Tv fra Folketinget

Møde i salen
14-03-2019 kl. 10:00

Møde i salen

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.


2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26


Du kan se alle vilkår her


3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.


4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

i
i
00:26:13

Møde i salen

1) Fortsættelse [afstemning] af F 28: Om ME-træthedssyndrom. 

Forespørgsel til sundhedsministeren om ME-træthedssyndrom.

Af Liselott Blixt (DF) m.fl.

(Anmeldelse 13.12.2018. Fremme 18.12.2018. Forhandling 12.03.2019. Forslag til vedtagelse nr. V 82 af Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), Peder Hvelplund (EL), May-Britt Kattrup (LA), Pernille Schnoor (ALT), Lotte Rod (RV), Kirsten Normann Andersen (SF) og Mette Abildgaard (KF)).

Afspiller

2) Fortsættelse [afstemning] af F 40: Om kommunernes prioritering af ældreplejen. 

Forespørgsel til finansministeren om kommunernes prioritering af ældreplejen.

Af Jeppe Jakobsen (DF) m.fl.

(Anmeldelse 12.03.2019. Fremme 12.03.2019. Forhandling - hasteforespørgsel 13.03.2019. Forslag til vedtagelse nr. V 83 af Jeppe Jakobsen (DF), Jacob Jensen (V), Joachim B. Olsen (LA) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 84 af Peder Hvelplund (EL), Astrid Krag (S), Pernille Schnoor (ALT), Lotte Rod (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF)).

Afspiller

3) 3. behandling af L 142: Om tillægsbevilling for finansåret 2018. 

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2018.

Af finansministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 31.01.2019. 1. behandling 07.02.2019. Betænkning 28.02.2019. 2. behandling 12.03.2019).

Afspiller

4) 3. behandling af L 145: Om nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om 

Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og øl- og vinafgiftsloven. (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 30.01.2019. 1. behandling 07.02.2019. Betænkning 28.02.2019. Ændringsforslag nr. 12-15 af 04.03.2019 uden for betænkningen af skatteministeren (Karsten Lauritzen). Ændringsforslag nr. 16-17 af 11.03.2019 uden for betænkningen af skatteministeren (Karsten Lauritzen). Omtrykt. 2. behandling 12.03.2019. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af 13.03.2019 til 3. behandling af skatteministeren (Karsten Lauritzen)).

Afspiller

5) 3. behandling af L 146: Om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og nedsættelse af bundskatten m.v. 

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og på visse øer, indførelse af øfradrag i yderkommuner og på visse øer, fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 30.01.2019. 1. behandling 07.02.2019. Betænkning 28.02.2019. 2. behandling 12.03.2019. Ændringsforslag nr. 1 af 13.03.2019 til 3. behandling af skatteministeren (Karsten Lauritzen)).

Afspiller

6) 3. behandling af L 60 A: Om konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner 

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(2. behandling 12.03.2019. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

7) 3. behandling af L 60 B: Om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse. (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(2. behandling 12.03.2019. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

8) 3. behandling af L 111: Om betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark. 

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 15.11.2018. 1. behandling 23.11.2018. Betænkning 19.02.2019. 2. behandling 12.03.2019).

Afspiller

9) 3. behandling af L 127: Om digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for 

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 13.12.2018. 1. behandling 10.01.2019. Betænkning 26.02.2019. 2. behandling 12.03.2019. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

10) 2. (sidste) behandling af B 72: Om begrænsning af livstidsdømtes relationer. 

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af livstidsdømtes relationer.

Af Peter Kofod (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2018. 1. behandling 01.02.2019. Betænkning 21.02.2019).

Afspiller

11) 2. (sidste) behandling af B 41: Om, at man skal være dansk gift for at kunne blive naturaliseret som dansk statsborger. 

Forslag til folketingsbeslutning om, at man skal være dansk gift for at kunne blive naturaliseret som dansk statsborger.

Af Christian Langballe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2018. 1. behandling 17.01.2019. Betænkning 28.02.2019).

Afspiller

12) 2. (sidste) behandling af B 36: Om forbud for alle offentligt ansatte mod at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde. 

Forslag til folketingsbeslutning om forbud for alle offentligt ansatte mod at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2018. 1. behandling 01.02.2019. Betænkning 26.02.2019).

Afspiller

13) 2. behandling af L 166: Om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæis 

Forslag til lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 20.02.2019. 1. behandling 01.03.2019. Betænkning 12.03.2019).

Afspiller

14) 2. behandling af L 167: Om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af d 

Forslag til lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

(Fremsættelse 20.02.2019. 1. behandling 01.03.2019. Betænkning 12.03.2019).

Afspiller

15) 2. behandling af L 134: Om målgruppen for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Præcisering af målgruppen for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, indstillingsret for regionsrådet og justering af visitationskriterierne for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 20.12.2018. 1. behandling 10.01.2019. Betænkning 12.03.2019).

Afspiller

16) 2. behandling af L 95: Om samarbejde med fremmede efterretningstjenester om ulovlig påvirkningsvirksomhed. 

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ulovlig påvirkningsvirksomhed).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 14.11.2018. 1. behandling 27.11.2018. Betænkning 28.02.2019).

Afspiller

17) 2. behandling af L 163: Om bestyrelsessammensætning for institutioner for forberedende grunduddannelse. 

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. (Bestyrelsessammensætning).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 07.02.2019. 1. behandling 22.02.2019. Betænkning 12.03.2019).

Afspiller

18) 2. behandling af L 153: Om erstatning for udvikling af Ørestad Fælled Kvarter efter lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselsk 

Forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. (Erstatning for udvikling af Ørestad Fælled Kvarter).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 06.02.2019. 1. behandling 19.02.2019. Betænkning 12.03.2019).

Afspiller

19) 2. behandling af L 154: Om kommerciel ejendomsudvikling efter lov om DSB. 

Forslag til lov om ændring af lov om DSB. (Kommerciel ejendomsudvikling).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 06.02.2019. 1. behandling 19.02.2019. Betænkning 12.03.2019).

Afspiller

20) 1. behandling af L 177: Om støtteordninger til forsøgsvindmøller og ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Afspiller

21) 1. behandling af L 178: Om nye rammer for Energinets selskabsstruktur m.v. og foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyning 

Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Afspiller

22) 1. behandling af L 179: Om stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farva 

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande, subsidiært økonomisk ansvar, rettighedshaveres indsendelse af oplysninger, præcisering af dækningsområde m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Afspiller

23) 1. behandling af L 185: Om støtte til styrket indsats i udkantsområderne efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. 

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Støtte til styrket indsats i udkantsområderne).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Afspiller

24) 1. behandling af L 184: Om forskellige ændringer på jernbanelovsområdet. 

Forslag til lov om ændring af jernbaneloven. (Implementering af dele af den tekniske del af 4. jernbanepakke, herunder nye beføjelser for den Europæiske Unions Jernbaneagentur, justeringer af den retlige ramme for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes arbejde m.v.).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Afspiller

25) 1. behandling af L 186: Om forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog uden for tættere bebygget o 

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog fra 70 til 80 km i timen uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Afspiller

26) 1. behandling af L 180: Om ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser efter lov om sygedagpenge. 

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love. (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Afspiller

27) 1. behandling af L 181: Om præcisering af antallet af fondsferiedage og andre ændringer på ferielovsområdet. 

Forslag til lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. (Præcisering af antallet af fondsferiedage, indførelse af modregningsadgang, ensretning af rentebestemmelse og udbetaling fra fonden ved dødsfald m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 27.02.2019).

Afspiller

28) Valg af 3 medlemmer og 3 suppleanter til Helsefonden. 

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):

Lovforslag nr. L 206 (Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. (Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og beredskabssituationer m.v.)).

Martin Henriksen (DF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 145 (Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markante religiøse symboler og religiøs beklædning for ansatte med direkte borgerkontakt).

Trine Bramsen (S), Pernille Skipper (EL), René Gade (ALT), Lotte Rod (RV) og Karsten Hønge (SF):

Beslutningsforslag nr. B 146 (Forslag til folketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Med samtykke fra forslagsstillerne foreslår jeg, at beslutningsforslag nr. B 146 henvises direkte til Retsudvalget.

Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Udenrigsministeren (Anders Samuelsen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om udvalgte internationale organisationer (OSCE, Europarådet, Østersørådet og det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde).

(Redegørelse nr. R 12).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Redegørelsen vil komme til forhandling tirsdag den 2. april 2019.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger et forslag.

Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 82 af Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), Peder Hvelplund (EL), May-Britt Kattrup (LA), Pernille Schnoor (ALT), Lotte Rod (RV), Kirsten Normann Andersen (SF) og Mette Abildgaard (KF).

Afstemningen er slut.

For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 82 er enstemmigt vedtaget.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 83 af Jeppe Jakobsen (DF), Jacob Jensen (V), Joachim B. Olsen (LA) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF).

Afstemningen slutter.

For stemte 56 (DF, V, LA og KF), imod stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 83 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 84 af Peder Hvelplund (EL), Astrid Krag (S), Pernille Schnoor (ALT), Lotte Rod (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF) bortfaldet.

Dermed er forespørgslen afsluttet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 110 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af skatteministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 54 (DF, V, LA og KF), imod stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af skatteministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 95 (S, DF, V, LA, ALT, RV og KF), imod stemte 13 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 92 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 84 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 84 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 9 (RV og SF).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF).

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen slutter.

For stemte 53 (S og DF), imod stemte 55 (V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 22 (DF), imod stemte 85 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 22 (DF), imod stemte 84 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-5, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og SF).

Afstemningen er slut.

For stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 84 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 7-11, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 13 af et mindretal (DF).

Afstemningen er slut.

For stemte 22 (DF), imod stemte 84 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nummer 12, stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Jeg foreslår at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og RV)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af af et mindretal (SF og RV), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT).

Afstemningen er slut.

For stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 84 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3, af et mindretal (SF og RV), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT).

Afstemningen er slut.

For stemte 22 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 84 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Og vi skal have lidt ro!

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er hovedsagelig en opfølgning på ...

Vi skal lige have lidt ro dernede, for nu er vi begyndt med førstebehandlingen. Godt!

Værsgo.

Med lovforslaget her udmøntes en række elementer i energiforliget. Det handler om at fastsætte støtteordningerne til forsøgsvindmøller, det handler om at fjerne støtteordningen for nye husstandsvindmøller efter 2020 og om at udvide den kommunale indsigelsesret, sådan at man hører kommuner i situationer, hvor der bygges tættere på kysten end 15 km. Det tror vi vil være godt for den lokale opbakning til projekterne og den demokratiske dialog om, hvor vi bedst udbygger med vedvarende energi.

Det er klart, at i forhold til forsøgsmøllerne – og vi støtter jo op om lovforslaget – vil vi gerne i behandlingen af det her spørge ind til, hvorfor man skelner mellem dem på land og dem på vand, og vi vil gerne diskutere, hvordan vi sikrer, at de puljer, der bliver afsat, rent faktisk er store nok til, at vi kan få de forsøgsmøller, industrien har brug for. Der er ingen tvivl om, at den fortsatte skabelse af arbejdspladser i den her sektor er afhængig af, at vi kan udvikle nye teknologier, prøve nye møller. Derfor er det meget vigtigt at sikre, at der er penge nok til det, og at de penge, der ikke måtte blive brugt i forsøgsmøllepuljerne, også tilbageføres til det, man kalder de teknologineutrale udbud, altså de markedsbaserede udbud af sol- og vindudbygningen.

Så grundlæggende set støtter Socialdemokratiet op om det her forslag. Vi tror, det er vigtigt at få kigget på, om testreglerne er de helt rigtige, og så vil vi gerne bakke op om, at den kommunale indsigelsesret udvides, fordi det er godt at få en demokratisk diskussion. Det er jo ikke en vetoret, men det er sådan set rigtig klogt at få en lokal debat og mulighed for at give sin mening til kende, hvis man er utilfreds med et givet projekt.

Tak for det. Så er det den næste ordfører, som er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. I Dansk Folkeparti bakker vi varmt op om den energiaftale, som alle partier i Folketinget indgik i juni sidste år. Lovforslaget her, L 177, er jo et lovforslag, som implementerer en del af energiaftalen i lovgivningen. Helt som den foregående ordfører også var inde på, handler det her bl.a. om at indføre støtteordninger for testvindmøller, forsøgsvindmøller, både placeret i de to nationale testcentre, men også placeret uden for de to nationale testcentre.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er rigtig fornuftigt, at vi har testcentre, særlige ordninger, hvor vi støtter forsøgsvindmøller, sådan at vi kan understøtte, at vores vindmølleindustri bliver ved med at være blandt de førende i verden, og at vi dermed kan fortsætte med at have en stor industri, mange arbejdspladser og stor eksport fra vindmølleindustrien.

Et andet element i lovforslaget er at afskaffe støtteordningen til husstandsvindmøller. Jeg vil gerne sige, at Dansk Folkeparti overhovedet ikke har noget mod husstandsvindmøller, men man må også sige, at med den teknologiske udvikling, der har været inden for vedvarende energi på andre områder end lige husstandsvindmøller, og når man skal prioritere mellem, hvad man vil bruge de offentlige penge på til at støtte vedvarende energi, så er støtte til eksempelvis havvindmøller, moderne landvindmøller og solceller altså en langt, langt bedre måde at støtte vedvarende energi på end ved at bruge pengene på husstandsvindmøller. For det støttebehov, der er til eksempelvis solceller og almindelige vindmøller, er altså en brøkdel af, hvad der er brug for til husstandsvindmøller og til det støtteniveau, som husstandsvindmøller hidtil har nydt godt af. Så for at fokusere de penge, vi bruger – det synes vi er almindelig sund fornuft og fornuftig omgang med borgernes penge – er det, at vi helt er med på, at vi lukker for støtten til husstandsvindmøller.

Sidst, men ikke mindst, er der også elementet om at udvide den kommunale indsigelsesret med hensyn til kystnære havvindmøller. Der er det jo sådan, at det hidtil har været gældende, at kommuner har indsigelsesret for vindmøller, som opstilles indtil 8 km uden for kommunens kystlinje. Da vindmøller jo efterhånden bliver højere og højere og kan ses på længere og længere afstand, så synes vi, det er fornuftigt, at man udvider den her beskyttelseszone til at være 15 km i stedet for 8, og at de på den måde får en lokal indflydelse på, om de ønsker at få opstillet kystnære havvindmøller. Det er klart, at når man skal have en grøn omstilling, som vi har i Danmark, hvor vi bruger mange ressourcer på at støtte grøn energi, så skal der også være en folkelig opbakning til det, og det kræver også, at der er forståelse for og opbakning til, at man sætter kystnære havvindmøller op. Derfor skal der være en mulighed for, at kommunerne kan sige nej tak, og at det også bliver respekteret fra politisk hold her på Christiansborg. Vi bakker op om at give den mulighed. Vi mener først og fremmest, at vindmøller hører til på havet, og at de skal høre til langt ude på havet, for vi mener nu trods alt, at vores danske kystlandskab er kønnest uden vindmøller. Derfor mener vi også, at vindmøller skal stå langt ude på havet. Der er der i øvrigt også mere vind, og man kan derfor få en mere økonomisk og rationel drift af vindmøller, når de står langt ude. Så af hensyn til den almindelige og gode folkelige opbakning til vindmøller er vi helt med på at indføre den her kommunale indsigelsesret, altså at den udvides til at være til 15 km i stedet for kun 8 km.

Til sidst skal jeg sige, at da alle elementerne her i lovforslaget jo er en del af den energiaftale, som Dansk Folkeparti med glæde er gået ind i sidste år, så bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Der er jo meget fint redegjort for lovforslaget, L 177's, indhold fra de foregående ordførere, hvorfor jeg egentlig blot vil sige, at vi naturligvis støtter op om lovforslaget og fortsættelse af støtteordninger for testvindmøller. I tråd med Socialdemokratiets ordfører har vi også en forventning om, at vi bliver inddraget i arbejdet i forhold til puljestørrelse m.v. Vi har én overordnet interesse, og det er naturligvis, at vi sikrer gode rammevilkår for vindmøllebranchen for at få testet deres udstyr, og ligesådan bifalder vi naturligvis de øvrige punkter, både ophør af støtten til husstandsvindmøller fra 2020 og ikke mindst den kommunale indsigelsesret på de kystnære vindmøller. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Vi står jo med en alvorlig klimadagsorden, som gør, at vi skal have vedvarende energi på mange måder. Vi skal have solceller og landvindmøller, vi skal også have nogle kystnære møller, og vi skal have nogle havvindmølleparker, som bliver større og større og billigere og billigere at opføre. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i det her lovforslag får sikret, at testmøller i tilstrækkelig grad bliver sikret. Vi er afhængige af, at vindmølleindustrien fortsat kan udvikle møllerne med hensyn til alle dele af løsningerne.

Vi har fået nogle høringssvar, som indikerer, at testmøller på havet ikke bliver imødekommet i tilstrækkelig grad med det, der ligger her, og vi synes, vi skal have vendt i en udvalgsbehandling, om ikke man kunne lande det på en anden måde. I forhold til den her høringsret til kommuner, når der er havvindmøller, vil jeg sige, at det er fint, at der er en høringsret, men det er jo ikke et veto, man giver kommuner. Man må også sige, at der jo er en vvm-proces i forbindelse med havvindmølleprojekter, hvor der er mulighed for, at alle kan komme til orde; det er jo ikke ensbetydende med, at alle protester skal og bør imødekommes.

Vi støtter lovforslaget, men vi ser meget gerne, at vi får rundet, om ikke vi i højere grad kan komme frem til, at testmøller på havet bliver imødekommet i højere grad end det, der lægges op til lovforslaget.

Tak for det. Hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Hvis det stod til Liberal Alliance, skulle de kystnære havvindmølleprojekter, der i dag allerede er i proces, slet ikke have været sat i gang; vi stemte imod lovforslaget i sin tid. Når vi støtter det her lovforslag, er det bl.a., fordi man fremadrettet nu udvider hensynet til lokalbefolkningen, som vi allerede har hørt det, sådan at man kan få indsigelsesret, nu ikke bare inden for 8 km, men også inden for 15 km – det kunne såmænd godt have været det dobbelte for vores skyld. Det synes vi i Liberal Alliance er meget positivt, fordi forudsætningerne for at sætte gang i havvindmølleprojekter og den dertil hørende grønne omstilling er, at der skabes lokal forankring og accept af de nye projekter. Det er simpelt hen en betingelse for, at det her lander rigtigt. Vi mener, at vi med det her lovforslag når langt i forhold til det, vi har set tidligere, og derfor bakker vi op om det. Der er selvfølgelig mange andre elementer, men jeg vil gerne flashe det her som det vigtigste.

Tak for det. Så er det Alternativets ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare ganske kort sige, at det her jo er en udmøntning af energiaftalen fra i sommer, så Alternativet kan støtte forslaget.

Der er ingen radikal ordfører, og så er det fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF bakker op om lovforslag nr. L 177. Det er jo en del af energiaftalen, en del af det at gøre Danmark grønt og i virkeligheden sørge for, at mere el kommer fra vind. Det er jo fremtiden, og vi må bare erkende, at vi virkelig skal have omlagt i et helt ekstremt tempo, så vi får sørget for, at Danmark bliver CO 2 -neutralt.

