L 60 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser. (Ny mesterlære).

Fremsat den 9. november 2005 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

( Ny mesterlære)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, som ændret ved § 15 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 8 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »grundforløb«: », jf. dog § 12, stk. 1, 2. pkt.,«.

2. I § 12 , stk. 1 , indsættes som 2. pkt.:

»Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7.«

3. I § 13, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »eventuel«: »grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden efter § 12, stk. 1, 2. pkt., og«.

4. I § 19, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For elever, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev.«

5. I § 19, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »Taksten«: »og tilskuddet pr. elev«.

6. I § 38 indsættes i stk. 1 som nr. 7:

»7) At § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse for uddannelsen eller et speciale inden for uddannelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Ifølge regeringsgrundlaget »Nye mål« fra februar 2005 er det regeringens mål, at andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves fra 78 pct. til mindst 85 pct. i 2010 og mindst 95 pct. i 2015. Som bidrag til at nå målene vil regeringen bl.a. genindføre mesterlæren i erhvervsuddannelserne, idet det er regeringens vurdering, at en del af de mere praktisk orienterede unge og en del unge med udenlandsk baggrund bedre vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis uddannelsen tilrettelægges mere praktisk i begyndelsen af uddannelsesforløbet. Den nye mesterlære skal være et supplement til den nuværende praktikadgangsvej for elever i virksomheder med jobområder, der egner sig til overvejende praktisk oplæring.

Der er i dag to muligheder for elever for at påbegynde en erhvervsuddannelse, som normalt består af et grundforløb og et hovedforløb, hvor der veksles mellem skoleundervisning og praktisk oplæring i en virksomhed. Enten begynder eleven i skole og påbegynder først den praktiske oplæring, når grundforløbet er afsluttet (skoleadgangsvejen). Eller også begynder eleven i virksomheden og kommer efter nogle måneder på skole i grundforløb (praktikadgangsvejen). Men nogle af de praktisk orienterede unge kan have behov for at være tilknyttet en arbejdsplads i længere tid, inden de begynder undervisning på skole.

På baggrund af regeringsgrundlaget nedsatte regeringen derfor i april 2005 »Udvalget om mesterlære«, der fik til opgave at opstille og vurdere modeller for genindførelse af mesterlæren som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser og tilsvarende modeller for uddannelsen til social- og sundhedshjælper og den pædagogiske grunduddannelse (pgu).

Udvalget var sammensat af medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Undervisningsministeriet.

Lovforslaget går ud på, at grundforløbet helt eller delvis kan erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed. Det tager udgangspunkt i anbefalingerne om ændringer af erhvervsuddannelserne fra udvalget, som afleverede sin rapport til regeringen den 1. juni 2005. Rapporten kan læses i sin helhed på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk.

Udvalget anbefalede yderligere initiativer til fremme af praktiske indgange til erhvervsuddannelserne, som kan gennemføres uden lovgivning eller som vedrører lovgivning uden for erhvervsuddannelsernes område. Udvalget foreslog således, at en ung og en virksomhed skal kunne indgå aftale om praktikophold med det formål at se hinanden an €" såvel personligt som fagligt - forud for indgåelse af uddannelsesaftale. Udvalget pegede på praktisk brobygning i form af kortere, ulønnede praktikophold i virksomheder som led i den unges uddannelses- og erhvervsafklaring i grundskolen eller som led i undervisning efter 9. klasse. Udvalget pegede også som en mulighed på introducerende og afklarende praktikophold i virksomheder i form af lønnede traineeophold eller forpraktik af 3-6 måneders varighed, som der er indgået aftaler mellem organisationerne på enkelte beskæftigelsesområder om. Udvalget opfordrede arbejdsmarkedets parter til at indgå flere aftaler af denne art og mente, at parterne sammen med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Undervisningsministeriet bør iværksætte mere information om disse muligheder. Endelig anbefalede udvalget at iværksætte en oplysningsindsats over for virksomhederne om mulighederne for at ansætte en ung på almindelige lønvilkår som ungarbejder forud for indgåelse af en uddannelsesaftale.

