B 95 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om uddannelsesorlov, uddannelsesplanlægning,
uddannelsesfinansiering og regionale uddannelsesfonde.
Fremsat den 16. december 2004 af
Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om uddannelsesorlov,
uddannelsesplanlægning, uddannelsesfinansiering og regionale
uddannelsesfonde
Folketinget opfordrer regeringen til at
fremsætte lovforslag, der sikrer,
at alle lønmodtagere har ret til
uddannelsesorlov i op til 6 måneder pr. 5 år,
at arbejdsgiverne forpligtes til løbende
uddannelsesplanlægning i samarbejde med medarbejderne,
at arbejdsgiverne i forbindelse med
uddannelsesplanlægningen forpligtes til at afsætte en
bestemt del af lønsummen til løbende efter- og
videreuddannelse,
at der etableres regionale uddannelsesfonde,
eventuelt med en statslig grundbevilling.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Det er nødvendigt, at den danske
arbejdsstyrke har en stor omstillingsevne på et arbejdsmarked
i konstant forandring, bl.a. som følge af udflytningen af
arbejdspladser til lavtlønslande, men også som
følge af ønsket om at tiltrække nye
arbejdspladser.
Samtidig er samfundets velfærdsydelser under
pres for at blive bedre og mere effektive, og til det er der bl.a.
brug for en arbejdsstyrke med stor viden og kompetence inden for de
enkelte arbejdsfelter. Et eksempel på dette er inden for det
pædagogiske område, hvor der kan være brug for at
efteruddanne pædagogerne i de enkelte daginstitutioner til at
skabe udvikling og læring for børn med særlige
forudsætninger for derved at undgå at sende de
pågældende børn på specialinstitutioner.
Og tilsvarende på en række andre områder.
For at fastholde et højt
beskæftigelses- og vidensniveau, der kan imødekomme
morgendagens behov, er det afgørende, at alle har mulighed
for at uddanne sig gennem hele livet. Samfundet har en særlig
forpligtelse til at skabe rammerne for, at dette er muligt.
Særlig har samfundet et ansvar for de arbejdsløse samt
for dem, der ikke har fået en ungdomsuddannelse og/eller
kompetencegivende uddannelse, jf. beslutningsforslag nr. B 94 om
arbejdsløses ret til uddannelse samt beslutningsforslag nr.
B 96 om minimum 12 års fri uddannelse til alle. Ansvaret for
fortsat efter- og videreuddannelse af medarbejdere på de
danske arbejdspladser hviler dog på såvel offentlige
som private arbejdsgivere.
Institut for Konjunktur-Analyses (IFKA)
årlige a nalyse af det danske marked for kurser og
efteruddannelse, Det danske kursusmarked 2004, viser, at i stedet
for at satse på efter- og videreuddannelse bruger
særlig de private arbejdsgivere i dag færre penge
på at efteruddanne de ansatte. Ifølge IFKA har e n
tredjedel af virksomhederne i den private sektor således ikke
uddannet deres ansatte i 2003. Dermed er der tale om en bundrekord
for uddannelsesaktiviteten i dansk erhvervsliv.
Graf taget fra Det danske kursusmarked
2004, IFKA
Ifølge IFKA har stort set alle offentlige
arbejdspladser haft uddannelsesaktivitet. Det oplyses dog samtidig
med IFKA som kilde, at der på kun et år er skåret
200 mio. kr. af efteruddannelsesbudgetterne i de offentlige
institutioner: fra 3,3 mia. kr. i 2002 til 3,1 mia. kr. i 2003, jf.
Politiken den 23. juli 2004.
Den lavere uddannelsesaktivitet har konsekvenser.
Sammenlignet med tidligere år er der ifølge IFKA
færre private virksomheder, der oplever, at deres kompetence
er vokset. 63 pct. af virksomhederne oplyser i 2004, at deres
kompetence er vokset; sidste år var tallet 71 pct. I den
offentlige sektor ligger tallet stabilt på den rigtige side
af 85 pct.
Graf taget fra Det danske kursusmarked 2004, IFKA
Ifølge en anden undersøgelse om
uddannelse og læring på danske arbejdspladser,
»Kompetenceløft i Danmark«, foretaget af IFKA
for LO i september 2004, har 27 pct. af danske lønmodtagere
ikke deltaget i nogen form for uddannelse eller kursusaktivitet
inden for de seneste 12 måneder. Heraf udgør folk uden
en erhvervsuddannelse samt folk i ufaglærte job
hovedparten.
Ovenstående viser, at der er brug for et
incitament til, at både offentlige og private virksomheder
satser langt mere systematisk på løbende
kompetenceudvikling blandt medarbejderne.