Vi synes, der er en udfordring i L 177, som vi håber at vi kan kigge på i udvalgsbehandlingen, og det er nemlig spørgsmålet om havvind, som også skal være en del af testpuljerne. Det håber jeg ministeren vil imødekomme, og så synes jeg egentlig, at det ser ret lovende ud.

Tak for det. Værsgo til De Konservative.

Tak for det. Først og fremmest er det jo en forlængelse af vores energiforlig med samtlige Folketingets partier fra sommeren 2018. Derfor er det her jo en naturlig udmøntning. Vi har i energiaftalen afsat 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af vedvarende energi-teknologier, og dermed har vi også indføjet støtten til udvidelse af antallet af forsøgsmøller fra 20 til 24. Grænsen for den kommunale indsigelsesret udvides fra de nuværende 8 til 15 km. Det er jo en mulighed for at kunne tilkendegive fra kommunernes side, at man kan billige havvindmølleparker, og hermed får man så yderligere indsigelsesret over for havvindmølleparker op til 15 km væk.

Lovforslaget stopper også husstandsvindmøller fra 2020. Det er meget fornuftigt. Når vi ser på støttekroner, og hvordan vi udmønter dem, så må vi sige, at med de nye havvindmølleparker, som der lægges op til – og hvor vi jo starter her med nummer et, Thor – har vi jo nogle helt andre produktioner til nogle helt andre penge. Derfor er det fornuftigt, at vi stopper op med det her. De Konservative støtter L 177.

Tak for det. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. Lovforslaget er primært en udmøntning af dele af energiaftalen fra i sommer mellem alle Folketingets partier. Lovforslaget har for det første til formål at sikre, at der fortsat kan gennemføres test og forskning på vindmølleområdet, så Danmark udbygger sin position som globalt førende inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på vindkraftområdet. Lovforslaget skaber derfor det fremtidige grundlag for støtte til forsøgsmøller inden for og uden for de nationale testcentre.

De to gældende ordninger til forsøgsvindmøller foreslås med forslaget at blive videreført i årene 2020-2024. Med energiaftalen er der sammenlagt afsat 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud for vedvarende energi-teknologier, og støtten til forsøgsmøller i 2020-2024 finansieres heraf. Det foreslås, at der fastsættes årlige støttepuljer for ordningerne i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelserne for de to støtteordninger. Fastlæggelse af puljestørrelse og støttemodel er altså ikke en del af selve dette lovforslag.

Med lovforslaget foreslås det for det andet at ophæve støtteordningen for nye husstandsvindmøller for at understøtte en grøn omstilling, hvor det er markedet og den frie konkurrence, der skaber fremdriften. Den særlige støtteordning for husstandsvindmøller foreslås ophævet fra og med 2020.

Det foreslås for det tredje, at den nuværende indsigelsesret udvides fra de nuværende 8 km til 15 km. I takt med at der udvikles større havvindmøller, bør kommunernes muligheder for at gøre indsigelse mod havvindmøller tæt på kysten udvides, så vi sikrer øget lokal opbakning til projekterne.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af en bestemmelse vedrørende en støtteordning for elværksfinansierede vindmøller, der er udløbet, samt ophævelse af en bestemmelse vedrørende en støtteordning for landvindmøller, der endnu ikke er sat i kraft, fordi de ikke kan statsstøttegodkendes.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for drøftelserne i dag. Jeg ser frem til at fortsætte behandlingen af lovforslaget i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg ville egentlig bare høre, om ministeren kunne sige noget om det, der har været rejst, bl.a. af vindmølleindustrien, altså om man kan udvide, og om det, som fru Pia Olsen Dyhr også tog fat i, nemlig om der er en særlig grund til, at det ikke ønskes, at forsøgsmøller på havet omfattes af de puljer – altså at man ikke skulle have mulighed for det. Måske vil jeg også bede ministeren om et tilsagn om, at vi får en drøftelse på mødet i energiforligskredsen om, hvad størrelsen er på de her puljer. I det udbud, som regeringen lavede sammen med Dansk Folkeparti, hævder industrien jo at der var for få penge. Man kan sige, at hvis vi laver puljerne store nok, til at vi kan sikre arbejdspladser og sikre, at de penge, der ikke måtte blive brugt i puljerne, kommer tilbage i de kommende års udbud, så kan vi på den måde lave en løsning, hvor ingen penge går tabt, og hvor muligheden for test heller ikke går tabt.

Tak til hr. Jens Joel for det. Jeg kan svare bekræftende på begge spørgsmål. Vi tager en drøftelse af mulighederne. Jeg er positiv over for, at vi kigger på, om man kan gøre det i forhold til havvindmøller, forsøgsmøller, og derudover også kigger på puljens størrelse.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det her er et mestendels teknisk lovforslag, som skal sikre det retlige grundlag for den omorganisering af Energinet, som vi jo faktisk har vedtaget, og som også er sket derude, og det støtter vi selvfølgelig op om.

De eneste sådan lidt politiske svar, der har været blandt høringssvarene, er jo et ønske fra nogle af aktørerne – Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og andre – om at sikre, at der er en god dialog med branchen. Det tror jeg sådan set at Energinet såvel som ministeren er interesseret i, så det forventer vi selvfølgelig også fremadrettet.

Så har Det Økologiske Råd efterspurgt en klarere fokus på eller strategi for, hvordan man bruger grøn gas, altså gassens rolle, kan man sige, i det fremtidige energisystem. Jeg tror sådan set, det arbejde allerede foregår, men vil hermed bare sende det signal, at vi synes, det er en god idé, at Energinet selvfølgelig også forholder sig til gassens rolle i det fremtidige energisystem.

Tak for det. Hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her foretager, kan man sige, de lovgivningmæssige ændringer, som følge af at energiministeren har besluttet at ændre på Energinets selskabsstruktur og også at overflytte nogle opgaver fra Energinet til Energistyrelsen. I Dansk Folkeparti tager vi de ændringer af strukturen i Energinet til efterretning, dem er vi blevet orienteret om, og vi synes, at de lyder fornuftige. Derfor vil vi også gerne være med til at lave de tilretninger af lovgivningen her, som det har givet anledning til.

En anden ting i lovforslaget her handler jo så om, hvilke foranstaltninger man skal foretage i tilfælde af svigt i gasforsyningen, det vil sige, hvor der er for lidt gas i forhold til, hvor meget der er brug for. Det er en ret hypotetisk situation, Danmark kan komme i, i og med at Danmark jo – i hvert fald stort set – er selvforsynende med gas, og at vi også inden for en overskuelig årrække bliver koblet op til Norge og derfor vil kunne blive forsynet med rigelige mængder gas derfra, hvis vores egen forsyning skulle svigte. Men det er selvfølgelig altid fornuftigt at være beredt på enhver situation, også de mere hypotetiske, når det handler om så grundlæggende forhold som adgangen til, at folk kan få opvarmet deres boliger med gas. Så det er selvfølgelig fornuftigt, at der bliver taget højde for de situationer, der kan opstå. Så med de ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget her.

Tak for det. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det. Venstre støtter naturligvis også L 178 med de samme bemærkninger, som de tidligere ordførere har sagt, om, at vi kan sikre en offentlig kontrol med Energinets samfundsvigtige opgaver uanset Energinets struktur, ligesom de ændringer, der er i forhold til gebyrfinansiering på gasområdet til vores beredskab og it-beredskab hos el- og naturgasvirksomhederne, flyttes til tariffen. Så med de faldne bemærkninger støtter Venstre forslaget.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det er jo vigtigt, at vi har et statsligt selskab, som kan varetage drift og udvikling af det overordnede el- og gasnet, og når man ser på, at Energinet blev dannet i 2005 og det er et selskab, som er vokset meget i størrelse, så er det jo naturligt nok at se på strukturerne og se, om ikke det kan organiseres på en anden måde. Men når nu Energinet er blevet så stort og vi står med en klimadagsorden, som er meget alvorlig, og vi kigger på, hvad det er for nogle beføjelser, ministeren faktisk har til at sætte gang i store projekter, så synes jeg egentlig, vi skulle bruge anledningen her, når vi har et forslag til lovændring, til at se på, om ministeren ikke har for store beføjelser.

Vi har jo oplevet Viking Link, som har fået en politisk behandling, i og med at ministeren har skullet give en tilladelse til, at man kunne sætte gang i det projekt, fordi det er større end 100 mio. kr. – det er jo 10 mia. kr. – og som det jo ender med at det er forbrugerne som betaler over deres nettariffer, og det er et projekt, som har medført, at man flere steder i Jylland nu har processer, hvor der skal rejses højspændingsmaster på land. Så er det sådan set et ret omfattende projekt, både fordi det er forbrugerne, der kommer til at betale det over deres tariffer, og det er et projekt, som i høj grad vil prioritere en eller anden elinfrastruktur, som ikke har fået en større politisk behandling, fordi ministeren på nuværende tidspunkt har kompetencen til at sætte det i værk. Ministeren har ansvaret, og det er sådan set ministeren, der kan få hele balladen for det projekt.

Så har vi Baltic Pipe, som jo har nogle beregninger for, hvordan samfundsøkonomien i det er, og der har man så vurderet, at ser man det over 40 år, kan det være fornuftigt at bruge over 6 mia. kr. på det projekt. Der kan man jo sige, at vi er ude i noget, hvor man, ved at Danmark siger ja til, at den rørledning kan komme igennem Danmark, så lægger fast, at Polen kan komme til at importere gas fra Norge de næste 40 år. Det er faktisk et ret vidtgående projekt, som ministeren igen har kunnet sætte gang i, uden at vi har haft en større demokratisk proces i det, end at der har været én politiker, der har haft mulighed for at forholde sig til det.

Vi står over for nogle datacentre, som sådan popper op, og hvor der er en dialog i kommunerne, og kommunerne har en mulighed for at sige ja/nej til projekter, og det er selvfølgelig en politisk proces, der er lokal, og det har jeg stor respekt for, men der vil jo være projekter, som lige pludselig står over for, at der skal laves en større netforstærkning, som forbrugerne kommer til at betale over nettarifferne, og hvor det, hvis det er et stort beløb, igen er ministeren, som kan sætte gang i sådan et projekt, mens det, hvis det er under en vis størrelse, er Energinet, som sådan set kan sige ja til, at der sker en bestemt udvikling.

Det synes jeg er for lidt politisk indblanding i store projekter, og det vil jeg egentlig gerne have ind i de her drøftelser af det her lovforslag, altså om ikke vi er endt i en situation, hvor der er for store beføjelser til ministeren alene, om ikke der var et politisk ansvar, han skulle dele med en større kreds af politikere, for ligesom at sikre, at der er en opbakning til store projekter. Man må også spørge, når man sådan regner samfundsøkonomien om 30-40 år ud som på Baltic Pipe, hvordan situationen teknologisk ser ud til den tid. Det ved vi ret beset ikke, og så har vi været med til at finansiere en gasledning igennem Danmark, som forbrugerne jo sådan set skal betale. Jeg synes ikke, det er rimeligt, og jeg synes, at den her sag bør gøre, at vi får en større debat om de kompetencer, der er lagt ud til ministeren, og om de er rimelige ud fra de projekter, som vi har set på det seneste. Der kan være nogle andre store projekter, som jeg har overset, og det kan være, at omfanget af dem er endnu større, og jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt.

Så det er vores tilgang til lovforslaget, at vi gerne vil have det bredt ud til også at rumme de drøftelser.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Det er jo sådan, at man skriver i teksten, at man bemyndiger ministeren til at have de her beføjelser. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren til: Hvilken minister kunne ordføreren forestille sig vil træffe beslutninger, som strider imod Folketingets vilje? Ordføreren nævner selv Viking Link, hvor der har været topinddragelse af alle Folketingets partier, både i ministeriet og i udvalgsregi, og det samme gælder Baltic Pipe, både i ministeriet med inddragelse, og i udvalgsregi har der været en teknisk gennemgang. Alle spørgsmål er blevet afdækket, og ordføreren har indkaldt til samråd og har fået svar på alle sine spørgsmål. I øvrigt er Baltic Pipe jo faktisk en god investering, en positiv investering for Danmark; den fremmer også biogas osv. og deres muligheder i vores gasnet.

Så ud over at jeg ikke forstår ordførerens negative fremstilling af det, vil jeg bare gøre opmærksom på, at jeg synes, det er en uberettiget kritik, eftersom vi har haft en enorm inddragelse blandt alle Folketingets partier, inklusive ordførerens eget parti.

Det kan jeg slet ikke genkende. Altså, det, at man indkalder en minister i et samråd og ligesom spørger ind til en større sag, er jo ikke ensbetydende med, at man har indflydelse på sagen. Så er det korrekt, at vi har haft nogle orienteringer i energiforligskredsen, men det er jo ikke sådan, at vi i energiforligskredsen har haft en mulighed for ligesom at sige, at det her vedrører det og det punkt i den gamle energiaftale, i det gamle energiforlig eller i den nye energiaftale, og at vi derfor har vetoret over for det. Sådan er det jo ikke.

Vi har fået nogle orienteringer, men det er jo ikke det samme, som at der er en demokratisk proces, hvor Folketingets partier har en reel mulighed for at sige ja/nej til nogle projekter. Så det, at man bliver orienteret om noget, synes jeg ikke kan erstatte, at man kan have direkte indflydelse på sagerne.

Værsgo, hr. Thomas Danielsen.

Altså, hvis ordføreren mener, at Enhedslisten skulle have en vetoret i de her spørgsmål, så kan jeg i hvert fald gøre det klart, at jeg ikke er enig med ordføreren og ikke bifalder ordførerens ønsker til ændring af lovforslaget.

Men jeg må bare pointere ud over det, ordføreren siger, at vi har haft en teknisk gennemgang, f.eks. på Baltic Pipe. Det var med alle de her fagfolk, der arbejder med det, og alle spørgsmål kunne stilles, og der blev efterfølgende konkluderet: Er der noget, vi i udvalgsregi, partierne, ønsker at der skal tages af opfølgende initiativer? Er der noget, man er bekymret for? Der var ingenting, og derfor synes jeg, det er lidt skingert, når ordføreren så lige pludselig står på talerstolen her og problematiserer diverse projekter, hvor ministeren har været en særdeles aktiv medspiller på området for netop at sikre alle Folketingets partier inddragelse.

Jeg synes stadig væk, der er stor forskel på, om man bliver orienteret om noget, eller om man er med i en konkret sag. Der kunne lige så vel være et lovforslag, som beskrev Viking Link, og som gav Folketingets partier mulighed for at forholde sig til det og kunne sikre, at der også i de projekter var en offentlig høring, inden man tog beslutningen. Det, der har været problemet med Viking Link, er jo, at der har været en orientering, og at ministeren så har taget en beslutning, og at det bagefter er gået op for nogle borgere i Vestjylland, at der kommer højspændingsmaster op i deres lokalområde.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. På baggrund af Energinets omorganisering i 2018 finder Liberal Alliance det selvsagt fornuftigt, at man i den forbindelse også tilpasser relevante love i forhold til organiseringen.

Når man organiserer sig på det her felt, skal man jo – kan man sige – iagttage to centrale hensyn. På den ene side skal ejerinteressen være tydelig og konkret, når Energinet udøver myndighedsopgaver. Det er sådan det ene hensyn. Det andet hensyn er, at man som privatorganiseret virksomhed selvfølgelig skal have fleksibilitet til at indrette sig mest muligt effektivt. Det synes vi faktisk at vi har opnået her med lovforslaget.

Vi ser, at vi har fået en nødvendig offentlig kontrol med Energinet, for det er store beslutninger, man tager – som vi i den tidligere debat var inde på – og vi har tillid til, at vi som sagt har fundet en fornuftig balance i de her hensyn. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Det her er jo, som flere andre ordførere har nævnt, et lovforslag, der handler om at gennemføre en række justeringer af Energinets roller, og som især har en teknisk og administrativ karakter. Derfor kan vi sådan set støtte forslaget.

Men vi mener, det er relevant at tage en debat i udvalget, som handler lidt om den funktion, Energinet har. Jeg har netop også fulgt især det seneste projekt, Baltic Pipe, og er meget bekymret for, at man altså her igangsætter kæmpe investeringer i et projekt, som faktisk ikke har noget formål for det danske energisystem, og med en stor aktie i det fra Energinets side. Baltic Pipe er jo et projekt, hvor man altså skaber en forbindelse mellem aktiviteterne med udvinding af naturgas i Nordsøen og aftagerne i Europa. Man fører gassen tværs igennem Danmark, hvor der skal gennemføres en række ekspropriationer, og så ned i Europa, uden at vi egentlig får glæde af gassen i Danmark.

Der synes jeg, det er mærkeligt, at man kan vælge den prioritering fra Energinets side, for det burde jo være sådan, at Energinets rolle er at sikre en grøn omstilling, altså en omstilling af det danske energisystem til vedvarende energi. I den her sag ville prioriteringen i mine øjne i stedet skulle have været, at man investerede i at få implementeret grøn gas i gasnettet og smed alle investeringer i den retning i stedet for at investere i noget, der går tværs igennem Danmark. Så vi stemmer for det her tekniske forslag, men vi synes, det er relevant at løfte den debat, som også Enhedslistens ordfører løftede.

Tak. Hr. Thomas Danielsen, Venstre, værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå på ordføreren, at man ikke kan se nogen fordel ved Baltic Pipe i forhold til grøn omstilling osv., men ser ordføreren det ikke som en fordel, at man netop via Baltic Pipe og den ekstra gasmængde, der kommer i rørene, sikrer bedre muligheder for at fremme brugen af biogas i Danmark?

Nej, det er jo sådan, at Baltic Pipe ikke kommer til at handle om grøn gas. Baltic Pipe kommer til at føre naturgas, altså fossil gas, fra Nordsøen tværs igennem Danmark og ned til Polen, og på den måde er det jo ikke grøn gas. Det relevante ville være at investere i ting, som kan integrere grøn gas i naturgasnettet i højere og højere grad. Det er en proces, som allerede er i gang, men det burde være den vej, investeringerne fra Energinet går, ikke til noget, der blot går tværs igennem Danmark og cementerer, at vi fortsætter med at udvinde fossil gas og sælge den til Europa.

Hr. Thomas Danielsen.

Så er det bare lige til ordførerens orientering: Men det, at man får større gasmængder, naturgasmængder, igennem danske rørledninger, sikrer jo netop, at vi kan blande mere grøn gas, altså biogas, i naturgassen, og det er jo netop de kvaliteter, der har været en udfordring, bl.a. i forhold til at øge brugen af biogas. Så det er bare for i hvert fald at kunne glæde ordføreren med, at det netop er positivt for den grønne omstilling og brugen af biogas i Danmark.

Jeg har ikke hørt, at der skulle være en sammenhæng imellem grøn gas og Baltic Pipe. Jeg hører nogle argumenter, der går på, at man med Baltic Pipe kunne hjælpe Polen til en omstilling fra kul til gas, men det skal Polen jo ikke. Polen skal jo omstille til vedvarende energi, ligesom vi skal i Danmark, og ligesom resten af Europa og resten af verden skal. Så for mig at se er Baltic Pipe en besynderlig investering, og hvis nu den var rent privat, kunne man diskutere, om nogen skulle have lov til det, men her er der jo tale om, at Energinet går ind og har en væsentlig rolle i det her projekt, og det er det, jeg gerne vil undgå fremover.

