B 92 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om kønsopdelt lønstatistik m.v.
Fremsat den 19. maj 2005 af
Jørgen Arbo‑Bæhr (EL),
Kirsten Brosbøl (S),
Elisabeth Geday (RV) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kønsopdelt lønstatistik
m.v.
Folketinget opfordrer regeringen til at lade
bestemmelsen om kønsopdelt lønstatistik i § 5 a
i lov om lige løn til mænd og kvinder træde i
kraft ikke senere end den 1. januar 2006 for at sikre en hurtig
tilvejebringelse af åbenhed om lønfastsættelsen
på det danske arbejdsmarked.
Regeringen opfordres samtidig til at fremskynde
ikrafttrædelsen af bestemmelsen i § 6 a, der
indebærer, at beskæftigelsesministeren og
ligestillingsministeren hvert 3. år skal udarbejde en
redegørelse for indsatsen for at opnå lige løn
mellem kvinder og mænd.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse
af B 159 fra folketingsåret 2003-04, se Folketingstidende
2003-04, Folketingets forhandlinger side 9529 og 10775,
tillæg A side 6991, 6993 og tillæg B side 1802.
Den tidligere SR-regering fik i juni 2001 vedtaget
en ændring af lov om lige løn til mænd og
kvinder (lov nr. 445 af 7. juni 2001), der var et vigtigt skridt i
retning af større åbenhed om
lønfastsættelsen på det danske arbejdsmarked.
Ændringen, der skulle træde i kraft den 1. juni 2002,
indebar bl.a., at arbejdsgiverne blev forpligtiget til at udarbejde
kønsopdelt lønstatistik. Kort efter den
nuværende regerings tiltrædelse valgte
beskæftigelsesministeren imidlertid at udskyde
ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse på
ubestemt tid, idet Folketinget vedtog en ny ændring af lov om
lige løn til mænd og kvinder (lov nr. 358 af 6. juni
2002). Det var herefter alene op til beskæftigelsesministeren
at fastsætte tidspunktet for, hvornår bestemmelsen om
kønsopdelt lønstatistik skulle træde i kraft.
Det samme gør sig gældende for bestemmelsen i § 6
a om, at beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren
hvert 3. år skal udarbejde en redegørelse for status
over indsatsen for at opnå lige løn mellem mænd
og kvinder.
Forslagsstillerne modsætter sig, at
regeringen udsætter ikrafttrædelsen af en
væsentlig lovændring, som vil medføre
større åbenhed om lønfastsættelsen
på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked er præget
af ulige løn mellem kønnene og af manglende
gennemsigtighed i lønfastsættelsen på de enkelte
arbejdspladser. Alle instrumenter, der kan bidrage til en mere
retfærdig aflønning af mænd og kvinder, skal
derfor tages i brug. Kønsopdelt lønstatistik er netop
sådan et instrument.
Lønforskellen mellem mænd og kvinder
er 12-20 pct. på det danske arbejdsmarked. Det vil sige, at
mænd generelt tjener 12-20 pct. mere end kvinder. På
funktionærområdet tjener mænd f.eks. i gennemsnit
19 pct. mere end kvinder. 12,4 pct. af lønforskellen kan
forklares ved forskelle i uddannelse, anciennitet, valg af branche,
placering i jobhierarkiet etc. Årsagerne til de resterende
6,6 pct. af forskellen kan ikke forklares. Denne del af
lønforskellen kan skyldes diskrimination eller andre
faktorer, som endnu er ukendte. Den uforklarlige del af
lønforskellen mellem mænd og kvinder er generelt
væsentlig større i det private erhvervsliv end i den
offentlige sektor.
Denne situation er helt uacceptabel. Derfor er det
afgørende for forslagsstillerne, at § 5 a i lov om lige
løn til mænd og kvinder træder i kraft hurtigst
muligt og senest den 1. januar 2006. Åbenhed og adgang til
relevante oplysninger på den enkelte arbejdsplads er det
bedste våben i kampen mod den manglende ligeløn i
Danmark.
