Spm. nr. S 393

5) Til skatteministeren af:

Torsten Gejl (ALT) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at pensionister og førtidspensionister, der er ramt af samleverafhængighed, således at de trækkes i ydelse, fordi deres partner har arbejde, befinder sig i et skattemæssigt grænseland, hvor de ikke ved, om de skal beskattes af den forsørgelse, de penge eller de værdier, de modtager fra deres partner?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak, formand. Mener ministeren, at det er rimeligt, at pensionister og førtidspensionister, der er ramt af samleverafhængighed, således at de trækkes i ydelse, fordi deres partner har arbejde, befinder sig i et skattemæssigt grænseland, hvor de ikke ved, om de skal beskattes af den forsørgelse, de penge eller de værdier, de modtager fra deres partner?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Grundlæggende er der jo ikke nogen, der skal være bange for at blive beskattet af den almindelige forsørgelse, som de modtager fra deres partner som led i en fælles husholdning. Det gælder også, selv om den ene måske bidrager mere økonomisk end den anden. I sidste ende tror jeg rent faktisk også, at samlevende selv kan finde ud af en rimelig fordeling af husleje og økonomiske forpligtelser i parforholdet, og virkeligheden er den, at det accepterer skattereglerne faktisk også.

Det er klart, at forsørgelse i form af f.eks. pengeoverførsler kan nå et omfang, hvor der reelt bliver tale om gaver, og her taler jeg ikke om lejlighedsgaver i forbindelse med f.eks. fødselsdage, men om egentlige indkomstoverførsler. Sådanne gaver er som udgangspunkt skattepligtig indkomst for modtageren. For samlevende, som har haft fælles bopæl i 2 år, er gaver dog aldrig indkomstskattepligtige. Der er gaver i stedet for at være indkomstskattepligtige gaveafgiftspligtige, hedder det. Og i det omfang, gaverne set over hele året overstiger samlet set 67.100 kr., ja, så betales der så, som man ved, 15 pct. i gaveafgift.

Pensionister og førtidspensionister lever efter min opfattelse ikke i større grad end andre i det, som spørgeren betegner som skattemæssigt grænseland, om man vil. Det er klart, at gaver kan have forskellig karakter, og der kan være konkrete situationer, hvor der også kan opstå spørgsmål, og er der det, vil jeg bare opfordre til, at man så benytter den mulighed, man har, for at søge vejledning hos Skattestyrelsen. Ring til dem, stil spørgsmål, så er jeg sikker på, at de dygtige folk gerne vil være behjælpelige med et svar.

Spørgeren, værsgo.

Grunden til, at jeg stiller det her spørgsmål, er, at der findes mange pensionister og førtidspensionister, som ikke er gift, men har boet sammen i under 2 år. Nu er det ikke sådan, at kærlighed kender forskel på, om man har arbejde eller ej. Kærlighed opstår mellem mennesker, også mellem mennesker, der arbejder og er på pension eller førtidspension. Det betyder, at når de bliver kærester, trækkes den ene i ydelse, fordi den anden arbejder. De er ramt af det, der hedder samleverafhængighed. Hvis jeg f.eks. var førtidspensionist og samlever med en, der arbejder og tjener over 381.000 kr. om året, så trækkes jeg i ydelse, fordi min partner arbejder.

Jeg går ud fra, at ministeren er enig i, at grunden til, at jeg bliver trukket i ydelse, er, at man regner med, at jeg bliver forsørget af min arbejdende partner. Problemet er bare, at ugifte ikke må overføre værdier til hinanden uden at betale gaveafgift. Det er der ikke nogen der må, når de ikke er gift, heller ikke mig, heller ikke ministeren. Vi skal betale det, der hedder gaveafgift, når vi forærer hinanden ting og værdier og penge.

I svar på et spørgsmål har beskæftigelsesministeren skrevet, at der kan være tale om frit underhold, når den arbejdende forsørger pensionisten eller førtidspensionisten, selv om de ikke er gift – altså, som jeg forstår det, at der ikke skal betales gaveafgift, hvis der er tale om frit underhold. Her er det, at jeg gerne vil høre, om ministeren kan fortælle, hvornår der er tale om frit underhold. Er det leverpostejsmadder, man må give hinanden? Eller ting? Hvad med et fjernsyn? Hvad med en rejse? Hvad med et hus? Hvad med penge? Kan ministeren helt præcis fortælle mig, hvad der dækkes af frit underhold, så alle de her samlevende mennesker ved, om de skal beskattes af det, de får af deres kæreste?