Tak til ordføreren. Der er ingen radikal ordfører. Så er det fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF støtter lovforslag nr. L 178, men dog med et lille forbehold, som vi har brug for at diskutere i udvalgsbehandlingen. Det handler i virkeligheden om, om det er helt nødvendigt med den form for koncernstruktur med datterselskaber og Energinet. Det kan da godt være, men vi er simpelt hen nødt til at få afklaret i udvalgsbehandlingen, om det måske er unødig bureaukratisk, og om vi får de gevinster, som regeringen lægger ind i lovforslaget. Det synes jeg stadig væk er en smule uklart, og det kan vi jo så få klargjort gennem spørgsmål om lovforslaget i behandlingen. De øvrige elementer i forslaget er vi enige i.

Tak for det. Hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. L 178 er jo kommet, i forlængelse af at Energinet den 1. maj 2018 gennemgik en omorganisering af deres aktiviteter, som blev placeret ude i datterselskaber. Det, vi drøfter her i dag, er at sikre rammer for offentlig kontrol med Energinet efter selskabets omorganisering. Med lovforslaget indføres der en række mekanismer, der sikrer den offentlige kontrol med datterselskaberne. Datterselskaberne er i dag ikke underlagt den samme ejermæssige kontrol som Energinets moderselskab. Det slås også fast i lovforslaget, at en myndighedsopgave altid skal være placeret i moderselskabet. Det sikrer, at Energinets myndighedsopgaver er så tæt på den ejermæssige kontrol som muligt.

Apropos debatten om de forskellige projekter, der ligger i Energinet og dermed selvfølgelig under energiministeren, kan man jo sige, at ministeren nok ikke vil tiltage sig flere beføjelser i hans daglige arbejde, end at han altid er sikker på, at han har 90 mandater. Det trøster mig, og det burde trøste Folketinget, at det er sådan det fungerer. Det betyder jo, at der selvfølgelig skal være opbakning til de projekter hele vejen igennem, ellers risikerer ministeren at komme i mindretal.

Tak for det. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter. Formålet med lovforslaget er for det første at sikre de rette rammer for den offentlige kontrol med Energinet efter selskabets omorganisering sidste år. Det er afgørende, at både forbrugere og aktører og energisektoren har indblik i Energinets opgaver, da selskabet spiller en helt central rolle i energisektoren.

Det er desuden vigtigt med et ledelsesmæssigt fokus på Energinets forskelligartede opgaver. Energinet gennemgik derfor den 1. maj 2018 en omorganisering, hvor flere samfundscentrale aktiviteter blev placeret i helejede datterselskaber. Formålet var netop at skabe den nødvendige transparens og fokus i Energinet. For at sikre den offentlige kontrol med de samfundscentrale aktiviteter i Energinets datterselskaber er der behov for at ændre i lov om Energinet. Konkret foreslås det med lovforslaget, at der indføres en række redskaber, som sikrer den offentlige kontrol med de samfundscentrale aktiviteter i datterselskaberne. Datterselskaberne er nemlig ikke underlagt den samme ejermæssige kontrol som Energinets moderselskab.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at Energinets myndighedsopgaver altid skal være placeret i moderselskabet. Formålet med dette er at sikre, at Energinets myndighedsopgaver er så tæt på den ejermæssige kontrol som muligt. Samtidig sikres det dog med lovforslaget, at Energinet har mulighed for at organisere selskabets aktiviteter, som selskabets bestyrelse finder det mest hensigtsmæssigt, dog inden for rammerne af loven om Energinet.

Forslaget gennemfører for det andet en gebyrfinansiering af tilsynet med el- og naturgassektorernes beredskab i lov om elforsyning, herunder tilsynet med Energinets almene beredskabsarbejde. Lovforslaget har baggrund i en betænkning og efterfølgende evaluering, som jeg har sendt til Folketinget. I evalueringen anbefales det at flytte opgaverne fra Energinet til Energistyrelsen, hvilket forventes at være sket den 1. juli 2019. Det foreslås med lovforslaget at indføre en hjemmel til at gebyrfinansiere de i dag tariffinansierede opgaver, da en omlægning af finansieringen er en forudsætning for, at opgaven kan flyttes.

For det tredje indfører lovforslaget en hjemmel til at implementere en EU-forordning om gasforsyningssikkerhed. Reglerne sikrer gas til europæiske husholdninger under en gaskrise, hvorimod gas til erhvervskunder i nogle tilfælde kan afbrydes mod kompensation. Reglerne sikrer desuden rammerne for håndteringen af en eventuel forsyningskrise samt de nødvendige administrative håndtag ved en gasforsyningskrise og en eventuel kompensationsordning.

Herudover bliver en del af aftalen om digitaliseringsklar lovgivning indført med lovforslaget. Fremover kan der stilles krav om digital kommunikation i sagsbehandlingen efter naturgasforsyningslovens regler.

Jeg vil gerne endnu en gang takke for de positive bemærkninger og ser frem til udvalgets behandling af lovforslaget.

Tak. Der er en bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens vurdering af, om det er det rette niveau, når en minister i så høj grad kan træffe nogle meget store beslutninger. Jeg husker det sådan, at hvis beløbsgrænsen er over 100 millioner, skal det forbi ministeren til godkendelse. Og så har vi Viking Link, som jo koster mere end 10 mia., plus hvad der skal opstilles af master i Vestjylland, og vi har Baltic Pipe til over 6 mia., som ministeren så også har været inde at godkende. Kunne der ikke være en årsag til, at et beløb på over 100 mio. skal godkendes af en minister, og kunne der ikke være en beløbsgrænse, når vi kommer op i store milliardbeløb, sådan at det kunne sikres, at der blev vedtaget en lov, og hvor det kunne sikres, at der var og er en offentlighed omkring det? En ting er, at man bliver orienteret om en sag, en anden er jo sådan set, at man har en offentlighed, som man normalt har omkring et lovforslag. Kan ministeren ikke se, at der er for mange beføjelser, der ligger på ministerens skuldre?

Tak for spørgsmålet, for det første. Det er ikke et spørgsmål om, hvad jeg som minister kan foretage mig i forhold til Energinet og den bemyndigelse, der ligger der, som vi behandler i dag. Det, vi alene behandler i dag, er spørgsmålet om transparens, gennemsigtighed, i forhold til at Energinet har organiseret sig med en række datterselskaber. Så den debat, som hr. Søren Egge Rasmussen og andre har rejst i dag, skal vi tage en anden gang. Det er ikke det, som lovforslaget her handler om.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nej. Nu nævner ministeren, at det her lovforslag sikrer noget transparens, men det kunne jo også være, at lovforslaget burde indeholde, at der også skulle være en større transparens, når det er sådan, at man er på vej til i Energinet DK at sætte gang i meget store projekter. Jeg tror, at det ville have været en fordel, hvis vi havde haft mere offentlighed omkring Baltic Pipe og Viking Link, inden der blev truffet politiske beslutninger. Kan ministeren ikke se, at det vil være en fordel, hvis vi har lidt mere offentlighed omkring de her store samfundsmæssige investeringer?

Tak for spørgsmålet endnu en gang. Det er ikke det spørgsmål, vi tager stilling til i dag. Det er ene og alene gennemsigtigheden i forhold til etablering af datterselskaberne. Til det andet spørgsmål omkring, hvad jeg som minister har bemyndigelse til og ikke har bemyndigelse til, synes jeg, at hvis Enhedslisten har ønske om at rejse det, så må de jo tage det op med forligskredsen.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag er måske en lille smule mere politisk end dem, vi lige har behandlet, som var meget tekniske. Det her lovforslag handler om at sætte et stop for tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, altså fossile brændstoffer – de brændstoffer, som har store klimaeffekter. Det skal ikke længere være muligt at efterforske og udvinde dem på land eller i de indre danske farvande. I disse uger og måneder, hvor der diskuteres klima rigtig meget, er det sådan set et vigtigt signal at sende. Man kan også læse i regeringens redegørelse her – og det må vi jo gå ud fra er rigtigt – at det baserer sig på en vurdering af, at der faktisk ikke er nævneværdige ressourcer i undergrunden på vores landjord og i de indre danske farvande. Det må vi selvfølgelig lægge til grund for regeringens beslutning.

På den måde kan man jo sige, at det, ligesom det er glædeligt, måske også er en smule gratis, hvis der rent faktisk ikke er nogen interesse i det. Men så lad os da få trukket en streg i sandet med ministerens undersøgelser, som både baserer sig på fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, det, der hedder GEUS, og Energistyrelsens opdaterede vurdering.

Jeg er dog nødt til at sige her, at da regeringen præsenterede det her, gjorde man det jo til et meget stort slagnummer om, at regeringen nu gik forrest i den grønne omstilling. Bare for historikkens skyld vil jeg sige, at det ikke var sådan, den her sag startede. Den her sag startede med, at der var et hollandsk firma, som søgte en tilladelse til at efterforske på Lolland, og der fik vi faktisk i Energiudvalget forelagt et brev og en redegørelse fra ministeren, hvor ministeren skrev – og det her var den 31. maj 2017:

»Det er min hensigt at meddele de nye tilladelser, når redegørelsen ... har været forelagt udvalget.«

Der var så ikke et flertal i udvalget, som klappede i hænderne og sagde: Det gør vi bare. Derfor nåede ministeren faktisk aldrig at give de tilladelser, men ministeren havde jo i sinde at give tilladelserne. Et af de store problemer med de tilladelser var, at man både ville give tilladelse til geotermi og fossile brændsler. Men firmaet, som havde søgt om tilladelse, havde faktisk ikke bedt om at få tilladelse til at søge efter fossile brændsler. Så da Socialdemokratiet blev konfronteret med det, sagde vi jo ret klart, at der ikke var nogen grund til at give et firma tilladelse til at udvinde eller efterforske fossile brændsler, hvis de ikke havde bedt om det, hvorimod der sådan set kunne være god grund til at give tilladelse til geotermi.

Så det er godt, at ministeren er blevet klogere. Det kan vi alle sammen blive en gang imellem, men jeg synes, at man skal holde sig for øje, at ministeren faktisk på det her tidspunkt havde i sinde at give tilladelsen. Jeg er glad for, at et folketingsflertal indskærpede, at man ikke skulle give tilladelse til efterforskning i fossile brændsler, når det ikke var blevet efterspurgt, og at ministeren så selv på baggrund af sine egne undersøgelser er kommet frem til, at det måske ikke er en hensigtsmæssig vej at gå fremadrettet, og at det heller ikke er økonomisk bæredygtigt. Vi støtter op om forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Der er ingen tvivl om, at den danske undergrund indeholder forekomster af olie og gas, og det er noget, som vi har udnyttet i Nordsøen igennem efterhånden en del årtier, og det har gjort os selvforsynende med olie og gas og også bidraget med både arbejdspladser og med et meget stort provenu til statskassen, som har betalt for noget velfærd. Der er også foretaget undersøgelser, som den foregående ordfører også refererede til, som viser, at det er et faktum, at der ikke er noget særligt potentiale for at udnytte olie- og gasressourcer under landjorden eller i de indre danske farvande. Der har også været en udbredt ængstelse, hvad jeg sagtens kan sætte mig ind i der har været, blandt folk, som har boet i nærheden af de her områder, som man har overvejet at bore efter gas eller olie i, for, at de boringer ville føre til forurening af drikkevandet. Det er en meget konkret og forståelig ængstelse, og det har vi også forsøgt at tage videst muligt højde for, for det at have adgang til rent drikkevand i sin husholdning er en meget fundamental ting og noget, som man skal være tryg ved.

Så da der grundlæggende ikke er nogen grund til længere at opretholde muligheden for at kunne give tilladelser til efterforskning af olie og gas på land i Danmark, da der tilsyneladende ikke er potentiale for det rent fysisk, og også for netop at lukke den her usikkerhed ned blandt naboer til potentielle boringer, synes vi i Dansk Folkeparti, at det er rigtig fornuftigt, at vi nu fjerner muligheden fra lovgivningen.

Et andet element i lovforslaget handler om såkaldt subsidiært ansvar for rettighedshavere til såkaldte kulbrintetilladelser, og det vil sige, at hvis et selskab sælger en indvindingstilladelse til et andet selskab, vil det sælgende selskab stadig væk have et økonomisk ansvar for at være med til at rydde op efter den her boring i det tilfælde, at det købende selskab økonomisk ikke vil være i stand til at kunne betale for det. På den måde sikres det, at det ikke i sidste ende er statskassen og dermed danskerne, som kommer til at stå med regningen for sådan en boring. Det synes vi er sund fornuft, og på den baggrund kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget her.

Tak for det. Hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. L 179 er et lovforslag om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Det er jo sådan, at skiftende regeringer historisk blot har skrevet under på tilladelsen til efterforskning efter gas og olie på land og i indre farvande, og i Folketingets ansvarlige udvalg har det faktisk alene været partiet Enhedslisten, som har givet udtryk for sin modstand over for dette. Det sætter vi en stopper for nu, og det gør vi dels, fordi vi har kunnet konstatere, at der ikke har været nogen potentialer, og de potentialer, man har undersøgt for, har ikke opvejet de folkelige bekymringer og frustrationer, der har været over dette. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu ved lov får sat en stopper for det.

Derudover har vi aktiviteter ude i Nordsøen, hvor man kan komme i den – sagt på rent dansk – lidt vanskelige situation, at man har overdraget sine licenser til f.eks. olieudvinding fra en boreplatform, og at den virksomhed, man har overdraget dem til, eventuelt går konkurs, og hvem har så ansvaret for oprydningsarbejdet? Det skal staten ikke have – det skal man indtænke i sit salg, hvorfor sælger nu også vil hæfte for det ved lov.

Med disse bemærkninger vil jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten støtter forslaget, og det er jo en glædens dag. Jeg vil gerne sige tak og tillykke til de mennesker, som i årevis bekæmpede skifergasboringer i Nordjylland. Der er grund til at være glad nu. De var udsat for natlig støj og larm og utryghed omkring kemikalieanvendelse, og frygten for, at fracking kunne have en negativ effekt for deres lokalområde, var, synes jeg, klart begrundet. Jeg synes, det var rigtig flot, at de lavede en markering, altså hver eneste dag markerede, at de ikke ville have skifergasboringer i Nordjylland.

Vi oplevede også, at der, da der jo var optræk til, at der skulle gives tilladelse til at bore på Lolland, igen var borgere, som samlede sig i en bevægelse, der hed Nul Huller, og som var med til at præge en debat, og hvor det jo sikkert har været medvirkende til, at der ikke blev givet en tilladelse til den boring.

Jeg synes, der er god grund til, når vi nu har den her sag, at kigge på, hvad det egentlig er, undergrundsloven regulerer, altså om den regulerer det på rette vis. Den vedrører råstoffer, og hvis man skal se det lidt i en moderne udgave, er det jo sådan set geotermien, som er vores potentiale i undergrunden. Da vi havde sagen om Lolland, var man jo på vej til at give en tilladelse til at bore efter geotermi, på trods af at det hollandske selskab ikke havde nogen relation til de lokale fjernvarmeselskaber. Og skal vi udnytte geotermi på bedste vis, er det jo nødvendigt, at vi får sikret, at dem, der gerne vil bore efter geotermi, har et nært samarbejde med de fjernvarmeselskaber, som skal distribuere varmen ud til forbrugerne.

Hvis man ser på de konkrete projekter, der er i Jylland, jamen så er de jo i Aalborg på vej til at lave et udbud, et turnkey-udbud, hvor der er et selskab, der så vinder og får mulighed for at skulle efterforske, bore, lave et anlæg, som fungerer, og overlade det til kommunen. Men vi står jo egentlig i en situation, hvor der er andre selskaber, som kunne lægge billet ind på at få en tilladelse. Og så er det jo egentlig mest hensigtsmæssigt, at det er det selskab, som vinder udbuddet, som har boretilladelsen. I Aarhus er det tilfældet, at man er ved at lave en aftale med et selskab, men man kunne jo egentlig komme ud for, at et andet selskab lagde en ansøgning ind på at få en boretilladelse i Aarhus, på trods af at Aarhus er ved at lave en aftale med et bestemt selskab. Jeg synes, vi mangler en bedre planlægning omkring det her.

Det er muligt, at ministeren om lidt vil sige, at det ikke er en del af det her lovforslag – nej, det er ikke en del af det, der er beskrevet, men vi er jo trods alt ved at forholde os til nogle ændringer af undergrundsloven, hvor det kan være, at den debat, vi har her, viser, at der er nogle hjørner af det, som der ikke er taget hånd om, når vi skal forholde os til, hvordan vi får mest geotermi på bedste vis i et eller andet tæt samarbejde med lokale fjernvarmeselskaber. Det kan jo ikke nytte noget, at det sådan bliver det vilde vesten, nemlig at der er nogle, der lægger ansøgninger ind først, og så sker der noget. Vi bliver nødt til at lære af de erfaringer, der har været på andre felter. Og hvis man ser på det – vi kan f.eks. tage de kystnære møller – så har der jo været en proces, hvor man kunne søge ud fra et åben dør-princip og enhver kunne lægge billet ind på, at man gerne ville realisere et projekt og dermed reservere et frimærke på vores kyster og så gå videre med et projekt, hvis man havde den økonomiske og tekniske kapacitet til det.

Jeg så jo meget gerne, at man i den her lov gik videre. Det er jo rigtig godt, at vi her stopper med indvinding af olie og gas på land og i de indre farvande, men vi har jo det her store problem med, at Danmark fortsat indvinder olie og gas ude i Nordsøen. Og hvis man kigger på, hvad det er for en Parisaftale, som Danmark skal leve op til, så ser man, at vi altså ikke bare kan fortsætte med at indvinde olie og gas og lade som ingenting. Vi er i en global situation, hvor hovedparten af ressourcerne af olie og gas bør blive i undergrunden, og hvor vi skal udvikle den vedvarende energi.

Men jeg vil slutte af med at sige tillykke til skifergasmodstanderne i Danmark. I har været med til at sikre, at der nu bliver sat et endegyldigt stop for skifergasboringer i Danmark. Det synes vi er dejligt.

Tak for det, og vi går videre til den næste ordfører, hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance ser positivt på det her lovforslag. Først og fremmest lukkes der ned for tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og kulbrinter på land og i de indre danske farvande. Det mener vi er fornuftigt, fordi GEUS og Energistyrelsen i 2017 vurderede, at olie- og gaspotentialet på land ikke længere havde en samfundsøkonomisk betydning. Og det er jo rigtig mange år siden, der har været en reel kommerciel interesse på området. Derudover indeholder lovforslaget et krav om subsidiær hæftelse ved indirekte overdragelse af kulbrintetilladelse i Nordsøen. Det sikrer, at staten ikke kommer til at stå med oprydningsomkostninger ved afvikling i forbindelse med indirekte overdragelse, såfremt køberen af tilladelsen ikke er i stand til at dække udgifterne til fjernelse af det pågældende anlæg, og det er vel i virkeligheden bare rettidig omhu. Desuden bidrager lovkravet her til øget klarhed, efter vores opfattelse, og en ensartet behandling ved indirekte overdragelse. Det synes vi ser positivt ud, og vi støtter derfor forslaget.