Disse forskellige muligheder for praktik i en virksomhed forud for indgåelse af en uddannelsesaftale giver de unge og virksomhederne mulighed for at se hinanden an og dermed indgå en uddannelsesaftale på et sikrere grundlag. Regeringen vil derfor i forlængelse af behandlingen af dette lovforslag iværksætte forskellige oplysningsinitiativer for at fremme anvendelsen af sådanne ordninger mest muligt. Da der er en positiv udvikling i gang på området, findes der ikke for tiden at være behov for yderligere lovgivningsinitiativer for at fremme udviklingen. Udviklingen vil blive fulgt løbende, og hvis der sker ændringer, vil det blive overvejet, om det giver anledning til yderligere initiativer, som kan fremme brug af ordningen.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag om ændring af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, der fremsættes samtidigt med dette lovforslag, samt initiativerne i Rapport om praktiske indgange i flere uddannelser af 27. maj 2005 fra en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Rapporten kan læses i sin helhed på www.inm.dk . Initiativet er endvidere omtalt i regeringens aftale med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti af 17. juni 2005 om integrationsplanen »En ny chance til alle«, hvoraf det fremgik, at der etableres en ny mesterlære, som skal give den enkelte mulighed for at få fodfæste i en virksomhed, inden den unge skal på skole.

1.2. Erhvervsuddannelseslovens forhistorie

Lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser trådte i kraft den 1. januar 1991. Loven afløste lov om lærlingeforhold og lov om erhvervsfaglige grunduddannelser (efg). Med hensyn til lovens behandling i Folketinget kan henvises til: Folketingstidende 1988-89: Folketingets Forhandlinger, spalte 143, 956, 7920, 8230; Tillæg A, spalte 1183; Tillæg B, spalte 901.

Loven er senere ændret flere gange, og den er med hensyn til uddannelsernes struktur og opbygning ændret ved følgende love:

1) Lov nr. 446 af 14. juni 1995: Folketingstidende 1994-95. Folketingets Forhandlinger, side 4520, 4699, 6272, 6485; Tillæg A, side 2659; Tillæg B, side 748. Ved denne lov blev uddannelsernes struktur gjort mere fleksibel, hvorved erhvervsuddannelserne på det merkantile område (butiks-, handels- og kontorområderne samt finanssektoren) kunne ajourføres i overensstemmelse med anbefalingerne i betænkning nr. 1283 om fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser. Denne ajourføring blev gennemført pr. 15. juli 1996.

2) Lov nr. 234 af 21. april 1999: Folketingstidende 1998-99. Folketingets Forhandlinger, side 1801, 1829, 4922; Tillæg A, side 2336 og 2302; Tillæg B, side 430; Tillæg C, side 147. Ved denne lov blev indført en ny struktur, hvorved bl.a. erhvervsuddannelserne blev grupperet i syv erhvervsfaglige fællesindgange, som de udannelsessøgende kan vælge imellem, og erhvervsuddannelserne fik en ny struktur med grundforløb, som er skoleundervisning i en fællesindgang efterfulgt af hovedforløb, som består af skoleundervisning og praktik. Efter denne lovændring, der havde virkning fra den 1. januar 2001, kunne de merkantile erhvervsuddannelser bevare den struktur, de havde fået i 1996, jf. ovenfor.

3) Lov nr. 448 af 10. juni 2003: Folketingstidende 2002-03: Folketingets Forhandlinger, side 5859, 9570, 10498; Tillæg A, side 4456; Tillæg B, side 1289; Tillæg C, side 626. Ved denne lov blev der foretaget ændringer i § 12, § 13, stk. 2, § 15, stk. 2-4, samt § 24, stk. 1, 2, 3, 1. pkt., og stk. 4. Loven angik forenkling og større fleksibilitet.

