Spm. nr. S 266

5) Til skatteministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Er ministeren enig i det moralsk forkastelige i tv-markedsføring af onlinecasinospil og lign., hvorved folk forledes til at tro, det er en let vej til hurtige penge?

Hr. Morten Messerschmidt for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak, formand. Er ministeren enig i det moralsk forkastelige i tv-markedsføring af onlinecasinospil og lignende, hvorved folk forledes til at tro, at det er en let vej til hurtige penge?

Ministeren.

Det kan jeg forsikre spørgeren om at ministeren er enig i, og derfor er det korte svar også: Ja. Men jeg kan prøve at give det et par ekstra ord med på vejen, nu når jeg alligevel har fået mulighed for at stå her. Der findes i dag en spillelovgivning med regler om markedsføring af spil, og det er jo klart, at de her regler skal spiludbyderne selvfølgelig overholde, og som spørgeren også ved, er det Spillemyndighedens ansvar at føre tilsyn med, at det så rent faktisk også sker. Derfor er det jo sådan set meget enkelt, at de regler, vi vedtager her i Folketinget, skal overholdes. Desværre sker det jo ikke altid, og der er for mig ingen tvivl om, at det simpelt hen ikke er i orden, hvis reklamer i fjernsynet – og nu taler jeg mere om det moralske – er med til at foranledige folk til at tro, at der er sådan en let vej til hurtige penge på det her spillemarked.

Hvis det er det, der er tale om, er det for mig et grundlæggende udtryk for en forkastelig forretningsmodel, hvor man på mange måder jo altså er med til at lokke folk ind i ulyksaligheder og i mange tilfælde bundløs gæld. Så derfor er jeg helt enig med spørgeren, og jeg mener også, at vi skal kigge på, hvad vi kan gøre her. For den udvikling, der har været de senere år, synes jeg ikke går i retning af, at der er ret mange i den her branche, som har opfattet det brede politiske signal, der er, og det er også det, som spørgeren spørger til – altså både at det her er moralsk forkasteligt, men jo også at der de facto er lavet aftaler og lovgivning, som vi kommer til at følge op på senere.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg er meget glad for det svar, for selv om platformen her ofte bliver brugt til voldsomme meningsudvekslinger, kommer jeg sådan set i et fredeligt ærinde. Jeg tror, vi alle sammen kan være interesserede i at løse det her problem.

Ludomani er jo anerkendt som en afhængighedslidelse ligesom narkomani og alkoholisme osv., og på de områder har vi jo i dag regler. For narkoprodukter kan man sige, at det næsten giver sig selv: Man må selvfølgelig ikke markedsføre noget, der er ulovligt. Men vi har også regler i forhold til tobaksprodukter og alkoholprodukter osv., netop fordi vi ved, at når der er reklamer, som animerer til, at man tror, man sådan får et bedre liv, lykkeligere liv, rigere liv, eller hvad det nu måtte være, så er der nogle mennesker, som er tilbøjelige til at gå i den retning.

Det er jo ikke, fordi det er nyt, at vi har reklamer for spil, men min lægmandsoplevelse er, at der sker en forandring i de her år. Altså, da ministeren og jeg – tror jeg jeg vil tillade mig at sige – voksede op, var der tale om lotto og tips og den slags ting, og det sammen med skrabelodder hører jo til helt nede i den lave kategori, når det kommer til afhængighed. I dag er vi ude i, at det er sådan nogle kendte standuppere, der sidder dér og siger: Livet er dejligt; bare kom, og spil, og spil, og gambl dig hele vejen til Paradisøerne. Og det er folk, man virkelig kan forholde sig til – der står ovenikøbet, hvor de kommer fra, og hvilken erhvervsgruppe de tilhører – som siger: Jamen så sad vi og spillede, og lige pludselig, bom, havde vi vundet 5.000 kr. eller 10.000 kr., og så gik turen til Rhodos. Altså, det er jo virkelig noget, der spiller på folks privatliv og oplevelse af, at det også kunne være dem, der sådan hurtigt lige vandt så og så mange penge, så de kunne komme på ferie.