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Det er jo egentlig en fantastisk sag, som bliver rundet af her i dag eller i den her periode med det her lovforslag. Den startede i juni 2017 med et lille bilag til et udvalgsmøde i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Det var et bilag, som kunne være løbet igennem alle indbokse, uden at nogen havde opdaget det. Men vi var nogle, der opdagede det, og det er jo sådan, at Djævelen ligger i detaljen. Og sagen er smuk, fordi den handler om samarbejdet mellem os politikere på Christiansborg og ministeren, og især om samarbejdet med civilsamfundet, altså alle de mennesker ude i Danmark, som kan gå ind og kæmpe for en sag.

For det, der skete efter det møde, var, at jeg og andre politikere begyndte at stille spørgsmål til, om det nu var fornuftigt at give det her hollandske firma en tilladelse til at efterforske geotermi, men også fossil energi, altså olie og gas, i undergrunden nede på Lolland-Falster. Og i løbet af en uge var der faktisk en stærk og spirende bevægelse på Lolland-Falster, som kæmpede for den her sag. Og det skal ses i lyset af, at der lige havde været en lignende sag i Nordjylland, hvor borgerne vandt. Så i løbet af de næste måneder kom der en voksende bevægelse i befolkningen på Lolland-Falster bakket op af fagpersoner og bakket op af miljøorganisationer og en masse andre gode kræfter, samtidig med at vi her i Folketinget arbejdede for at få belyst sagen og få belyst, hvilke muligheder der er, for, ja, at give tilladelse til noget geotermi, for det er en del af fremtidens energisystem, men uden at give tilladelse til fossil energiudvinding på landjorden.

Derfor var det rigtig lykkeligt, at ministeren på et tidspunkt valgte at stille sig frem med den beslutning, som nu bliver implementeret her i dag, nemlig at stoppe for al fremtidig olie- og gasefterforskning på land og i de indre danske farvende. Det vil jeg gerne rose ministeren for, altså at tage den beslutning.

Som andre ordførere har sagt, kan man spørge: Hvad betyder den i praksis? For der har ikke været kommerciel udnyttelse af olie og gas på landjorden i Danmark. Men der har været den her trussel hele tiden i åben dør-konceptet om, at man kunne få den situation, som vi netop har set her, nemlig at et kommercielt firma kommer ind og siger: Vi vil gerne have lov til at efterforske her, vi vil gerne have lov til at udvinde det, vi finder. Og så skal ministeren egentlig bare orientere udvalget og så sige ja tak.

Derfor er der behov for, at vi kigger på åben dør-modellen. Jeg synes, at den har haft sin tid, og den har også nogle problemstillinger, som man bliver nødt til at kigge på fremadrettet. Og den her sag er jo en sag, som er endt lykkeligt, og som jeg ser som et første skridt mod at afvikle udvindingen af olie og gas i Danmark i det hele taget. Tilbage er der nu udvindingen i Nordsøen, som vi har haft i mange år, og som toppede omkring 2007-2008, og som nu er nede på en tredjedel af det, der var, da den var på toppen. Så det vil sige, at der allerede her er en udvikling med, at vi, hvis vi ville, kunne udvinde mindre og mindre fossil energi i løbet af en ganske kort årrække. Danmarks Statistik siger, så vidt jeg husker, at omkring 2032-2033 vil der ikke være meget mere at komme efter, og derfor kan vi lige så godt begynde at indstille os på at skulle tage samme beslutning for udvinding af olie og gas i Nordsøen.

Sagen er jo, at hvis vi skal overholde Parisaftalen, så siger videnskaben os, at 80 pct. af de kendte reserver skal blive i undergrunden. Det gælder Danmark, og det gælder alle de andre lande i verden, og derfor er det vigtigt at se den her beslutning og det her lovforslag som et første skridt i den store beslutning om helt at stoppe udvindingen af olie og gas i Danmark.

Tak. Radikale Venstre er ikke til stede. Fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti.

SF støtter lovforslag 179 – ja, jeg er faktisk en lille smule begejstret i dag for at støtte det her lovforslag. SF har kæmpet imod skifergasudvindingen både i Nordjylland og sådan set også på Lolland. Så tusind tak til ministeren – først for at han kom med meldingen, men sådan set også for at han fremsætter et lovforslag.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF generelt har været bekymret for skifergasudvindingen, fordi den ikke kun er baseret på en fossil teknologi, men også fordi den indebærer, at man bryder kemikalier i undergrunden, hvor man jo ikke ved, hvorvidt det i virkeligheden kan risikere at havne i grundvandet. Det andet element er, at det kræver ufattelig meget vand, når man udvinder skifergas, hvilket jo heller ikke på nogen måde er bæredygtigt.

Så jeg er glad for, at vi er ude af den diskussion i Danmark. Den er slut nu. Det har en borgerlig regering sørget for, og jeg klapper i mine små, grønne hænder og bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg er enig med SF's ordfører i, at det er en rigtig god dag. En grøn borgerlig regering foreslår, at vi stopper med nye tilladelser til at efterforske og indvinde olie og gas på land og i de indre danske farvande. Det er jo et stort skridt, men et nødvendigt skridt, også når vi ser på den kæmpe omstilling, vi er i gang med i energisektoren lige nu, hvor vi også har besluttet at opføre en kæmpe vindmøllepark, Thor, ude i Vesterhavet. Så ligger det lige til højrebenet, at vi stopper med udvindingen på det her område.

Vi har jo også i den grønne borgerlige regering besluttet, at kul skal udfases frem mod 2030. Det betyder, at den grønne omstilling er i fuld udvikling fra den borgerlige regerings side, og det betyder jo også, at vi har nogle omstillinger, som vi tager stilling til her i dag.

Så kan man sige, at rent teknisk er det sådan, at med lovforslaget her kommer staten ikke til at stå med oprydningsomkostninger i forhold til de anlæg, vi har. Det er den subsidiære hæftelse, det subsidiære økonomiske ansvar, og det handler jo om, at selskaber, som overdrager tilladelser til andre, fortsat skal dække de omkostninger, der er forbundet med at fjerne eksisterende anlæg i Nordsøen.

Så Det Konservative Folkeparti siger ja til L 179.

Tak. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak til formanden og tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. Jeg synes, jeg kunne lytte mig til, at der er god opbakning til lovforslaget. Lovforslaget, vi behandler i dag, indeholder fire hovedelementer. For det første foreslår vi, at det ikke skal være muligt at få tilladelse til at efterforske og indvinde olie og gas på land og i indre danske farvande. Det udmønter regeringens beslutning fra februar 2018. Baggrunden for denne beslutning er, at GEUS og Energistyrelsen vurderer, at det ikke er sandsynligt at gøre fund af olie- og gasforekomster af væsentlig størrelse og samfundsmæssig betydning på land og i de indre danske farvande. Beslutningen imødekommer også den lokale bekymring ved udsigten til efterforskning efter olie og gas på land.

For det andet foreslår vi, at det gøres til et lovkrav, at der stilles vilkår om hæftelse ved indirekte overdragelse af kulbrintetilladelser i Nordsøen. Det er i dag et lovkrav ved direkte overdragelse, at der stilles vilkår om subsidiær hæftelse, og med den foreslåede ændring vil praksis på området blive sidestillet mellem de to overdragelsesformer. Subsidiær hæftelse er et økonomisk ansvar. Det handler om, at selskabet, som overdrager tilladelsen, fortsat skal dække de omkostninger, der er forbundet med at fjerne eksisterende anlæg i Nordsøen. Kravet indtræder, hvis det viser sig, at køberen ikke er i stand til at dække disse udgifter. Formålet er at tilvejebringe en høj grad af sikkerhed for, at staten ikke kommer til at stå med oprydningsomkostningerne.

For det tredje foreslår vi, at Energistyrelsen får hjemmel til at fastsætte ensartede regler om selskabers oplysningsforpligtelser. Der pålægges allerede i dag oplysningsforpligtelser i de enkelte kulbrintetilladelser. Formålet er at sikre ensartede og transparente oplysningskrav. Det vil også sikre, at lovgivningen bliver digitaliseringsklar, idet der skal indhentes oplysninger efter individuelle retningslinjer.

Endelig foreslår vi, at en række bestemmelser om lovens dækningsområde præciseres. Baggrunden er, at der i forbindelse med implementeringen af offshoredirektivet er opstået en lovteknisk inkonsekvens i undergrundsloven. Formålet er, at det klart skal fremgå, at bestemmelserne gælder for alle tilladelser i den danske del af Nordsøen.

Som afslutning vil jeg gerne takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, til en kort bemærkning.

Jamen det er jo rigtig godt, at den her åben dør-procedure om at søge om lov til at efterforske olie og gas bliver stoppet her. Når jeg kigger i bilagene til lovforslaget, er jeg i tvivl om, om geotermi også reguleres via undergrundsloven. Jeg synes, det virker, som om der er noget styring, som ikke er stram nok. Jeg så meget gerne, at der var mere hold, i forhold til at dem, der får lov til at bore, har et samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab, altså at der ligesom ligger, man kan sige et setup, som gør, at det er rimeligt, at det er et bestemt selskab, som ministeren giver en boretilladelse til. Jeg vil godt høre ministeren: Er det i undergrundsloven her, at det kan reguleres, eller er det på anden vis, at det skal håndteres?

Tak. Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Regeringen er optaget af, at vi udvikler geotermi. Vi er også optaget af, at det sker i et tæt samarbejde med fjernvarmeselskaberne. Er der noget her, vi skal have kigget nærmere efter, så lad os tage det i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det lyder godt. Det opfatter jeg som et tilsagn om, at geotermi bliver reguleret via undergrundsloven, og at det derfor er relevant, at vi får kigget på det. Så det synes jeg er et godt tilsagn fra ministerens side, og så må det jo være muligt at lave nogle ændringsforslag til det her lovforslag, som får sikret, at der er nogle klare retningslinjer at køre efter. Jeg synes, at det, der er sket med de kystnære møller, hvor man frit kunne, man kan sige lægge en ansøgning ind, ikke har været den bedste proces planlægningsmæssigt.

Tak for spørgsmålet. Jeg har ikke lige forholdt mig til det her spørgsmål, inden jeg trådte ind i salen i dag, så måske det kunne være oplagt, at vi i forligskredsen tog en drøftelse af, hvordan vi fremmer geotermi, hvad det er for rammevilkår, der gælder, hvordan vi sikrer os størst mulig inddragelse af det lokale varmeselskab, borgere osv. – det er sådan set også noget, jeg er optaget af – samtidig med at vi også får sat gang i noget mere geotermi. Så jeg vil faktisk foreslå, at vi tager en snak i energiforligskredsen om, hvordan vi håndterer det her, så jeg ikke står her i dag og giver nogle tilsagn, jeg efterfølgende ikke vil kunne leve op til.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Lovforslaget her omfordeler penge fra den ordinære byfornyelsesramme og målretter dem til mindre byer, landdistrikter. Det er en indsats, som vi i Socialdemokratiet har stået bag siden 2014, hvor vi indgik den daværende vækstpakke, og det er en indsats, som nu bliver forlænget med det udspil om levedygtige landsbyer, som regeringen har spillet ud med.

Fra Socialdemokratiets side har vi det på den måde, at vi egentlig synes, at det er ærgerligt, at man tager penge fra den ordinære byfornyelsesramme, men omvendt har vi det også på den måde, at de byer, som har det største behov, er de små byer. Byer med op til 4.000 indbyggere står til at blive omfattet af det her lovforslag, og det er jo typisk byer, som før har været kommunebyer, og som så siden har mistet meget af den aktivitet, der har været i byen, som følge af at man har haft et rådhus og haft den økonomiske og offentlige aktivitet, som knytter sig til det.

Det kunne være byer som Rejstrup eller Dalmose eller Uldum eller den type byer, hvor der altså er mange af dem, som i øjeblikket kæmper med at få tingene til at hænge sammen, og som mister noget af den aktivitet, der tidligere har været bundet i lokalområdet, og derfor synes vi egentlig, at det er fornuftigt, at man prioriterer at kunne lave byfornyelse i nogle af de hovedgader og kunne nedrive nogle af de her nedslidte huse, som er bl.a. i landdistrikterne. Mange af os kender jo Låsby-Svendsen, som kommer ovre fra det midtjyske, men han har jo mange åndsfæller, som bruger de samme metoder, netop at opkøbe nedrivningsmodne huse og så udleje dem til folk med meget ringe indkomst, typisk folk, der er på overførselsindkomst, og så få en forretningsmodel ud af det.

Der ligger det os meget på sinde i Socialdemokratiet, at man stopper den forretningsmodel, sådan at folk, også folk, der har lave indkomster, har en fornuftig bolig at bo i, og samtidig tror vi, at det er vigtigt, at man prioriterer midlerne i de mindre byer rundtomkring i landet.

Så samlet set kan vi støtte det her lovforslag, men vi havde hellere set, at man havde fundet pengene eksempelvis i den skattelettelse, der er sket til privatfly eller andre steder, i stedet for at tage dem fra den ordinære byfornyelsesramme.

Tak til ordføreren. Der er en ny ordfører, og det er fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag udmønter vi den del af finanslovsaftalen, der vedrører landsbyfornyelse. Jeg var rigtig tilfreds, da jeg kunne se, at vi fik forhøjet den her pulje væsentligt ved finansloven. Det er så korrekt, at vi har taget pengene fra byfornyelsespuljen og forhøjet den. Det synes jeg sådan set ikke er så tosset, dagens Danmark taget i betragtning, da de større byer i den grad oplever for det første selv at have musklerne til at byforny, men at vi i den grad også hele tiden efterspørger billigere boliger. Noget af det, der skete med byfornyelsesmidlerne, var jo faktisk ofte, at vi fordyrede boliger. Så derfor er det okay for Dansk Folkeparti, at vi stopper op og så i højere grad fokuserer på landdistrikterne, som vi i den grad gør med den lov.

Puljen vil kunne anvendes af byer med færre end 4.000 indbyggere, og man vil både kunne bygningsforny, man vil kunne områdeforny, og man vil også kunne nedrive og genhuse de folk, der ellers vil bo der. Områdefornyelsen er en vigtig detalje i det, sådan at man også, når man har nedrevet en bolig, får mulighed for at lave noget andet på stedet, så det ikke står som en landsby, hvor man bare har nedrevet nogle af husene.

I Dansk Folkeparti er vi jo sådan rimelig kendt for, vil jeg mene, og er stolte over hele tiden at arbejde med den her udflytning eller rettere sagt indflytning til de mindre områder i landet. Det gør vi i forvejen både med arbejdspladser og uddannelser, og med den her lov prioriterer vi nu også i endnu højere grad at sikre, at der sker noget i boligområderne, noget byfornyelse på den front. Midlerne, som det ligger nu med byer under 4.000 indbyggere, vil kunne søges af 56 kommuner. Det er vi rigtig godt tilfredse med.

Så er der en lille detalje, som vi håber, at vi lige kan få dem til ovre i ministeriet at konsekvensrette vedrørende det her lovforslag. Det er, at ordet udkantsområder er anvendt konsekvent, og det kunne vi godt tænke os at få konsekvensrettet til at hedde »landdistrikter«, »provinser« eller noget i den dur. Det forventer vi klart er en lille detalje.

Så Dansk Folkeparti kan i sagens natur støtte lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Vi behandler jo L 185, som er et forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling i byerne. Med L 185 gør vi det lettere for de danske landsbyer at forny sig og udvikle sig. Hvis man skal oversætte det til lidt mere simpelt dansk, så er det sådan set, at vi flytter indsatser fra byfornyelse til landsbyfornyelse. Det er et vigtigt led i regeringens arbejde for at sikre de danske lokalsamfund, det lokale engagement og den vækst og bosætning, vi i øjeblikket ser positive takter på i hele landet. Noget af det, som er stærkt ved den her plan, er, at man kan tænke mere i helheder for et landsbyområde. Det kan man både ved at tænke nedrivning og hele områdefornyelser ind i arbejdet på bedre vis fremadrettet.

Lovforslaget kommer jo fra finansloven for 2019, hvor regeringen besluttede udgiftsrammen til landsbyfornyelsen. Det her er meget, meget fint i tråd med regeringens øvrige arbejde om vækst og øget bosætning i hele landet. Vi ser heldigvis, at de gode takter har smittet af i hele Danmark. Omsætningen af huse går hurtigere i hele Danmark, væksten og beskæftigelsen stiger i hele Danmark, og priser på huse stiger stort set også i hele Danmark. Det skal jo ses som en bred indsats, regeringen har gjort over flere år nu, både med danmarkshistoriens største udflytninger af statslige arbejdspladser og med den nye planlov, som tager håndjernene af mange af de lokalsamfund, som tidligere har været hæmmet i at kunne tage initiativ til en positiv vækst i udviklingen. Danmarkshistoriens første egentlige bredbåndsfond, hvor bredbånd ikke kan udrulles som følge af markedskræfterne, kan rent faktisk få støtte nu, ikke bare gennem lånepuljer og hvad vi ellers har set.

Så det er naturligvis en hel parade af fremragende ting, vi har gjort for landdistrikterne, som smitter af på hele den her positive udvikling, og det gør det her lovforslag også.

Tak til hr. Thomas Danielsen. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten synes, at det sådan set er i orden, at der er nogle områder på landet, som får bedre mulighed for at gennemføre noget byfornyelse, men problemet i lovforslaget her er jo, at det sådan set er midler, som tages fra den byfornyelse, som så ikke kan komme til at ske i en række byer i Danmark. Derfor kan vi ikke støtte det samlede lovforslag.

Jeg synes, det er interessant, når de ude i nogle landlige områder finder løsninger på at forny deres byer. Jeg får lyst til at nævne Bøvlingbjerg, hvor de blev trætte af, at der var nogle tomme huse, og så lavede de et lokalt boligselskab, der begyndte at opkøbe boliger og udleje dem. På den måde fik de også mulighed for at styre en udvikling i deres lokalsamfund. Den slags synes jeg er rigtig positivt, nemlig at der faktisk godt kan ske noget i landdistrikterne, uden at der er statspenge med. Men vi er også klar over, at det nogle gange går bedre med statspenge.

Vi så gerne, at der var mere til byfornyelse. Når man ser høringssvaret fra KL og Lejernes Landsorganisation, er der sådan set stadig væk boliger i byerne, som har brug for renoveringer. Der bliver så færre penge til den renovering, når det her lovforslag bliver vedtaget.

Tak. Hr. Thomas Danielsen har lige en kort bemærkning.

Tak for det. Det er til det om, at Enhedslisten ikke bifalder de landdistriktpolitiske takter, som regeringen har. Det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, særlig ikke i forhold til den landdistriktspolitik, der blev ført under den tidligere regering, som Enhedslisten støttede. Det, jeg bare lige skal forstå i forhold til Enhedslistens modstand, drejer sig om, at langt størstedelen af de statslige byfornyelsesmidler, som der blev anvendt, var i København: Er Enhedslistens anke, at København stadig væk har mere brug for midlerne, end landdistrikterne har?

Det er jo ikke kun København, der har fået gavn af de byfornyelsesmidler. Vi er bekendt med, at der også er andre byer, der har brug for at få højnet deres boligstandard. I Enhedslisten går vi meget ind for, at vi gør rammevilkårene bedre for landdistrikterne. I den klimaplan, vi lige har lanceret, vil vi gerne frem til, at det bliver nemmere for boligejere i landdistrikter at opnå lån til at energirenovere deres boliger. Så vi er fuldt obs på at sikre, at livet i Danmark også foregår ude på landet, og at der kan være nogle, der er endt med at købe et hus derude, som har dårlige lånemuligheder og dermed har dårlige muligheder for at bidrage til den optimering af boligmassen, som er nødvendig. Så i Enhedslisten har vi stor fokus på, hvad der sker i landdistrikterne. Der kan ordføreren for Venstre være helt rolig.