4) Lov nr. 1228 af 27. december 2003: Folketingstidende 2003-04: Folketingets Forhandlinger, side 2451, 3458, 3792; Tillæg A, side 2627; Tillæg B, side 582; Tillæg C, side 281. Ved § 2 i denne lov ændredes § 5, stk. 3, § 12, stk. 1, § 15, stk. 2, § 19, b, stk. 2, § 35, stk. 1, nr. 22, § 35, stk. 3, § 37, stk. 2, § 48, stk. 1, § 66 a, stk. 1, 2. pkt., § 66 b, stk. 1 og 3, § 66 c, stk. 1, § 66 h, § 66 i, stk. 2, § 66 k, stk. 1, § 67 a, stk. 1, 2. pkt., samt § 69; indføjet blev § 19 d, § 26,stk. 3, 3. pkt., § 31, stk. 2, § 35, stk. 1, nr. 24, § 37, stk. 3, § 66, stk. 1, 2. pkt., § 66, stk. 2, 2. pkt., kap 7 b(§§ 66 l €" 66 o) samt § 67, stk. 4. Loven gav mulighed for, at elever med 1. trin i en trindelt erhvervsuddannelse kan vende tilbage til skolen for at tage 2. trin uden uddannelsesaftale (praktikplads), såkaldt erhvervsuddannelse + (eud +). Desuden blev der indført omlægning af skolepraktikordningen.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget giver mulighed for, at en elev kan indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed og lade oplæring i virksomheden, typisk det første år, helt eller delvis erstatte grundforløbet som indledende del af en erhvervsuddannelse. Tilrettelæggelsesformen skal bidrage til, at praktisk orienterede unge får forudsætninger for en fast tilknytning til job og uddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen ved at tilføre de nuværende uddannelser en uddannelsesmodel, hvor målene for et grundforløb helt eller delvis kan opnås i en virksomhed.

Den nye mulighed ventes at føre til en mertilgang til erhvervsuddannelserne, både fordi tilrettelæggelsesformen vil være særligt velegnet for praktisk orienterede unge, og fordi nogle unge vil finde det attraktivt at kunne begynde uddannelsen med længerevarende lønnet virksomhedspraktik frem for med ulønnet skoleundervisning. Hertil kommer, at virksomheder, der i dag undlader at ansætte elever, fordi de finder, at skolegangen fylder for meget i forhold til praktiktiden, skønnes at være indstillet på at ansætte elever til praktisk oplæring, der helt eller delvis træder i stedet for grundforløbet. Endelig skønnes den nye model at være velegnet til at undgå frafald blandt elever, som i dag opgiver en påbegyndt uddannelse med den begrundelse, at den indeholder for meget skoleundervisning og for lidt praktik.

Ordningen går ud på, at eleven indgår uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed og på det grundlag modtager oplæring i virksomheden for derved at opnå de nødvendige forudsætninger for at begynde på uddannelsens hovedforløb. Oplæringen træder i stedet for grundforløbet på skole eller dele deraf. Den indledende oplæring og den eventuelle supplerende skoleundervisning indgår i elevens personlige uddannelsesplan, som udformes og ajourføres efter de gældende regler for uddannelsesplaner i uddannelserne i samarbejde mellem virksomheden, eleven og en skole, der udbyder den pågældende uddannelse. Det fastsættes i uddannelsesplanen, hvilke mål eleven skal nå i den praktiske oplæring inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet, normalt inden for uddannelsens første år.

Skolen bistår i øvrigt eleven og virksomheden under forløbet blandt andet ved at stille en kontaktlærer til rådighed for eleven og praktikvirksomheden i den indledende del af uddannelsen. Ordningen indebærer derved, at eleven har en tilknytning til en skole i hele sit uddannelsesforløb. Skolen vil kunne støtte virksomheden og rydde eventuelle vanskeligheder af vejen i forbindelse med forløbet af den grundlæggende praktiske oplæring, fx hjælpe med til at gøre virksomheden og eleven fortrolig med kravene i uddannelsen og med at få indpasset eventuelle skoleophold o. lign. Hvis den skole, eleven og virksomheden har valgt, ikke udbyder det pågældende hovedforløb, men kun det relevante grundforløb, samarbejder skolen med en skole, der udbyder hovedforløbet på samme måde, som der samarbejdes om elever, der benytter de eksisterende tilrettelæggelsesformer.

Det vil være nødvendigt, at der på passende tidspunkter under forløbet foretages en evaluering (prøver/test) af elevens udbytte af oplæringen. Dette redskab skal bidrage til at sikre, at eleven når målene i den fastlagte uddannelsesplan og til at afklare eventuelle behov for justeringer af forløbet. Der vil blive fastsat nærmere regler herom og afsat ressourcer til varetagelse af de ekstra opgaver for skolen i forbindelse med skolens kontakt til elev og virksomhed.

