Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 13. december 2005
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v.
(Forenkling af bestemmelser om tilskud)
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005, som
ændret ved § 4 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk.
2, indsættes efter 3. pkt.:
»Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om valget af den eller de
tilsynsførende.«
2. § 10,
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Antal årselever ved beregning af
grundtilskud, fællesudgiftstilskud og undervisningstilskud,
jf. § 11, stk. 4, og antal årselever ved kostafdelinger,
jf. § 13, beregnes på samme måde.«
3. I § 11, stk.
1, indsættes som nr.
3:
»3) Et særligt tilskud til tyske
mindretalsskoler.«
4. § 11,
stk. 4 og 5, affattes således:
»Stk. 4. Driftstilskudsbevillingen
med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk.
1, opdeles i grundtilskud, fællesudgiftstilskud og
undervisningstilskud. På de årlige finanslove
fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der
afsættes til hver af de tre tilskudsformer.
Stk. 5. Grundtilskud fordeles til hver
skole med samme beløb, idet der dog fastlægges et
maksimalt beløb pr. årselev.
Fællesudgiftstilskud fordeles med en takst pr. årselev
for op til et på de årlige finanslove fastsat antal
årselever (takst 1) og en anden lavere takst pr.
årselev for øvrige årselever (takst 2).
Undervisningstilskud fordeles med en takst pr. årselev for
elever, der var under 13 år den 5. september året
før finansåret (takst 1), og en anden takst pr.
årselev for elever, der var over 13 år den 5. september
året før finansåret (takst 2). Beløbene
og taksterne fastlægges på grundlag af skolens
geografiske beliggenhed (regionaliseringsfaktoren). Beløbene
og taksterne samt regionaliseringsfaktoren fastsættes
på de årlige finanslove.«
5. § 11,
stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
6. I § 19, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 11, stk. 7,« til:
»§ 11, stk. 6,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Inden opdelingen af
driftstilskudsbevillingen, jf. § 11, stk. 4, fradrages i
årene 2007-2009 beløb til grundskoleafdelingerne ved
private gymnasieskoler og til skoler, der i henhold til § 11
vil få reduceret deres driftstilskud med mere end 5 pct. i
forhold til tildelingen efter de regler, der gælder i
2006.