Ministeren.

Reglerne har jeg jo læst op her, og det er klart, at hvis der er tvivlsspørgsmål – og er det det, spørgeren spørger til her? – så synes jeg, man skal benytte sig af den mulighed, der er for at søge vejledning. Man kan sige, at tilfældene jo selvfølgelig er konkrete, men de er også meget forskellige. Så hvis der er personer og spørgeren kender til sager, vil jeg kraftigt opfordre til, at man søger vejledning. Hvis man vil stille et yderligere spørgsmål til beskæftigelsesministeren eller mig selv som skatteminister, så skal vi sagtens hjælpe med at komme så tæt på, som vi overhovedet kan, i en forklaring af det. Det skal vi nok hjælpe med.

Spørgeren.

Betyder det så, at man bare kan blive skilt, og så ophæves den gensidige forsørgerpligt? Kan ministeren komme med eksempler på, at pensionister eller førtidspensionister bliver beskattet af gaver, som de modtager fra deres samlevende partnere og altså beskattes fire gange – først den normale indkomstskat, dernæst skat, fordi man bor sammen med nogen, dernæst skat for samleverafhængighed og til sidst gaveafgift? Har ministeren eksempler på det? Kan ministeren sige, hvornår man skal opgive det til skattevæsenet? Og mener ministeren, det vil være rimeligt, at folk skal betale skat fire gange?

Ministeren.

Som jeg læste op før, er reglen for samlevende jo den, at hvis man har haft fælles bopæl i 2 år, ja, så er gaver aldrig indkomstskattepligtige. Så skal man, som spørgeren også selv siger, betale gaveafgift. Hvis det dog overstiger et vist beløb, altså de der 67.100 kr. i løbet af året, så betaler man 15 pct. af det. Det er ét, om man vil, hjørne.

Hvis der er tvivlsspørgsmål, synes jeg, man skal henvende sig til Skattestyrelsen. Jeg tror, at opfattelsen ikke er, at man befinder sig i et skattemæssigt grænseland. Reglerne bør være klare. Hvis man har spørgsmål, synes jeg, man skal henvende sig med sin sag til skattemyndighederne.

Tak for det. Så er der det sidste opfølgende spørgsmål.

Men det her rod med gaveafgiften var jo også et problem tilbage i 2014, hvor 12.000 kontanthjælpsmodtagere blev pålagt samleverafhængighed. Dengang måtte man, bl.a. fordi en borger lagde søgsmål an mod staten, afskaffe samleverafhængighed for ugifte samlevende kontanthjælpsmodtagere. Det var altså det samme problem for kontanthjælpsmodtagere, som vi har for pensionister og førtidspensionister i dag. Som finansminister Bjarne Corydon dengang skrev:

Det er sådan i Danmark, at det er mere og mere udbredt at leve sammen uden at være gift, men det har vist sig svært at administrere og svært at give de samlevende samme rettigheder med skattefradrag. Når vores aftalepartier så prioriterer det i forhandlingerne, er det en indrømmelse, vi godt kan give.

Man afskaffer altså samleverafhængighed for kontanthjælpsmodtagere præcis af samme grunde som dem, jeg har nævnt, for pensionister og førtidspensionister i dag. Vil skatteministeren sige det samme til førtidspensionister og pensionister: Vi afskaffer samleverafhængighed, fordi det altså ikke kan administreres?

Ministeren.

Så kom vi dertil, hvor jeg fornemmede vi var på vej hen. Det ved spørgeren ganske udmærket godt ikke er et spørgsmål, jeg som skatteminister sådan lige umiddelbart kan tage stilling til. Det, jeg kan forholde mig til, er: Er der tvivlsspørgsmål for enkeltborgere i de her sager, har vi ganske mange, som sidder klar til at hjælpe med at udrede de spørgsmål. Hvis det er et andet spørgsmål om helt at afskaffe det, ja, så er det jo noget, spørgeren kan rejse de steder, hvor man diskuterer den form for prioriteringer, som jo også har økonomiske konsekvenser.

Tak til skatteministeren, og tak til hr. Torsten Gejl.

Det næste spørgsmål er jo udgået, så vi går videre til den næste minister, der skal stilles spørgsmål til, og det er klima-, energi- og forsyningsministeren, og spørgeren er hr. Peter Juel-Jensen.