Forud for elevens påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet skal skolen, på principielt samme måde som for elever der følger en af de hidtidige adgangsveje, foretage en helhedsvurdering af, om eleven i løbet af det første uddannelsesår i virksomheden har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre hele uddannelsen og dermed kunne opnå uddannelsesbevis. Hvis vurderingen viser, at eleven ikke realistisk vil kunne opnå uddannelsens slutmål, skal der være mulighed for, at eleven i løbet af den tid, eleven er under uddannelse i hovedforløbet kan tilegne sig de manglende elementer fra grundforløbet, som er nødvendige for, at eleven kan nå uddannelsens slutmål. Dette forudsættes fortrinsvis at ske gennem mere intensiv undervisning (flere lektioner) i de ordinære skoleperioder i hovedforløbet, sådan at eleven kan nå at gennemføre uddannelsen inden for den ordinære uddannelsestid, herunder det ordinære antal skoleuger i hovedforløbet. Der vil blive afsat ressourcer i form af en fast tillægstakst til skolerne til at gennemføre denne ekstra undervisning. De lokale uddannelsesudvalg, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i lokalområdet, vil gennem deres almindelige virksomhed have indseende med, hvordan den enkelte skoles praksis udvikler sig, herunder med hensyn til at skolen ikke varetager uvedkommende hensyn, når den bedømmer elevernes udbytte af praktikuddannelsen. Undervisningsministeriet vil desuden overvåge udviklingen som led i sit almindelige tilsyn med institutionerne og uddannelserne.

Uddannelsen afsluttes med samme prøve/eksamen, som gælder for elever, der følger uddannelsen efter de øvrige tilrettelæggelsesformer, ligesom den samlede uddannelsestid som udgangspunkt vil være den samme.

Mesterlære vil efter forslaget blive en generel mulighed i erhvervsuddannelserne, så alle virksomheder og alle unge principielt får mulighed for at vælge denne mulighed. Nogle uddannelser, herunder uddannelser med meget lange grundforløb, som der generelt er tale om i de merkantile uddannelser, vil dog i praksis vanskeligt kunne tilrettelægges som mesterlæreforløb. Derfor åbner lovforslaget mulighed for, at det faglige udvalg for den enkelte uddannelse kan undtage uddannelsen eller et eller flere specialer i uddannelsen fra mesterlæremodellen. Undtagelse af en uddannelse eller et speciale fra mesterlæremodellen vil efter forslaget kræve enstemmighed i det faglige udvalg.

Undervisningsministeriet agter at foretage en evaluering af lovens virkninger i samspil med Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser i efteråret 2009, når loven har haft virkning i 3 år. Evalueringen vil blandt andet sætte fokus på, hvilke grupper af elever og virksomheder, der har benyttet muligheden samt på omfanget af supplerende undervisning i hovedforløbet og andre indikatorer på kvalitet i den grundlæggende praktiske oplæring i virksomhederne.

I denne forbindelse vil der blive ydet særlig opmærksomhed i forhold til skoler, som fortrinsvis udbyder grundforløb og som derfor kan få en utilsigtet negativ aktivitetsudvikling som følge af mesterlæremodellen. En sådan mulig påvirkning af grundlaget for nogle af de mindre skoler vil blive søgt imødegået gennem de generelle tilpasninger af grundtilskudsmodellen, som skal ske i forbindelse med de amtskommunale institutioners overgang til statsligt selveje med særligt henblik på sikring af små institutioner.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at der i alt vil være en tilgang til mesterlære i 2006 på 800 elever stigende til 2.500 elever årligt i perioden 2007 €" 2009.

Heraf skønnes det, at 500 elever i 2006 stigende til 1.500 elever i perioden 2007 til 2009 vil være elever, som ellers ville have påbegyndt en erhvervsuddannelse via de eksisterende adgangsveje. Det forudsættes, at de statslige udgifter i forbindelse med mesterlæreuddannelsesforløb for denne gruppe finansieres for et beløb svarende til den udgift, en erhvervsuddannelse efter de eksisterende adgangsveje kunne have udløst.

Det skønnes herudover, at muligheden for mesterlære vil medføre en mertilgang til erhvervsuddannelsessystemet på 300 elever i 2006 stigende til 1.000 elever i perioden 2007 €" 2009. Det forudsættes, at de årlige merudgifter, svarende til mindst 500 mesterlæreelever i mertilgang, finansieres af de mindreudgifter til grundforløb, som følger af, at længden af skoleundervisningen i grundforløbet er mindre for mesterlæreelever end ordinære elever. Udgifter herudover finansieres som aktivitetsbestemt merudgift og indbudgetteres på de årlige finanslove.