Hr. Thomas Danielsen.

Det er sådan, at for alle andre partier i Folketinget drejer politik sig i høj grad om at prioritere – med undtagelse af Enhedslisten, som jo kan finansiere alt. Derfor vil jeg gerne lave et eksperiment, hvor jeg vil tvinge Enhedslisten til at skulle prioritere midlerne: Skal man vælge byfornyelsesmidler, som hovedsagelig anvendes i København som den vigtigste prioritet, eller skal man som den vigtigste prioritet vælge at veksle dem til landsbymidler, som så bruges i provinsen?

Politik er ikke kun et spørgsmål om at prioritere. Det er også et spørgsmål om at finde nye løsninger. Og hvis man kigger i Enhedslistens nye klimaplan, kan man jo se, at vi har fundet nye løsninger, som giver bedre muligheder for, at mennesker, der bor på landet, kan få lån. Vi ønsker at lave en model, hvor det er Danmarks Grønne Investeringsfond, som står for at formidle nogle lån, og at den energibesparelse, som borgerne så opnår, er med til at afdrage deres lån. Så det er ikke kun et spørgsmål om at tage fra nogle landområder og give til andre. Det er et spørgsmål om at finde nye løsninger. Sådan er politik.

Tak for det. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo. Derefter er det hr. Christian Poll.

Tak for det. Jeg tror nu nok, at politik i virkeligheden handler om at prioritere, når ikke midlerne er uendelige, hvis man går ind i essensen af, hvad politisk virksomhed handler om. Det er der skrevet tykke bøger om.

Tilbage til forslaget her. Jeg er enig med Venstres ordfører i, at i den her regeringsperiode har vi faktisk haft en perlerække af indsatser i forhold til landdistrikterne. Jeg skal nok lade være med at gentage dem, men jeg tror i virkeligheden, at der i forbindelse med lige netop det her med at give ekstra muligheder for, at man kan rive de gamle utidssvarende huse ned, også i Dalmose – og nu kigger jeg ned på Socialdemokratiets ordfører, for jeg har nemlig selv prøvet det – ikke er noget, der er vigtigere end det for at få den her onde cirkel brudt i landområderne. Der følger rigtig mange dårlige ting med, når man har et stort udbud af ringe boliger, så jeg synes, det er et fremragende forslag, og det er det ikke bare af hensyn til landsbyerne. Når man tager udgangspunkt i, at politik er at prioritere, er det også godt, at de midler, der tidligere gik til storbyerne, hvor huspriserne er eksploderet, og hvor det er utrolig nemt at få en businesscase til at hænge godt sammen, og hvor man ved, hvad man kan få i husleje i forhold til, hvad man kan få på Lolland, nu går til landsbyerne og ikke til storbyerne, som jo ofte har en fantastisk god økonomi, og hvor der er rigtig gode muligheder for at få en god økonomi i boligudbygning. Derfor støtter vi forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Jeg har fået fornøjelsen af at være standin for vores transportpolitiske ordfører, Roger Courage Matthisen. I Alternativet er vi meget optaget af at få genetableret og forstærket den respektfulde relation mellem land og by i erkendelse af, at vi ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Derfor er dette lovforslag heller ikke så ligetil, for selv om vi ønsker mere decentralisering og bosætning i vores landdistrikter og på vore øer, må vi heller ikke negligere, at byfornyelsesmidlerne har været enormt vigtige for at skabe gode og trygge rammer for borgerne i de større byer.

Vi har selv i vores eget finanslovsforslag valgt at afsætte midler til at fortsætte nedrivningspuljen på 200 mio. kr. uden at påvirke byfornyelsesmidlerne. Dette er dog ikke muligt med lovforslaget her, men i lyset af Alternativets ønske om et sammenhængende Danmark samt det behov, som vore landdistrikter og øer har for at fortsætte nedrivningspuljen, renovering og byfornyelse for at vende udviklingen med centralisering og affolkning, kan vi støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen ordfører for Det Radikale Venstre, og så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal gøre det kort. SF støtter forslaget om, at byfornyelse prioriteres i landsbyerne. Det gør vi. Vi mener, det er vigtigt, at landets landsbyer og landområder får hjælp og offentlig støtte til at forny deres byer. Vi finder det også positivt, at bygrænsen udvides til 4.000 indbyggere frem for som tidligere 3.000 indbyggere, da flere byer så også kan blive omfattet af de ordninger, som man blev enige om. For at det stadig væk skal være attraktivt at bosætte sig i Udkantsdanmark, mener vi, at det er vigtigt, at kommunerne får en pose penge til at håndtere deres problemer med faldefærdige bygninger og med genhusning.

Når det er sagt, mener vi også, at både KL og LLO har nogle rigtig gode pointer. Der er behov for byfornyelse, både i byerne og på landet, og derfor er det også ærgerligt, at man bare flytter penge fra by til land og måske på et tidspunkt tilbage igen. Jeg tænker, at det godt kunne give mening at give KL og LLO et svar på deres betænkeligheder ved at beskrive konsekvenserne for projekterne i byerne. Herunder giver det mening at tydeliggøre de økonomiske konsekvenser for byfornyelsesrammen. Det kommer vi til at spørge nærmere ind til i udvalgsbehandlingen, og det kommer vi også til at bede om et svar på, inden vi tager endelig stilling til forslaget.

Tak til SF's ordfører. Hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her er jo en udmøntning af en del af finanslovsaftalen, og jeg vil bare sige, at landsbyfornyelse er meget, meget vigtigt for sammenhængskraften i vores landdistrikter og i det hele taget i Danmark. De her penge gør nytte. Jeg har selv været med til at fordele mange af dem i min kommune. I Lemvig Kommune er vi i gang med det syvende landsbyprojekt, og det gør en kæmpe forskel der, hvor man tager fat omkring det her. Landsbyfornyelse omfatter jo både områdefornyelse, men også bygningsfornyelse og kondemnering.

For de her projekter, som der er lagt op til her, er der en refusion på 60 pct. Jeg er bare nødt til at sige, at de steder, hvor man oplever, at der er huse, der falder sammen, og landsbyer, der befinder sig i den her negative spiral, kan det her med, at kommunerne har mulighed for at gå ind med statsstøtte og kondemnere og forny, sikre, at de her landsbyer kan få vendt udviklingen. Jeg bor selv i en af de landsbyer, hvor vi var igennem en landsbyfornyelse for nogle år siden, og i dag oplever vi, at nu er der stor efterspørgsel efter huse i byen, hvorimod vi for få år siden før byfornyelsen oplevede, at det ikke var til at sælge et hus. Nu går det meget, meget stærkt, og det er positivt, og derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på de landsbyer, der har et indbyggertal på under 4.000.

Det er også vigtigt, at vi får det konkretiseret, og det gør vi jo, ved at der er 56 kommuner, der er berettiget til at få statsrefusion på det her område. Det her gør en forskel i Danmark for et, kan vi sige, samlet set beskedent beløb. I forhold til hvad vi ellers bruger penge på i dette høje Ting, så er det her noget, som gør en forskel. Derfor er tildelingen af de 330 mio. kr. over 4 år en meget, meget positiv historie for de landsbyer, der nu kan komme i gang med at forny deres bygninger og deres områder. Så Konservative støtter L 185.

Tak for det. Så er det transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Først vil jeg gerne takke for den positive modtagelse af lovforslaget. Lovforslaget er en udmøntning af finanslovsaftalen, hvor der blev omprioriteret midler til landsbyfornyelse. Det er vigtigt, at den statslige støtte til byfornyelse målrettes til de kommuner, der har det største behov. En stor del af de statslige byfornyelsesmidler er i mange år gået til fornyelse af boliger i Københavns Kommune. Byfornyelsen har været med til at løfte boligmassen i hovedstaden og har også andre steder reduceret det tilbageværende behov for statslig støtte til byfornyelse rundtom i landet.

Flere kommuner fremhæver nu et voksende behov for en indsats i landsbyer og i det åbne land, herunder særlig i landets yderområder, som er præget af stagnation. Her er der gerne et overskud af boliger, og flere af dem har en lav kvalitet. Regeringen og Dansk Folkeparti har derfor besluttet at målrette de statslige byfornyelsesmidler til kommuner med mindre byer og landdistrikter, der i dag vurderes at have det største behov for statslig støtte. Ud over tilskud til nedrivning er der med puljen mulighed for at gennemføre områdefornyelse og på den måde sikre en helhedsfornyelse af landsbyerne. Desuden er det muligt at genhuse med støtte fra puljen, når det er nødvendigt at fraflytte en bolig på grund af byfornyelsesbeslutninger, f.eks. hvis et hus skal nedrives.

I finansloven for 2019 er der afsat yderligere midler til landsbyfornyelsen i 2019 og 2020, og støtten er forlænget til og med 2022. Bevillingen til landsbyfornyelsen bliver altså samlet set større og varer i flere år. Med lovforslaget sikres en hjemmel i byfornyelsesloven til at råde over hele rammen til landsbyfornyelse. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, udstedes der derudover en bekendtgørelse, som bl.a. vil fastsætte regler for, hvilke byfornyelsesindsatser der kan opnå støtte, den statslige refusionsprocent, og hvilke kommuner der er ansøgningsberettigede.

I tilgift til landsbypuljen har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgået en aftale om en ny anmeldelsesordning, der skal gøre det nemmere for kommunerne at forebygge udlejning af dårlige boliger. Så ud over de ekstra midler fra staten til nedrivninger vil der med anmeldelsesordningen også være bedre muligheder for at forebygge, at faldefærdige boliger, som ikke er egnet til beboelse, lejes ud.

Samlet set synes jeg, at vi har gjort en god indsats for at imødekomme udfordringerne i landdistrikterne. Jeg vil gerne endnu en gang takke for de positive bemærkninger, og så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet til kl. 13.00.

Mødet er genoptaget.

Som den, der sidder i formandsstolen nu, vil jeg gøre opmærksom på, at det er gået pænt stærkt i dag, så vi har ændret vagtordning her i formandsstolen. Men jeg kan også se, at vi desværre er i underskud af ordførere i salen, så hvis nogle sekretærer hører med derude, bed lige transportordførerne om at komme i salen.

Jeg åbner forhandlingerne. Den første ordfører, jeg giver ordet til, er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo et af de her forslag, som udspringer af EU-lovgivningen, nemlig det fjerde jernbanedirektiv, og det er nok ikke den store oplevelse, hverken for seerne eller tilhørerne, at overvære det her, for det er et meget, meget teknisk forslag. Det handler som udgangspunkt om, at man i forhold til certificering og godkendelse skal til at skelne mellem den konventionelle jernbane og så den bynære del, og det er jo sådan noget som metro og så letbaner, som er ved at skyde op. I Aarhus er man langt med letbanen, og den kommer også i Odense og her i København. Det er et af hovedpunkterne i forslaget.

Der er så også en pligt for havarikommissioner til at udveksle oplysninger. Som jeg læser det, bunder det også lidt i, at vi lige har haft en frygtelig ulykke på Storebælt, som Havarikommissionen i øjeblikket er ved at undersøge, men hvor det jo faktisk viste sig, at der havde været fortilfælde, som man måske kunne have draget nytte af at have haft kendskab til. Så det hilser vi selvfølgelig velkommen.

Men som sagt er det et meget teknisk forslag, og jeg tror, at vi måske nok er nødt til at bede ministeren eller nogle af ministerens embedsmænd med virkelig forstand på det her om at komme i udvalget. For selv om man læser det her meget grundigt, tror jeg, at vi alle sammen i det fortsatte arbejde i udvalget kunne have god gavn af lige at få det gennemgået. Så det vil vi i hvert fald opfordre til i Dansk Folkeparti, men umiddelbart støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, men jeg tror også, ministeren har hørt, at der næsten blev bedt om en teknisk gennemgang.

Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Ja, det kan sagtens gå stærkt i Folketingssalen, når vi halverer antallet af ordførere, men det kan måske være til inspiration for antallet af partier i den her sal efter et valg, hvis det var interessant, og give mere fremdrift og større hastighed i forhandlingerne og måske også gøre det nemmere at træffe beslutninger. Det ved jeg ikke.

Det her forslag påkalder sig på en eller anden måde måske heller ikke den store politiske opmærksomhed, men der er ét element, som jeg især hæfter mig ved – hr. Kim Christiansen har allerede været inde på det – nemlig det med, at det for havarikommissioner ligesom bliver slået fast, at man skal informere hinanden på tværs af landegrænser, når der sker alvorlige ting. Vi fik jo bestemt en opfattelse af, at vores havarikommission ikke var orienteret om, hvad der tidligere var foregået i andre lande, i forbindelse med den frygtelige togulykke. Det er rigtig godt, at det bliver slået fast, for når vi forpligter den danske havarikommission til at videregive oplysninger, så ligger der den samme regel i andre lande i EU. Så det er en væsentlig præcisering, som forhåbentlig bliver en god udløber af det her lovforslag. Ellers er det jo næsten kun lovbestemt stof, vi behandler her, så vi kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Og det affødte heller ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg har fornøjelsen af at være transportordfører i dag, fordi jeg er standin for hr. Roger Courage Matthisen, som er i New York.

Med hensyn til det her forslag skal jeg egentlig gøre det meget kort og meget enkelt, for jeg skal bekræfte, at vi i Alternativet kan støtte forslaget. Vi støtter forslagets intention og udformning og ønsket om at skabe interoperabilitet – det her svære ord – i jernbanesystemet på europæisk plan og om at revidere jernbanesikkerheden i dansk ret, som direktivet har foreskrevet.

Og vi har faktisk også snakket om, at det her måske kunne være med til at forebygge og dæmme op for nogle af de alvorlige ulykker, der sker, og ikke mindst dem, vi har set for nylig. Alternativet støtter forslaget.

Tak for det. Og den næste ordfører på talerstolen er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

SF støtter forslaget, men jeg vil alligevel allerede nu her henlede opmærksomheden på, at Dansk Jernbaneforbund siger, at det ikke er rimeligt over for impliceret personale, at en undersøgelse strækker sig over flere år, som det er set i Vejlesagen. Altså, med de belastninger, det giver for de ansatte, må man kunne afslutte de her rapporter hurtigere.

Jeg lægger også mærke til, at Forbrugerrådet Tænk i høringssvaret siger om det her, at de er positive over for det, fordi det afbureaukratiserer reglerne om sikkerhedsgodkendelser og giver mulighed for at overlade mere af sikkerhedsarbejdet til selvforvaltning. SF støtter lovforslaget.

Tak. Det var jo også kort, så vi er allerede nået til ministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. Hovedformålet med lovforslaget er at implementere elementer af den tekniske del af EU's 4. jernbanepakke i dansk lovgivning. Formålet med pakken er at understøtte et mere sammenhængende europæisk jernbanenet. Et centralt element heri er, at nogle af de jernbanegodkendelser, som Trafikstyrelsen i dag foretager, overføres til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, i daglig tale kaldet ERA.

Det betyder eksempelvis, at ERA får kompetence til at udstede EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder, der skal udføre grænseoverskridende trafik, og godkendelse af køretøjer, der skal anvendes i mere end én medlemsstat. De jernbanevirksomheder, som ønsker at operere i flere medlemslande, kan således nøjes med én godkendelse og skal ikke igennem godkendelsesprocesser i flere lande for at opnå det samme.

Med lovforslaget foreslås det også at justere rammerne for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes arbejde med henblik på at implementere reglerne i 4. jernbanepakke. De foreslåede ændringer vil bl.a. betyde, at Havarikommissionen omgående skal videregive alle tilgængelige oplysninger om en ulykke til ERA. Det betyder også, at Havarikommissionen skal tage hensyn til ofrenes og deres familiers rimelige behov og holde dem underrettet om fremskridtene i undersøgelserne.

Med lovforslaget styrkes desuden Havarikommissionens mulighed for samarbejde med undersøgelsesorganer i andre lande og den generelle informationsdeling med ERA. Ud over gennemførelsen af den tekniske del af 4. jernbanepakke indeholder lovforslaget ligeledes mulighed for at afbureaukratisere reglerne for godkendelse af sikkerhedsregler i videre udstrækning, end tilfældet er i dag.

Med lovforslaget justeres endvidere afgiftssatserne for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilsyn og Jernbanenævnets drift. Samtidig gives der hjemmel til, at der kan tilbagebetales overskud til de virksomheder, der har betalt afgift, hvis der oparbejdes store overskud i ordningerne.

Herudover ønskes det med forslaget at sikre, at der sker så få ulykker som muligt i forbindelse med, at folk krydser perronovergange, der er i niveau med togskinnerne. Det foreslås derfor, at personer forpligtes til at udvise særlig forsigtighed, når de passerer perronovergange, der er i niveau med skinnerne, og at passage skal ske uden unødigt ophold. Lovforslaget indeholder også et forbud mod at passere en perronovergang, der er i niveau med skinnerne, i visse situationer, hvor det vil være til fare at krydse overgangen.

Med disse bemærkninger vil jeg sige tak for ordet. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse.

Tak for det. Og det affødte ikke nogen spørgsmål her i salen. Men der venter jo nok en teknisk gennemgang.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører i salen er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her er jo sådan mere håndgribeligt, og det er jo en udløber af den seneste finanslov, og Dansk Folkeparti synes selvfølgelig rigtig godt om det her forslag.

Det, vi gør med forslaget, er, at vi på almindelig landevej giver lastbilerne mulighed for at køre 80 km/t. ligesom alle andre, hvor reglerne i dag er, at lastbiler kun må køre 70 km/t. Det har givet mange uheldige situationer i trafikken med den her forskel, fordi nogle bilister fristes til at foretage hasarderede overhalinger med ulykker til følge. Så rent trafiksikkerhedsmæssigt er det rigtig godt, og det er selvfølgelig også godt for transportsektoren.

I forslaget står der, at det er estimeret til 560 mio. kr. årligt i gevinst for transporterhvervet og for samfundet i det hele taget ved, at man kan komme lidt hurtigere frem på vejene. Til dem, der så er bekymret for det her og nærmest har sagt, at det bliver den rene racerkørsel ude på de mindre veje, vil jeg sige, at der har vi så afsat en pulje, så man netop på de steder, hvor det kan være ganske fornuftigt at nedskilte hastigheden til 70 km/t., kunne ansøge en pulje på 30 mio. kr. til det her formål. Der er afsat 1,5 mio. kr. til nedskiltning på statsvejene, så der er altså taget højde for, at der, hvor det trafiksikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt, bliver lastbilerne nede på 70 km/t. Så vi ser meget frem til at få det her ført ud i livet.

Tak for det. Det affødte ingen korte bemærkninger, så tak til DF's ordfører. Den næste ordfører i salen er hr. Leif Mikkelsen, Alternativet – vrøvl, Liberal Alliance. Så stærkt skal det jo heller ikke gå, at jeg siger et forkert partinavn. Hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det går jo ganske fint med at undvære en del partier her i Folketinget, kan vi konstatere.

