Møde med britiske parlamentarikere om grøn energi og fjernvarme

23.10.2025

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg modtog i dag en delegation fra den britiske parlamentsgruppe The Parliamentary Renewable & Sustainable Energy Group (PRASEG).

Formålet med mødet var at øge kendskabet til det danske energisystem og fjernvarmemodellen, som betragtes som en af verdens mest effektive og bæredygtige opvarmningsløsninger. Mødet var en del af et 2-dagsbesøg i Danmark, som bl.a. finder sted som led i det bilaterale samarbejde mellem Danmark og Storbritannien under Energistyrelsens Energy Governance Partnership.