Lovforslaget indebærer, at elever i mesterlære i løbet af det første år kan udløse statslige taxameterudgifter i forbindelse med deltagelse i grundforløbsundervisning som supplement til mesterlæren. Erhvervsskolernes omkostninger ved mesterlæreelevers deltagelse i grundforløbsundervisning finansieres via det ordinære taxametersystem.

For gruppen af elever, som skønnes at vælge mesterlære frem for de eksisterende adgangsveje, skønnes den statslige udgift til grundforløbsundervisningen at udgøre ca. 2 mio. kr. i 2006, 9 mio. kr. i 2007, 16 mio. kr. i 2008 og ca. 18 mio. kr. årligt i 2009 og 2010. Dette svarer til mindreudgifter i forhold til, hvis disse elever havde valgt et ordinært grundforløb med længere skoleundervisning, på ca. 12 mio. kr. i 2006, 45 mio. kr. i 2007, 65 mio. kr. i 2008, 72 mio. kr. i 2009 og i 2010. For den skønnede mertilgang skønnes den statslige udgift til grundforløbsundervisningen at udgøre ca. 1 mio. kr. i 2006, 6 mio. kr. i 2007, 11 mio. kr. i 2008 og ca. 12 mio. kr. årligt i 2008 og 2009.

Lovforslaget indebærer endvidere, at erhvervsskolen skal bistå elev og virksomhed under oplæringsforløbet i virksomheden og ved den løbende evaluering af det enkelte mesterlæreforløb og ved den afsluttende helhedsvurdering af den enkelte mesterlæreelev, inden undervisningen i uddannelsens hovedforløb påbegyndes. Erhvervsskolernes omkostninger til disse elementer finansieres via et mesterlæretilskud til skolen.

For gruppen af elever, som forudsættes at vælge mesterlære frem for de eksisterende adgangsveje, skønnes den statslige udgift hertil at udgøre ca. 4 mio. kr. i 2006, 18 mio. kr. i 2007 og ca. 32 mio. kr. årligt i perioden 2008 - 2010. For den skønnede mertilgang skønnes den statslige udgift hertil at udgøre ca. 2 mio. kr. i 2006, 11 mio. kr. i 2007 og ca. 21 mio. kr. årligt i perioden 2008 - 2010.

Endelig indebærer lovforslaget også, at mesterlæreelever i det efterfølgende hovedforløb, som hovedregel gennem en mere intensiv undervisning i de ordinære skoleperioder, får mulighed for at tilegne sig enkelte uddannelseselementer fra grundforløbet. Erhvervsskolernes omkostninger i forbindelse hermed foreslås finansieret via en tillægstakst til den ordinære undervisningstakst.

For gruppen af elever, som forudsættes at vælge mesterlære frem for de eksisterende adgangsveje, skønnes den statslige udgift hertil at udgøre 0,5 mio. kr. i 2007, ca. 3 mio. kr. i 2008, 5 mio. kr. i 2009 og ca. 7 mio. kr. i 2010. Hertil kommer uændrede statslige udgifter til den ordinære hovedforløbsundervisning. For den skønnede mertilgang skønnes den statslige udgift hertil at udgøre 0,3 mio. kr. i 2007, ca. 2 mio. kr. i 2008, 4 mio. kr. i 2009 og ca. 5 mio. kr. i 2010. Hertil kommer ordinære taxameterudgifter til hovedforløbet, som for denne gruppe skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr. i 2007, 21 mio. kr. i 2008, 50 mio. kr. i 2009 og 72 mio. kr. i 2010.

De kortere skoleophold for elever på mesterlæreordningen vil, forudsat eleven er berettiget til SU, medføre en besparelse på udgifter til SU til elever, der vælger mesterlære i stedet for skoleadgangsvejen.

Med udgangspunkt i den skønnede årlige tilgang til mesterlære skønnes det, at der vil blive tale om mindreudgifter til SU på ca. 1 mio. kr. i 2006, 4 mio. kr. i 2007 og ca. 5 mio. kr. årligt i perioden 2008 €" 2010, som forudsættes at medgå til den statslige finansiering af de skønnede udgifter til mesterlæreelever.