Jeg synes virkelig, det, vi oplever, er anstødeligt, og derfor vil jeg gerne høre, hvad ministeren agter at gøre ved det.

Så er det ministeren, og nu er vi på ½ minuts taletid. Værsgo.

Tak. Jeg er meget glad for, kan man sige, tilgangen, og jeg håber også, at hr. Morten Messerschmidt kan høre, at den er gengældt, for jeg mener sådan set ikke, at det her er noget, der bør være de store politiske uenigheder om. Den måde, det udvikler sig på lige i øjeblikket, er voldsom, og den er også efter min bedste overbevisning helt ved siden af i forhold til de værdiaftaler, politiske aftaler, der er lavet på Christiansborg den senere tid. Fundamentet for det er jo, at Folketinget for 10 år siden vedtog en liberalisering af hele det her område, og derfor kommer vi til at kigge på konsekvenserne af det.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, nu foregriber vi måske allerede det næste spørgsmål, fordi hvad er det så, man kan gøre ved det her? Altså, når vi taler om tv-reklamer, er én ting de tv-stationer, der sender fra Danmark, som jo er reklamefinansieret – så vidt jeg er orienteret – og primært er TV 2, men så er der jo de tv-kanaler, som sender fra andre lande, og som derfor måtte være omfattet af andre landes jurisdiktion.

Har ministeren nogen idé om, hvad man konkret kan gøre bredt for at forhindre, at det, der bliver modtaget i Danmark, følger det samme regelsæt?

Ministeren.

Det, jeg i hvert fald har sat mig for at gøre nu, er at følge op på den aftale, der er blevet lavet her for et par år siden, hvor man jo bl.a. havde som udgangspunkt – fuldstændig ligesom spørgeren – at det her var for aggressivt. Der blev lavet en opfordring til branchen til at lave et adfærdskodeks, og det kommer vi til at kigge på nu. Jeg har indkaldt branchen til møde her senere på året, og så er regeringen af den opfattelse, at vi skal prøve at kigge på, hvad man kan gøre for at få en spillebranche, som ikke er så voldsom og ikke er så grænseoverskridende, som mange oplever at den er i øjeblikket.

Hr. Morten Messerschmidt for sidste spørgsmål. Værsgo.

Nu nærmer vi os jo afslutningen på året. Så »sidst på året« går jeg ud fra så må være i nær fremtid.

Men jeg kunne godt tænke mig, at ministeren måske var lidt mere – hvad kan man sige – fremme i skoen, i forhold til hvad man konkret kan gøre. Faktisk er det sådan, at spilafhængighed er den hyppigste forklaring på selvmordsforsøg. Så det er altså noget, der påvirker rigtig, rigtig mange mennesker, ikke kun økonomisk, men også hele familier. Så kunne ministeren ikke være en lille smule mere konkret på, hvad der skal ske?

Ministeren.

Først og fremmest har jeg overtaget en aftale, som blev lavet under den tidligere regering. Der har man lavet et adfærdskodeks, som det var frivilligt for branchen at tilslutte sig. På baggrund af mine egne oplevelser – man kan jo nærmest ikke se en fodboldkamp uden at blive bombarderet med reklamer – har jeg nu sat mig for at prøve at kigge på det her adfærdskodeks. Hvordan er det i grunden gået med det? Bliver det overholdt af dem, der har tilsluttet sig det? Hvorfor er der nogle, der måske ikke har tilsluttet sig det?

Jeg tror for at sige det helt ærligt, at udviklingen er gået i den forkerte retning, og derfor kommer vi til at kigge på også nye initiativer til at få det her i bedre balance.

Den spændende debat får lov til at fortsætte, fordi vi nu går til næste spørgsmål, som stadig er til skatteministeren og af hr. Morten Messerschmidt.