Valget falder på en søndag, hvor danskerne skal til stemmeurnerne og sætte deres kryds ud for det parti eller den person, de mener skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet de kommende fem år. 

Som noget nyt har Danmark fået tildelt et ekstra mandat i Europa-Parlamentet. Det betyder, at den danske delegation i Europa-Parlamentet fra juni næste år vil gå fra 14 til 15 mandater. 

»Jeg er glad for, at vi får et ekstra dansk mandat i Europa-Parlamentet. Det gør faktisk en stor forskel. Der træffes rigtig mange beslutninger i EU, som har stor betydning for almindelige danskeres hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi nu får en ekstra dansker på holdet til at slås for danske interesser,« siger Folketingets formand Søren Gade (V). 

Valget i 2024 vil have stor betydning for de udfordringer, Europa lige nu står over for. Emner som klimaforandringer, forsvar og sikkerhed samt migration vil fylde dagsordenen.  

Hvem skal kæmpe for dig i Europa-Parlamentet?

Partierne er i fuld gang med at vælge deres spidskandidater til Europaparlamentsvalget. Blandt de garvede kræfter, som har siddet i Europa-Parlamentet i den foregående periode, er blandt andet Christel Schaldemose (S) fra Socialdemokratiet. 

Men også nye og yngre kandidater vil kunne findes på stemmesedlen. En af dem er blandt andet tidligere ungdomspolitiker Sigrid Friis Frederiksen (R), der skal forsøge at genvinde Radikale Venstres 2 mandater i Europa-Parlamentet som partiets spidskandidat.

EU-veteran Margrete Auken (SF), der har været medlem af Europa-Parlamentet for SF siden 2004, genopstiller ikke. I stedet er det hendes yngre kollega Kira Marie Peter-Hansen (SF), der blev valgt ind ved valget i 2019 som den yngste europaparlamentariker nogensinde, der skal overtage roret efter Auken som spidskandidat.

Derudover er det første gang, at partierne Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige skal forsøge at få et eller flere mandater i Europa-Parlamentet. Moderaternes spidskandidat er erhvervskvinden Stine Bosse (M), der er tidligere formand for Europabevægelsen.

Der er fortsat spænding om de sidste spidskandidater. Blandt andet skal Venstre på deres landsmøde den 18.-19. november beslutte, hvem der skal stå i spidsen for dem. Her er forventningen, at Morten Løkkegaard (V) løber med titlen, ligesom ved sidste Europaparlamentsvalg. Nye Borgerlige og Alternativet har heller ikke valgt deres spidskandidater endnu.  

Liste over spidskandidater 

De fleste partier har fastlagt deres spidskandidater. Få overblikket over, hvem partierne har i front her: 

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Venstre: Ikke afgjort 

Moderaterne: Stine Bosse 

Socialistisk Folkeparti: Kira Marie Peter-Hansen

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Liberal Alliance: Henrik Dahl 

Det Konservative Folkeparti: Niels Flemming Hansen

Enhedslisten: Per Clausen 

Radikale Venstre: Sigrid Friis Frederiksen

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen 

Alternativet: Ikke afgjort

Nye Borgerlige: Ikke afgjort  

Sådan foregår valg til Europa-Parlamentet 

Der er 720 pladser i Europa-Parlamentet, og de skal alle fyldes op for den kommende 5-årige periode. 

Ved valget i 2019 var der 705 sæder i parlamentet, men det er siden blevet opjusteret. Det blev nemlig vurderet, at flere lande, heriblandt Danmark, ikke var repræsenteret i tilstrækkelig grad i Europa-Parlamentet.  

Derfor står Danmark nu til at få et ekstra mandat sammen med 8 andre EU-lande. 

Alle EU-borgere skal til stemmeurnerne i perioden den 6.-9. juni. Valgdeltagelsen i Danmark ved Europaparlamentsvalget i 2019 var på cirka 66 procent. Det er markant lavere end til Folketingsvalg, men vi lå fortsat højt sammenlignet med gennemsnittet i EU, som i 2019 var på 50 procent. 

Når du skal stemme til valget, kan du vælge at brevstemme eller møde fysisk op på det valgsted, du er tilknyttet. Du får dit valgkort i posten inden valget.