Det her er et ganske fornuftigt og godt forslag, og det siger jeg, på trods af at jeg har set de indvendinger eller bekymringer, der eventuelt måtte være, om, hvad det nu fører til at hæve hastigheden fra 70 km/t. til 80 km/t. for store køretøjer. Alligevel tror vi på, at det her faktisk giver større trafiksikkerhed, for vi kender alle sammen den situation, hvor der må køres 80 km/t. og vi ligger bag ved en lastbil og overvejer overhaling, fordi man må køre lidt stærkere. Det giver faktisk ofte farlige situationer, og når det går galt, går det normalt rigtig galt, fordi det så er frontalsammenstød osv.

Så den harmoni, der kan skabes i højere grad i trafikken med det her forslag, tror vi faktisk i høj grad opvejer risikoen, og især når man nu sætter hastigheden til 80 km/t. og så får mulighed for at skilte ned der, hvor det eventuelt er hensigtsmæssigt og ikke fuldt forsvarligt at køre de 80 km/t. med større køretøjer, så får vi en ganske god plan for trafikafvikling, der er god for både de store trafikanter og almindelige bilister.

Og så er der den detalje, at det her faktisk er en gevinst for erhvervslivet, så der er faktisk penge at tjene for det danske samfund, ved at man hurtigere får flyttet varer, ydelser osv. fra det ene sted til det andet på kortere tid. Så alt i alt er det et godt forslag, som vi støtter.

Tak for det, og det affødte ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører i salen er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg er jo stadig væk vikar for Roger Courage Matthisen som trafikordfører i dag. Roger Courage Matthisen deltager i disse dage i FN's Kvindekommission i New York, men lige her og nu handler det altså om transport.

Meget kort har vi sympati for erhvervslivets udfordringer på området, men vi mangler evidens for den positive betydning af formindskelsen af hastighedsspredningen mellem lastbiler og almindelige køretøjer i forhold til trafikulykker. Vi mangler også evidens for, at sådan en formindskelse vil opveje, at en forøgelse af hastighedsgrænsen for både lastbiler og vogntog vil give en højere gennemsnitshastighed for disse køretøjer, hvilket vi tror giver en forøget ulykkesrisiko. Den forøgede ulykkesrisiko er dokumenteret verden over ved øget hastighed, og samlet mener vi derfor ikke, at det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at stemme for det her lovforslag.

Dertil kommer, og det er også ret væsentligt for os, at ved en højere gennemsnitshastighed vil der være en større klimamæssig belastning, og i forvejen er den tunge trafik en af de helt store faktorer i Danmark i forhold til CO 2 -udledningen fra vejtransporten. Det er så endnu et incitament for ikke at kunne støtte den her lovgivning. Det er jo så klart, at når vi med teknologiudviklingen får nulemissionslastbiler og modulvogntog osv. og disse bliver selvkørende, så vil det være relevant for Alternativet at genvurdere vores holdning i forhold til den del af argumentationen.

Men vi støtter på nuværende tidspunkt ikke det her lovforslag. Vi mener, at f.eks. sådan noget som at transportere gods på bane samt roadpricing vil regulere trafikken i et bedre flow og med mindre trængsel, især i spidsbelastningstidspunkterne.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er De Radikales ordfører, hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

I Radikale Venstre har vi ikke noget ønske om at være krakilere, hvad angår hastighed. Vi kan dog alligevel ikke støtte det her lovforslag efter at have læst de høringssvar, der er givet bl.a. fra Rigspolitiet, som jo i hvert fald ikke bør have nogen politisk dagsorden, men som bare skal prøve at fortælle, hvad politiet vurderer er det mest fornuftige, og det høringsvar er i hvert fald vældig skeptisk over for at lade lastbiler køre hurtigere, fordi de jo bremser langsommere end andre køretøjer – og det er jo altså kørsel i byerne, vi taler om her. Rådet for Sikker Trafik kan heller ikke anbefale det, og dem lytter vi også meget til.

Det er rigtigt, som også andre ordførere har været inde på, at der kan være en trafiksikkerhedsmæssig fordel i, at køretøjer kører med samme hastighed, fordi man kan undgå overhalinger, men det skal så opvejes mod, at lastbiler bremser langsommere, som jeg sagde før. Man kan så opveje den positive og den negative effekt mod hinanden. Når man læser lovforslaget – og det er også det, Rådet for Sikker Trafik påpeger – er der ikke rigtig fremlagt nogen dokumentation for, hvilken en af de her modsatrettede effekter, der vil slå mest igennem, og derfor synes vi ikke, at man samlet kan sige, at det her vil forbedre trafiksikkerheden. Omvendt er der, bl.a. på baggrund af Rigspolitiets høringssvar, meget, der tyder på, at det vil forværre trafiksikkerheden, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på min liste er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Færdselssikkerhedskommissionen har sat mål op for, hvordan man skal opnå mere sikkerhed, og der må man sige, at på det område går udviklingen den forkerte vej, når det kommer til ulykker med tunge køretøjer. Det går i modsat retning af Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. I 2017 blev 50 mennesker dræbt i ulykker, hvor et tungt køretøj var involveret, og det er faktisk 28,5 pct. af alle dræbte.

Men det er jo klart, at det kan anskues fra flere vinkler, og jeg synes egentlig, at SF's holdning godt kan opsummeres i høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik, hvor de skriver:

»Rådet er enig i lovforslagets betragtninger om, at der knytter sig modsatrettede hensyn i sagen: På den ene side ønsket om at mindske tidsforbruget i transportsektoren og begrænse antallet af farlige overhalinger og på den anden side risikoen for, at den højere hastighed blandt lastbiler mv. vil føre til flere ulykker.«

Det er jo det dilemma, vi står i, men SF er også enig i den konklusion, som Rådet for Sikker Trafik kommer med:

»Ved en afvejning af disse hensyn overfor hinanden finder Rådet at måtte konkludere, at det foreliggende forslag samlet set må antages at ville have en negativ effekt i forhold til trafiksikkerheden her i landet.«

Derfor kan SF ikke støtte lovforslaget. Men nu kan vi godt regne ud, at det nok går hen og bliver vedtaget alligevel, og derfor vil jeg egentlig også i den forbindelse – under forudsætning af at det skulle blive vedtaget uden SF's stemmer – pege på det høringssvar, der ligger fra Cyklistforbundet, hvor der står:

»Cyklistforbundet appellerer således til, at der i forbindelse med implementeringen af aftalen om forhøjelse af hastigheden for lastbiler og lette og tunge vogntog uden for bebyggede områder tages hensyn til færdselssikkerheden for bløde trafikanter i langt højere grad, end det er tilfældet i nærværende lovforslag.«

Tak til SF's ordfører.

Jeg har forståelse for, at forhandlingerne i formiddag er gået hurtigere end planlagt, og derfor vil jeg tillade mig at gå baglæns i ordførerrækken i denne sag, for nu kan jeg se, at der er kommet tre ordførere mere til stede. Så med salens accept vil jeg give ordet til Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Prehn.

Jeg skal selvfølgelig indledningsvis beklage, at vi kommer for sent. Vi er tre ordførere, der har været på Danmarks Radio til en debatudsendelse, og da vi i formiddags spurgte om, hvornår vi skulle regne med at det her lovforslag ville blive behandlet, var estimatet, at det ville det blive ved 14.00-15.00-tiden, så det kan være svært at planlægge. Det kunne være, at man skulle være lidt mere opmærksom på kl. 12.00, når man går til frokostpause og man kan se, at der er et lovforslag, der kommer ekstraordinært tidligt til behandling, lige at give lyd, sådan at vi ikke skal spilde hinandens tid med forsinkelser.

Med hensyn til lovforslaget her er der jo allerede redegjort for indholdet. Regeringen har allerede med deres finanslovsaftale lagt op til, at vi skal sikre bedre mulighed for, at lastbiler kan køre med samme hastighed som personbiler. Det handler simpelt hen om at sikre et mere ens hastighedsmønster på vores landeveje.

Jeg tror, mange danskere har oplevet, at man kører på en landevej, og så opdager man en lastbil, der kører foran en, og man tænker, at det dog er utroligt, så langsomt han eller hun kører i den her lastbil. Der er måske endda også nogen, der har prøvet at blinke lidt til den her lastbil og tænkt, at nu må han komme op i hastighed, for man tænker, at han eller hun må køre 80 km/t. ligesom os andre. Sagen er bare den, at lastbilchaufføren kun må køre 70 km/t. på den her landevej. Det giver en hel masse stress hos lastbilchaufføren og en hel masse uro i kabinen, og han bliver måske presset til at køre hurtigere, end han må, og så risikerer han at få en bøde. Der sker måske også det, at den enkelte bilist tænker: Nu må den her lastbilchauffør simpelt hen tage sig sammen, så nu laver jeg en overhaling. Den overhaling kan så gå hen og blive hasarderet og dermed farlig.

Det er ofte i forbindelse med de her lidt pludselige og hasarderede overhalinger, at der sker uheld, fordi man ikke får taget højde for de modkørende bilers hastighed osv., og så går det altså galt. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at sikre, at det er den samme hastighed, man kører med på vejen. Vi har lidt haft den samme diskussion med hensyn til busser og også med hensyn til campingvogne, hvor mange danskere heller ikke var klar over, at de skulle køre langsommere end os andre. Derfor synes vi fra Socialdemokratiets side, at det med at lave en ordning, hvor man på udvalgte områder, hvor sikkerheden er til det, kan køre i lastbil med samme hastighed som privatbiler, er en god og lavpraktisk måde at sikre større trafiksikkerhed på.

Jeg undrer mig lidt over de ordførere, jeg lige nåede at høre, som var nervøse, for så vidt angår trafiksikkerheden, for jeg oplever det her tiltag som et, der skal trække os i retning af mere trafiksikkerhed. Men det er klart, at vi vil fra Socialdemokratiets side følge det her tæt, og viser det sig, at den her ordning betyder flere uheld, er vi selvfølgelig nødt til at evaluere den og lave om på den igen. Vores instinktive oplevelse er, at det vil forbedre trafiksikkerheden, og det er også det, branchen selv oplever.

Et element, det også er væsentligt lige at tage højde for, er jo, at en række virksomheder faktisk har en politik for hastigheden for de lastbiler, de bruger. De satser på at lave grønne kørsler, som de kalder det, hvor man sætter hastigheden en smule ned, for hvis man kører med en lille smule lavere hastighed, er det sådan set ret meget brændstof, man kan spare. Det handler også om, at man i stedet for bare at koble ud og træde på bremsen lige før et lyskryds glider hen til lyskrydset og på den måde sparer brændstof. Det handler i det hele taget om at prøve at optimere sit brændstofforbrug så meget som muligt.

Vi skal selvfølgelig have spurgt ind til, hvor meget det vil forhindre de såkaldte grønne kørsler, at man kommer op i hastighed, og hvordan det står mål med trafiksikkerheden. Men som udgangspunkt hilser vi i Socialdemokratiet det her initiativ velkommen. Vi vil spørge lidt konstruktivt/kritisk ind til det og se, om det er nødvendigt at lave yderligere tiltag. Og så forventer vi, at det bliver evalueret, når det har været i kraft et stykke tid. Men vi kan sagtens støtte det, som det ligger her. Vi synes, det er et skridt i retning af større tryghed, mindre stress for chaufførerne og større trafiksikkerhed.

Tak. Der er en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Det undrer mig lidt, at Socialdemokratiet er så forholdsvis positiv i forhold til lovforslaget, som hr. Rasmus Prehn nu har givet udtryk for, og derfor vil jeg spørge: Er man slet ikke bekymret? Jeg hørte næsten ordførertalen, som om det her ville give yderligere trafiksikkerhed eller trække trafiksikkerheden i den rigtige retning. Og jeg tænker bare, om man slet ikke er bekymret, når man ser de høringssvar, der ligger fra nogle af de, kan man vist rolig kalde dem, eksperter på området – Rådet for Sikker Trafik, Rigspolitiet ikke mindst, DTU, Havarikommissionen osv. – som enten udtrykker modstand over for lovforslaget eller i hvert fald stærk, stærk bekymring.

Giver det virkelig ikke anledning til større bekymring i Socialdemokratiet, end hr. Rasmus Prehn har givet udtryk for?

Det er klart, at vi Socialdemokrater selvfølgelig altid læser de her høringssvar med allerstørste interesse, og er der bekymringer, er det også noget, vi tager alvorligt. Vi oplever mere, at det, der bliver givet udtryk for, er, at man skal være opmærksom på, at der kan være et element af fare her. Men vi må også konstatere, at der altså også er en tryghed i, at de køretøjer, der er på samme vej, har samme retningslinjer, så man ikke fremprovokerer unødige overhalinger, som kan være farlige. Det element lægger vi også vægt på, og vi har lyttet.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det forstår jeg godt, men der er vel trods alt – går jeg ud fra hr. Rasmus Prehn er enig med mig i – virkelig forskel på en lastbil, som kommer læsset op og vejer 30, 40, maks. 56 t, og så en personbil. Jeg går da også ud fra, at hr. Rasmus Prehn har læst høringssvaret fra Midt- og Vestsjællands Politi, der ligesom har bidraget til Rigspolitiets besvarelse om de meget, meget kraftigt forøgede bremselængder, der kommer med en hastighedsforhøjelse på bare 10 km/t.

Det siger sig selv, at der er en længere bremselængde, når hastigheden stiger; og når køretøjet er tungt, er det også medvirkende til den her længere bremselængde. Men vi oplever, at det også er derfor, at man har været meget præcise i lovforslaget i forhold til at sige, at det er i udvalgte zoner, hvor hastigheden bliver sat op. Når vi kommer ind i områder, hvor der kan være krydsende trafik og andet, så oplever vi det, som om der lægges op til, at der skiltes ned. Altså, de steder, hvor man kommer ind i tæt bebyggede områder f.eks., skal man ikke op på de høje hastigheder.

Så hvis man er ude i det åbne land på en traditionel landevej, hvor der ikke er forstyrrende trafik, så kan man godt skilte op, så lastbilerne kan køre med samme hastighed som personbilerne og dermed undgå nogle af de her farlige overhalinger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste taler i ordførerrækken er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Jeg må starte med at konstatere, at der er kommet virkelig turbo på arbejdet her i Folketingssalen i dag. Det plejer at være lidt mere langsommeligt, men det er selvfølgelig ingen undskyldning for, at vi kommer for sent. Jeg beklager meget, at vi er kommet senere på grund af en debat ude i Danmarks Radio.

Nå, lovforslaget her handler jo om, at vi øger hastighedsgrænsen for lastbiler samt lette og tunge vogntog fra 70 til 80 km/t. uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje. Det er et forslag, vi hilser velkommen. Det er baseret på finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor vi blev enige om at afsætte en pose penge, således at vi kan tilgodese trafiksikkerheden med det her forslag.

Der er ingen tvivl om, at det, der virkelig er vigtigt for trafiksikkerheden, er, at vi har et godt flow i trafikken. Hvis vi har nogle lastbiler, der ligger og kører med 70 km/t., og personbilerne må køre 80 km/t., så er det klart, at der kommer mange overhalinger, og det er dårligt for trafiksikkerheden; specielt de der overhalinger, hvor man har kørt bag ved en lastbil og er blevet frustreret og til sidst bare skal forbi den osv. Det er meget bedre, at vi får et ensartet flow – det vil styrke trafiksikkerheden.

Selvfølgelig er det sådan – og det er fysikkens love – at når en tung lastbil kører lidt hurtigere, er der mere energi i vogntoget og dermed jo også noget med bremselængde osv. Der hæfter jeg mig ved, at bremserne i nutidens lastbiler jo er langt, langt bedre end i de lastbiler, min far kørte rundt i i 1960'erne, hvor jeg selv havde fornøjelsen af at være med ude at køre, da han var lastbilchauffør. Der var bremserne ikke alt for gode dengang, men i dag er bremserne jo af en helt anden kvalitet.

Så det, at vi får færre overhalinger, og det, at vi har nogle lastbiler af meget høj kvalitet, samt at vi afsætter nogle penge til at nedskilte på de steder i trafikken, hvor der er risiko, gør, at vi ikke er bekymret for trafiksikkerheden i det her.

Til gengæld får vi jo noget mere mobilitet, og det betyder rigtig meget for erhvervslivet og for samfundsøkonomien, at vi har en høj mobilitet i samfundet. Det er faktisk beregnet, at gevinsten for samfundet ved det her forslag er, at erhvervslivet sparer 560 mio. kr. om året – 560 mio. kr. Det er altså noget, der styrker vores konkurrenceevne, og som dermed gør vores samfundskage større. Og det sker vel at mærke ikke på bekostning af trafiksikkerheden, og det er vigtigt.

Derfor synes jeg, det er et rigtig godt lovforslag, som Venstre kan støtte. Og jeg skal hilse fra min konservative kollega og sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt med en kort bemærkning, hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Igen: Hr. Kristian Pihl Lorentzen argumenterer med, at det her i virkeligheden er en styrkelse af færdselssikkerheden. Må jeg gøre opmærksom på høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik, som jo klart siger: Der kan da godt være nogle færdselssikkerhedsmæssige fordele, ved at man har en ens hastighed og måske et mindre antal overhalinger, men det opvejes – hvad skal man sige – så rigeligt negativt af, at farten forøges, at reaktionstiden bliver kortere, at bremselængden bliver adskilligt længere. Derfor ender Rådet for Sikker Trafik i hvert fald med at sige, at hvis man ser på det totale, er det her en forringelse af færdselssikkerheden.

Ja, ja, jeg har stor respekt for arbejdet i Rådet for Sikker Trafik. De er jo sat i verden for at være bekymrede på trafiksikkerhedens vegne, og det skal de være, det er deres opgave. Men det, jeg hæfter mig ved, er jo – og det tror jeg man glemmer lidt – at de steder, hvor der er fare på færde, skilter man faktisk hastigheden ned. Mange steder i Danmark kan man jo se flere kilometer ud ad landevejen, og der er der altså ingen problemer med det her, og det er jo det, vi taler om.

Igen: Det er det, at vi undgår alle de her overhalinger. Der, hvor der for alvor sker rigtig mange ulykker, er, når folk overhaler. Så derfor er jeg tryg. Jeg påstår ikke, at trafiksikkerheden bliver styrket. Jeg siger bare, at jeg er tryg ved trafiksikkerheden i det her.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Efter lovforslaget bliver nedskiltningen jo nu overladt til kommunerne, og man må da gå ud fra, at de trods alt konsulterer politiet med hensyn til det, men det bliver jo faktisk overladt til kommunerne.

Så bliver der i øvrigt sat spørgsmålstegn ved, dels om puljen er stor nok – hvad hvis der kommer flere ansøgninger, hvad gør man med det? – dels hvor lang tid der egentlig vil gå med det her. Det er jo ikke bare en proces, man lige overstår på nogle dage.

Så derfor kan der jo sættes spørgsmålstegn ved, om den her nedskiltning, som så skulle være, jeg vil næsten sige det store dyr i åbenbaringen, er reel, i hvert fald fra begyndelsen af.