Det er endvidere karakteristisk, at de 27 pct. af
danske lønmodtagere, der ikke har deltaget i nogen form for
uddannelse eller kursusaktivitet inden for de seneste 12
måneder, ifølge ovennævnte
IFKA-undersøgelse for LO udgør en gruppe, der ikke
har så stor interesse for uddannelse, da de ifølge
undersøgelsen ikke mener, at uddannelse og efteruddannelse
er vigtigt for, at de kan varetage deres job i fremtiden.
I et arbejdsmarked i konstant forandring og med en
konstant trussel om, at netop ufaglærte job flyttes til
lavtlønslande, er det særlig vigtigt, at netop denne
gruppe tilegner sig nye kompetencer.
For at sikre et løft i uddannelsen for
mennesker uden kompetencegivende uddannelse er der således
foruden retten til uddannelse også behov for et massivt
oplysnings- og vejledningsarbejde.
Bemærkninger til forslagets
enkelte bestemmelser
Ad 1
Uddannelsesorlov i op til 6 måneder pr. 5
år skal ifølge forslagsstillerne på sigt
være en ret for alle lønmodtagere. Forslagsstillerne
er klar over, at der er lønmodtagergrupper, der allerede har
ordninger, der svarer hertil. Da en finansiering skal være
på plads, for at 6 måneders uddannelsesret for alle pr.
5 år kan træde i kraft, vil det antagelig tage en del
år at realisere denne ret for alle. Forslagsstillerne
forestiller sig, at retten indføres gradvis og finansieres
gennem både arbejdsgiverbidrag og statslige bidrag.
Eksisterende ordninger til støtte til voksenuddannelse,
herunder statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), skal
også indtænkes i denne sammenhæng.
Målsætningen er at nå så store
indbetalinger, at denne uddannelsesret kan realiseres for alle
lønmodtagere inden for en nærmere afgrænset
årrække. Det er samtidig vigtigt, at alle skal have ret
til at få vurderet deres reelle kompetencer som støtte
til at komme i uddannelse på et niveau, der svarer til den
enkeltes kompetencer erhvervet gennem både erfaring og
tidligere uddannelse.
Ad 2
Virksomheder over en vis størrelse skal i
forlængelse heraf forpligtes til løbende uddannelses-
og personaleplanlægning i samarbejde med medarbejderne. Denne
planlægning skal ses i sammenhæng med, at der
bør satses langt mere på uddannelsesvejledning
på arbejdspladserne. Dette kunne være i form af en art
uddannelsestillidsmand eller -kvinde på den enkelte
arbejdsplads, der samarbejder med regionale uddannelsescentre.
Forslagsstillerne har i beslutningsforslag nr. B xx om minimum 12
års fri uddannelse til alle anført en række
områder, hvor der er et massivt behov for bedre oplysning og
vejledning. Dette gælder ikke mindst specialundervisningen
for ordblinde, hvor problemet i dag bl.a. ligger i, at det er for
få mennesker, der modtager tilbuddet, i forhold til dem, der
har behovet. Det gælder også oplysning og vejledning om
grundlæggende voksenuddannelse (GVU), der er en vigtig
uddannelse, da den er rettet mod ufaglærte med praktisk
erfaring, som gerne vil opkvalificeres til status som
faglært, samt mod faglærte med forældede
uddannelser, nydanskere m.v.
Ad 3
Alle virksomheder skal forpligtes til at
afsætte et nærmere fastsat beløb, f.eks. en
bestemt del af lønsummen, til løbende efter- og
videreuddannelse. Forpligtelsen hertil kan både være
fastlagt ved lov og ved aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Det,
der er fastlagt ved lov, angiver en minimumsramme for
indbetalingerne. Virksomheder, der gennemfører uddannelses-
og personaleplanlægning i samarbejde med medarbejderne, kan
så frit disponere over dette beløb. Gennemfører
virksomheden til gengæld ikke en uddannelses- og
personaleplanlægning, eller hvis der ikke er opnået
enighed mellem ledelse og medarbejdere, skal virksomheden indbetale
beløbet til en regional uddannelsesfond. Det kan overvejes,
om disse udviklingsfonde skal have en statslig grundbevilling. For
mindre virksomheder kan det være meget
ressourcekrævende at gennemføre en uddannelses- og
personaleplanlægning. Der er derfor behov for at udvikle
nogle mere lempelige regler for disse virksomheder.
Ad 4
Midlerne i de regionale uddannelsesfonde kan
søges af virksomheder til efter- og videreuddannelse, hvis
dette indgår i en aftalt uddannelsesplanlægning. Der
vil således være tale om midler, der supplerer
virksomhedens egne efter- og videreuddannelsesmidler. De regionale
udviklingsfonde foreslås ledet af en bestyrelse valgt gennem
direkte valg af lønmodtagere på arbejdsmarkedet i den
pågældende region.
Skriftlig fremsættelse
Aage Frandsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
uddannelsesorlov, uddannelsesplanlægning,
uddannelsesfinansiering og regionale uddannelsesfonde.
(Beslutningsforslag nr. B 95).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.