp. 20 og C sp. 32. Om behandling af lov nr. 422 af 31. maj 2000, henvises til Folketingstidende 1999-2000, FF sp. 7286, 8241, 8545, A sp. 7592, 7599, B sp. 986 og C sp. 808. Om behandling af lov nr. 430 af 6. juni 2005, henvises til Folketingstidende 2004-05 (2. samling) FF sp. 808, 3494, 3632, A sp. 4670, 4770, B sp. 614, 765 og C sp. 290. Om behandling af lov nr. 431 af 6. juni 2005 henvises til Folketingstidende 2004-05 (2. samling) FF sp. 1844, 3495, 3633, A sp. 6681, sp. 6783, B sp. 639, 769 og C sp. 334.

2. Lovforslagets indhold

Fiskeribankens udlånsaktiviteter forventes at blive nedtrappet ved en vedtægtsændring inden for rammerne af den gældende lov, således at Fiskeribanken fortsætter sit nyudlån indtil udgangen af 2008. Men efter 2006 nedsættes belåningsgrænsen for nyudlån gradvis, jf. tabel 1, således at afviklingen sker i overensstemmelse med fiskerierhvervets behov for, at markedet skaber andre finansieringsmuligheder.

Tabel 1: Fiskeribankens belåningsgrænser

Ved udgangen af 2008 nedlægges Fiskeribanken som selvstændigt kreditinstitut. Fra 1. januar 2009 gives der ikke nye lån, og de eksisterende lån overgår til at være statslån i traditionel forstand, men med uændrede vilkår.

Det er fundet hensigtsmæssigt at få vedtaget en lov om afvikling og nedlæggelse allerede nu, således at erhvervet har tid til at indstille sig på ændringen.

Staten, der ifølge den gældende lovs § 3, stk. 3, garanterer for Fiskeribankens forpligtelser, indtræder ved Fiskeribankens nedlæggelse i alle dens rettigheder og forpligtelser. Nedlæggelsen medfører således ikke nogen ændring af låntagernes og obligationsindehavernes retsstilling eller af deres faktiske position.

Som følge af Fiskeribankens ophør som obligationsudstedende institut er der behov for, at variable renter og beregninger ved låneomlægning kan fastsættes på et andet grundlag. Ifølge § 8a, stk. 2, anvendes fremover tilsvarende statsobligationer m.v. som referenceramme.

Fiskeribankens aktiver og passiver, især dens udlån og optagne obligationslån, administreres efter nedlæggelsen af Økonomistyrelsen, der hidtil har stået for administrationen. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog henlægge administrationen til andre. Der indføres en klageadgang til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der også træder i stedet for Fiskeribankens bestyrelse ved fastsættelse af gebyrer og andre lånevilkår.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten

Økonomistyrelsen er forretningsfører for Fiskeribanken. Økonomistyrelsen afholder således administrationsudgifter herunder omkostninger til løn, husleje, kontorhold m.v. på vegne af Fiskeribanken. Fiskeribanken refunderer herefter Økonomistyrelsen udgifterne.

Det må antages, at administrationshonoraret til Økonomistyrelsen vil være faldende fra 2007. Tilpasninger af Økonomistyrelsens ressourcer, overhead mv. vil kunne foregå løbende i takt med den faldende aktivitet.

Statskassen hæfter for bankens forpligtelser, jf. den gældende lovs § 3, stk. 3. Nedlæggelse af Fiskeribanken som selvstændig enhed vil derfor ikke ændre statens risiko i forbindelse med Fiskeribankens virksomhed indtil udgangen af 2008. Bankens nedlæggelse og dermed ophør af udlånsvirksomheden vil fjerne den risiko, der ville have knyttet sig til fremtidige udlån.

Ved udgangen af 2008 nedlægges Fiskeribanken som selvstændig enhed, og staten overtager de eksisterende udlån og forpligtelser. I forbindelse hermed skal der skabes bevillingsmæssig hjemmel til at oppebære indtægterne af Fiskeribankens aktiver, især udlånene, og til at afholde udgifter til forrentning og indfrielse af obligationslånene samt til administration og til at afskrive tab på udlånene.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet i EU-retten

Lovforslaget skal notificeres til EU-kommissionen i medfør af art. 4, stk. 2, litra c (forenklet anmeldelsesprocedure). Dette skyldes, at der er tale om reduktion i støtteintensiteten, idet afviklingen af Fiskeribanken gennemføres med faldende rammer for garantistillelse i forbindelse med nyudlån i 2007 og 2008.

