B 46 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre fokus på køn i undervisningen i
folkeskolen
Fremsat den 13. december 2005 af
Pernille Vigsø Bagge (SF),
Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre fokus på køn
i undervisningen i folkeskolen
Regeringen pålægges at nedsætte
et udvalg, der skal komme med anbefalinger til udarbejdelse af
undervisningsmaterialer og forslag til ændringer i
læreplanerne for folkeskolens obligatoriske fag med det
formål at sætte fokus på køns betydning i
samfundet i dag og historisk.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er
tredelt:
For det første vil et øget fokus
på køn efter forslagsstillernes opfattelse bidrage til
at gøre både piger og drenge mere bevidste om den
betydning, køn har for deres muligheder i samfundet, og
samtidig bidrage til at udligne nogle af de forskelle, vi stadig
ser i dag, eksempelvis med hensyn til lønforskelle,
karrieremuligheder og mænds mulighed for og vilje til at tage
barselorlov.
For det andet vil et øget fokus og en deraf
følgende diskussion om køns betydning i forskellige
kulturer til forskellige tider efter forslagsstillernes opfattelse
kunne bidrage positivt til integrationen af nydanskere og deres
efterkommere i samfundet. En aktiv stillingtagen til
kønsroller og en åben diskussion om kønnets
betydning i Danmark vil kunne give grundlag for diskussioner om
kønnenes muligheder, som efter forslagsstillernes opfattelse
er nødvendige, når kulturer mødes.
Endelig vil et øget og bredere fokus
på køn kunne opkvalificere seksualundervisningen i
folkeskolen og dermed give eleverne et mere opdateret billede af
virkeligheden og en større robusthed over for eksempelvis
seksualiseringen af det offentlige rum, end tilfældet er i
dag.
Ifølge folkeskoleloven skal skolen
både give børnene fagspecifikke kundskaber og ruste
dem til at være borgere i et demokratisk samfund, men
både det fagspecifikke og den del, der skal ruste eleverne
til at være borgere, mangler i dag at inkludere
kønsperspektivet. Forståelsen af kønnets
betydning igennem historien og i dag er imidlertid en
væsentlig forudsætning for at kunne forstå,
hvorfor verden ser ud, som den gør. Den er ligeledes en
væsentlig forudsætning for at kunne ændre
tingenes tilstand. Forslagsstillerne mener, det er
nødvendigt at lovgive om en hel række
ligestillingsmæssige aspekter, men eftersom der i dag ikke er
politisk vilje til at lovgive om forhold som ligeløn,
andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser eller
øremærket barsel til mænd, er forslagsstillerne
af den opfattelse, at også andre midler må tages i brug
for at opnå reel ligestilling.
Her er en tidlig indsats, der skal oplyse om
køns betydning, væsentlig. Det er logisk, at denne
indsats bør starte i folkeskolen. Hvis det eksempelvis
betragtes som kvindens individuelle ansvar at skaffe sig
ligeløn, vil det være en forudsætning, at hun,
allerede inden hun kommer ud på arbejdsmarkedet, kender de
mekanismer, der er årsag til den skæve fordeling af
lønkronerne, og dermed har en reel mulighed for at
kæmpe imod denne tendens. Her vil det være af stor
betydning, at man allerede i skolen er blevet undervist i
løndannelsesprocesser, årsagerne til det
kønsopdelte arbejdsmarked og lignende. Samtidig er det
forslagsstillernes opfattelse, at en indsats for ligestilling i
Danmark €" også hvad angår kønsroller i
hjemmet €" hele tiden skal presses i en fremadgående
retning for at undgå tilbageskridt eller stagnering. Derfor
er det af stor betydning, at eleverne i folkeskolen bliver
udfordret og møder andre kønsopfattelser end den, de
har med hjemmefra.