Jo, men det tror jeg. Kommunernes tekniske forvaltninger har jo rimelig tjek på vejområdet, og de skal jo rådføre sig med politiet, når de fastsætter hastighedsgrænserne. Så det er jeg slet ikke bekymret for. Det skal man nok finde ud af derude.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og jeg skal selvfølgelig også starte med at beklage, at vi i den grad kommer for sent. Jeg tog en taxa sammen med hr. Kristian Pihl Lorentzen, og taxachaufføren bemærkede tørt, da vi kørte: Nå, hvad søren, er Folketinget blevet effektivt her på det sidste? Så ja, hvad skulle vi sige? Vi kom for sent. Nå, til lovforslaget:

Enhedslisten er inderligt imod det her lovforslag, og det er vi naturligvis først og fremmest på grund af færdselssikkerheden, som klart forringes, og advarslerne står jo nærmest i kø, når man kigger på høringssvarene. Ja, faktisk er selv Vejdirektoratet jo en smule bekymret, hvis man læser bemærkningerne til lovforslaget. Men det er Rigspolitiet, som i øvrigt har indhentet bidrag fra Midt- og Vestsjællands Politi, det er Rådet for Sikker Trafik, det er DTU, det er Cyklistforbundet, og det er Havarikommissionen, som i varierende grad advarer mod det her eller i hvert fald er alvorligt bekymret for, hvad der skal ske med færdselssikkerheden, og det er jo først og fremmest på grund af den højere fart, man nu vil tillade på visse vejstrækninger. En højere fart giver flere ulykker, især flere alvorlige ulykker med døde og alvorligt tilskadekomne, den giver en kortere reaktionstid for chaufførerne, og den øger bremselængden dramatisk. Det er det, som man kan se ud af høringssvaret fra Rigspolitiet, som også står i Midt- og Vestsjællands Politis bidrag til Rigspolitiets besvarelse.

Det er jo rigtigt, at der er en pointe med, at hvis man får en mindre hastighedsspredning og dermed måske færre overhalinger, så kan der være en positiv effekt af det. Men det opvejes – og der er vi helt enige med Rådet for Sikker Trafik og andre – af de negative konsekvenser, som der er, når farten øges med 10 km/t., som det er tilfældet her. I den forbindelse synes jeg, det er værd at bemærke, at det er gennemgående i høringsnotatet, og at det er gennemgående i Transportministeriets besvarelse af høringssvarene, som er kommet ind, at datagrundlaget i den grad er mangelfuldt. Hvor stort et antal ulykker der skyldes spredning af hastighed eller overhaling af lastbiler, aner man faktisk ikke. Hvad den faktiske hastighed er for lastbiler i dag – givetvis er der en del, der kører over den tilladte hastighed – og hvad der er den forventede stigning i hastigheden for lastbiler, ved man heller ikke rigtig, og de estimater, man har af det, er i den grad, det skrives jo direkte, behæftet med usikkerhed. Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved et øget antal ulykker? Rådet for Sikker Trafik gør jo sådan stille og roligt opmærksom på, efter de nye beregninger i øvrigt, at en dræbt koster 34,5 mio. kr., og der skal jo ikke ret mange til, før det tæller voldsomt i det samfundsøkonomiske regnskab. Men det findes der ikke rigtig et ordentligt datagrundlag på, og derfor synes jeg, det er letsindigt at give sig i kast med det her.

Et lidt overset element i det her – ud over at færdselssikkerheden i den grad er udfordret – er, at det jo også er negativt for miljøet, og det er der faktisk nogle beregninger af. CO 2 -udledningen bliver forøget med 71.000 t, regner man med, i forbindelse med det her lovforslag, udledningen af NOx vil blive forøget med 82 t og partikler med 3 t. I en tid med klimaforandringer og med et behov for den grønne omstilling, ikke mindst inden for transportsektoren, kommer man altså med et lovforslag, som forværrer klima og miljø. Det synes vi jo ikke er ret smart.

Men man kunne jo egentlig også gå den anden vej, hvis man vil undgå hastighedsspredning og for mange overhalinger, og sige, at alle skulle køre 70 km/t., også personbilerne. Det ville i øvrigt også være til gavn for miljøet. Jeg ved godt, at de fleste så vil rulle med øjnene og tænke: Hold da op. Og jeg er udmærket klar over, at der ikke er ret mange i det her Ting, der synes, det ville være en god idé, men i disse tider er det måske værd at tage med i sin overvejelse.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at Færdselssikkerhedskommissionen jo har en handleplan, som det helt tydeligt er svært at nå i mål med, med hensyn til antallet af dræbte i trafikken, og derfor kan det undre mig, at formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, hr. Kim Christiansen, er så begejstret for det her lovforslag. Jeg synes, man skal lytte til eksperterne.

Tak til ordføreren. Der var ingen korte bemærkninger. Så vi er færdige med ordførerrækken, og jeg giver ordet til transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. I regeringen ønsker vi, at virksomhederne skal have de bedst mulige vilkår. Derfor har vi som mål at gøre erhvervslivets byrder 4 mia. kr. lavere om året. Som transportminister ønsker jeg i særdeleshed, at transportsektoren skal have de bedst mulige vilkår. Det er jo trods alt transportsektoren, der så at sige får samfundets hjul til at dreje rundt.

En forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog fra 70 km/t. til 80 km/t. uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje vil sikre, at varerne kommer hurtigere fra A til B. Forhøjelsen af hastighedsgrænsen vil ifølge Vejdirektoratet samlet set medføre en besparelse på over 1 million køretøjstimer om året. Det svarer til en erhvervsøkonomisk gevinst i omegnen af 560 mio. kr. årligt. En besparelse på over 1 million køretøjstimer om året for transportsektoren vil være en stor forbedring af mobiliteten. De øvrige bilister vil også få glæde af den forbedrede mobilitet, da lastbiler og vogntog ikke længere vil være underlagt en lavere køretøjsbestemt hastighedsgrænse. På den måde vil de ikke længere fungere som en prop i trafikken.

Det er vigtigt for mig, at alle mobilitetsfremmende tiltag sker på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det anføres ofte, at højere hastigheder medfører flere og mere alvorlige ulykker. Jeg mener dog, at man i den sammenhæng må holde sig de øvrige konkrete forhold for øje, der også påvirker ulykkesrisikoen. En forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog har en indbygget positiv indvirkning på færdselssikkerheden, da hastighedsspredningen mellem f.eks. personbiler og lastbiler bliver reduceret. Det skaber mere ro i trafikken.

En reduktion i hastighedsspredningen mellem køretøjerne forventes at mindske overhalingsbehovet og forhåbentlig antallet af nogle af de mest alvorlige ulykker på landevejene: frontalulykkerne. Samtidig er det vigtigt, at en forhøjelse af hastighedsgrænsen kun sker på de vejstrækninger, der i kraft af deres vejforløb og lignende forhold kan bære en hastighedsforhøjelse. Der er derfor afsat 31,5 mio. kr. på finansloven for 2019 til at nedskilte hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog på de vejstrækninger, hvor det ikke findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at forhøje hastighedsgrænsen. Jeg mener, at det er mest fornuftigt at lade det være op til kommunerne som vejmyndigheder i forhandling med politiet at udpege de vejstrækninger, hvor der skal fastsættes en lavere hastighedsgrænse. Det er trods alt vejmyndighederne, der har det nødvendige og lokale kendskab til deres veje, og med en ikrafttrædelsesdato for lovforslaget, der hedder den 1. januar 2020, vil kommunerne have rigelig tid til at udpege de relevante vejstrækninger.

Med reduktionen i hastighedsspredningen og muligheden for nedskiltning er det min overbevisning, at denne mobilitetsfremmende forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog kan ske uden negative konsekvenser for færdselssikkerheden. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Der er en enkelt med en kort bemærkning, hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Transportministeren siger i sin tale, at det jo også handler meget om at skabe ro i trafikken, og der skal lovforslaget jo altså så sørge for, at der bliver ensartede hastighedsgrænser for personbiler og lastbiler på de nævnte vejstrækninger.

Men ro i trafikken, transportminister: Efterhånden har vi jo et helt sammensurium af forskellige hastighedsgrænser. På landevejene har vi 80 og 90 km, på motorvejene har vi 80 km for lastbiler og 100 km for Tempo 100-busser og campingvogne og 110 til 130 km for personbiler, og i forbindelse med det her lovforslag kommer der jo ved nedskiltning også en forskel i trafikken mellem lastbiler og personbiler. Den udvikling, vi har set over de sidste 3, 4, 5 år, er jo netop ikke gået imod at skabe ro i trafikken ved at skabe ensartede forhold, og der er vel egentlig også et pædagogisk element her, altså at det jo er svært efterhånden at holde styr på, hvor meget man må køre, alt efter hvad for et køretøj man kører i, eller hvad for en vejtype man kører på osv.

Ro i trafikken handler jo ikke for mig om, at alle strækninger skal have samme hastighedsgrænse. Det handler om, at når man i det her tilfælde kører på en god og lang og lige landevej, skaber det mere ro i trafikken, at lastbilen kører 80 km/t., ligesom personbilerne gør. For ellers kører personbilerne op i bagenden på lastbilen eller i hvert fald i en vis afstand af bagenden, og så holder de sig til 70 km/t., og der kommer måske en lang slange, hvis det ikke er et sted, hvor der kan overhales. Lige så snart der kommer et sted, hvor der kan overhales, så skal folk ud og overhale, med den risiko, der er forbundet med overhalinger. Jeg er da helt sikker på, at hr. Henning Hyllested er enig i, at overhalinger generelt er et risikomoment i trafikken, og det er jo en risiko for et frontalsammenstød, vi snakker om her. Det er jo de ulykker, der potentielt har dødelig udgang.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er fuldstændig rigtigt, og det er jeg helt enig i. Det er også derfor, jeg mener, at det faktisk er en god pointe, som transportministeren gør opmærksom på, at det også handler om at skabe ro i trafikken, at der ikke køres med forskellige hastigheder, alt efter hvor det er, og hvad for et køretøj man kører i. Jeg synes bare ikke, det er den vej, udviklingen er gået igennem lang tid, og det er det, jeg ligesom anker over. Jeg går ud fra, at transportministeren er opmærksom på, at høringssvarene jo trods alt, som jeg sagde i min ordførertale, nærmest står i kø for at advare imod det her, netop af færdselssikkerhedsmæssige grunde.

Altså, det er jo værd at sige, at det ikke har været muligt at finde noget talmateriale fra Vejdirektoratet, der kunne belyse: Bliver det her i virkeligheden færdselssikkerhedsmæssigt en anelse positivt eller en anelse negativt eller helt neutralt? Det data findes ikke. Så vi er jo alle sammen salige i vores tro, og min tro er, at det opvejer hinanden sådan cirka. Der er der andre, der til trods for, at der ikke er noget data på området, går anderledes skråsikkert ud, og det kan godt undre nogle gange, at f.eks. Rådet for Sikker Trafik og sågar også nogle gange Rigspolitiet går så skråsikkert ud med ting, som vi i bund og grund ikke har data på. Altså, de hævder med deres autoritet, som de hævder at de har, at det her vil føre til et helt bestemt resultat, selv om man faktisk ikke kan sige det og vi alle sammen bare må forlade os på vores intuitive tro på, hvordan det her vil gå.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Den sygedagpengereform, vi lavede i 2013, var der faktisk en del gode tiltag i, som desværre ikke har fået så meget opmærksomhed, og det er vi jo nok flere der synes er lidt ærgerligt. Men så har jeg muligheden for her at nævne nogle af de eksempler.

Før sygedagpengereformen i 2013 var der 1.400 mennesker, som efter 1 år på sygedagpenge mistede hele deres ydelse. Det fik vi heldigvis ændret. Før reformen kunne mennesker med livstruende sygdomme som kræft ikke få forlænget deres sygedagpenge. Det så vi masser af grimme eksempler på i medierne. Det fik vi heldigvis også ændret. Og så er der det forslag, der netop handler om, at man før reformen mistede sin ydelse, hvis man sagde nej til lægebehandling som f.eks. lykkepiller eller elektrochok. Og det kan jo ikke være rigtigt, at man mister en ydelse, hvis man siger nej til de her ting, fordi man er utryg ved den behandling, der bliver foreslået. Derfor lavede vi dette forsøg dengang. Det blev da også kun et forsøg, fordi der var nogle, der var bange for, at der var for mange, der ville sige nej til behandlingen, og derfor kunne man ikke gøre det permanent.

For os Socialdemokrater er det selvfølgelig altid vigtigt med en hurtig og god indsats, når folk bliver syge, med det for øje, at de bliver raske så hurtigt som muligt og kommer tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. Men hvis man jagter folk og giver dem en behandling, de er meget utrygge ved, vil man sjældent få et godt resultat ud af det.

Vi har så i forligskredsen med ministeren i spidsen forlænget forsøget siden dengang, og nu vil man så gøre forsøget permanent, så syge mennesker ikke mister deres ydelse, hvis de ikke vil acceptere den lægebehandling, der bliver foreslået. Den udvikling er vi utrolig glade for i Socialdemokratiet, altså at den her ordning nu bliver permanent – at folk selv er herre over, hvilken lægebehandling de får, og at de ikke mister ydelsen, hvis de siger fra, fordi de er utrygge ved den behandlingsform. Og derfor stemmer vi for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes, at det, den tidligere ordfører, hr. Leif Lahn Jensen, sagde, var fint, og jeg skal derfor ikke trække det alt for meget i langdrag.

Det her betyder, at folk kan sige nej til en behandling, de er utrygge ved. Der har tidligere, før den her forsøgsordning blev sat i værk, været eksempler på, at der kunne være nogle, der fik at vide, at de skulle have elektrochok, og det kunne også være en operation, de var utrygge ved, og hvor de kunne miste ydelsen, hvis de sagde nej til at modtage den behandling. Det har vi så gjort op med, og der blev lavet en forsøgsordning, så man kunne sige nej til at deltage i en sådan behandling, men samtidig skulle der laves en afklaring af, hvilken anden behandling man så kunne få i stedet for – også sådan, at man beholdt sin ydelse.

Den ordning bliver permanentgjort, og det er vi i Dansk Folkeparti rigtig godt tilfredse med, for det sikrer borgerens rettighed til ikke at skulle tvinges til at gennemgå en behandling, som man slet ikke føler sig tryg ved. Så Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak for det. Den næste taler er ordføreren fra Venstre, hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det, og tak til de forrige ordførere for at gennemgå lovforslagets indhold. Som sagt er vi med det her lovforslag med til at sikre, at den enkelte kan sige fra over for lægebehandling i snæver forstand, uden at det har økonomiske eller ydelsesmæssige konsekvenser. Det betyder som sagt, at den enkelte borger kan afvise lægebehandling, hvis vedkommende ikke føler sig tryg ved det og uden at skulle frygte for, at det kan påvirke ens ydelsesmæssige forhold. Og som sagt baserer lovforslaget sig jo på den forsøgsordning, som vi lavede tilbage i 2014 i forbindelse med reformen af sygedagpengeområdet. Konklusionerne er jo klare: Ordningen fungerer og sikrer den enkelte retten til at sige fra.

Så det her forslag styrker den enkeltes ret til at sige fra over for lægebehandling, hvis man ikke føler sig tryg ved behandlingen, og derfor synes jeg, at forslaget både principielt og i praksis er en god idé. Og med de få ord skal jeg meddele, at Venstre stemmer for lovforslaget.

Tak for det. Og vi haster videre til næste ordfører, som er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Den foregående ordfører har fuldstændig ret: Det er en god idé at lave det her lovforslag, fordi det jo betyder, at folk ikke behøver at føle sig presset af frygt for at miste sygedagpengene f.eks., føler sig presset til at sige ja til en behandling, som borgeren er bekymret for at deltage i. Nu nævnte den socialdemokratiske ordfører, at det ikke vakte så meget opmærksomhed i sin tid, da man vedtog reformen af sygedagpengene. Det kan jo skyldes, at det, der fyldte billedet dengang, var en ganske alvorlig forringelse for lønmodtagerne, som var rummet i reformen af sygedagpenge, som jo gik ud på, at man skar sygedagpengeperioden ned fra 52 uger til 22 uger, hvorefter kommunerne altså allerede efter 22 uger skulle revurdere, som det hedder med et fint ord, om borgeren har ret til sygedagpenge med den konsekvens, at endnu flere mistede deres sygedagpenge, fordi kommunen skønnede, at de ikke kunne omfattes af en af de forlængelsesmuligheder, der findes i loven.

Så der er meget arbejde at gøre, hvis vi skal have rettet op på den sygedagpengereform, også det forhold, at § 7 jo står uantastet. Og det er § 7, som siger, at hvis en kommune skønner, at en borger er rask, selv om borgeren er sygemeldt, så kan kommunen bare raskmelde vedkommende, også selv om vedkommende ikke er rask nok til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en af de helt store fejl, som også bør rettes.

Men det her forslag er selvfølgelig glimrende, og det støtter vi. Man kan vel sige, at der i begrundelsen dryppes en smule malurt i bægeret, for det fremgår jo, når vi går ind og kigger på side 7 i lovforslagets bemærkninger, at grunden til, at man fremsætter det, er, at der ikke er ret mange, der har brugt forsøgsordningen. Det vil sige, at det at give borgerne en ret åbenbart er betinget af, at det ikke rigtig koster noget. Det fremgår klart med den måde, man formulerer det på. Man siger: Jamen det er kun ca. 150 sager, og det har kostet ganske få millioner, derfor foreslår vi nu at gøre ordningen permanent. Det var måske sådan en lille, hvad kan vi sige, afsløring, der blev klemt ud mellem sidebenene der. Det er jo lidt beklageligt. I Enhedslisten har vi det altså sådan, at hvis der er nogle rettigheder, vi synes er vigtige og principielle, og det tror jeg alle ordførere synes om det her lovforslag, så indfører vi altså de rettigheder, uanset om de koster meget eller lidt.

Så skal borgerne også være opmærksomme på, at heller ikke her vokser træerne jo ind i himlen, for det ikke er sådan, at man så får retten til at afslå behandling hos en psykolog bl.a. Det skal man jo lige sætte sig ind i.

Men det ændrer ikke på, at det er et godt forslag. Jeg håber også, at Dansk Handicap Forbund mener, at de har fået et tilfredsstillende svar på deres spørgsmål, som jo går på, om det også gælder førtidspensionister efter den gamle ordning, når kommunen skal tage stilling til forhøjelse af pensionen, og det er det jo blevet bekræftet at det gør. Og så vil jeg da bare til allersidst glæde mig så inderligt over, at vi for en sjælden gangs skyld kan vedtage et lovforslag, der rummer forbedringer for lønmodtagerne, og vedtage det, selv om arbejdsgiverne er modstandere af det. Tak for det.

Tak til ordføreren.

Det er korrekt, at vi en gang imellem skal henstille til hinanden, at der er nogle hjørner i salen, som man bedre kan småsnakke i end lige hernede foran talerstolen.

Men nu er det ordfører fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. På linje med tidligere ordførere kan jeg også sige, at Liberal Alliance støtter det her lovforslag. Det giver supergod mening, at vi nu permanentgør den her forsøgsordning, for selvfølgelig er det fuldstændig intuitivt urimeligt, at man, hvis man eksempelvis ikke vil tage imod antidepressiv medicin eller lykkepiller, så skulle straffes og have skåret i sine ydelser. Så vi synes, at det er et godt forslag, og vi synes, at det er rigtig fint at permanentgøre det. Det giver en større frihed til borgerne, og det støtter vi op om.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Forslaget handler om, hvorvidt man skal kunne sige nej til lægebehandling uden at miste sine sygedagpenge. Det kan selvfølgelig være mange forskellige typer behandling, men også elektrochok og lykkepiller, som ordføreren for Socialdemokraterne er inde på. I Alternativet støtter vi, at folk ikke skal tvinges til at modtage en behandling, de ikke er trygge ved. Helbred og sundhed er vigtigt, og det er personligt, og det er en individuel sag, den enkelte skal have frihed til selv at bestemme. Man skal ikke tvinges til elektrochok, ved at ens sygedagpenge ryger, hvis man siger nej. Retten til at sige fra over for det her har jo foreløbig fungeret som en forsøgsordning, og det har fungeret fint. Derfor støtter Alternativet selvfølgelig, at ordningen gøres permanent, så folk selv har ret til at vælge på det her punkt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg selv og Radikale Venstre er helt enige med alle de tidligere talere. Den forsøgsordning, som vi nu gør permanent, garanterer den enkelte en ret til at bestemme over egen krop uden frygt for at miste ydelser i tilfælde af sygdom, og det støtter Radikale Venstre helhjertet. Tak.

