B 73 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om øget tilskyndelse til at arbejde i
efterlønsperioden.
Fremsat den 13. april 2005 af
Ole Sohn (SF), Anne Baastrup (SF) og Villy
Søvndal (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om øget tilskyndelse til at arbejde i
efterlønsperioden
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1.
november 2005 at fremsætte lovforslag, der indebærer,
at efterlønsmodtagere får ret til at have en
arbejdsindtægt ved siden af efterlønnen på
30.000 kr. om året uden modregning. Overstiger
arbejdsindtægten 30.000 kr., skal der ske modregning i
efterlønnen ved brug af den gældende omregningssats.
Retten til at tjene 30.000 kr. uden modregning i efterlønnen
skal været betinget af, at den pågældende
aflønnes efter gældende overenskomst eller svarende
til gældende aflønning for den pågældende
type arbejde.
Bemærkninger til forslaget
Det har vist sig, at den fleksible
efterlønsordning, der blev indført i 1998, virker
stik imod det, der var forligspartiernes hensigt. Da SR-regeringen
i 1998 sammen med de borgerlige partier ændrede
efterlønsordningen, blev ændringerne bl.a. forsvaret
med, at ændringerne ville give lønmodtagerne mere
fleksible muligheder for at trække sig tilbage og arbejde i
efterlønsperioden. Efter at ordningen nu har virket i en
årrække, står det klart, at forskellige grupper
af lønmodtagergrupper ikke blot har meget forskellige
incitamenter til at arbejde i efterlønsperioden, men
også handler ud fra disse forskellige incitamenter. Groft
sagt har den nye efterlønsordning medført, at de
lavest lønnede, der udgør langt den største
del af den samlede efterlønsgruppe, og som har de mindste
incitamenter til at arbejde i efterlønsperioden, er meget
tilbageholdende med at arbejde i efterlønsperioden, mens de
højest lønnede, der udgør den mindste del af
den samlede efterlønsgruppe, og som har de største
incitamenter til at arbejde i efterlønsperioden, er rimelig
flittige til at arbejde i efterlønsperioden.
En undersøgelse fra SID€™s
a-kasse viste, at mens der under den gamle efterlønsordning
var ca. 20 pct. af a-kassens medlemmer, der arbejdede ved siden af
efterlønnen, var der under den nye, fleksible ordning kun
5,5 pct.
Efterlønsreformen i 1998 gav de
vellønnede meget store økonomiske tilskyndelser til
en gradvis tilbagetrækning i form af en forringet
efterløn kombineret med gunstige muligheder for at gå
på job ved siden af efterlønnen. En akademiker kan
reelt nemt tjene mindst 300 kr. i timen efter skat ved at arbejde
ved siden af efterlønnen.
For den lavtlønnede er den nye
efterløn langt mindre attraktiv. En lavtlønnet kan
meget let risikere kun at tjene en 10-15 kr. ekstra efter skat ved
at gå på job ved siden af efterlønnen. Under den
gamle efterlønsordning ville den lavtlønnede
efterlønner tjene ca. 60 kr. i timen efter skat ved at
gå på job i de første 200 timer. En
lavtlønnet kunne tjene langt mere på 200 timer under
den gamle ordning, end han kan på 300 timer med den nye
ordning.
På denne baggrund er det ikke
mærkeligt, at den nye fleksible efterlønsordning
virker stik imod det, der var forligspartiernes hensigt, nemlig at
få flere til at trække sig mere gradvist tilbage fra
arbejdsmarkedet. Hvis flere skal tilskyndes til at trække sig
gradvis tilbage, skal de økonomiske incitamenter være
i orden for den store gruppe af efterlønsberettigede med
lave lønninger på arbejdsmarkedet. Det er de ikke i
dag.
Derfor foreslås det, at de nuværende
regler ændres, så lavtlønnede
efterlønneres incitament til at arbejde i
efterlønsperioden forbedres. Forslagsstillerne
foreslår, at der indføres en ret til en
begrænset arbejdsindtægt ved siden af
efterlønnen på 30.000 kr. Overstiger
arbejdsindtægter i samme kalenderår 30.000 kr., skal
der ske modregning med brug af den såkaldte omregningssats.
Forslagsstillerne foreslår, at disse nye rettigheder
gøres betinget af, at der sker aflønning efter
gældende overenskomst eller svarende til gældende
aflønning for den pågældende type arbejde.
En sådan ændring vil give alle
efterlønnere et reelt incitament til at arbejde i
efterlønsperioden, og for de mange relativt
lavtlønnede efterlønnere vil det give et langt
stærkere incitament end de nuværende regler.
Den foreslåede ændring vil bidrage
til, at flere lavtlønnede vil arbejde i
efterlønsperioden. Dermed vil det bidrage til at øge
arbejdsstyrken i de kommende år. Samtidig vil ændringen
give en langt større retfærdighed, så de
lavtlønnede får de samme reelle muligheder for at
tjene ekstra ved at trappe gradvis ned fra arbejdsmarkedet.
Allerede i valgkampen i 2001 erklærede Poul
Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen €" bl.a. i
tv-debatter €" sig åbne over for at finde en
løsning på denne sociale skævhed. SF fremsatte
efter valget et konkret forslag, men uden at finde opbakning eller
interesse for at finde en løsning, som et flertal i
Folketinget kunne støtte. (Se beslutningsforslag nr. B 48
fra folketingsåret 2001-02, 2. samling, jf. Folketingstidende
2001-02, 2. samling, Folketingets Forhandlinger side 2407 og 6539,
Tillæg A side 1177- og, 1179 og Tillæg B side
1081).
I valgkampen 2004 genfremsatte SF sit forslag.
Denne gang bakkede Mogens Lykketoft direkte op bag SF€™s
konkrete forslag. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Enhedslisten erklærede sig alle positive. Kun
Det radikale Venstre var umiddelbart afvisende/afventende under
valgkampen.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
erklærede sig »uden videre« parat til at overveje
SF€™s konkrete forslag, hvis blot der kunne findes en
ordning, så de, der er på efterløn, ikke tvinger
andre ud ved at tilbyde sig til lønninger, der ligger under
de overenskomstmæssige (bl.a. i Urban den 3. februar 2005).
Forslagsstillernes forslag synes at imødekomme dette
ønske fra Anders Fogh Rasmussen.
Skriftlig fremsættelse
Ole Sohn (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
øget tilskyndelse til at arbejde i
efterlønsperioden.
(Beslutningsforslag nr. B 73).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.