Oplysnings- og informationsindsatsen finansieres inden for de samlede eksisterende rammer for Undervisningsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige og borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige og borgerne.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Elever i mesterlære vil modtage mindre skoleundervisning, end elever som følger de eksisterende adgangsveje til en erhvervsuddannelse med samme samlede varighed. Mesterlæreaftaler vil derfor indebære en større lønudgift pr. elev for arbejdsgiveren end en ordinær uddannelsesaftale, hvilket dog opvejes af værdien af elevens arbejde i virksomheden.

Den årlige tilgang af elever, som forudsættes at vælge mesterlære i stedet for at vælge den eksisterende praktiske adgangsvej, skønnes at medføre færre udgifter til lønrefusion fra Arbejdsgivernes Eleverefusion (AER) end elever, som deltager i et almindeligt grundforløb. Omvendt skønnes aktivitetsforøgelsen inden for erhvervsuddannelserne, som følger af ordningens indførelse, at medføre merudgifter til lønrefusion.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Lovforslagets forhold til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

9. Høring

Lovforslaget har været til høring i følgende organisationer m.v.:

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af handelsskoleelever, Interesseorganisation for handelsskolernes ledelser (HFI), Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler, Handelsskolernes Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Danmarks Erhvervsskoleforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Danmarks Evalueringsinstitut, Rådet for Etniske Minoriteter, De Samvirkende Invalideforeninger og Det Centrale Handicapråd.

Endvidere er lovforslaget lagt frem på Undervisningsministeriets hjemmeside (Høringsportalen).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser forudsætter optagelse til skole i en erhvervsuddannelses hovedforløb almindeligvis, at grundforløbet er gennemført, og at eleven har indgået uddannelsesaftale. Efter forslaget i nr. 2 vil grundforløbet for elever med uddannelsesaftale helt eller delvis kunne erstattes af mesterlære i form af grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, og den foreslåede ændring er en konsekvens heraf.

Til nr. 2

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Som en ny adgangsvej foreslås det, at når uddannelsen indledes i virksomheden på grundlag af en uddannelsesaftale, skal eleven og virksomheden ved indgåelse af uddannelsesaftalen kunne bestemme, at grundforløbet helt eller delvis erstattes af mesterlære, der består af grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden. I de fleste tekniske uddannelser varer grundforløbet et halvt år (20 skoleuger), og i disse uddannelser vil den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden typisk vare et år, således at den også omfatter den indledende praktikuddannelse for elever, der efter de hidtidige regler begynder på en uddannelse ad praktikadgangsvejen. I andre uddannelser, fx de merkantile uddannelser, er grundforløbet af længere varighed, og her vil den grundlæggende praktiske uddannelse inden påbegyndelsen af skoleundervisningen i hovedforløbet kunne vare tilsvarende længere tid.

Udgangspunktet er, at muligheden for at erstatte grundforløbet med grundlæggende praktisk oplæring skal være til stede i alle erhvervsuddannelser. Men der kan være uddannelser eller specialer, hvor den indledende del af uddannelsen efter det pågældende faglige udvalgs vurdering ikke egner sig til overvejende praktisk oplæring. Derfor foreslås det, at det om den enkelte uddannelse skal kunne fastsættes administrativt, at grundforløbet ikke kan erstattes af praktisk oplæring, jf. forslaget i § 1, nr. 6.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 2, om, at grundforløbet helt eller delvis skal kunne erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 13, stk. 2, udarbejder skolen sammen med eleven og praktikvirksomheden en personlig uddannelsesplan for eleven. De nærmere regler herom fastsættes i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).

For elever, der gennemfører grundlæggende praktisk oplæring efter lovforslagets § 1, nr. 1, er det hensigten at fastsætte regler i bekendtgørelse medfør af lovens § 4, stk. 1, om, at det i elevens personlige uddannelsesplan skal fastsættes, hvilke mål eleven skal opnå inden påbegyndelsen af undervisningen i hovedforløbet, og hvilke eventuelle skoleophold eleven skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring og dennes varighed. Det kan være dele af grundforløbet, som den konkrete virksomhed ikke finder at kunne give i form af praktisk oplæring, eller det kan være undervisning, som tjener til opfyldelse af myndighedskrav, for at eleverne kan udføre bestemte arbejdsopgaver under praktikopholdet, fx undervisning i hygiejne på levnedsmiddelområdet. Der kan også være tale om undervisning i grundforløbet, som eleven efter aftale med praktikvirksomheden ønsker at gennemføre, fx matematik og sprog, af hensyn til videre uddannelse.