I henhold til den forenklede anmeldelsesprocedure vil EU-kommissionen bestræbe sig på i videst muligt omfang at træffe beslutning inden for en frist på en måned.

7. Høring

Lovforslaget er sendt i høring den 11. november 2005 hos Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Hjemmestyre, Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Dansk Akvakultur, Dansk Fisk, 3F, Grenaa Fiskeriforening, Håndværksrådet, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Finansministeriet, Finansrådet, Fiskeribanken, Fødevareøkonomisk Institut Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Økonomistyrelsen.

8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Konsekvensændring, idet Finansstyrelsen nu er en del af Økonomistyrelsen.

Til nr. 2 (ny § 6c)

Den foreslåede nye bestemmelse indebærer, at der fra lovens ikrafttræden kan foretages modregning mellem på den ene side Fiskeribankens fordringer og forpligtelser og på den anden side statens fordringer og forpligtelser i samme omfang, som hvis alle krav havde haft staten som henholdsvis kreditor og debitor.

Adgangen til at foretage modregning med krav mod staten til opfyldelse af Fiskeribankens krav mod låntagerne forringer ikke retsstillingen for hverken låntagerne eller dem, som låntagerne måtte have givet transport i deres krav mod staten. Alternativet til modregning er, at Fiskeribanken måtte søge fyldestgørelse ved udlæg i kravet mod staten eller på anden måde. Modregningsadgangen indebærer således en enklere fremgangsmåde. Der gælder de samme begrænsninger i adgangen til at foretage modregning til dækning af Fiskeribankens fordringer, som når fordringerne tilkommer staten. Hvis en låntager har givet transport til en tredjemand for sit krav mod staten, er transporten beskyttet mod modregning i den udstrækning det følger af gældsbrevslovens § 28. Fiskeribankens eksisterende fordringer anses i relation til denne bestemmelse for erhvervet den 1. januar 2006, hvor modregningsadgangen etableres ved lovændringens ikrafttræden. Den foreslåede udvidede modregningsadgang, hvorved der i modregningsmæssig henseende skabes identitet mellem Fiskeribanken og staten, vil dog som udgangspunkt indebære, at Fiskeribanken opnår en styrket retsstilling i forhold til andre, usikrede kreditorer.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at staten hæfter for Fiskeribankens underskud, således at modregningsadgang er et rimeligt inddrivelsesmiddel. De stigende restancer på Fiskeribankens udlån aktualiserer behovet for at kunne foretage modregning med låntagernes krav mod staten.

Bestemmelsen vil finde anvendelse såvel i tiden frem til nedlæggelsen af Fiskeribanken som derefter, jf. den foreslåede § 8a, stk. 7.

Til nr. 3 (§ 7, stk. 5)

Ifølge den gældende lovs § 7, stk. 5, skal Folketinget træffe beslutning om, hvorvidt Fiskeribanken skal fortsætte, når banken i 3 på hinanden følgende år har haft negativt resultat før hensættelser til tab. Når Folketinget med nærværende lovforslag beslutter at nedlægge Fiskeribanken, bliver bestemmelsen overflødig.

Til nr. 4

Til § 8a

Til stk. 1

Med stk. 1 foreslås, at Fiskeribanken nedlægges med virkning fra udgangen af 2008. Om begrundelsen herfor henvises til de almindelige bemærkninger.

Endvidere foreslås, at staten ved nedlæggelsen overtager samtlige bankens aktiver og passiver og indtræder i alle dens rettigheder og forpligtelser.

Fiskeribanken har siden sin oprettelse været finansieret af staten. Der kan i øvrigt ikke forventes at være nogen egenkapital i behold på nedlæggelsestidspunktet, der overstiger den statsforskrivning på 200 mio. kr., der i sin tid blev indskudt af staten til sikring af Fiskeribankens egenkapital.

På den baggrund foreslås det, at Fiskeribankens formue indgår i statskassen.

Ved statens indtræden i alle Fiskeribankens forpligtelser sikres det, at hverken indehaverne af Fiskeribankens obligationer eller andre kreditorer kan komme til at lide noget tab i forbindelse med Fiskeribankens nedlæggelse.

En indfrielse af obligationslånene ville medføre væsentlige udgifter for staten. Alternativet til statens indtræden som debitor ifølge obligationslånene ville derfor være, at Fiskeribanken blev opretholdt som en retlig enhed, selv om dens aktiviteter med udlån og udstedelse af obligationer var ophørt. En sådan ordning ville medføre omkostninger og er overflødig. Obligationsejerne ville ikke blive stillet bedre, end de bliver efter forslaget.

