Spm. nr. S 254

5) Til beskæftigelsesministeren af:

Bent Bøgsted (DF) :

Mener ministeren – i forlængelse af ministerens svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 521 fra det forgangne folketingsår – at det er problematisk, at faggruppen inden for sundhed har langt større sygefravær end andre faggrupper?

Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. 521 spørge: Mener ministeren, at det er problematisk, at faggruppen inden for sundhed har langt større sygefravær end andre faggrupper?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg skal beklage, at min stemme er en smule rusten, men jeg prøver at komme igennem besvarelsen alligevel. Lad mig starte med at slå fast, at ja, det er problematisk med et højt sygefravær. Et højt sygefravær betyder mindre tid til kerneopgaven, og derfor er det også vigtigt, at sygefraværet holdes nede.

Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. På sundhedsområdet vil det derfor være regioner og kommuner, der har ansvaret for sygefraværet. I praksis er der også store forskelle fra kommune til kommune og fra region til region. Jeg kan f.eks. oplyse, at sygefraværet i Region Nordjylland er 20 pct. lavere end i Region Sjælland. Region Sjælland kan derfor med god fordel hente inspiration i f.eks. Region Nordjylland.

Regeringen ønsker en effektiv offentlig sektor, hvor der er fokus på kerneopgaven. Det gælder naturligvis også på sundhedsområdet. Som det er spørgeren bekendt, har jeg som beskæftigelsesminister mulighed for at have fokus på, at arbejdsmiljøreglerne sætter gode rammer for at forebygge arbejdsmiljøproblemer, og at sygedagpengelovgivningen bidrager til at fastholde flere på arbejdsmarkedet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det siger jo ikke så meget. For når man kigger på det svar, som ministeriet har givet på spørgsmål 521, er det offentlig administration og undervisning og sundhed, der boner ud med et meget, meget højt tal i forhold til andre grupper inden for arbejdsmarkedet. I den forbindelse har vi så også haft noget i fjernsynet om sundhed og ældrepleje, hvor de mangler personale. Vi ved også, at der er mange, der får lidt depression og stress inden for de her områder, og dermed melder de sig syge. Det, man kan se ud af det, er jo selvfølgelig også, at vi skal have en vurdering af, om arbejdsmiljøet er godt nok – om der er blevet skåret for meget væk af det personale, som skal være med til at løse opgaverne. For det er jo ikke bare på sygehusene, men det er også på kommunekontorerne, i socialforvaltningerne, SOSU-assistenter og i den almindelige offentlige administration, der er et meget højt sygefravær. Og det kan være sådan, at man føler, at man ikke kan nå det hele, fordi der mangler personale. Vi så f.eks. et eksempel i fjernsynet. Det var et plejehjem, hvor der kun var en nattevagt til at tage sig af alle sammen, og de ældre fik ikke den omsorg, de skulle have. Så kan man nemt få den situation, at man føler, at det her kan jeg ikke klare, og så melder man sig syg. Og så er problemet der.

Det her er så sygdom, der er længere end af 14 dages varighed. Det er jo ikke dem, der er syge i 1 dag eller 2 dage, men det er længerevarende. Det er det, vi bliver nødt til at se på. Vi kan se, at der er en stigning, hvad angår det psykiske arbejdsmiljø, hvor der er flere og flere, der bliver syge. Der skal vi selvfølgelig lave en fælles indsats for at sikre, at vi får det bragt ned igen. Jeg synes bare, når man kigger på de her tal, at de er udtryk for, at det her i hvert fald er et område, vi skal have set igennem, så vi kan finde ud af, hvad det egentlig er, der ligger til grund for, at der er så mange sygdomme. Det er især de grupper, der ligger fra 25 år til 45 år, der har det største sygefravær over 14 dage. Så spørgsmålet er, om ikke vi i fællesskab skal se på, hvad det er, der ligger til grund for, at de har det sygefravær.

Ministeren.

Tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg har tilladt mig – og det er bestemt ikke for at være polemisk – at svare på det, jeg bliver spurgt om, altså at det er problematisk, at faggrupper inden for sundhed har et langt større sygefravær end andre faggrupper. Og jeg startede med at sige: Ja, jeg synes, det er problematisk. Altså, det er jeg sådan set enig med spørgeren i. Derfor kræver det jo også politisk opmærksomhed. Jeg vil meget gerne se dybere ind i tallene, og det synes jeg også vil give god mening at gøre, men jeg vil også gerne understrege, at hovedansvaret for det her felt, om man så må sige, altså ligger hos regioner og kommuner. Det betyder ikke, at der ikke kan være god grund til at se på det og se på, hvad der ligger bag ved tallene.

Så vil jeg også bare sige – og det er jo også det, der knytter sig an til ledelse og prioriteringer – at der er en stor forskel mellem regionerne. Nu valgte jeg bare at nævne Region Nordjylland – og det er ikke, fordi spørgeren kommer derfra – og generelt kan vi jo se, at der har man et lavere sygefravær målt op mod Region Sjælland. Og derfor er der mange elementer i det her. Men jeg vil gerne give tilsagn om at se dybere ind i tallene. Det synes jeg giver god mening, for det er problematisk, hvis folk har et stort sygefravær – det siger sig selv – og det går også ud over de varme hænder i den offentlige sektor.

Spørgeren.

Tak for det. Det tager jeg som et tilsagn fra ministerens side til, at vi skal have de her tal udpindet noget mere, så vi bedre kan se, hvor det er, problemerne ligger. Er der nogen regioner, der særlig falder helt ved siden af i forhold til andre, og hvad gør de der, hvor de måske ikke har så højt et sygefravær?

Det her sygefravær har selvfølgelig også noget at gøre med, hvor tilfreds man er med sit arbejde, og om man har gode arbejdsforhold, for jo mere sygefravær, der er, des mere belaster det selvfølgelig også kollegerne, der skal løfte opgaven.

Ministeren.

Det er jeg hundrede procent enig i, og det er også derfor, at vi, når vi ser på andre tal, kan se, at der er en stor forskel i sygefraværet fra den ene landsdel til den anden. Det kan der være forskellige forklaringer på, men det fortjener da selvfølgelig politisk opmærksomhed, for det er klart, at har man et meget højt sygefravær, går det ud over ens produktivitet. Det siger sig selv. Så en ting er at se på, hvor mange penge man giver, men noget andet er også at sikre, at de penge, man så giver, også er aktive, fremfor at folk er syge. Det er både en menneskelig belastning for dem, der er ramt af sygdom, også hvis det er længerevarende, men det går jo også ud over de kerneydelser, der bliver givet i den offentlige sektor. Så jeg er helt indstillet på, at vi kan gå mere i dybden med det, og jeg vil selvfølgelig også tage initiativ til at gøre det.

Spørgeren.

Når man kigger på de tal i spørgsmål nr. 521, er det selvfølgelig påfaldende, at man ser, at der specielt er ét område, der falder så meget ud i forhold til nogle af de andre områder, der er, og kigger man på det, der er nærmest, ser man, at tallene for handel og transport for de 30-34-årige ligger på 5.500, mens det er 18.800 inden for offentlig administration og sundhed. Det er så påfaldende, at der er så store udsving lige nøjagtig inden for det område, og det er også derfor, jeg synes, det er vigtigt at få spørgsmålet rejst, så vi kan få set på, hvad det er, der sker på det her område, altså hvorfor vi har det her store sygefravær af mere end 14 dages varighed.

Ministeren.

Jeg tror ikke, jeg kan være mere imødekommende end ved at sige, at det for det første er problematisk, og for det andet at jeg vil foranstalte, at vi kan se nærmere på tallene, hvad jeg så vil diskutere med spørgeren efterfølgende.

Tak. Så går vi over til spørgsmål 6 med samme opstilling, nemlig et spørgsmål til beskæftigelsesministeren, og spørgeren er hr. Bent Bøgsted.