Selv tak. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Man kan vel strengt taget undre sig over, at sådan et lovforslag overhovedet skulle være nødvendigt. Men efter en 3-årig forsøgsordning er konklusionen heldigvis, at det fremover skal være uden konsekvenser for ydelserne at sige nej til lægebehandling. Det siges vel egentlig mest præcist i høringssvaret fra Danske Patienter:

»Der kan ligge mange årsager til grund for, at en patient vælger at frabede sig behandling, herunder for eksempel frygt for risiko for bivirkninger, dårlige erfaringer med lignende behandling mv. Et fravalg af lægelig behandling er dermed ikke udtryk for, at patienten finder sin sundhedstilstand tilfredsstillende og tilstrækkelig til, at vedkommende kan være aktiv på arbejdsmarkedet – men derimod et udtryk for, at patienten vurderer, at den foreslåede behandling ikke vil optimere den samlede sundhedstilstand yderligere.«

Klarere kan det vel ikke siges, og vi kan bare slå fast, at heldigvis er det sådan, at borgerne faktisk ejer sig selv, og at de hverken ejes af kommunerne eller af staten.

Tak for det. Den sidste ordfører i ordførerrækken er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi kan ligesom de foregående ordførere også meddele fra konservativ side, at vi støtter lovforslaget. Jeg synes, at det giver rigtig god mening, at man giver borgerne den ret, at de, hvis de ikke føler sig tryg ved en behandling, så kan sige nej, uden at det skal gå ud over deres ydelse. Det handler om at være herre over sit eget liv og den behandling, som man ønsker, og det synes jeg sådan set er en meget vigtig ret. Det har også fungeret fint i den her forsøgsordning, som man har lavet, så det kan vi selvfølgelig bakke op om. Det skal jo ikke være sådan, at man bliver presset til at tage noget medicin, som man ikke har lyst til, fordi man risikerer, at det ellers kan gå ud over ens økonomi. Så det synes vi er rigtig fornuftigt, og vi kan selvfølgelig bakke lovforslaget op.

Tak for det. Så er det beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne starte med at sige tak for den brede opbakning, der er til lovforslaget her, som jo er en konsekvens af den forsøgsordning, som har været, og som nu gøres permanent.

De fleste ordførere har sådan set allerede meget fint forklaret, hvad lovforslaget bygger på, og også, hvad der skete, før man indførte forsøgsordningen, hvor der var eksempler på, at borgere følte sig tvunget til at tage f.eks. antidepressiv medicin for ikke at miste deres sygedagpenge.

Forslaget omfatter som i det nuværende forsøg alene lægebehandling i snæver forstand, dvs. behandlinger foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Der er tale om ca. 150 sager årligt på landsplan, og jeg er rigtig glad for, at vi nu med lovforslaget giver ret til at afvise indgribende lægebehandling som f.eks. operationer, behandling med lægeordineret medicin, ECT-behandling, hvis man ikke føler sig tryg ved det. Jeg ser også frem til en god udvalgsbehandling og har noteret mig en bred opbakning til forslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Den her nye ferielov er en ret kompleks lov, som arbejdsmarkedets parter har siddet og forhandlet om i lang tid. Partierne har så senere forhandlet aftalen på plads, hvor forligskredsen stort set fulgte indstillingen fra arbejdsmarkedets parter. Den har jo, som også de fleste ved, været igennem lovgivningsarbejdet og er blevet vedtaget.

Det er et moderne og helt nyt feriesystem, som træder i kraft næste år, og derfor er man også ved at implementere lovgivning og støder selvfølgelig på nogle ting, som skal ændres. Sådan er det jo tit, og sådan skal det nok også være, når man laver nogle ret store ændringer i love. Mange af disse ændringer er af teknisk karakter og er præciseringer, som jeg ikke vil komme ind på, men jeg vil dog lige nævne et par ting. Der har vist sig at være nogle udfordringer i forhold til så hurtigt som muligt at give opsparede feriepenge til de efterladte i et dødsbo i en overgangsperiode. Det ændrer man. Så er der også nogle tidsfrister i forhold til udsættelse af ferier, som giver mere fleksibilitet. Alt andet lige giver ændringerne i forslaget en mere smidig og effektiv administration.

Det, der i hvert fald glæder mig rigtig meget, er, at når man dykker ned i høringssvarene – det er også det, jeg i hvert fald har brugt mest tid på at sikre mig – ser man, at dem, der har været med til at pege på modellen, nemlig arbejdsmarkedets parter, siger, at det her holder sig inden for den aftalte model. Det skal det også, for det var også det, der var rigtig, rigtig vigtigt, da vi aftalte det.

Så med de ord stemmer Socialdemokratiet for forslaget.

Tak, og der er ingen korte bemærkninger, så næste taler er hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Som hr. Leif Lahn Jensen sagde, handler det om regulering af en lov, der er vedtaget. Og det er netop det med udbetaling af feriepenge i overgangsperioden, altså at de skal gå hurtigere til dødsbo end det, der var lagt op til. Men der er også en ting med fondsferie, og det er især for nytilkomne på arbejdsmarkedet og gentilkomne på arbejdsmarkedet, altså at det sikres, at de også kan have nogle feriedage, de kan holde, hvis de ikke har optjent nok. Og så er der nogle andre reguleringer med ikrafttræden og tilskrivning af renter og tilgodehavende, og rentetilskrivningen bliver ensrettet, så det er samme rente på alle områder. Men alt i alt er det jo reguleringer i en lovgivning, som vi har vedtaget, så derfor stemmer Dansk Folkeparti selvfølgelig også for det her forslag.

Tak for det. Vi fortsætter i ordførerrækken, og næste taler er hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til de forrige ordførere, specielt til hr. Leif Lahn Jensen, for at gennemgå lovforslaget. Dette lovforslag imødekommer nogle af de udfordringer, som har vist sig i kølvandet på den aftale om en ny ferielov, som vi har lavet, og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som blev vedtaget tilbage i januar 2018. Og så har det jo vist sig, at der i overgangsperioden fra det gamle til det nye system er en række udfordringer, som skal håndteres. Og dem håndterer det her lovforslag, så både borgeren og den offentlige administration står i en bedre og mere afklaret situation, hvis det her lovforslag bliver stemt igennem. Og det håber jeg det gør, og jeg skal meddele, at Venstre vil støtte det. Tak.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Enhedslisten stemte som bekendt for den nye ferielov, som jo betød, at lønmodtagerne kunne få det, der hedder samtidighedsferie, altså få udbetalt feriepenge samme år, som de opsparer dem.

Vi stemte imod den næste lovgivning, der kom som følge af det, nemlig Arbejdsmarkedets Feriefond – ikke fordi vi har noget imod, at man oprettede en feriefond, men de betingelser, som Feriefonden blev oprettet på, som jo især set med vores øjne, og det kan jo også dokumenteres med tørre tal, betød, at man gav arbejdsgiverne en kæmpe kompensation i form af et svimlende milliardbeløb som følge af mulige renteindtægter ved stadig væk at råde over lønmodtagernes feriepenge. Det skal selvfølgelig ikke forhindre os i at forholde os til forbedringer af Feriefonden, også selv om vi her har at gøre med ret små forbedringer, men sådan er vi jo i Enhedslisten: Vi tager gerne de små forbedringer med, så længe vi ikke kan skaffe et flertal for gennemgribende forandringer.

For at tage en tydelig og klar forbedring bliver det altså nu muligt at få udbetalt indestående feriepenge til dødsboer efter en lønmodtager i overgangsåret; ellers ville det jo betyde, at de efterladte skulle vente ret lang tid, førend de kunne få indfriet de indefrosne feriepenge. Så det er en positiv ting.

Der vil vi gerne sige, at vi støtter det forslag, som Fagbevægelsens Hovedorganisation er kommet med, nemlig at der bør etableres en lignende mulighed for tidligere udbetaling til lønmodtagere, der går på pension i overgangsåret, for ellers betyder det jo, som reglerne er nu, at så skal de vente i op til 2 år på at få udbetalt feriepengene. Der synes vi, at princippet må være, ligesom det jo egentlig er i loven som sådan, at når man går på pension, skal man have udbetalt de indefrosne feriepenge.

Så det forslag vil vi da gerne kæmpe for i den videre lovbehandling. Vi kan ikke rigtig se, at der er nogle saglige argumenter imod det. Jeg synes heller ikke, at ministeren kommer med nogle saglige argumenter. Det eneste, han henviser til, er, at vi har en aftale. Ja, men derfor har man da lov til at blive klogere, og det synes vi alle partier skal have mulighed for at blive, så vi vil da bede ministeren om at hjælpe os med at udforme et ændringsforslag på det her punkt og så stille nogle spørgsmål til det. For hvad skulle den saglige, logiske forklaring dog være på at afvise et sådant udmærket forslag?

Det er jo rigtigt, at det har været fremme i forhandlingerne. Så kan man sige til Fagbevægelsens Hovedorganisation, at de har sovet i timen, og det kan man ikke gøre noget ved. Det var da bedre at forholde sig til det indholdsmæssige i det.

Derudover er der jo en række andre små forbedringer af både indholdsmæssig og administrativ art. Dem behøver jeg ikke remse op her. Der er en enkelt ting, vi studser lidt over, og det er forslaget om, at man lige ændrer på beregningen af den strafrente, der er til arbejdsgivere, hvis de ikke indbetaler rettidigt til Feriekonto. Den er i dag på 1,5 pct. Nu vil man så sige, at den skal harmoniseres med andre regler, men det vil betyde, at den bliver sænket. Der står ikke hvor meget, så vi kan heller ikke sige noget om, hvilken gevinst arbejdsgiverne så har ud af det. Vi synes jo, at de da har fået rigelige gevinster ved den her nye ferielovsmodel, så hvorfor skal de have en til? Så det vil vi stille spørgsmål til.

Vi er da fuldstændig befængt med realitetssans, der siger os, at det vil de partier, der står bag det her lovforslag, nok ikke rette ind efter, så bare for at udrydde enhver tvivl vil vi da stemme for lovforslaget alligevel.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, fru Laura Lindahl. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance støtter også det her forslag. Vi synes, at det er rigtig godt, at man nu tilretter og præciserer lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fordi vi på den måde sikrer en mere smidig og en mere effektiv administration af reglerne. Og som tidligere ordførere har sagt, er det jo kun rimeligt, at man laver den her ændring ved en lønmodtagers død i overgangsåret.

Så vi støtter lovforslaget i Liberal Alliance.

Tak for det. Næste ordfører er fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak. Det undrer os ikke i Alternativet, at så stor og omfattende en lovgivning, som vi har brugt en del tid på at sy sammen, kræver præciseringer og tilretninger og lidt forbedringer bagefter. Det er egentlig meget normalt. Og når høringssvarene ikke finder nogen væsentlige knaster i de forbedringer og smårettelser, støtter vi justeringerne, da Alternativet jo også er med i den nye aftale om den nye ferielov.

Tak for det. Og så er det ordføreren for Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre kan i lighed med de øvrige talere tilslutte sig lovforslaget, som jo er nogle overgangsudfordringer, der skal håndteres i forbindelse med den nye ferielov. Så ja, Radikale Venstre støtter også lovforslaget.

Tak. Og så er det ordføreren for SF, hr. Karsten Hønge.

Det er jo ikke altid, man rammer bolden sådan rent i første omgang, og sådan er det også med den her lov. Derfor skal den jo rettes til, så vi får gjort op med de værste fejl og mangler, som så har vist sig.

Så synes jeg måske nok i lighed med, hvad Enhedslistens ordfører sagde, at når vi nu alligevel har hænderne oppe af lommerne, skulle vi så ikke se at få lavet det hele færdigt på én gang? Derfor ser jeg jo på høringssvaret fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor der står, at det er FH's opfattelse som tidligere fremført, at der bør etableres en lignende mulighed for tidlig udbetaling til lønmodtagere, der går på pension i overgangsåret. En lønmodtager, der går på pension i overgangsåret, vil skulle vente i op til 2 år på udbetaling af feriepenge, hvilket af den enkelte kan opleves som urimeligt, ikke mindst i en situation, hvor der ikke er tale om dobbelt optjening af ferie. Det synes jeg de har ret i.

Det her lovforslag anbefales jo af parterne på arbejdsmarkedet, som har strikket den grundlæggende aftale sammen, og derfor støtter SF lovforslaget.

Tak for det. Så slutter vi ordførerrækken med De Konservatives ordfører, hr. Anders Johansson. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan i lighed med de foregående ordførere meddele, at Det Konservative Folkeparti også bakker lovforslaget op. Det handler jo, som det er blevet nævnt, om at få lavet nogle justeringer i forbindelse med overgangen til den nye ferielov, sådan at administrationen kan blive mere effektiv med de nye regler, og så der sikres en bedre overgang til de nye regler. En af de ting, som jeg synes er vigtige at fremhæve, er det her med, at de efterladte i forbindelse med dødsfald i overgangsperioden får mulighed for at få udbetalt de tilgodehavende feriemidler, der måtte være. Det synes jeg faktisk er ret vigtigt at vi får tilrettet. Ellers vil jeg sådan set ikke stå og gentage de øvrige elementer i lovforslaget, men bare sige, at vi selvfølgelig bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Det var så ordførerrækken, og vi er nu klar til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak for opbakningen til lovforslaget. Jeg er glad for opbakningen til, at vi kan tilrette og præcisere lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Med ændringerne sikrer vi en mere smidig og effektiv administration af reglerne, også inden den nye ferieordning for alvor træder i kraft. Med lovforslaget kan optjent feriebetaling ved lønmodtagers død i overgangsåret udbetales til dødsboet, i stedet for at beløbet skal behandles efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og således først kunne udbetales tidligst den 1. oktober 2021. Det maksimale antal optjente feriedage som betingelse for at kunne gøre brug af fondsferiedage samt antallet af fondsferiedage, som kan udbetales, præciseres også i overensstemmelse med, hvad Ferielovsudvalget har forudsat.

Derudover noterer jeg mig også de bemærkninger, der er kommet, og vil i øvrigt blot minde om, at det her jo er en politisk aftale, der også bygger på et meget omfattende arbejde, og derudover er en meget, meget stor omlægning af vores feriepengesystem. Derfor glæder jeg mig til udvalgsbehandlingen, som jo også kan bruges til at stille yderligere spørgsmål til forståelsen af det her lovforslag.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget

Til dette valg er anmeldt følgende valggrupper:

en gruppe på 91 medlemmer: Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Aleqa Hammond (NQ);

og en gruppe på 88 medlemmer: Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Inuit Ataqatigiit (IA), Tjóðveldi (T) og Javnaðarflokkurin (JF).

Grupperne har udpeget følgende medlemmer:

Medlemmer:

1 Birthe Skaarup (udpeget af DF)

2 Anne-Mette Winther Christiansen (udpeget af V)

3 Lone Møller (udpeget af S).

Suppleanter:

1 Gunhild Legaard (udpeget af DF)

2 May-Britt Kattrup (LA)

3 Bente Nielsen (udpeget af SF)

Meddelelse om, hvem der er valgt i henhold til gruppernes indstilling, vil blive optaget i www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

De pågældende er herefter valgt.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, fredag den 15. marts 2019, kl. 10.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.

 
 

Seneste møder

Seneste møder
Mødetype og udvalg

25-04-2024 kl. 15:00

Høring i Transportudvalget om 3. Limfjordsforbindelse

Afspiller

25-04-2024 kl. 10:15

Åbent samråd i Transportudvalget om lovforslag L 112 om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse og asbestdeponi syd for Dall

Afspiller

25-04-2024 kl. 10:15

Åbent samråd i Udenrigsudvalget om, hvordan Danmark vil lægge pres på Israel og Hamas efter ICJ-kendelse om anklager om folkedrab i Gaza

Afspiller

25-04-2024 kl. 10:15

Åbent samråd i Retsudvalget om politiets indsats mod chikane og hærværk mod Molslaboratoriet, Naturhistorisk Museum Aarhus

Afspiller

25-04-2024 kl. 10:00

Møde nr. 85 i salen

Afspiller

24-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 84 i salen

Afspiller

24-04-2024 kl. 13:00

Åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø

Afspiller

23-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 83 i salen

Afspiller

19-04-2024 kl. 09:00

Møde nr. 82 i salen

Afspiller

19-04-2024 kl. 09:00

Åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget om nedskæringer på den statslige integrationsindsats

Afspiller

18-04-2024 kl. 15:00

Ekspertmøde i Sundhedsudvalget om sundhedsinnovation

Afspiller

18-04-2024 kl. 13:00

Åbent samråd i Socialudvalget om døgninstitutioner og om adoptionsområdet i Danmark

Afspiller

18-04-2024 kl. 10:15

Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget om regeringens opgivelse af krav om minimumsnormeringer på dagstilbudsområdet m.v.

Afspiller

18-04-2024 kl. 10:00

Møde nr. 81 i salen

Afspiller

17-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 80 i salen

Afspiller

17-04-2024 kl. 09:00

Høring i Sundhedsudvalget om sundhedsvæsnets hjælp til kvinder med lidelser i overgangsalderen

Afspiller

16-04-2024 kl. 15:30

Møde i Europaudvalget

Afspiller

16-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 79 i salen

Afspiller

12-04-2024 kl. 10:00

Møde i Europaudvalget

Afspiller

12-04-2024 kl. 09:00

Møde nr. 78 i salen

Afspiller

11-04-2024 kl. 10:00

Møde nr. 77 i salen

Afspiller

10-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 76 i salen

Afspiller

09-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 75 i salen

Afspiller

05-04-2024 kl. 10:00

Åbent samråd i Skatteudvalget om nulmoms på indenrigsflyvninger

Afspiller

05-04-2024 kl. 09:00

Møde nr. 74 i salen

Afspiller

05-04-2024 kl. 09:00

Møde i Europaudvalget

Afspiller

04-04-2024 kl. 14:00

Åbent samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om Klimarådets »Statusrapport 2024«

Afspiller

04-04-2024 kl. 13:30

Høring i Ligestillingsudvalget om negativ social kontrol mod kvinder med minoritetsetnisk baggrund

Afspiller

04-04-2024 kl. 13:00

Åbent samråd i Socialudvalget om handicapområdet og om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge

Afspiller

04-04-2024 kl. 10:30

Åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget om tolerance for LGBT+ i minoritetsetniske miljøer

Afspiller

04-04-2024 kl. 10:15

Åbent samråd i Skatteudvalget om gældsinddrivelse

Afspiller

04-04-2024 kl. 10:00

Møde nr. 73 i salen

Afspiller