Det sikres ligeledes med forslaget, at Fiskeribankens låntagere ikke stilles dårligere end hidtil ved, at staten overtager lånene.

Lånevilkårene forbliver således uændret gældende efter statens overtagelse. Dette gælder også de tilsagn, der på anden måde end i selve låneaftalerne er givet låntagerne, herunder vedrørende muligheder for gældsovertagelse, overflytning af lån fra et fartøj til et andet, låneomlægning og hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af inkonverterbare lån. Idet der ikke længere udstedes fiskeribankobligationer, må der dog i visse tilfælde tages udgangspunkt i den effektive rente af tilsvarende statsobligationer, jf. de foreslåede stk. 2-4 og 6.

Til stk. 2 og stk. 3

Med forslagene i stk. 2 og 3 løses de problemer, der opstår i relation til eksisterende udlån, fordi Fiskeribanken efter nedlæggelsen ikke længere udsteder obligationer.

En del af Fiskeribankens udlån er sket til variabel rente. For hovedparten af disse lån gælder, at renten ifølge låneaftalerne skal reguleres hvert halve år på grundlag af den faktiske salgskurs for obligationer, som Fiskeribanken udsteder med en løbetid på et halvt år.

Ifølge § 13, stk. 2, i Fiskeribankens vedtægt kan der ske ombytning (konvertering) af udbetalte lån til lån med aktuelle rentevilkår. Dette indebærer, at låntager kan få ændret vilkårene for sit lån, således at kursværdi og restløbetid er uændrede fra det oprindelige lån, men rentevilkår m.v. ændres til dem, der på ændringstidspunktet gælder for nye lån i Fiskeribanken.

I stedet for de kurser og deraf følgende effektive rentesatser på nye fiskeribankobligationer, som der hidtil er lagt vægt på i de to nævnte henseender, foreslås der ifølge stk. 2 fremover i beregningerne taget udgangspunkt i tilsvarende statspapirer (statsobligationer, skatkammerbeviser eller lignende).

Dette indebærer ingen reel ændring, fordi salgskursen på nye fiskeribankobligationer allerede gennem en årrække er blevet fastsat på grundlag af markedskursen for statspapirer med en tilsvarende restløbetid. Der bortses fra statsobligationer, hvis effektive rente er stærkt påvirket af beskatningsmæssige forhold.

Som følge af den mindre likviditet af fiskeribankobligationer i forhold til statspapirer, er det dog ikke muligt at opnå den samme effektive rente i markedet. For tiden gælder et rentetillæg på 0,2 procentpoint for fiskeribankobligationer med en restløbetid på over 1 år og på 0,1 procentpoint for kortere obligationer.

Ifølge det foreslåede stk. 2 fastsætter Økonomistyrelsen €" eller den som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiger dertil, jf. det foreslåede stk. 5 €" efter Fiskeribankens nedlæggelse de effektive rentesatser, der skal være gældende, således at låntagerne hverken bliver dårligere eller bedre stillet end hidtil. Rentetillæg fastlægges i overensstemmelse med, hvad der gælder på tidspunktet for ophør af Fiskeribankens obligationsudstedelse.

Det foreslåede stk. 3 vedrører videreførelse af den praksis, som Fiskeribanken har fulgt i relation til hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af inkonverterbare, fastforrentede lån.

En mulighed for statens overtagelse af forpligtelserne ifølge sådanne lån findes i lov nr. 354 af 6. juni 1995 om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. (indlåsningsloven). Loven omfatter også de eksisterende fastforrentede fiskeribanklån, men kun såfremt de er udbetalt senest den 5. april 1995. Ifølge lovens § 2, stk. 2, skal låntageren endvidere have ansøgt om statens overtagelse af lånet senest den 31. december 2005.

Som følge af den særlige risiko for indlåsningseffekt for fiskeribankobligationer har Fiskeribanken imidlertid tilbudt låntagerne en til indlåsningsloven svarende ordning, uden at denne er begrænset af lovens tidsgrænser.

Denne ordning foreslås opretholdt. Da låntagerne har fået stillet i udsigt, at hel eller delvis ekstraordinær indfrielse kan ske på de vilkår, der fremgår af den nugældende indlåsningslov, foreslås disse anvendt fremover, uanset om loven måtte blive ændret eller ophævet.