Det er endvidere hensigten at fastsætte bekendtgørelsesregler om kontakt mellem skole og elev samt praktikvirksomhed under den indledende praktiske oplæring i medfør af lovens § 4, stk. 1. Disse regler vil omfatte bistand til elev og praktikvirksomhed med hensyn til udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan og eventuelle ændringer heri under forløbet. Det er tillige hensigten at fastsætte regler om den løbende bedømmelse af eleven under forløbet og skolens eventuelle medvirken ved denne bedømmelse samt regler om, at skolen sammen med eleven og praktikvirksomheden ved afslutningen af den grundlæggende praktiske oplæring i praktikvirksomheden foretager en vurdering af elevens opnåede kompetencer, herunder behovet for eventuel supplerende skoleundervisning i hovedforløbet. Den eventuelle supplerende skoleundervisning gennemføres i videst muligt omfang sideløbende med den ordinære skoleundervisning i hovedforløbet. Tidspunktet for kompetencevurderingen skal fastsættes i elevens uddannelsesplan, og vurderingen skal normalt finde sted inden for et år efter påbegyndelsen af uddannelsesaftalen. Hvis uddannelsens grundforløb efter reglerne om uddannelsen varer et år eller mere, som det fx er tilfældet i de merkantile erhvervsuddannelser, eller hvor der foreligger andre særlige forhold, vil perioden være længere end et år.

En elev, der får ophævet sin uddannelsesaftale inden afslutningen af den grundlæggende praktiske oplæring, vil kunne optages på grundforløbet i uddannelsen uden uddannelsesaftale i henhold til de gældende regler efter en kompetencevurdering, der klarlægger, hvilke mål eleven vil kunne godskrives som følge af den gennemførte del af den praktiske oplæring.

Uddannelsen efter mesterlæremodellen afsluttes med samme prøve eller eksamen som elever, der følger uddannelsen efter de eksisterende tilrettelæggelsesformer, idet disse elever skal opnå den samme erhvervskompetence på den pågældende uddannelse. Uddannelsestiden for disse elever vil også være den samme som for elever, der følger uddannelsen efter de eksisterende tilrettelæggelsesformer.

Til nr. 4

Som anført under bemærkningerne til § 1, nr. 3, vil uddannelsesinstitutionen skulle bistå elev og virksomhed under forløbet, herunder ved den løbende evaluering af det enkelte mesterlæreforløb, og ved den afsluttende helhedsvurdering af den enkelte mesterlæreelev, inden undervisningen i uddannelsens hovedforløb påbegyndes.

Til nr. 5

Erhvervsskolernes omkostninger til de ovenfor nævnte elementer i forbindelse med uddannelsesaftaler om mesterlære foreslås finansieret via et nyt tilskud (mesterlæretilskud), hvor 1. rate udløses, når eleven begynder på uddannelsen, og resten udløses når eleven har gennemført uddannelsen. Tilskudsordningen udgør en fravigelse fra den almindelige taksameterordning for erhvervsuddannelserne.

Til nr. 6

Efter lovens § 38 fastsætter undervisningsministeren regler om de enkelte uddannelser efter det pågældende faglige udvalgs bestemmelse inden for rammerne af lovgivningen, herunder regler som ministeren har fastsat om uddannelserne i almindelighed efter lovens § 4, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse kan det faglige udvalg for en uddannelse træffe bestemmelse om, at reglerne om en uddannelse skal indeholde, at grundforløbet forud for det pågældende hovedforløb, evt. alene for et speciale i uddannelsen, ikke kan erstattes af praktisk oplæring.

Udvalgets beslutning herom skal efter forslaget være enstemmig. Kravet om enstemmighed skal sikre, at den nye adgangsvej står åben for så mange virksomheder og elever som muligt. De faglige udvalg er nedsat af arbejdsmarkedets parter. De stemmeberettigede medlemmer er repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i et ligeligt antal.

Til § 2

Det foreslås, at den nye ordning skal kunne etableres fra sommeren 2006, så den nye adgangsvej kan benyttes af elever, der afslutter 9. klasse i 2006.