En fremrykket ikrafttræden af bestemmelsen
om kønsopdelt lønstatistik kan gøre
lønfastsættelsen mere åben og hjælpe til
at løfte sløret for de usaglige uligheder i
aflønningen af mandlige og kvindelige medarbejdere, der
udfører ens eller sammenligneligt arbejde. Det er
instrumenter, som både lønmodtagere, arbejdsgivere og
regeringen kan have stor nytte af i bestræbelserne på
at sikre lige løn for lige arbejde på det danske
arbejdsmarked.
På samme vis vil det være af stor
betydning, at beskæftigelsesministeren og
ligestillingsministeren hvert 3. år forpligtes til at
udarbejde en redegørelse for indsatsen for at opnå
lige løn mellem mænd og kvinder. En sådan
redegørelse er nødvendig for at sikre det
nødvendige vidensgrundlag for det videre arbejde med henblik
på at komme den manglende ligeløn mellem mænd og
kvinder til livs.
Da et folketingsflertal udsatte
ikrafttrædelsen af beslutningen om kønsopdelt
lønstatistik på ubestemt tid, skete det med den
forudsætning, at arbejdsmarkedets parter fandt alternative
veje til sikring af ligelønnen.
I dag ca. 3 år efter er dette ikke sket.
Opmærksomheden henledes på det simple faktum, at
samtlige arbejdsgiver- og lederorganisationer i 2002 tilsluttede
sig den tidsubestemte udskydelse i deres høringssvar, mens
lønmodtager-, kvinde- og ligestillingsorganisationer var
imod udskydelsen. Med den arbejdsgiverholdning var og er det
illusorisk at tro, at arbejdsmarkedets parter skulle finde
alternativer til kønsopdelt lønstatistik. På
tidspunktet for udskydelsen havde de haft 27 år efter
ligelønslovens vedtagelse til at løse problemet.
Under valgkampen varslede
beskæftigelsesministeren på baggrund af oplysninger om,
at lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke er
skrumpet siden 1996, et lovforslag om kønsopdelt
lønstatistik. Se f.eks. Berlingske Tidende fra den 6.
februar 2005.
Dette valgløfte er ikke udmøntet i
bare det mindste konkrete skridt i det første halvår
efter valget. Samtidigt har beskæftigelsesministeren lagt op
til, at reglerne om kønsopdelt lønstatistik kun skal
gælde for virksomheder med mindst 35 ansatte, hvilket vil
begrænse de positive effekter betragteligt. F.eks.
skønnes det, at kun 10 pct. af HK€™s medlemmer i
så fald vil være omfattet af kønsopdelt
lønstatistik.
Endvidere fremgår det af
regeringsgrundlaget, at »virksomheder skal kunne fritages for
kravet om at udarbejde en ligelønsstatistik, hvis de med
jævne mellemrum i stedet udarbejder en redegørelse for
ligeløn, som drøftes mellem arbejdsgiver og
lønmodtagere«. Altså endnu en udvanding af
mulighederne for at kræve kønsopdelt
lønstatistik.
Kønsopdelt lønstatistik vil
være et vigtigt redskab for tillidsrepræsentanter og
fagforbund, der aktivt vil fremme hensigten med loven om
ligeløn.
Det er ganske besværligt at rejse og
føre sager om ligeløn, hvis arbejdsgiverne ikke kan
forpligtes til detaljerede oplysninger om grundløn,
bonusordninger, personlige tillæg og andre goder.
I sin nuværende form kan lov om lige
løn til mænd og kvinder ikke sikre mod
kønsdiskrimination i forbindelse med lønnen.
Skriftlig fremsættelse
Jørgen Arbo-Bæhr
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
kønsopdelt lønstatistik m.v..
(Beslutningsforslag nr. B 92).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.