Til stk. 4

I stk. 4 foreslås, at det meddeles låntagerne, hvorledes de kan få oplysning om de rentesatser m.v., der fastsættes efter stk. 2 og 3. Meddelelse om rentefastsættelse er hidtil givet på Fiskeribankens hjemmeside og ved annoncering i Fiskeri Tidende.

Til stk. 5

I stk. 5 foreslås, at ministeren kan henlægge sine beføjelser efter stk. 2-4 til en anden statslig myndighed eller institution, hvis dette vurderes at være mere hensigtsmæssigt af f.eks. økonomiske, administrative eller organisatoriske årsager.

Til stk. 6

Det foreslåede stk. 6 har som baggrund, at nedtrapningen af Fiskeribankens udlån muligvis kan medføre, at obligationsudstedelsen standser, før banken nedlægges, og at indlåsningsloven kan blive ændret eller ophævet. I så fald kan Fiskeribankens bestyrelse bringe reglerne i stk. 2-4 i anvendelse på et tidligere tidspunkt.

Til stk. 7

I stk. 7 foreslås, at reglerne om inddrivelse i §§ 6a-6c også gælder efter nedlæggelse af Fiskeribanken for de fordringer, som staten overtager, samt for krav på renter m.v. af sådanne fordringer.

Til § 8b

Ifølge den gældende lovs § 6, stk. 1, varetages Fiskeribankens daglige administration af Økonomistyrelsen som forretningsfører.

Det forslås, at Økonomistyrelsen også efter nedlæggelsen skal administrere de aktiver og passiver, som staten overtager, herunder især de til den tid eksisterende udlån og optagne obligationslån. Bestemmelsen åbner dog mulighed for, at fødevareministeren kan henlægge administrationen til en anden statslig myndighed eller institution.

Der gives med forslaget hjemmel til remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuel træffe en ny afgørelse, selvom der er indgivet en klage. Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges klageinstansen. Denne nye afgørelse kan også påklages til klageinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for borgerne, at en myndighed har hjemmel til remonstration.

De beføjelser med hensyn til inddrivelse, der ved ændringen af den gældende lovs § 6a, jf. § 29 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, blev henlagt til restanceinddrivelsesmyndigheden, forbliver hos denne, jf. forslagets § 8 a, stk. 7.

Fiskeribankens bestyrelse har hidtil taget stilling til eventuelle klager fra låntagere over administrationen og fastsat regler om administrationsbidrag samt ekspeditions- og bevillingsgebyrer m.v. samt andre vilkår i forbindelse med lånene. Disse funktioner foreslås fremover tillagt fødevareministeren, idet der dog ikke sker nogen ændring af låntagernes og obligationsindehavernes retsstilling eller af deres faktiske position.

Til § 8c

Til stk. 1

Det foreslåede stk. 1 tager sigte på at forhindre, at der på tidspunktet for Fiskeribankens nedlæggelse udestår uopfyldte forpligtelser, som staten ikke kan opfylde.

Det foreslås derfor pålagt Fiskeribankens bestyrelse at drage omsorg for, at der ikke gives uopfyldte lånetilsagn, der kan påberåbes efter udløbet af 2008, ligesom emissioner og andre forpligtelser, der knytter sig til Fiskeribankens eksistens, skal afsluttes inden nedlæggelsen.

Til stk. 2

Ved nedlæggelsen af Fiskeribanken fratræder bankens bestyrelse og revision. Regnskab og beretning (årsrapport) for året 2008 kan først udarbejdes nogen tid ind i 2009. Derfor foreslås det i stk. 2, at regnskab og beretning skal udarbejdes af Økonomistyrelsen, godkendes af fødevareministeren og revideres efter reglerne om den statslige revision.

Regnskabsaflæggelsen for tiden efter Fiskeribankens nedlæggelse vil være undergivet statens almindelige regler, ligesom bevillingsreglerne bliver gældende for de overtagne aktiver og passiver og deres forvaltning.

Til § 2

Til stk. 1

Forslaget om hjemmel til modregning i § 1, nr. 2, foreslås sat i kraft 1. januar 2006, da det ikke vedrører statsstøtteproblematikken.

Til stk. 2

Det foreslås, at ministeren fastsætter lovens ikrafttræden, da lovændringen skal notificeres til EU-kommissionen efter den forenklede anmeldelsesprocedure. Der henvises til afsnittet i de almindelige bemærkninger om forholdet til EU-retten.