Spm. nr. S 268

6) Til skatteministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad mener ministeren der kan gøres for at forbyde eller begrænse tv-markedsføring af onlinecasinospil og lign., hvorved folk forledes til at tro, at det er en let vej til hurtige penge?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Og det følger så op på, hvor vi er i vores samtale her:

Hvad mener ministeren der kan gøres for at forbyde eller begrænse tv-markedsføring af onlinecasinospil og lignende, hvorved folk forledes til at tro, at det er en let vej til hurtige penge?

Ministeren.

Ja, som det nok ikke kan overraske spørgeren, bliver svaret jo så også derefter: Jeg er helt enig i, at der her er et problem, som vi skal have taget fat på, og jeg mener som sagt, at det er decideret forkasteligt med noget af den udvikling, vi ser nu, hvis der er virksomheder, der har som mål, at deres markedsføring ligesom skal lokke mange penge ud af danskerne. Og man kan jo, når man ser sportsbegivenheder, godt få den opfattelse, når man sidder og kigger på, hvad der er af reklameblokke.

Så nok er sport jo fantastisk at opleve, men spilafhængighed er altså forfærdeligt, og alt for mange havner i kæmpeproblemer med endeløs gæld og i store sociale og økonomiske problemer. Derfor tror jeg, det handler om, at vi har behov for at genopfriske, hvad lovgivningen i grunden er. Hvordan får vi skabt ordnede og bedre forhold på det danske spillemarked?

Så er det, som jeg sagde før, sådan, at noget af det, jeg kommer til at kigge på, er, hvordan den aftale, vi lavede tidligere, i grunden er blevet implementeret, hvordan den er blevet overholdt. Og hvordan er det gået med den frivillige aftale, man lavede med branchen, om, at den skulle lave et adfærdskodeks? Altså, jeg tror ikke, vi er uenige. Vi skal have kigget på det her, for den måde, som det udvikler sig på, er for mig at se simpelt hen ikke i orden.

Morten Messerschmidt, værsgo.

Tak for det. Jeg tror heller ikke, vi er uenige om, hvor vi gerne vil hen. Jeg tror snarere, at vi er uenige om, hvordan vi når det. For det, vi drøfter i mit parti, er, om ikke man simpelt hen skal betragte onlinegambling, onlinespil på niveau med andre afhængighedsskabende tilstande som f.eks. alkoholisme. Der har man jo en forbudstilgang til det. Der er simpelt hen nogle regler for, hvad man må markedsføre på tv. Jeg kunne godt forestille mig, at man lavede et tilsvarende forbud, når det kommer til de her spil.

Altså, som jeg sagde før, én ting er jo lotto og tips og den slags ting. Det tror jeg de fleste mennesker har et relativt afslappet og roligt forhold til – når man lige står i køen og alligevel venter, kan man lige købe et skrabelod og sådan nogle ting. Det er ikke noget, der gør, at man bliver ludoman. Men de her ting, som ministeren nævner, fra sportsbegivenheder, de ting, hvor vi ser kendte standupkomikere og folk, der kunne være målgruppen for markedsføringen, mener jeg simpelt hen at man bør forbyde.

Dér er spørgsmålet todelt: Er ministeren også enig i, at man skal gribe til forbudsinstrumentet? Og hvis ministeren er enig i det, og det er han forhåbentlig, kan vi så gøre det i Danmark? Mange af de her tv-kanaler sender jo fra Storbritannien eller, tror jeg også, Malta osv. osv., og er der så mulighed for at lave et regelsæt, som man skal respektere, når man altså ikke ligger i Danmark, men sender tv til Danmark? Altså 1), er ministeren enig i, at vi skal have den store hammer fra værktøjskassen i brug for at gøre noget ved det her problem, og 2), kan vi ramme sømmet, så at sige, med hammeren i Folketinget, eller er det noget, hvor vi skal have fat i EU, eller er det noget, hvor vi skal gøre begge dele? Hvis ministeren kan gøre mig en lille smule klogere på det, kan vi måske også i fællesskab være kommet tættere på at løse problemet.

Så er det ministeren, og vi er nu på ½ minuts taletid. Værsgo.

Ja, tak for det, formand. Jeg vil sige, at jeg er åben over for alle gode ideer til, hvordan vi kan få det her område så at sige dresseret lidt bedre. Jeg tror, at udgangspunktet må være, at vi prøver at kigge på, hvordan vi kan få skabt mere stabile rammer omkring den danske spillelovgivning. Det er det ene.

Det andet er, at spørgeren jo qua sin fortid som medlem af Europa-Parlamentet også har en pointe i, at meget af det her foregår uden for landets grænser og kommer ind i Danmark. Det er en udfordring. Og der var et par af spørgerens tidligere kollegaer jo fremme med et forslag om, at man bl.a. skulle se på det på EU-området. Det vil regeringen også meget gerne være med til at arbejde for.

Tak. Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen så tror jeg ikke, vi behøver at trække pinen meget længere ud. Jeg forstår det sådan, at ministeren har givet tilsagn om, at man vil kigge med positive øjne på et forbud, og at det må være noget, vi arbejder med i et parallelt spor, sådan at vi igangsætter et arbejde her i Folketinget og tager kontakt til vores respektive kollegaer og grupper i Europa-Parlamentet. Så hvis ministeren bare kan bekræfte, at det er det, vi her har aftalt, så behøver vi ikke bruge mere tid.

Ministeren.

Ministeren kan bekræfte, at han er åben over for alle gode ideer og gerne tager en diskussion af det. Forbudsdiskussionen kan vi sagtens også tage. Jeg er ikke af den opfattelse, at det er dén store hammer, man løser alle problemer med. For hvad skal man forbyde? Hvornår skal man forbyde det? Og hvor skal man forbyde det? Der er en af de udfordringer, som spørgeren jo selv peger på, at meget kommer udefra og ind. Vi lever i en globaliseret verden. Så det, jeg tror, vi har bedst af, er at starte med en diskussion af, hvordan vi får dresseret det danske spillemarked bedre, og vi sikrer, at vi så kan være med til at mindske den helt forfærdelige afhængighed, som den udvikling, der er nu, er med til at skabe.

Nu er jeg i tvivl om, om hr. Morten Messerschmidt ønsker det sidste halve minut.

Af frygt for at eskalere en konflikt vil jeg afstå fra at stille et spørgsmål, men bare kvittere, hvis jeg må det, formand, for det tilsagn, der så er kommet her. Det tror jeg vil være til gavn både for dem, der godt kan lide at spille på den ordentlige måde, men især for dem, der jo er ofre, og det er jo ikke kun dem, der spiller direkte, det er også deres familier og pårørende osv. Så jeg tror ikke, vi skal tale os fra hinanden. Jeg synes, der er et forsøg på en forståelse her. Tak, formand.

Det er jo ofte en god idé, og jeg ser, at skatteministeren ønsker ordet. Værsgo.

Ja, det er jo altid godt, når et onsdagsspørgsmål kan ende i fred og fordragelighed og forhåbentlig gode forhandlinger, og jeg ser frem til, at vi kan tage en diskussion af det her. For jeg tror faktisk ikke, vi er uenige, og derfor har vi behov for at kigge på det her, og det kommer regeringen til at arbejde med, og der vil Dansk Folkeparti selvfølgelig også blive inviteret.

I fred og fordragelighed er spørgsmålet slut. Tak til skatteministeren, og tak til hr. Morten Messerschmidt.

Nu skifter vi, for nu er det et spørgsmål til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, og spørgeren er Nils Sjøberg.