Spm. nr. S 79

14) Til skatteministeren af:

Louise Schack Elholm (V):

Mener ministeren, at det er bedre, at familieejede virksomheder flytter til vore nabolande, hvor man ingen skat på generationsskifte har?

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Ja, mit næste spørgsmål er inden for samme emne: Mener ministeren, at det er bedre, at familieejede virksomheder flytter til vore nabolande, hvor man ingen skat på generationsskifte har?

Ministeren.

Nej, det mener regeringen ikke.

Normalt, når man gerne vil have, at man har noget, sørger man for, at man har nogle gunstige vilkår. Nu er det sådan, at vi i Danmark sådan set står ret alene med at have en skat på generationsskifte og familieejede virksomheder. Hvis faren dør, så næste generation skal overtage ejerskabet i en slægtsejet virksomhed, bliver formuen ret massivt drænet i de her virksomheder, hvilket gør det svært at beholde dem. I Norge afskaffede man hele generationsskifteskatten – ja, hele arveafgiften faktisk – i 2014, man har også afskaffet den i Sverige i 2004, og i Tyskland kan man få 100 pct.s fritagelse for generationsskifteskatten, hvis man driver virksomheden videre i 7 år. Tror skatteministeren, at der er en sandsynlighed for, at nogle af de familieejede virksomheder synes, det er attraktivt enten at flytte til Helsingborg eller til Flensborg for at undgå en generationsskifteskat?

Ministeren.

Nej, det mener regeringen ikke, og vi har lige været inde på begrundelsen for, hvorfor ikke bare regeringen, men også et bredt flertal i Folketinget ønsker at rulle den her meget, meget store skattelettelse, som man har givet til de facto nogle af de allerrigeste i det danske samfund tilbage. Det er, fordi vi mener, at vi vil bruge pengene på at investere i fremtiden for dansk erhvervsliv. Og hvor ligger den? Den ligger bl.a. i uddannelse. Når jeg besøger dansk erhvervsliv, store virksomheder, hvad taler de så om? De taler om, at de har behov for velkvalificeret og veluddannet arbejdskraft, og det er derfor, regeringen ønsker at bruge pengene på en stor gruppe, som har behov for, at vi får et løft i uddannelsesniveauet, frem for på en lille gruppe.

Tak for det. Så har spørgeren ½ minut.

Der er jo grænsehandel på chokolade og sodavand. Det er billigere at købe det syd for grænsen, og folk kører syd for grænsen for at købe det. Det er jo også ret sandsynligt, at nogle af de her virksomheder, som både har en afdeling liggende i et naboland og i Danmark, vælger at flytte hovedsædet til nabolandet, når der er så høj en beskatning på generationsskifte i Danmark. Hvordan kan det være, at regeringen åbenbart overhovedet ikke mener, at det er sandsynligt, at nogle af de her virksomheder kunne finde på at flytte hovedsæde?

Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg mener ikke, at en tilbagerulning af den her meget skæve skattelettelse vil betyde, at familieejede virksomheder vil flytte ud af landet. Der er rigtig mange af dem, som i forvejen har store aktiviteter uden for landets grænser. Dernæst tror jeg også, man skal se på det her som et resultat af, hvad de samlede rammevilkår er for dansk erhvervsliv. Hvor kan dansk erhvervsliv få rammevilkår i verdensklasse? Det kan de her. Og hvorfor kan de det? Det kan de, fordi vi fra det offentliges, statens side jo på tværs af politiske skel trods alt – på trods af den tidligere regerings store besparelser på uddannelsesområdet eksempelvis – har en fælles intention om at investere i uddannelse og forskning. Det er det, der bl.a. er med til at skabe rammevilkår i verdensklasse.

Tak. Så er det spørgeren. Det er sidste spørgerunde. Værsgo.

Det er jo ganske overraskende, synes jeg, at ministeren overhovedet ikke anerkender risikoen for, at nogle af de her virksomheder kan finde på at flytte til udlandet, når man hæver beskatningen så massivt for dem, som man har tænkt sig at gøre. Derfor er jeg nødt til igen at spørge ind til det her med, hvorfor virksomhederne ikke vil flytte til udlandet, særlig når de har afdelinger der. Og hvad skal der blive af de 850.000 jobs, som er rundtom i hele landet, hvis de her virksomheder flytter andre steder hen end Danmark? Er det bare lige meget med de 850.000 jobs?

Ministeren.

Det er det på ingen måde, og vi er i meget tæt dialog med dansk erhvervsliv om, hvordan en sådan ordning skal skrues sammen. Vi har eksempelvis sagt, at man kan overveje en henstandsordning, tilbagebetaling af overskuddet over en årrække. Det har store dele af erhvervslivet taget positivt imod som noget, man kan kigge på.

Så tror jeg bare, man må sige, at der er politiske holdningsforskelle. Skal vi fortsætte de massive besparelser på unges uddannelser, som den tidligere regering havde iværksat, som skader vækstmulighederne for dansk erhvervsliv, og som skader kampen om arbejdspladserne? Eller skal vi lave en anden prioritering, hvor vi lader være med at give store skattelettelser til dem, der i forvejen har rigtig meget (Fjerde næstformand: Vi siger tak ...), og så bruge dem på de unge, som har behov for et løft i deres uddannelse?

Vi siger tak i den her runde. Tak for det.

Så er vi nået til det næste spørgsmål, og det er også til skatteministeren. Det er fra fru Marie Bjerre.