B 81 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om fordobling af perioden med fuld uddannelsesstøtte (SU)
for studerende på videregående uddannelser ved
barsel.
Fremsat den 20. april 2005 af
Pernille Vigsø Bagge (SF),
Anne Grete Holmsgaard (SF),
Kamal Qureshi (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om fordobling af perioden med fuld
uddannelsesstøtte (SU) for studerende på
videregående uddannelser ved barsel
Folketinget opfordrer regeringen til at foretage
de nødvendige lovændringer, således at perioden,
hvor der kan opnås fuld uddannelsesstøtte (SU) i
forbindelse med barsel for studerende på videregående
uddannelser, fordobles til 12 måneder, og således at
barselorloven kan fordeles mellem forældrene på den
måde, de ønsker.
Bemærkninger til forslaget
Hvert år ender studerende på
videregående uddannelser i bundløs gæld og
forlængede studier, fordi de vælger at få
børn under studierne og derfor ikke kan få
økonomien til at hænge sammen. I 2002 blev
1-års-barselorloven indført på arbejdsmarkedet.
Men de studerende kom ikke med i ordningen og har stadig kun 6
måneders barsel med fuld SU-støtte svarende til 12
SU-klip €" ikke 1 års barsel som alle andre.
Med de lange ventetider på at kunne få
sit barn passet i institution vælger mange studerende at
strække barslen over 12 måneder. Det betyder, at mange
studerende er nødt til at låne penge for at kunne
klare sig. Statistikken viser, at unge, som har fået SU-klip
under barsel, cirka dobbelt så ofte som andre studerende
når at bruge alle deres SU-klip, inden de har afsluttet
uddannelsen. Derfor er de ofte nødt til at tage
slutlån, og derfor ender omkring en fjerdedel af alle
studerende, som får børn under studiet, med en
studiegæld på over 200.000 kr. (se bilag).
En fleksibel og økonomisk rimelig
ordning
For at rette op på dette foreslår SF,
at de studerende på videregående uddannelser får
forøget deres støtte under barsel til 12
måneder med 6 SU-klip for moderen, 6 SU-klip for faderen samt
18 SU-klip til deling mellem forældrene (30 SU-klip for
enlige forsørgere). Af hensyn til de problemer, der kan
opstå, hvis barnet fødes inden for et semester,
foreslår SF at lægge en margin på 6 SU-klip ind,
således at der bliver tale om lidt mere end et års
SU-klip.
SF foreslår altså €" ud over en
forøgelse af støtten €" en ordning, der giver
mulighed for at dele barslen mellem forældrene,
nøjagtigt på den måde, de ønsker. Det vil
give de studerende ro til at være forældre og mindske
risikoen for, at de studerende sætter sig i bundløs
gæld. Samtidig vil mere plads i økonomien give mere
overskud til at gøre studierne færdigt på
normeret tid.
Selv om der er tale om en forøgelse af
udgifterne til barsel hos studerende på videregående
uddannelser, vil det dog være betydelig billigere for
samfundet at have en studerende end en person fra arbejdsmarkedet
på barsel. Det koster således cirka halvt så
meget pr. måned at have en studerende på barsel, som
det koster at have en person fra arbejdsmarkedet på
barselorlov med dagpenge. Samtidig giver det uundgåeligt en
arbejdsgiver nogle ekstra administrative opgaver, når en
medarbejder eksempelvis må afbryde et projektarbejde på
grund af barsel. Derfor er der god samfundsøkonomi i, at
børnene fødes, mens forældrene studerer.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Vigsø Bagge
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
fordobling af perioden med fuld uddannelsesstøtte (SU) for
studerende på videregående uddannelser ved
barsel.
(Beslutningsforslag nr. B 81).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Fakta om SU, gæld og barsel
Månedligt SU-stipendium til studerende
på videregående uddannelser, som ikke bor hjemme hos
forældre (1 SU-klip): 4.618 kr.
Reglerne i dag: Som udgangspunkt kan moderen
få 12 måneders ekstra SU og faderen få 6
måneders ekstra SU. Den ekstra uddannelsesstøtte kan
efter ansøgning udbetales med dobbelt beløb. Kilde:
Bekendtgørelse om Statens Uddannelsesstøtte
(SU-bekendtgørelsen) BEK nr. 469 af 3. juni 2003, §
17.
I 2003 kom 1.523 personer ud af deres uddannelse
med en gæld på mere end 200.000 kr. Kilde:
SU-støtte & SU-gæld 2003, Tabel 5.10,
SU-styrelsen.
I 2003 var der 180.678 SU-modtagere, som i hele
2003 eller i en periode i 2003 var studerende ved de
videregående uddannelser. Heraf 6.415 stipendiemodtagere med
børn født i året. Det svarer til ca. 4 pct. af
de studerende.
I 2003 havde ca. 12 pct. af de låntagere,
som fuldførte en universitetsuddannelse (overbygning eller
udelt kandidatuddannelse), en gæld på mere end 200.000
kr. Det tilsvarende tal var ca. 23 pct. for dem, som havde
fået SU-klip i forbindelse med fødsel. Studerende, der
får børn under studiet, ender altså ca. dobbelt
så ofte med en gæld på mere end 200.000 kr. som
studerende, der ikke får børn.
(Kilde: SU-styrelsen)