Det er endvidere forslagsstillernes opfattelse, at
en bedre og bredere forståelse af køns betydning
også vil være gavnlig for integrationen af nye danskere
i samfundet. For en række af de elever af udenlandsk
herkomst, der kommer til landet og starter i folkeskolen, vil det
være af stor betydning, at
kønsspørgsmålet bliver diskuteret. Det vil
være af betydning for eleverne at få mulighed for at
deltage i en dialog om kønsrollers betydning,
kønnenes muligheder på arbejdsmarkedet m.v. Det vil
endvidere være til gavn for alle elever at diskutere de
varierende kønsopfattelser, der vil blive synliggjort,
når temaet integreres i undervisningen.
I dag er undervisning i køn ikke en
integreret del af skolernes læseplaner, og derfor er det op
til den enkelte skole og lærer, om kønsaspektet
overhovedet bliver taget med i undervisningen. Det betyder, at der
i dag er store regionale forskelle, selv i seksualundervisningen,
hvor køn som det eneste sted er i fokus for undervisningen.
Dette forhold er senest blevet påpeget af foreningen Sex og
Samfund, der har lavet en strategi for styrkelse af
seksualundervisningen i folkeskolen. Kun under et enkelt
obligatorisk fag, nemlig historie, er ligestilling nævnt.
Dette må anses for at være helt
utilstrækkeligt.
Sådan ser den obligatoriske
fagsammensætning for folkeskolen ud i dag:
a) Dansk på alle klassetrin.
b) Engelsk på 4.-9. klassetrin.
c) Kristendomskundskab på alle
klassetrin.
d) Historie fra 3.-8. klassetrin €" her er
ligestilling nævnt som biemne i læseplanen under
undervisningen i »individets rettigheder og pligter under
enevælden og forskellige stadier af demokratiske styreformer
i Danmark, herunder ligestillingsspørgsmål«.
e) Samfundsfag på 9. klassetrin.
f) Idræt på alle klassetrin.
g) Musik på 1.-6. klassetrin.
i) Billedkunst på 1.-5. klassetrin.
j) Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab
på et eller flere klassetrin mellem 4. og 7. klassetrin.
k) Matematik på alle klassetrin.
l) Natur/teknik på 1.-6. klassetrin.
m) Geografi og biologi på 7. og 8.
klassetrin.
n) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.
o) Tysk skal tilbydes fra 7.-9. klassetrin.
p) Fransk kan tilbydes i stedet for tysk på
7.-9. klassetrin.
Foruden de almindelige fag skal følgende
emner behandles i undervisningen:
1 Færdselslære.
2 Sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab.
3 Uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering.
Forslagsstillerne mener, at der er behov for en
kønsmainstreaming af undervisningen i folkeskolen, og at der
arbejdes frem mod læseplaner, der integrerer undervisningen i
køn i alle fag. Det kan være køn set i
historisk perspektiv i faget historie, det kan være
diskussion om kvinde/mandefag i fag som håndarbejde og
sløjd, det kan være undervisning i køn og
kropsopfattelse i idræt, eller det kan være
undervisning i kønsopfattelser i andre lande eller kvinders
rolle i landbruget i faget geografi. Også i samfundsfag er
der i høj grad brug for at indtænke en undervisning i
køn, særlig set i lyset af, at
ligestillingsvurderinger og mainstreaming i dag er blevet en
integreret del af centraladministrationens arbejde, hvorfor det vil
være at stor vigtighed, at eleverne får indblik i,
hvorfor mainstreamingprincippet er blevet indført, teorier
om kønsneutral lovgivning og lignende.
Forslag til ændring af læseplanerne
for de enkelte fag kræver en grundig vurdering af, hvad der
er relevant under hvert enkelt fag, og det foreslås derfor,
at et sådant arbejde forestås af et udvalg nedsat af
Folketinget med repræsentanter for folkeskolen,
ligestillingsorganisationer og andre relevante aktører.
Udvalget bør samtidig have i kommissorium at udarbejde
anbefalinger med hensyn til udarbejdelse af undervisningsmateriale,
der medtager køn som en væsentlig faktor i hvert
fag.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Vigsø Bagge
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre fokus på køn i undervisningen i
folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 46).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.